I sidste uge annoncerede to af verdens største techfirmaer et usædvanligt samarbejde. Apple og Google er i fællesskab i gang med at udvikle et digitalt værktøj, der skal spore spredningen af COVID-19.
»Alle os hos Apple og Google mener, at der aldrig har været et vigtigere tidspunkt at samarbejde tæt på for at løse et af de mest alvorlige problemer i verden,« lyder det i en fælles udtalelse fra de to firmaer.
Google står bag styresystemet Android og Apple bag styresystemet iOS. Dermed har de to firmaer adgang til så godt som alle smartphones i verden, og det er denne udbredelse, sporingsværktøjet vil udnytte.
Konceptet er simpelt. Værktøjet vil i første omgang kunne knytte sig til allerede eksisterende sundhedsapps i de to styresystemer og ved hjælp af bluetooth registrere, hvem vi hver især kommer i nærheden af.
Det kan være den kvinde, du stod bagved i køen i supermarkedet, eller den nabo, du sludrede med over hegnet. Hvis du så bliver syg og testet positiv for COVID-19, lader værktøjet dig sende en anonym advarsel til alle dem, du har været så tæt på, at du kan have smittet dem.
Vi deler data hele tiden
Det kan måske lugte lidt af masseovervågning, men Sune Lehmann, der er professor på Institut for Matematik og Computer Science på DTU, vurderer, at Apple og Googles tiltag vil sikre en høj grad af datasikkerhed for brugeren.
»Da jeg først hørte det, tænkte jeg: ’Det går aldrig godt’. Selvfølgelig handler alt om, hvor meget man stoler på dem, der implementerer sådan et værktøj, men jeg tror faktisk, at det er et rigtig godt værktøj rent privacy-mæssigt. Hvis man kigger på deres incitament, må det være at gøre noget, der hjælper,« siger han.
Google og Apple lover, at datasikkerheden er i top, og at de ikke vil indsamle data om hverken brugernes identitet eller helbred, men i stedet tildele hver enkelt telefon en id-kode, som skifter hvert kvarter, og desuden primært anvende data, der indsamles på den enkeltes telefon.
Der vil altså ikke eksistere en central database med lister over, hvilke telefoner der har været i kontakt med hinanden hvor og hvornår, eller over, hvorvidt deres ejere er smittet, men kun en database over nøglekoderne. Det forklarer Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.
»Af konceptbeskrivelsen fremgår det, at al data bliver på din telefon, undtagen i den forhåbentlig relativt sjældne situation, at en person bliver testet positiv for COVID-19. Først i den situation bliver der offentliggjort information, som kun med meget lav risiko vil kunne spores tilbage til dig.«
Det betyder faktisk, at techgiganternes sporingsværktøj er meget mindre invasivt i vores digitale privatliv end så mange andre af de services, vi trykker frem på vores skærme.
»Folk lækker al mulig superfølsom data til alle mulige firmaer hele tiden. Tænk over det – hvor komfortabel ville du være med, at din søgehistorik blev offentliggjort? Der er sikkert også mange interessante ting i din mailindbakke, som ligger i en cloud service fra et eller andet stort techfirma. Der er også rigtig mange apps, der ved, hvor du er hele tiden. Det er helt ufattelig følsomme data, som folk afgiver uden problemer. Så den her kontaktsporing kan virke invasiv, men det er på mange måder mindre invasivt end alle de andre ting, vi deler på internettet,« siger Sune Lehmann, og Jesper Lund stemmer i:
»De her techgiganter ville kunne finde på meget andet, som kunne overvåge dig langt mere, for at sige det kort og brutalt.«
Måske sårbart over for trolls
Mens blandt andet Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har budt initiativet velkomment, er flere regeringer, blandt andet herhjemme og i Norge, i gang med at udvikle lignende digitale smittesporingsværktøjer, men disse vil – til dels af tekniske årsager – både anvende gps og bluetooth samt gemme data på en server. Den model er en større udfordring for den personlige datasikkerhed, mener Jesper Lund.
»Det er nærmere en overvågningsmodel.«
Fordelen ved nationale sporingsinstrumenter er til gengæld, at risikoen for, at de vil blive udnyttet kommercielt efterfølgende, er minimal, vurderer Sune Lehmann.
