Læsetid: 8 min.

Antistoftest er et vigtigt redskab i coronakampen – men de kan ikke vise, om du er immun

Flere lande er begyndt at rulle antistoftest ud til befolkningerne og udråber dem til et vigtigt redskab i genåbningen af samfundet. Ikke mindst i Danmark, hvor man vil teste flere borgere – også for antistoffer. Der er dog store usikkerheder forbundet med testene, og de kan ikke afgøre, om den enkelte er immun
Myndighederne har slået et telt op i Fælledparken i København. Tirsdag kom det frem, at de hvide telte, der er opstillet rundtomkring i landet skal bruges til op til 20.000 daglige test af danskerne. Her skal både foretages virustest for at se, hvor mange der er smittet, og antistoftest for at afgøre, hvem der har haft corona.

Myndighederne har slået et telt op i Fælledparken i København. Tirsdag kom det frem, at de hvide telte, der er opstillet rundtomkring i landet skal bruges til op til 20.000 daglige test af danskerne. Her skal både foretages virustest for at se, hvor mange der er smittet, og antistoftest for at afgøre, hvem der har haft corona.

Niels Christian Vilmann

23. april 2020

Forestil dig, at du kunne gå ned på apoteket og købe en test, der med et lille prik i fingeren afgjorde, om du har været smittet med den nye coronavirus og nu er immun. Det ville give flere af os mulighed for at besøge vores gamle bedstemor, dele af sundhedsvæsenet kunne smide nogle af de mange værnemidler, og måske ville det endda været muligt at opbygge et værn af immunt personale på landets plejehjem.

Testen, som potentielt kan give den afklaring, hedder en antistoftest. Umiddelbart lyder den som det ultimative redskab i genåbningen af samfundet.

I Danmark satser vi da også på antistoftest, der blandt andet kommer til at indgå i regeringens udvidede teststrategi. Tirsdag kom det frem, at de hvide telte, der er opstillet rundtomkring i landet skal bruges til op til 20.000 daglige test af danskerne. Her skal både foretages virustest for at se, hvor mange der er smittet, og antistoftest for at afgøre, hvem der har haft corona.

»Når vi er klar til det, kan antistoftest blive en del af testningen af danskerne,« siger Ole Jensen, vicedirektør i Statens Serum Institut.

Og allerede for et par uger siden begyndte man at antistofteste danske bloddonorer i hele landet, ligesom sundhedspersonale i Region Hovedstaden siden påske er blevet testet for, om de har antistoffer for den nye coronavirus i kroppen. Ambitionen er at udrulle initiativet til flere regioner.

I USA har Donald Trump også sat sin lid til antistoftestenes potentiale. Han har hastegodkendt forskellige versioner i håbet om, at de kan understøtte en genåbning »ved at vise, hvem der må have udviklet vidunderlig, smuk immunitet«, som præsidenten udtrykte det. Og ifølge The New York Times er flere amerikanske firmaer begyndt at antistofteste deres medarbejdere for at afgøre, hvem der kan vende tilbage på arbejde.

Problemet ved at satse på antistoftestene er bare, at nogle af dem ikke er af særlig høj kvalitet, og at man endnu ikke ved, om antistoffer i blodet er ensbetydende med immunitet mod sygdommen og hvor længe. Som det ser ud nu, er drømmen om hurtig afklaring om immunitet efter en tur på apoteket eller i et af de hvide telte altså langt væk. 

Derfor har Verdenssundhedsorganisationen WHO også for nylig advaret mod at bruge dem til at afgøre, om den enkelte er immun over for den nye coronavirus.

»Ingen kan være sikker på, om en person med antistoffer er fuldt beskyttet mod at få coronavirus igen,« lød det fra dr. Mike Ryan, direktør i WHO’s nødprogram, som tilføjede:

»Samtidig har nogle af testene problemer med sensitivitet. De kan give et falsk negativt resultat.«

Antistoftestene kan ikke desto mindre være ekstremt nyttige, lyder det fra flere forskere. Vi skal bare være bevidste om deres svagheder – og at det endnu for tidligt at bruge dem til at afgøre, om der foreligger immunitet.

Et stort potentiale

Når Statens Serum Institut interesserer sig for antistoftest, er det ifølge vicedirektør Ole Jensen blandt andet, fordi de kan give et indblik i udbredelsen af coronavirus i samfundet, herunder hvor stort mørketallet er.

»Efterhånden som man bliver klogere på, i hvilket omfang antistoffer giver immunitet, kan man også bruge testresultaterne til at sige noget om, hvad sandsynligheden er for smitte,« siger han.

Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, mener, at antistoftestene er et »fedt, fedt redskab« til at forstå coronapandemien.

Det skyldes først og fremmest, at de kan bruges til at give indblik i, hvor mange i et samfund der har haft corona og dermed, hvor langt vi er fra at opnå flokimmunitet – såfremt at man faktisk bliver immun efter at have været smittet.

