Læsetid: 4 min.

Borgerligt coronaoprør blev hurtigt knust af Kåre Mølbak

De blå partiledere forsøgte i ugens løb at udfordre statsminister Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen. Men det er og bliver »fortællingen om velfærdssamfundet«, som regerer på Christiansborg, og her kan de borgerlige stadig ikke tilbyde et reelt alternativ til regeringens ultraforsigtige genåbningsproces
»På et af de uendelige pressemøder i Statsministeriets spejlsal har Kåre Mølbak forklaret den røde tråd med større klarhed, end det hidtil er lykkedes for statsminister Mette Frederiksen: »Målet er, at velfærdssamfundet ikke knækker. Det er det, det handler om.«

»På et af de uendelige pressemøder i Statsministeriets spejlsal har Kåre Mølbak forklaret den røde tråd med større klarhed, end det hidtil er lykkedes for statsminister Mette Frederiksen: »Målet er, at velfærdssamfundet ikke knækker. Det er det, det handler om.«

Philip Davali/Ritzau Scanpix

18. april 2020

Fortællingen om velfærdssamfundet har overlevet i hvert fald den første bølge af coronapandemien. Og den borgerlige markedslogik har samtidig fået en ordentlig én på sinkadusen, præcis som S-regeringen mere eller mindre åbenlyst styrer efter – og hidtil med overvældende succes. Hellere være på den sikre side.

»Fortællingen om velfærdssamfundet må ikke lide et alvorligt knæk,« som faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, har formuleret den officielle strategi, der nu også reelt definerer den langsomme genåbning af Danmark og gradvise indførsel af mere svenske tilstande.

Efter forhandlinger natten til fredag lykkedes det ikke for de borgerlige partier at få gennemtrumfet deres krav om en mere vidtgående genåbning. De ville have mere gang i erhvervslivet. Men efter nogle timers diskussion, hvor konklusionen reelt var givet på forhånd, kunne et enigt folketing lige efter midnat godkende den indstilling, som Kåre Mølbak var kommet med forinden, og som konkret betyder, at en mindre gruppe af liberale erhverv må åbne for kunder igen på mandag, såsom frisører, tatovører og tandlæger. Blandt andet domstole og forskningslaboratorier vil også kunne genåbne.

Alt sker efter de allermest forsigtige skøn fra embedsapparatet. Efter en periode med egenrådig topstyring fra Statsministeriets side har de sundhedsfaglige myndigheder nemlig ganske pludseligt fået vetoret over beslutningsprocessen. Politikerne er igen skubbet ned i anden række.

Ligesom Finansministeriets regnemodeller i mange år har styret den økonomiske politik i Danmark, er det nu de statistiske usikkerhedsintervaller i Statens Serum Instituts epidemimodeller, som sætter rammerne for politikerne på Christiansborg.

Epidemiologerne har taget over, hvor budgetbisserne har sluppet grebet: Forsigtigheden råder, og en skærpet varsomhed for at undgå et teoretisk udregnet pres på sundhedsvæsenet vejer i dag langt tungere end hensynet til det erhvervs- og foreningsliv, som allerede og helt konkret er ved at bukke under. Velfærd vejer kort sagt tungere end velstand.

Risiko for optimisme

På et af de uendelige pressemøder i Statsministeriets spejlsal har Kåre Mølbak forklaret den røde tråd med større klarhed, end det hidtil er lykkedes for statsminister Mette Frederiksen: »Målet er, at velfærdssamfundet ikke knækker. Det er det, det handler om. Det handler om fortællingen om velfærdssamfundet,« sagde Kåre Mølbak, som også har udvist bemærkelsesværdig loyalitet over for statsministeren ved at have afvist at fremlægge de detaljerede smitteberegninger, da de indgår i »en politisk proces«.

Da de borgerlige partier gjorde vrøvl over igen at blive holdt hen i uvished, blev beregningerne dog lagt offentligt frem. Men konklusionen blev der ikke ændret på. Ikke så meget som et komma. Selv om Statens Serum Instituts egne smitteberegningerne viser, at store dele af samfundslivet faktisk ville kunne åbnes igen – uden at udløse fatale rædselsscenarier – tør den faglige direktør stadig ikke gamble med »fortællingen om velfærdssamfundet«. Og derfor foregår genåbningen nu med både livrem og røde seler.

Logikken er enkel: Vælgerflertallet må ikke miste tilliden til staten, uanset hvad de tekniske beregninger viser. Og derfor sendte Kåre Mølbak – som en slags ny leder af situationens generalstab – torsdag eftermiddag et brev til partilederne på Christiansborg, kort inden de skulle mødes for at forhandle med statsminister Mette Frederiksen om den udvidelse af den første genåbningsfase, som hun havde annonceret på sit pressemøde mandag.