»Man kan jo godt tænke over, hvad den langsigtede betydning af Google og Apples værktøj kommer til at blive. Nu har de sat frameworket op, og hvad vil det så blive brugt til, når vi er ude på den anden side af coronapandemien? Bliver det et nyt element i reklamekampagner, hvor du får en reklame op på din skærm, når du står nede i storcentret for eksempel? Man kan bruge kontaktsporing til mange ting. Hvis vi lavede en national app, der ikke byggede på Apple og Googles løsning, ville alle de ting nok forsvinde efter coronapandemien, mens det her formentlig har et liv bagefter.«
Som udgangspunkt gør værktøjet fra Apple og Google ikke noget ud over at oplyse om smitte til potentielt smittede. Den vil ikke tjekke dine oplysninger eller bede dig om at tage til lægen, og det gør redskabet sårbart over for misbrug, såkaldt trolling.
»Hvis der sidder 20.000 brugere af et chatroom, der bliver enige om at rode med systemet, så kan de bare alle sammen registre sig som coronasmittede uden at være det. Hvis det ikke er forbundet med officielle sundhedsmyndigheder, kan der hurtigt komme virvar i systemet,« siger Sune Lehmann og tilføjer, at validering af oplysningerne er afgørende for at undgå, at trolls misbruger systemet.
Google og Apple vil tilbyde andre apps – heriblandt nationale smittesporingsapps – at bruge systemet og de indsamlede, krypterede data. Og Jesper Lund håber, at det vil betyde, at man som bruger af varslingstjenesten kun kan advare andre om, at man er blevet smittet, hvis tilkoblede sundhedsmyndigheder har registreret en positiv test.
»Jeg tror i virkeligheden ikke, at trolling vil være det største problem, det største problem vil være, at folk vil selvdiagnosticere sig ud fra symptomer, der minder om så meget andet. Det kan skabe unødig ængstelse. Så den endelige app vil formentlig samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder.«
Ikke en mirakelkur
At værktøjet er bygget op på bred testning, er endnu et svagt punkt ved Google og Apples fælles projekt. I Danmark som i andre lande er der fortsat ikke testkapacitet til alle, der måtte have symptomer på COVID-19, men kun til de mest udsatte og sundhedspersonale.
Blandt andet derfor er Jesper Lund og Sune Lehmann enige om, at techsamarbejdet ikke er hele løsningen på spredningen af coronavirussen.
»Det er ikke sådan, at man kan sige, at nu stopper Google og Apple smittespredningen, for det gør de absolut ikke. De laver et værktøj, som, hvis det bliver brugt rigtigt, kan være med til at begrænse smittespredning,« siger Jesper Lund, mens Sune Lehmann understreger, at værktøjet ikke er »en mirakelkur.«
»Det er ikke sådan, så jeg sidder og tænker, at det her skal vi bare i gang med, det kommer til at løse det hele. Det er et godt bud, men det er ikke noget, der løser det hele over natten,« siger han og fremhæver nødvendigheden af, at størstedelen af befolkningen anvender samme platform til at registrere testresultater. Smittekæderne åbenbarer sig ikke, hvis registreringen af smittetilfælde fordeler sig på flere forskellige apps.
»Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der er en app, der ender med at vinde det hele,« siger Sune Lehmann og kommer med en afsluttende opfordring:
»De kan godt være, at de her data ikke er specielt følsomme, men det betyder ikke, at de slet ikke er følsomme. De er stadig følsomme, og vi skal tænke os om, men vi deler allerede rigtig meget, der er meget mere sensitivt. Så hvis du føler skepsis over for det her, så brug det som en anledning til at reflektere over, hvad du allerede deler.«
En corona app lyder som spild af tid og resourcer.
Der går ofte 1-2 uger før smittede har symptomer på sygdom, og i den periode smitter. Ingen har gavn af at få at vide, at de for 1-2 uger siden var tæt på nogen, der nu har fået at vide at de er smittede/syge.
Alle der er smittede skal holde sig i hjemme i min 2 uger, de skal ikke gå ud i offentligheden.
De fleste smittede (mørketallet) ved slet ikke de er smittebærere, og man kan have været tæt på mange smittebærere uden at blive smittet.
Det eneste der begænser smitten er sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstnd og div. hygiejneregler.
Man kunne ligesågodt give alle kendte smittebærere en sølvpapirshat på.