Nyhed
Læsetid: 5 min.

Børne- og ungeborgmester om genåbning af institutioner: Det er en enorm opgave

Det har mødt kritik fra forældre i København, at mange først tirsdag aften fik besked om, at de alligevel ikke kunne sende deres børn i institution onsdag. Børne- og ungeborgmester Jesper Christensen ville gerne have kunnet give svar tidligere, men mener ikke, det var muligt
Overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede om planerne for den delvise genåbning af de københavnske dagtilbud, skoler og specialtilbud på et pressemøde ved Københavns Rådhus i København den 12. april 2020. Efterfølgende har det vist sig at være svært at få plads til alle børn i institutionerne.

Overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede om planerne for den delvise genåbning af de københavnske dagtilbud, skoler og specialtilbud på et pressemøde ved Københavns Rådhus i København den 12. april 2020. Efterfølgende har det vist sig at være svært at få plads til alle børn i institutionerne.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
20. april 2020

Da flere af Københavns Kommunes daginstitutioner genåbnede onsdag, kunne langtfra alle forældre til børn indskrevet i institutionerne få dækket deres pasningsbehov. 

Det skyldes, at behovet er større end den kapacitet, der er til rådighed i institutionerne med de nye retningslinjer fra sundhedsmyndigheder om, at der skal være flere kvadratmeter pr. barn samt øgede krav til hygiejne.

Ifølge Berlingske viser et overblik over normeringen i Københavns Kommunes dagtilbud, at der fra mandag kun vil være 16.000 ud af de normale 34.000 daginstitutionspladser åbne.

I øjeblikket arbejder kommunen på at åbne flere institutionspladser, så alle forældre, der ønsker det, kan få passet deres børn. Kommunen kender imidlertid ikke det samlede pasningsbehov blandt forældre i hovedstaden.

Det fortæller børne- og ungeborgmester Jesper Christensen (S).

»Det er både kapaciteten i den enkelte institution og efterspørgslen på pasning, som ændrer sig time for time. Så det er ikke noget, vi har et overblik over,« siger han.

Først tirsdag aften fik forældre besked om, at deres børn ikke kunne komme tilbage i institution i denne uge. Et forløb, der har fået forældre til at kritisere kommunen for fejlagtigt at have givet dem indtryk af, at de kunne sende deres børn i institution fra onsdag – for så i sidste øjeblik at give dem den modsatte besked. 

– Hvis kommunen ikke har noget overblik over pasningsbehovet, hvordan kan den så løse pasningsproblemet?

»Det gør man lokalt, når institutionerne ved, hvad det er for en kapacitet, de har, og ved, hvilke forældre der har meldt ind i forhold til pasning,« siger Jesper Christensen.

Han forklarer, at forvaltningen arbejder »i døgndrift« på at udvide antallet af institutionspladser samt antallet af kvadratmeter ved at skaffe flere lokaler, så institutionerne kan imødekomme de nye regler fra sundhedsmyndighederne om afstand og hygiejne.

– Hvordan kan det være et lokalt ansvar at få overblik over pasningsbehovet, når det er jer, der har ansvaret for at finde de ekstra kvadratmeter?

»Vi gør rigtigt meget for at udvide pladsen ved at være i dialog med kulturinstitutioner og rigtig mange andre for at se, hvor vi kan skaffe flere kvadratmeter. Men dialogen med forældrene om behovet for pasning sker lokalt.«

Uklar kommunikation

Formanden for Københavns Forældreorganisation, Julie Kyndesgaard, udtalte mandag til Information, at Københavns Kommune tidligere burde være kommet med en klar udmelding om, hvor mange børn der ville blive plads til i institutionerne.  

»Virkeligheden følger simpelthen ikke med retorikken om en åbning i Københavns Kommune, for der er jo tydeligt brug for, at mange forældre vælger at hjemmepasse deres børn længere endnu. Og derfor er der mere reelt tale om en udvidet nødpasning end en genåbning,« sagde hun.

Københavns Kommune skrev den 8. april en pressemeddelelse, hvor den gjorde det klart, at der ville ske en gradvis genåbning af institutionerne fra den 14. april, som statsminister Mette Frederiksen (S) havde lagt op til.

– Kom det bag på dig, at der ikke var plads til alle dem, der ønskede at få deres børn tilbage i institution allerede onsdag?

»Vi kunne med den udmelding, der kom fra regeringen før påske, regne ud, at der ikke ville være plads til alle. Det havde vi med i vores første meddelelse allerede den 8. april, hvor vi sendte ud, at vi gik i gang med en gradvis åbning og lagde til grund, at det vigtigste var at finde ud af, hvornår institutionerne kunne være klar i forhold til at kunne leve op til kravene.«

Det fremgik imidlertid ikke klart af pressemeddelelsen, at mange daginstitutioner ville åbne med færre børn. Og da Information tidligere på ugen modtog skriftligt svar fra borgmesteren, lød han fortrøstningsfuld i forhold til et muligt pasningsproblem.

»Nu ser vi først, om det skulle blive et problem. Og skulle der være behov for at passe nogle børn et andet sted, finder vi en løsning sammen med forældrene,« udtalte han.