Det har der de seneste uger være en større videnskabelig diskussion om, senest i Berlingske onsdag, hvor flere forskere udtaler, at en strategi om flokimmunitet ikke giver mening, da en række studier tyder på, at antistoffer mod den nye coronavirus kun holder i få år. Flokimmunitet opnås ved, at ca. 60 procent af befolkningen er immune over for virussen.

De første resultater fra antistoftestene af danske bloddonorer og sundhedspersonalet i Region Hovedstaden viser, at relativt få indtil videre har været smittet med coronavirus. Ud af 2815 bloddonorer var 3,0 procent positive for antistoffer mod den nye coronavirus i samme periode.

Den tilsvarende andel for sundhedspersonalet i Region Hovedstaden var 4,1 procent. Begge tal er forbundet med en vis usikkerhed. Ifølge WHO er billedet det samme i andre lande, der også har udført antistoftest: Få har været smittet.

Resultaterne tyder ifølge Lone Simonsen på, at vi er langt fra at opnå flokimmunitet mod coronavirus.

»På den måde hjælper antistoftestene til at forstå, at vi ser ind i et meget langt forløb,« siger hun.

Samtidig kan antistoftestene også give et mere præcist indblik i, hvor dødelig COVID-19 er, fremhæver Lone Simonsen. Ifølge hende er dødeligheden vigtig for at forstå, hvordan coronavirus påvirker samfundet. WHO har udtalt, at to til tre procent af alle dem, der får corona, vil dø. Men alt tyder på, at det er alt for højt sat, efter at antistoftest har vist, at mange flere har været smittet, end vi hidtil troede, fortæller Lone Simonsen.

»Nu ved vi, at to til tre procent dødelighed måske er 100 gange for højt. Det er vigtigt at få korrigeret. Vi må ikke forskrække folk,« siger hun.

I bedste fald, når antistoftestene bliver mere præcise, håber Lone Simonsen, at vi også kan bruge dem på individplan. Hvis vi på sigt kan bruge dem til at fastslå immunitet hos den enkelte, vil man ifølge professoren for eksempel kunne teste sundhedspersonale eller plejepersonale.

»Så kan vi lave en form for intelligent korps af de urørlige,« siger hun.

Krydsreaktion og falsk negativ

Intet tyder dog på, at det bliver lige foreløbig. For der er stadig mange usikkerheder ved de antistoftest, der indtil videre anvendes i Danmark. 

Siden Region Hovedstaden begyndte at teste alt sundhedspersonale for, om de har været smittet med corona, har Niels Høiby, som er professor i mikrobiologi og infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet, været ude i flere medier for at advare mod kvaliteten af den testtype, som anvendes. 

Han mener, at man på nuværende tidspunkt hverken kan bruge testen til at afgøre immunitet, eller til at sige, om man overhovedet har haft COVID-19. Derfor kan den ifølge ham heller ikke bidrage til at give et indblik i mørketallet, som ellers er et af formålene med screeningen i Region Hovedstaden. 

Testen kommer fra en privat dansk donor, der har købt 100.000 eksemplarer fra Kina. Den foretages ved, at en bloddråbe fra et prik i fingeren lynanalyseres, og resultatet straks herefter burde kunne vise, om testpersonen har antistoffer mod COVID-19 eller ej. Lidt ligesom en graviditetstest.

Niels Høiby har læst de to studier, som ligger bag de kinesiske test, Region Hovedstaden bruger, og har fundet betydelige svagheder ved dem.

For det første påpeger studierne en risiko for, at antistoftesten krydsreagerer med andre former for coronavirus. Det er et problem, forklarer Niels Høiby, fordi det betyder, at man potentielt kan få et positivt resultat i antistoftesten uden at have haft COVID-19. Det skyldes, at testen risikerer at reagere på antistoffer fra andre typer coronavirus, herunder forskellige udbredte forkølelsesvira, som også florerer i Danmark.

»Når danske bloddonorer eller sundhedspersonale får taget en test, er det derfor afgørende at finde ud af, om den reagerer på antistoffer specifikt rettet mod COVID-19,« siger Niels Høiby.

Herudover bør man ifølge ham »lave testene blindt og flere gange, så man både undersøger for reproducerbarhed, for falsk negative og falsk positive resultater«. Han fremhæver desuden, at forskerne bag studierne af den anvendte antistoftest kun har undersøgt den på 14 personer med COVID-19 infektion i deres artikel. 

Taget højde for usikkerheder

De usikkerheder er der dog taget højde for i Region Hovedstadens brug af antistoftestene, mener Henrik Ullum, som er professor i i klinisk immunologi og leder af Region Hovedstadens virologi- og biobanksektion.

»Jeg kan godt forstå bekymringen for antistoftestenes følsomhed, og om de krydsreagerer. Vi har dog valideret testen grundigt, så vi kan få et indblik i dens mangler og usikkerheder, og taget højde for det i anvendelsen,« siger han.