Budskabet fra Kåre Mølbak var så skarpt og utvetydigt, at partilederne i virkeligheden ikke havde meget at forhandle om: »Ud fra en realistisk vurdering af danskernes adfærd i fællesskaber vil det på nuværende tidspunkt ikke anbefales ud fra en sundhedsfaglig vurdering at gå så langt som til at åbne for café- og restaurationslivet samt højskoler, efterskoler og den del af fritidslivet, der er baseret på større fællesskaber, hvor mennesker kommer i tæt kontakt,« skrev Kåre Mølbak i notatet, som partilederne fik sendt med perfekt timing for S-regeringen.

Oppositionen er væk

Selv om hospitalsvæsenet ikke er truet i nogen af scenarierne fra Statens Serum Institut, er den faglige direktør nervøs for »de psykologiske effekter i form af mulig overoptimisme, der kan være forbundet med at åbne café- og restaurantliv«.

Så hellere lade det meste være fortsat nedlukket og dermed også understøtte den partipolitiske linje, som statsminister Mette Frederiksen har lagt fra begyndelsen. Det er i hvert fald mere end bekvemt for S-regeringen, at den udbredte forsigtighed hos sundhedsmyndighederne nu endelig begynder at bære i samme retning som statsministerens.

I det indledende magtspil kunne Sundhedsstyrelsen ikke anbefale at gå så hurtigt frem med nedlukningen af Danmark, som regeringen ønskede – og dét skabte voldsom irritation blandt inderkredsen af socialdemokratiske rådgivere – men nu hvor Statens Serum Institut heller ikke kan anbefale at gå for hurtigt frem med genåbningen, er embedsmændene pludselig kommet tilbage til ære og værdighed.

Manøvrerummet for politikerne indskrænkes samtidig. For så længe »fortællingen om velfærdssamfundet« er den jernlov, som alle beslutningstagere navigerer efter, vil de borgerlige partier fortsat være reduceret til statister.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen forsøgte i ugens løb kortvarigt at sætte sig på tværs, men da det kom til stykket, turde han ikke udfordre Kåre Mølbak, og derfor har Mette Frederiksen fået genoprettet sin magtbalance: Der findes fortsat ingen opposition til S-regeringen.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Pia Christensen
  • Ervin Lazar
  • Stig Bøg
  • Anker Heegaard
  • Carsten Mortensen
  • Bent Gregersen
  • Christian Rasmussen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Freddie Vindberg
  • Torben K L Jensen
ingemaje lange, Pia Christensen, Ervin Lazar, Stig Bøg, Anker Heegaard, Carsten Mortensen, Bent Gregersen, Christian Rasmussen, Palle Yndal-Olsen, Freddie Vindberg og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Hvis genåbningen virkelig nu er med både livrem og røde seler som Lars Trier Mogensen skriver, så er/var der gode muligheder for oppositionen at at stemme får hurtigere åbning, men det kræver selvfølgelig, at de selv vil lægge hånden på kogepladen. Den kogeplade hvor ansvaret for de døde tælles.

Niels Bent Johansen, kjeld jensen, peter juhl petersen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Rikke Nielsen, Dennis Tomsen, Lasse Nielsen, Jan Boisen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Mogens Holme, Mikael Aktor, Anina Weber, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Trond Meiring, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Jens Christensen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Henning Kjær - præcis ;-). Sådan er det jo med tilskuer - de er ALTID klogere, end dem som er på banen. Altså lige indtil de selv skal præstere og stå til ansvar for resultatet.

Niels Bent Johansen, kjeld jensen, peter juhl petersen, Torben Bruhn Andersen, Lisbeth Glud, Rikke Nielsen, Caspar Christiansen, Lasse Nielsen, Per Torbensen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Bent Nørgaard og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

I disse dage.

Fuld opbakning til Mette Frederiksen.

Niels Bent Johansen, michael andersen, kjeld jensen, peter juhl petersen, Lisbeth Glud, Rikke Nielsen, Lasse Nielsen, Anker Heegaard, Bent Gregersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anina Weber, Jørgen Larsen, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Tungen ud af vinduet!
Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser, står der. Men hvad er det han "analyserer" og hvor er ”analysen”?
I det hele taget er "analyse" nok et alt for agtværdigt ord for den slags spekulative, politiske kandestøberier uden substans.

