Læsetid: 4 min.

»Børnene skal have lov til at lege og være børn, og så skal vi bekymre os om rengøringen og alt det andet«

På daginstitutionen 7-Springeren på Nørrebro har der været travlt med at planlægge første dag efter nedlukningen. Lederen på stedet regner ikke med, at det bliver et problem at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer – så længe der ikke kommer flere børn
Daginstitutionen 7-Springeren forbereder sig på at åbne torsdag morgen. Pædagogmedhjælpere Mille Bøggild (tv) og Maria Krabbe (th) pakker legetøjet til legepladsen i mælkekasser.

Daginstitutionen 7-Springeren forbereder sig på at åbne torsdag morgen. Pædagogmedhjælpere Mille Bøggild (tv) og Maria Krabbe (th) pakker legetøjet til legepladsen i mælkekasser.

Sarah Hartvigsen Juncker

16. april 2020

Pædagogisk leder Lonnie Lindholm Florang er næsten ked af at skulle fremvise daginstitutionen 7-Springeren, som den tager sig ud lige nu.

»Her ser rigtig kedeligt ud,« siger hun, da vi har hilst med albuen og begivet os ind i et nærmest tomt lokale.

Her plejer at være fyldt med legetøj, tæpper og så selvfølgelig børn, der tumler rundt. Men i dag er her bart. Personalet har brugt de seneste dage på at gøre klar til at åbne igen efter en måneds nedlukning.

7-Springeren ligger gemt væk i et gårdmiljø på Nørrebro i København. Stedet har fungeret som nødpasning indtil tirsdag i denne uge. Torsdag morgen slås dørene atter op for almindelig pasning.

Men der vil kun være plads til 23 børn og ikke 66, som der plejer at være. Som alle andre daginstitutioner i landet har de været nødt til at tage en række forholdsregler for at leve op til Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer.

For eksempel skal alt legetøj gøres rent to gange dagligt. På 7-Springeren har de løst det på den måde, at alt det legetøj, der er for besværligt at gøre rent, eller som er for fristende at putte i munden, er pakket ned i kælderen. For eksempel dukker, bamser og de der plastikklodser, der ligner mad.

Resten af legetøjet har personalet sirligt pakket ned i papkasser, som de har sat op på en hylde og markeret med »mandag formiddag«, »mandag eftermiddag«, »tirsdag formiddag« og så videre.

Sarah Hartvigsen Juncker

Ideen er, at børnene skal inddeles i grupper på tre-fire børn, som holdes adskilt hele dagen. Hver kasse indeholder legetøj til én gruppe børn i én dag.

»Vil du se en af kasserne,« spørger Lonnie Lindholm Florang og fisker en af dem ned på et bord. Den indeholder nogle dinosaurfigurer, lidt puslespil og nogle flere plastikfigurer.

Ved siden af hende står pædagog Sarah Kristensen og er i færd med at slå nogle streger på et stort ark papir. Det er et skema over, hvor de forskellige grupper af børn skal opholde sig i løbet af torsdag og fredag i denne uge.

Nogle skal være her i det halvtomme lokale, andre skal være på legepladsen, og de sidste skal enten på tur eller være i et andet lokale. Midt på dagen skifter de så.

»Børnene skal have lov til at lege og være børn, og så skal vi bekymre os om rengøringen og alt det andet,« siger Sarah Kristensen.

Der kommer til at være professionel rengøring hver morgen. Senere på dagen skal pædagogerne selv gøre rent, afspritte alle flader, toiletter og potter.

Mere tid til omsorg

7-Springeren har normalt plads til 24 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn.

Men i de kommende dage vil der kun være plads til 12 vuggestuebørn og 11 børnehavebørn.

Børnehaven er delvist en udflytterbørnehave, hvilket vil sige, at 21 af børnene normalt bliver kørt til Klampenborg om morgenen.

Men som for alle andre udflytterbørnehaver i Københavns Kommune har det ikke været muligt i denne uge, fordi børnene ville komme til at sidde for tæt i bussen.

Lonnie Lindholm Florang har dog været i kontakt med et busselskab og håber, at de kan køre afsted igen fra på mandag med 12 børn.