– Jesper Christensen, havde I kommunikeret det særligt klart til forældrene, at der nok ikke ville være plads til alle deres børn?

»Det har det ikke været, når nogen har tænkt, at der var plads til alle. Men jeg synes, at vi fra starten i orienteringerne, vi har sendt ud, og til pressen, kommunikerede, hvad det var for en opgave, vi stod over for, og hvad det var for en gradvis åbning,« siger han.

»Men jeg kunne godt have tænkt mig at kunne have givet et svar tidligere og haft mulighed for en mere snorlige kommunikation. Men vi har på en uge først skullet omstille til sundhedspersonalets retningslinjer, få personalet klar og så være i dialog med forældrene. Det er en enorm opgave.«

– Er det acceptabelt, at det først var tirsdag aften, at forældrene fik besked, om de kunne få passet deres børn?

»Vi havde meget gerne kunnet gøre det før. Vi gør det så hurtigt, som vi overhovedet kan. Men nej, al viden om, hvad vi skal dagen efter, ville vi gerne have haft ude før. Situationen er den samme i dag. I dag ringer institutionsledere rundt og spørger, om børnene kommer i morgen og har brug for deres plads – det er et kæmpe arbejde lokalt.«

Hvad er status?

Jesper Christensen fortæller, at der bliver åbnet nye daginstitutioner hver dag. Torsdag var kommunen oppe på 238 åbne institutioner. På mandag åbner endnu flere.

Han kan dog ikke sige noget om, hvornår kommunen er oppe på fuld kapacitet. 

– Hvad skal de forældre, som ikke længere kan undvære pasning, men hvor der ikke er plads til deres børn, gøre nu?

»Vi gør alt for at få skaffet plads til alle dem, der ønsker en plads. Hvis institutionen reelt ikke har plads, så skal de selvfølgelig prøve at skaffe den, men så har vi også valgt, at de skal prioritere de forældre, der ikke kan undvære pasning. Det er klart, at så bruger vi samme kriterier som under nødpasning,« siger han.

Det gælder for eksempel børn af forældre, der varetager kritiske jobfunktioner, forældre, der skal møde op fysisk på deres arbejde eller børn fra ressourcesvage hjem.

– Når I nævner nye steder, børnene kan blive passet, bliver det så med de samme voksne og børn, som de er vant til?

»Det er jo de mennesker, der er i institutionen, og den institution, man kommer i, suppleret med flere, i og med at det er mindre grupper. Jeg ved, at vores pædagoger og ledere gør alt for, at det kan blive så trygt som overhovedet muligt.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vrøvl - det er altid de analyser politikerne laver - de bliver lavet i forbindelse med afgifter på cigaretter og afgifter på benzin og afgifter på osv osv. osv. De bliver hele tiden lavet. Så det er slet og ret vrøvl, at cost benefit-analyser ikke bliver lavet og følgende ligeså meget vrøvl, at de ikke kan indgå som EN DEL af overvejelserne og beslutningerne i forbindelse med covid19.
Så det var vrøvle punkt nummer 1. Så til vrøvlepunkt nr. 2.
Det er også vrøvl, at vi ikke kender denne her virus godt nok til at træffe de RIGTIGE beslutninger - og de bør i overvejende grad handle om at beskytte de gamle og de syge.
Herudover skal man lave et dynamisk og mobilt beredskab til sygehusene, da man ikke ved, hvilke sygehuse, der vil opleve øget pres hvornår. Når man slipper grebet og begynder at følge svenskerne. Hvorfor skal man så gøre det? Fordi vi ikke kan vente på en vaccine - den er 1 1/2 år ude i fremtiden. Så glem ALT om at vente på den. Og alle dem, der tror, det kan gå hurtigere er ikke rigtig kloge. Jeg mener at vacciner er noget af det bedste i verden, men jeg ville aldrig tage en vaccine, hvor processen er speedet op. Hvorfor? Fordi de kan skabe ØGET følsomhed overfor det, som de skal beskytte i mod. Det har man allerede fundet ud i forbindelse med NETOP coronavirusser hos katte. Disse coranavirusser har været kendt meget meget længe - de er old news. Der er iøvrigt mindst 8 af dem.
Vrøvle punkt nr. 3. Covid19 er slet slet ikke farlig i den grad som den skriges ud til. På tværs af kloden siger studier samstemmende, at dødeligheden ligger mellem 0,05-0,2% - altså enten lidt mildere end influenza eller et værre - et bad flu year.
Hertil skal der tilføjes at covid19 har en stærk alders gradient - altså over 65 år begynder den og over 80 år er den slem - når du er 10, 20, 30 40 og 50 sker der faktisk ikke en fis. Hertil skal lægges - covid19 rammer ligesom alt andet iøvrigt de i forvejen udsatte - altså dem med underliggende sygdomme. Derfor skal de som tidligere skrevet BESKYTTES.
Konklusion - åben samfundet op med de retningslinjer, der allerede foreligger. Øg forsamlingsretten til 50. Drop alt det rengørings fis i daginstitutionerne - det er slet slet ikke der problemet er - det er som allerede nævnt ved beskyttelsen af de ældre og de i forvejen udsatte.
Og så vil vi henover 4-6 måneder i god ro og orden opbygge flokimmunitet uden at gå bankerot i processen.