Niels Duus Nielsen, Steen Bahnsen, Erik Fuglsang, Lisbeth Glud, jens christian jacobsen, Caspar Christiansen, Henning Kjær, Søren Andersen, Rolf Andersen, Lubitza Hanuska Vesterdal, Mikael Aktor, Anina Weber, Alvin Jensen, Bent Nørgaard, Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Ja det er hårdt for visse dele af vores samfund -en slags kold tyrker,men mig bekendt er der ikke mange der lider alvorlig nød bortset fra de der har været så uheldige at blive smittet.
Ingen havde vel forventet ret meget ny åbning før 10.5
Men det ville da være skønt ,hvis de kunne komme med en køreplan omkring rækkefølgen af ny normalitet. og ca tidspunkter såfremt vi holder kurven med smitte nede...

Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Jeg synes vi sidder tilbage med en flosset uge for regeringen. Der bliver åbnet alt for meget op, givet for lidt information og regeringen postulerer tilbageholdenhed. Den træge Mølbak, der har vist sig at være ubegribelig fatsvag, har endelig forstået en smule.. Kunne vi så komme igang med tests, tak! Helst inden igår, for nu får solskinsweekend og folk vil myldre ud og stimle sammen.

Minna Rasmussen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Andersen, Steen K Petersen, Per Wohlert, Anina Weber, Thomas Tanghus, Sören Tolsgaard, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Jakob Trägårdh, varmen er også virussets værste fjende. Det er vel mest derfor, at det kan lade sig gøre at lukke lidt op. Det er bare ikke særlig klogt at lukke op, hvor folk opnår fysisk kontakt, det burde have ventet til 10. maj, hvor det dog så også burde være i orden, hvis smittetrykket er kommet endnu længere ned.
Men på ingen måde er vi på vej mod svenske tilstande, og det er kun godt, for den strategi er så tæt på masseaflivning, man kan komme det.

kjeld jensen, Lisbeth Glud, Anne-Marie Krogsbøll, Anker Heegaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Anina Weber, Alvin Jensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Der er begyndt at komme forskning frem, der peger på nogle alvorlige varige senskader rundt om i kroppens organer mv. forbundet med infektion af Covid-19 og at virus angriber immunforsvaret på en HIV lignende måde med varig nedsættelse af vores modstandskraft dvs. en form for luftbåren HIV!(bl.a. her https://www.latimes.com/science/story/2020-04-10/coronavirus-infection-c... og her https://www.latimes.com/science/story/2020-04-10/coronavirus-infection-c...) Jeg går ud fra at regeringen er vidende om denne forskning, hvorfor vi kun har en vej, som er at teste, opspore, isolere alt hvad vi kan indtil en vaccine er fundet (og så kunne vi godt have ladet være med, at sælge vores egen mulighed for at producere vaccine, men det er så en anden snak, håber vi får mulighed for det igen!). Derfor er det så dybt uansvarligt at åbne samfundet for meget og for tidligt. Vi ved ikke nok endnu, men kan frygte det værste. M. Frederiksen burde have brugt ugen på at infomere og oplyse befolkningen om situationens fortsatte alvorlige tilstand. Vi skal være meget forsigtige fremover og i flere år.

Minna Rasmussen, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Anina Weber og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Mølbak lyder mere som et ekko af sin arbejdsgiver end som en uvildig embedsmand. Hvordan tilkommer det ham at udtale sig om, hvad der udgør en "realistisk vurdering af danskernes adfærd i fællesskaber?" Tidligere beregninger på de tre mulige scenarier, hvoraf regeringen valgte det mest restriktive og endda trak folkeskolens afgangsklasser ud af det, viste ingen risiko for overbelastning af sundhedsvæsenet eller for massedød. Senest har vi kunnet læse om et notat til regeringen om, hvordan vi skal indgydes frygt, så vi er lettere at kontrollere.

For mig at se er regeringen temmeligt afhængig af den tillid til staten, som Trier Mogensen omtaler, og tillid er nu engang lettere at opretholde, hvis man er nøgtern og spiller med åbne kort frem for at operere med skjulte dagsordener.

Almindelig menneskelig adfærd er en trussel, børn er smittespredere, og vi er havnet i en absurd konkurrence med svenskerne - det er rædselsfuldt.

Erik Fuglsang, Finn Thøgersen, Jens Winther, Steen K Petersen, Lubitza Hanuska Vesterdal, Anina Weber og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Som om der findes en blå blok ... blå blok er bare lidt mindre røde ;) Uanset partifarven så er alle partier vel enige om velfærdsstaten - en socialdemokratisk opfindelse.