Forældrene har for det meste været forstående, mener hun. Men hun har også hørt fra nogle, der er frustrerede over, at de ikke kan få deres børn passet. På den positive side betyder det lave antal børn, at der bliver mere tid til omsorg fra pædagogerne, siger hun.

»Nu bliver vi tre voksne til 11 børn, så der er masser af tid til den gode kontakt, nærvær og tryghed.«

Pædagogerne kan klare det

Lonnie Lindholm Florang fører os ned ad en gang til den ende af institutionen, hvor vuggestuen ligger. Vi går gennem Sommerfuglestuen og ud på en terrasse, hvorfra man har udsigt over legepladsen. Den er delt på midten af to længder rød-hvid-stribet advarselstape. Vuggestuebørnene skal holde sig på højre side, og børnehavebørnene på venstre.

Sarah Hartvigsen Juncker
Ved et legehus står to pædagogmedhjælpere og fylder kasser med skovle og vandkander efter samme princip som papkasserne med legetøj indenfor. En til mandag formiddag, en til mandag eftermiddag, en til tirsdag formiddag …

»Hvor ser det fint ud,« siger Lonnie Lindholm Florang til dem fra terrassen.

Hun regner ikke med, at det bliver noget problem at få børnene til at holde sig på hver deres side af båndet. I det hele taget er hun fortrøstningsfuld. Børnene er allerede vant til, at de skal vaske hænder i løbet af dagen, og så længe de er så få, kan pædagogerne godt klare at holde dem adskilt, mener hun.

Lonnie Lindholm Florang og pædagogerne har detaljeret planlagt den første åbningsdag. De har skrevet til forældrene og forklaret, præcis hvordan afleveringen skal foregå.

Det første, der vil møde forældrene, når de træder gennem porten, er nogle sorte og gule striber på asfalten, som signalerer, at de skal holde to meters afstand til de andre forældre. Ved stakittet er en dunk håndsprit hængt op med farvestrålende piberensere.

Forældrene har fået besked på, at både de og børnene skal vaske hænder, inden de møder op. De skal afspritte hænderne ved stakittet, og forældrene må ikke komme med ind, men skal aflevere børnene ved en af i alt tre døre, hvorefter en pædagog vil føre barnet direkte ind for at vaske hænder.

Lonnie Lindholm Florang har 40-årsjubilæum i 7-Springeren næste år. Hun mindes ikke, at hun nogensinde har prøvet noget lignende.

»Det tror jeg ikke, der er nogen, der har,« siger hun og gnægger.

Hun tror nok, det skal gå, når de åbner torsdag morgen.

»Men hvis vi skal have fyldt op med lige så mange børn som normalt, kan vi ikke opretholde samme grad af rengøring. Det kan vi ikke,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen, det er jo bizart at planlægge børns (tematiske) leg på klokken i en daginstitution? Alene introduktionen af tankegangen bør vække kritisk opmærksomhed. Uden at der bør gå sentimentalitet i den, så skal man vel bare - om man magter det? - nogle sekunder erindre sig selv som barn i børnehavealderen, eller iagttage/erindre egne eller andres børn i samme alder, før det står klart hvad det indebærer at skulle indgå i en så frygtbaseret adfærdskodeks uden at forstå sammenhængen - og uden at kunne få tilstrækkelig fysisk omsorg, herunder fysisk berøring med jævnaldrende børn. Det bør ikke undre om vi ser en stressudvikling i medfør af Corona-komplekset også på dette område; mega ærgerligt. Og mega arrogant af vor politiske elite at fremture med en genoplukning, som både er flertydig, urealistisk og alt for kort varslet.

Ganske ironisk at iagttage hvorledes Børne- og Undervisningsministeriet åbner Corona-hotlines, som skal råde og vejlede skoler og institutioner m.m., mens de besluttende politikeres opsøgende og involverende dialog med disse praksisverdener har været så at sige ikke-eksisterende, før beslutningerne var taget og toget kører.

Finn Thøgersen

Det lugter jo mere og mere af at når de øvrige partier klagede over at de først fik regeringens udspil umiddelbart før "forhandlingsmødet" og først fik datagrundlaget EFTER mødet var slut, så var den dybere årsag at regeringen slet ikke havde en plan, ikke havde forhørt sig nogen steder om hvad derf var praktisk muligt og først besluttede sig i sidste øjeblik.