Ud af 600 testede blodprøver har han og forskerkollegerne kun fundet krydsreaktioner i 0,5 procent af prøver udtaget under højsæson for andre coronavirus, fortæller han. Og ved at teste 155 konstaterede coronapatienter har de fundet ud af, at antistoftesten giver et falsk negativt svar i omkring 17,5 procent af tilfældene.

»De usikkerheder har vi selvfølgelig regnet ind i modellerne. Derfor er de tal, vi har publiceret om antal smittede med corona, også en smule anderledes end det, vi reelt har målt blandt sundhedspersonalet – fordi vi har justeret dem,« siger Henrik Ullum.

Han understreger, at antistoftestene ikke er gode nok til, at den enkelte kan bruge resultatet til at vurdere, om han eller hun har haft COVID-19 og nu er immun.

»Selv ikke den bedste test kan på nuværende tidspunkt bruges på individplan, fordi vi endnu ikke ved, hvad der skal til for skabe længerevarende immunitet. Man skal være forsigtig, uanset om man får et positivt eller negativt testresultat.«

Niels Høiby fra Københavns Universitet anerkender, at »Henrik Ullum har gjort det så godt, han kunne, under de nuværende omstændigheder«, og at screeningen i Region Hovedstaden og blandt bloddonorer således kan være et fint forskningsprojekt. Men han mener fortsat, at det er »uafklaret«, om de kan bruges til at udtale sig om antallet af raske personer, der har haft en COVID-19 infektion.

En ’ret god’ test på vej

Statens Serum Institut har de seneste uger også undersøgt kvaliteten af nogle andre test end dem, som er rullet ud i Region Hovedstaden og blodbankerne. 

Nogle af disse testtyper kan ikke kun afgøre, om man har antistoffer for den aktuelle coronavirus eller ej, men også hvor meget antistof man har i kroppen. Resultatet af testen giver altså et tal – og ikke bare et positivt eller negativt resultat.

Det fortæller Karen Angeliki Krogfelt, som er professor MSO på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun samarbejder med Statens Serum Institut om at afprøve forskellige antistoftest, men understreger, at hun udtaler sig som universitetsforsker.

»Fordelen ved det er, at det er muligt at registrere mindre mængder antistof, ligesom det er muligt at få indblik i, hvor meget antistof forskellige coronasmittede har opbygget,« siger hun.

Hun forklarer samtidig, at forskere forsøger at finde ud af, hvor meget antistof der skal til, før man er immun. Selv om det endnu er usikkert, regner man bestemt med, at antistoffer fører til en eller anden form for immunitet – men i hvor høj grad, og hvor længe immuniteten varer, er endnu uvist.

I vurderingen af antistoftestenes kvalitet kigger man både på, om de krydsreagerer eller giver falske diagsnoticeringer, samt om de er mulige at indkøbe i stor skala. Og det ser ifølge Karen Angeliki Krogfelt lovende ud for flere testtyper.

Hvordan antistoftestene skal bruges er dog en ministeriel beslutning, understreger hun.

»Vi fortæller bare, hvad testene kan. Politikerne må beslutte, i hvilket omfang og hvordan de skal anvendes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Nej men de kan vise, om man har haft den, eller det bare var alm. influenza eller forkølelse. Og det giver. mener jeg, immunitet i et par år. Det kan betyde meget, for om to år har vi nok en vaccine.

Randi Christiansen

Og med mindre vi globalt og lokalt omlægger vores livsstil radikalt, bliver vi efter al sandsynlighed ramt af en ny virus, når denne vaccine er klar. Man kan ikke kun referere baglæns, når man beregner sandsynlighed her. Så havde denne virus ikke ramt os så uforberedte. Med mindre konspirationsteoretikerne har ret, og dette er en test og for at imødegå antivaxerne og opbygge et ønske hos befolkningerne om at lade sig vaccinere. Hvilket vil skæppe godt i kassen hos big pharma, bill gates m.fl.

Uha, in the dark here

Glem den vaccine - hvis den kommer hurtigere end i løbet af et og et halvt år - så tag den for guds skyld ikke - tidligere forsøg på at lave corona-vacciner skabte overfølsomhed overfor virus og det er sgu det sidste man vil have. Det skal sige, at jeg 200000% for vacciner. Men ikke forhastede vacciner.
Derudover ved vi endnu ikke, hvor længe man er immune overfor covid-19, når man først har haft den. Vi ved heller ikke, hvordan man vi bekæmper den. Herudover så muterer covid-19 ligesom influenza - det sker hele tiden. Når forudsigelserne af, hvordan influenza muterer ikke er i skabet, så får man influenza selvom, man er vaccineret. Covid-19 er here to stay. Den går ikke væk. I stedet skal vi lære at leve med den. Heldigvis er den ikke særlig slem (den er smitsom, men når en større del af os har haft den, så kan den ikke længere smitte så meget og følgende må vi gå ud fra, at dens effekt aftager ligeså dramatisk som dens intro).