Kim Houmøller

Risikoen for at blive smittet er langt højere end for en måned siden. Vil man gerne slippe er yderligere isolation den eneste udvej. Er man i risikogruppen er det bare ærgerligt!

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lubitza Hanuska Vesterdal

@Steffen Gliese
Der er langt du at sammenligne svensk strategi med masseaflivningen. Hold dig lige til fakta. Svenskerne gør det fint, de har undgået at indgyde unødig frygt i befolkningen, som kan have store konsekvenser, også på længere sigt, for mange mennesker og dermed også for samfundet. Som psykolog ser jeg allerede nu konsekvenser af frygten og isolationen.

Steen Bahnsen, Erik Fuglsang, Hans Hansen, Jesper Eskelund, Jens Winther, Lars Hansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Lubitza Hanuska Vesterdal - Svensk strategi er masseaflivning af ældre medborgere. Kald en spade for en spade!

At vi oveni kommer til at se ventelister til sygehusene på flere år gør det ikke rart.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Ruba Altawil anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Det ser ud til, at sundhedsvæsenets coronabehandlingskapacitet er det eneste strategiske målepunkt for dimensioneringen af 'åbningen' - i forhold til det længere perspektiv sejler vi vist totalt i blinde.
Hvorfor der ikke tages konsekvent fat om test/isolering/opsporing/værnemidler til alle er en gåde - det ser ud til, at man helt har opgivet at tage styringen af epidemiens videre udbredelse.

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Jakob Trägårdh og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Lubitza Hanuska Vesterdal

Kim Houmøller, det er coronaen (og ikke svenske regering) der afliver de ældre. I Danmark kommer det nok bare lidt forsinket ift Sverige. Hvis vi skal opnå immunitet i befolkningen skal nogle blive syge og nogle vil dø.

Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Mange inklusiv virologer og andre forskere har håbet på at varmen ville være virussets værste fjende, men der er ikke meget som tyder på at dette er tilfældet. Tidligere i smittespredningen lignede det at det ville være sådan, fordi de fleste sygdomsudbrud skete langs det tempererede bælte på den nordlige halvkugle. Det viste sig desværre at være et produkt af globale rejsevaner og selvom medierne ikke skriver meget om det, så slår CoViD-19 nu brutalt til i Afrika, Mellemøsten, Syd og Mellemamerika. Der er underrapportering fra mange lande i disse områder pga. svage sundhedssystemer, fattige befolkningsgrupper og lokale politiske problemer, men de tal som løbende kommer, taler deres tydelige sprog. SARS-CoV-2 er hårdfør nok til at være aktiv i et meget bredt spektrum af temperaturer og grader af luftfugtighed.

Verdenskortet over bekræftede tilfælde og dødsfald er kun blevet mere skræmmende for hver uge der er gået siden pandemien startede. https://www.arcgis.com/apps/opsdashboard/index.html#/bda7594740fd4029942...

Jeg håber ikke at mange tror at den danske sol og sommer vil beskytte mod coronasmitte, fordi mange er ved at føle sig socialt udsultede. Når vejret lokker til at hive grillen frem og sætte den kolde øl og vin på bordet, så kan folk let glemme alt om afstand og sikkerhed, hvis de også føler at truslen er blevet mindre i sommervarmen. Sker dette (og det regner jeg faktisk med at det vil), så får Kåre Mølbak brug for at hive de store grafer frem og tale noget mere dunder om danskernes adfærd.

Anne Søgaard, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Ete Forchhammer , Anina Weber, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Høivang, Jan Boisen, Carsten Munk, Jakob Trägårdh og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Vi har et valg, og vi kan som i Østasien vælge at inddæmme virus via konsekvent testning og opsporing af smittekæder. Smitte- og dødstal kan holdes meget langt nede, hvis alle er indstillet på at samarbejde.

Vi kan også vælge flokimmunitet som det mere eller mindre (u-) bevidste mål. Herved overgiver vi i virkeligheden tøjlerne til virus. Hvis sygdommen var åbenlyst alvorlig for flere, ville dette aldrig komme på tale, og vi ville, som vi tidligere har præsteret med andre sygdomme, udrydde den fra vores midte.

Men nu er den tanke i omløb, at det nok ikke er så slemt, det er kun en ny slags influenza, det er kun de ældste, som dør, og det vil være for dyrt eller umuligt for alvor at hamle op med covid-19, osv. Rendyrket defaitisme.