Og for alt i verden ville holde alle kortene helt tæt så andre ikke fik ideer om at det skulle være andet end et JA møde...

Tommy Gundestrup Schou

@Hanne Utoft
Jeg ser den her misforståelse overalt. Der er INGEN der siger,at børnene ikke må have fysisk kontakt med hinanden. Det er de voksne, der skal minimere kontakt med andre VOKSNE. Ikke noget med at give hånd eller kramme andre VOKSNE. Børn skal være børn. De skal blot lege i mindre grupper og så vidt muligt med de samme børn og de skal også kunne have fysisk kontakt med voksne og få trøst osv, hvis nødvendigt.

Se nu bare på Sverige og se rigtigt. Det går fint med børnene. Der hvor væggen skal være er til bedsteforældrene. Alt det andet er at skyde grådspurve med kanoner.

Det går også fint med de voksne. Vi skal ikke leve i frygt. Det er bedsteforældrene de voksne og børnene ikke skal se. Alt det andet er ude i hegnet.

Tommy Gundestrup Schou

@Hans Hansen
Tror nu ikke Sveriges strategi er så misundelsesværdig må jeg sige. Jeg er enig i, at vi ikke skal leve i frygt, men hvis du kigger på Sverige og antal døde kontra hvor mange de generelt er pr. m2 i deres meget store land ifht. Danmark så synes jeg nu at vi gør det meget godt herhjemme. Ingen tvivl om, at Sverige hurtigere opnår generel immunitet i befolkningen og deres økonomi kommer måske ikke til at lide så hårdt, men det kommer til at koste menneskelig og lur mig om ikke deres sundhedsvæsen meget snart får problemer, hvis de ikke allerede har det.

Men vi må se hvordan det går og håbe det bedste for os alle.

Tommy Gundestrup Schou

@Hanne Utoft

Den siger vel mere eller mindre det jeg skrev? Jeg synes godt nok du overfortolker helt vildt. Det er en video der forsøger på børnehave niveau at forklare for børnehavebørn hvad de gerne skulle forsøge at gøre og ikke gøre. Synes egentlig den gør det meget godt.

Tror mere det er din egen frygt der bliver stimuleret her end det er børnenes.

Men det bliver vi nok ikke enige om.

Tommy Gundestrup Schou, naturligvis er min egen frygt og bekymring medvirkende til at jeg reagerer, men det er min rationalitet og min erfaring/viden skam også. Og det er jo decideret ukorrekt, når du hævder at det kun er de voksne, som skal adfærdskorrigeres og være trusselsopmærksomme; videoen fra Sundhedsstyrelsen taler direkte til børnene om deres adfærd og opmærksomhedsbehovet.

Tommy Gundestrup Schou

@Hanne Utoft
Jeg skrev, at der ingen steder står at børn ikke må have fysisk kontakt med hinanden. Det vil jeg nu mene stadig er korrekt. Naturligvis skal der adfærdskorrigeres, men som det også i videoen fremgår så er det ikke et spørgsmål om fuldstændig at forbyde kram og berøring børn imellem. Kun et spørgsmål om, at prøve at begrænse det. Ifm. at det her er offentliggjort er der også gentagne gange blevet sagt, at beregningerne på genåbningen tager højde for at børn er børn.

Hvis ellers de voksne magter at formidle de her regler til børnene på en fornuftig måde er der som jeg ser det ingen problemer i det og jeg tror heller ikke, at det vil føre til mere frygt hos børnene. Men hvis der laves det ene skræmmebillede overfør børnene efter det andet så er det klart, at de vil blive skræmte af det.

Hanne Utoft:
Jeg kan så være glad for jeg er pensioneret pædagog nu, og ja det er en hård tid, men jeg er nu enig med Tommy i hans syn på problematikken.
De der arbejder i virkeligheden med børn bliver udfordret ,og det gør børnene også og uanset så løber vi en risiko og vi skal tage det alvorligt,men livet for de voksne og for børn skal altså leves og med nye tiltag,som jeg faktisk tror børn kan tage til sig,hvis de fortsat ser rolige og varme personer omkring dem. Det der kan øge deres utryghed ved livet er nok,hvis deres voksne er urolige og skarpe og meget kontrollerende i adfærd og sind. Det mærker børn.Men selvfølgelig er det her ikke rart.