Derfor følger vi en slingrekurs. Den direkte kurs mod flokimmunitet er belagt med titusindvis af dødsfald og sundhedsvæsenets sammenbrud, så derfor bremser vi halvhjertet op, men så snart der er succes med denne strategi, lyder højlydte krav fra vækstorienterede regnedrenge om, at vi hurtigst muligt skal genåbne helt op til grænsen for sundhedsvæsenets kapacitet. Ifølge Lars Løkke Rasmussen:

"Vi har brug for en genåbning af Danmark, der går lige til kapacitetsgrænsen for vores sundhedsvæsen. Ikke over – ikke under. Så smitten kan sprede sig i et tempo, hvor vi opbygger flokimmunitet uden at have smadret vores økonomi"

https://piopio.dk/loekke-angriber-mettes-corona-kurs-forkert-socialdemok...

Ja, lad os da endelig presse sundheds- og plejesektoren til det yderste, det er langt vigtigere, at vi kan flyve til solkysten (hvor covid-19 florerer), gå amok over fodbold og nedsvælge fadbamser på bodegaen, ikke sandt?

Niels Bent Johansen, Niels Duus Nielsen, Erik Feenstra, Minna Rasmussen, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Anina Weber, Anne-Marie Krogsbøll, Lars Løfgren og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis vi havde haft en borgerlig regering i Danmark i tider som disse, ville der være italienske tilstande i Danmark lige nu. Og en borgerlig tilgang til coronakrisen er kun toppen af isbjerget, Det må efterhånden være slået fast med syvtommersøm i befolkningen, hvor skadelig en politik det blå hold i 20 år har forført og manipuleret danskerne ud i - En ødelæggelse af velfærdsstaten til fordel for en neo liberal minimalstat, hvor enhver hytter sig selv.

Niels Bent Johansen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Steen Bahnsen, Minna Rasmussen, kjeld jensen, Egon Stich, Mikael Benzon, Michael Christiansen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Anina Weber, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Høivang, Kim Houmøller, Lasse Nielsen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Problematikken er nok bl.a. I ved-jeg ved- de ved ikke nok uanset hvilken agt det enkelte folkeslag e runder.
Lige nu har intet land reageret så vi med sikkerhed kan sige,det er det vi gør og skal.
Den tilstand vi e ri nu udfordrer i den grad vores vane tænkning og måden vi har bygget vores produktion,kultur og underholdnings industri op og det afspejler med al tydelighed at vi er afhængige af både det private og det offentlige. Hvem skal forsørge hvem? og hvem vil sikre de de der falder nu set med de økonomiske briller? Penge er jo intet i sig selv,men alligevel vil jeg da gerne se-eller? hvordan middel-og overklasse vil tackle nedturen.

Lubitza Hanuska Vesterdal

@Jeppe Lindholm
Den måde vi omgås på i Danmark og Skandinavien er vildt forskellige fra Italien. Isolation er nærmest “default mode” i Danmark. Vi bevæger os i små kredse af venner, familie. Det er med til at spredningen ville aldrig blive så voldsom som i Italien. Det viste sig tydeligt i Sverige.
Velfærd handler i høj grad om livskvalitet. Jeg synes ikke at der var så meget at klage over ift den, men den bliver helt glemt under coronakrisen. Hvad med børnenes og de unges livskvalitet under denne tid?Eller dem som bor alene og lever for isoleret nu. I Sverige beholdt de nogenlunde livskvalitet de sidste måneder og derfor bliver de ikke så ramt af angst og depression mm som følge af corona.

Det var jo i bund og grund den konsekvente nedlukning af samfundet, der bevirker, at vi i Danmark nu står i en forholdsvis "gunstig" position. Udviklingen i nogle andre lande har jo rigeligt vist, hvad det har kunnet betyde, at sætte for sent ind. Faren er jo, at sætte det opnåede over styr i fald man lukker for hurtigt op. Så på et eller andet sæt er den borgerlige iver lidt uforståelig. Der er dog god fornuft i, at give tid til, at evaluere smittetrykket 14 dage frem, for at evaluere effekten af en gradvis genåbning frem for, at tage for store skridt til en start.

Det er nu ikke alene hensynet til velfærdssamfundet, men også hensynet til selve økonomien der gør, at der er god fornuft i lidt forsigtighed i forsigtighed i starten. Alternativet kunne være, at skulle lukke ned igen i det omfang epidemien kom ud af kontrol

Men det er og bliver et skisma, at vi på den ene side skal veje hensynet til sundhed op mod økonomi på den anden side

Corona er kommet for, at blive en rum tid, og naturligvis har vi en interesse i, at vores samfundsmodel overlever sådan lige på den korte bane. Men vi må også hele tiden have styr på et epidemisk forløb.

Jeg er ikke epidemiolog så det falder lidt vanskeligt at gå ind i betragtninger om flokimmunitet. Men det kan måske også kun blive en betragtning der gælder på den lange bane, hvor det kun synes rimeligt, at se flokimmunitet mere rimeligt kan ses som en konsekvens end et mål. Vi må stadig ikke glemme, at folk dør og bliver syge på vejen mod flokimmunitet.

Man kan selvfølgelig sige, at samfundet ikke skal holdes mere end nødvendigt lukket ned i lang tid, men stadig skal en åbning holdes inden for det sundhedsmæssigt forsvarlige.

Jan Boisen, det kommer jo an på, om man tror, der hurtigt kommer en vaccine, eller at det vil være muligt på et tidspunkt at skifte til den inddæmningsstrategi, som Danmark måtte opgive 11. marts.

Hvis intet af dette er tilfældet, så stopper COVIR-19 først, når der er opnået flokimmunitet. Lige som de forkølelser og influenzaer vi har hvert år. Og i så fald betyder det at ligge langt under sygehusenes kapacitet, som Danmark nu gør, at restriktionerne må opretholdes i længere tid og derfor kommer til at koste flere penge og flere menneskelige lidelser uden at opnå andet end at forsinke COVIR-19 dødsfaldene lidt. Lidt som at trække et plaster langsomt af. Jeg siger ikke, det kommer til at gå sådan, men det er en absolut realistisk mulighed.

Finn Thøgersen, Lubitza Hanuska Vesterdal og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis jeg var "diktator" i Danmark, ville jeg gøre sådan her: Folkeskoler, børnehaver, vuggestuer, de liberale erhverv og enhver form for butikker må åbne igen, idet de aldrig skulle have været lukket ned. Forlystelseslivet i bred forstand skal derimod fortsat holde lukket af de grunde, Kåre Mølbak beskriver. Dem, der let kan arbejde eller modtage undervisning hjemme, skal fortsat gøre det, men alle andre skal tilbage på arbejde. Ud fra erfaringerne i Sverige vil dette give en R under 1 og med mere begrænsede omkostninger end hvad, man nu gør i Danmark.

Peter Høivang

WHO ser ingen beviser for flok immunitet i forbindelse med covid 19, endnu.

Sveriges statsepidemiolog udtaler, at den svenske strategi bygger på flok immunitet.

Det er godt nok et stort forsøg de har gang i, i Sverige, med over dobbelt så mange døde pr. Mio. Indbyggere end DK.

Men måske, er det nemmere at ofre liv, når man sidder bag et skrivebord og ser på tal, end hvis man står direkte til ansvar for dem der mister kære til covid 19.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/statsepidemiolog-sverige-sigter-efter-...

https://news.sky.com/story/coronavirus-no-evidence-that-covid-19-survivo...

Niels Duus Nielsen, Minna Rasmussen, kjeld jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hvis vi skal opnå immunitet i befolkningen skal nogle blive syge og nogle vil dø."

Det skal vi så heller ikke opnå - det er et fatamorgana - 10 fugle på taget:
https://www.weekendavisen.dk/2020-16/samfund/forvirrede-myndigheder

Denne virus er så farlig og vanskelig at styre - og nu også tilsyneladende med meget alvorlige, og for samfundet meget dyre - langtidsskader hos en del ramte - at vi kun har ét fornuftigt valg, og det er af al magt at forsøge at slå den ned.

Det kan sandsynligvis godt ladet sig gøre - nedlukning er uhyre effektivt
https://www.nrk.no/ytring/tilbake-til-normalen-1.14966280

Det kommer til at koste - men hvad så? Det gør den nuværende linje med garanti også - jeg gætter på meget mere, hvis ikke der sker et mirakel med vaccine og behandling meget snart. Og det tror jeg ikke på.

hvad skal vi bruge vores store velstand på, hvis ikke på at redde os i sådanne situationer?

Der er andre steder, vi kan og skal spare i stedet:
-momssvindel for milliarder
- skattesvindel for milliarder
- hvidvask for milliarder
- direktørlønninger på umoralsk mange mange millioner - nogen gange næsten milliarder
- udbetalinger af ublu bonusser
- ublu udbytteudbetalinger...
- urimeligt høje avancer på medicin

Det er der bare magtfulde befolkningssegmenter, som ikke vil høre tale om.

Niels Bent Johansen, Niels Duus Nielsen, Steen Bahnsen, Knud Chr. Pedersen, Palle Jensen, Minna Rasmussen, kjeld jensen, Egon Stich, Finn Jakobsen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Anina Weber, Peter Høivang, Jan Boisen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Lars Hansen. Din metafor med, at hive plasteret langsomt eller hurtig af er god nok, hvis man anlægger en betragtning ud fra biologi.

Vi kan naturligvis ikke bare sidde med hænderne i skødet og afvente en vaccine, for tidshorisonten er måske et år eller mere.

Men en vis sandsynlighed taler jo for, at vi får en behandling eller medikamenter, der kan hjælpe de meget syge over bjerget inden vi får en vaccine. Der er meget vi ikke ved om Corona, men sundhedssystemet bliver givet bedre til, at håndtere det forudsat, at det ikke bliver bragt i knæ.

I alle tilfælde så kan man regne på, at smittede vil smitte nye personer, således at der dog må være en fordel i, at begrænse smitte i samfundet

Men det er og bliver ikke et let valg. Det er jo det som alle tumler med, at en genåbning af samfundet også har en pris. At lukke for hurtigt op kan dog få smittetrykket til, at eksplodere. Så det er med, at holde tungen lige i munden. Ind til videre køber vi jo tid ved, at forsinke processen lidt. Og det kan jo synes fornuftigt nok. End ikke ud fra en økonomisk betragtning kan vi bare give los.

Jeppe Lindholm

Jakob Trägårdh
17. april, 2020 - 23:56

Corona virus er ikke luftbåren. Den er dråbebåren som alle andre influenzatyper. Den smitter gennem dråber, aerosoler, fra nys og hoste eller lignende.

Men luftbåren er den ikke. For nu lige at få det rygte aflivet. Hvis den var det, var vi virkelig på spanden. Det er så ikke tilfældet.

Anne-Marie Krogsbøll

"...som alle andre influenzatyper."

Det er ikke en influenza-type...

Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Vi står stadig foran enorme udfordringer til en grundliggende omstilling af både samfundets og de enkelte borgeres liv, nemlig opfyldelsen af Paris-aftalen og af FN's 17 Verdensmål!
En måned på lavt blus i hele samfundet har skåret ud i pap hvad der skal til OG at det kan opnåes.
Derfor havde det klædt en regering baseret på et "forståelsespapir" hvor der står et mål om 70% CO2-reduktion, om den gradvise genåbning af samfundet skete for at fortsætte de gode skridt vi har fået forærende og ikke for at genoptage den sikre kurs mod kaos!

Steen Bahnsen, Sören Tolsgaard, Mikkel Zess, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Jeppe Lindholm
18. april, 2020 - 15:20

Det er forskningsresultater og bragt i to seriøse nyhedsmedier. Så vidt jeg ved, så er Corona tættere beslægtet med snue end flue. Og der er mange resultater af undersøgelser, der peger på, at f.eks. man skal holde hhv. fire 0g tyve meters afstand fra en løber og en kondicyklist. sgu da en noget! Covid-19 er mere en snue end en flue. Ikke en almindelig influenza. Jeg forholder mig forsigtig endtil vi ved mere???

Minna Rasmussen, Sören Tolsgaard, kjeld jensen, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Nu kunne det måske være interessant at vide om alle de der er smittet har været vaccineret mod influenza på almindelig vis eller om de roverhovedet er en overvægt af dem som ikke er vaccineret.

Jeppe Lindholm

Der burde laves et armbind med påskriften "Vis hensyn" eller lignende, som de særligt udsatte frivilligt kan bære, så de er synlige for andre, som så kan vise ekstra hensyn over for de mennesker.

Eva Schwanenflügel

@ Jakob Trägårdh
18. april, 2020 - 18:26:
"Og der er mange resultater af undersøgelser, der peger på, at f.eks. man skal holde hhv. fire 0g tyve meters afstand fra en løber og en kondicyklist. sgu da en noget!"

Det har du helt ret i.

Men det er rigtigt nok, hvad Jeppe Lindholm siger; virus er ikke luftbåren (heldigvis!), i det mindste ikke endnu.

Grunden til, at virus smitter mere ved motion, er at udåndingen bliver dybere, og at det har vist sig at corona hænger i luften i længere tid i bittesmå dråber, også kaldet aerosoler.
Ved eksempelvis cykling, kan de trække en stribe af dråber efter motionisten.

Samme smitte kan altså også ske indendørs, hvor der ikke er gennemtræk, der blæser virus væk.
Og man skal holde sig helt væk fra fitness-klubben..

Det er dog ikke en influenza-virus. Corona tilhører en anden familie, nemlig den der giver forkølelse, eller snue, som du siger.

"Studie anbefaler større afstand under løb og cykling for at undgå corona-smitte"
https://nyheder.tv2.dk/2020-04-11-studie-anbefaler-stoerre-afstand-under...

Og igen, igen til flokimmunisterne; nej og atter nej, vi ved intet om, hvorvidt man kan blive immun, eller hvor længe en eventuel immunitet holder.

Hvis virus opfører sig som HIV, kan vi aldrig komme af med den igen.
Hvis den opfører sig som fx dengue-feber, kan man risikere at blive endnu mere syg i anden omgang.
Hvis den muterer, kan vi ikke vide, om den opfører sig mere eller mindre aggressivt.

Og vi ved allerede nu, at der ikke er tale om flere 'bølger', for virus er ligeglad med varmen, (eller kulden)

Langtidsskaderne ved vi af gode grunde heller ikke så meget om, men indtil videre har vi set de kan blive alvorlige, med arvæv på lungerne og skade på de indre organer.

Det er på den måde heller ikke realistisk at stille et scenarie op, hvor man er enten syg og dør, eller syg og derefter rask.

"Sorry, Immunity to Covid 19 Won't Be Like a Superpower"
https://www.wired.com/story/sorry-immunity-to-covid-19-wont-be-like-a-su...

Steen Bahnsen, Viggo Okholm, Sören Tolsgaard, kjeld jensen, Brian W. Andersen, Erik Fuglsang, Jan Boisen, Ete Forchhammer og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jeppe Lindholm

Hvis du vil aflive rygter så lad venligst være med selv at lave eller viderebringe nogle. Det er misinformation, når du skriver: "Corona virus er ikke luftbåren. Den er dråbebåren som alle andre influenzatyper."

SARS-CoV-2 som mange i daglig tale blot kalder corona-virus har intet slægtskab med influenza. Alle forekomster af influenza forårsages af vira fra familien Orthomyxoviridae, hvorimod SARS-CoV-2 er en virus i familien Coronaviridae. Vi har allesammen også haft hver vores oplevelse med Coronaviridae i løbet af livet, fordi fire vira fra denne familie forårsager almindelig forkølelse. Disse er HCoV 229E, HCoV NL63, HCoV OC43, and HCoV HKU1 og de fleste af os har haft er par stykker af disse mere end en gang.

Smittevejene for SARS-CoV-2 er dråbeinfektion, aerosolinfektion og kontaktinfektion. Sidstnævnte vej må man ikke undervurdere effektiviteten i, fordi smitte både sker ved direkte og indirekte kontakt og når vi ikke kan se hvilke ting og overflader som andre har rørt ved, så er det meget let at få smitte på hænderne og vi har elle nogle uvaner med ubevidst at røre os selv i ansigtet. Mange vil endda være mere tilbøjelige til det under aktuelle krise, fordi utryghed og nervøsitet udløser denne reflekshandling.

Det er korrekt at SARS-CoV-2 ikke er luftbåren og at situationen ville have været meget værre, hvis den havde været det, men det er slemt nok som det er, fordi virussen kan ramme os ad flere forskellige veje.

Forvirringen omkring coronavirussen SARS-CoV-2 og influenza skyldes en lavpraktisk løsning i forskerverdenen, som havde den udfordring at de ganske simpelt ikke havde nogle pandemital fra coronavira at bruge til deres beregninger. Man kortlægger ikke harmløse hverdagslidelser som almindelig forkølelse og de to eneste andre kendte humane coronavira (SARS-CoV og MERS-CoV) har ikke været pandemiske. For at få disse manglende tal, så kiggede de efter andre pandemiske vira med flest mulige lighedspunkter og dem har Alphainfluenzavirus en del af, samtidigt med at vi har hele fire sæt pandemital fra denne.

Og nu hvor jeg er i gang med myteaflivning, så lad mig lige tage det meget omdiskuterede spørgsmål om flokimmunitet med. Der er meget gode grunde til at Kåre Mølbak skelner skarpt imellem at have flokimmunitet som mål og at have flokimmunitet som sin forventning.

Sören Tolsgaard har herover beskrevet at vi bevidst eller ubevidst kan vælge flokimmunitet mål og man bør ikke overse at mange vil finde tanken om et mål, der kan give en hurtig økonomisk åbning, meget besnærende. Hvis ikke at denne tanke bliver slået hårdere ned på end den hidtil er blevet, så vil mange ubevidst søge mod dette mål og dette forventer jeg at Kåre Mølbak er ganske klar over. Som virusforsker har han studeret hvordan menneskers adfærd påvirker smittespredning, men han er hverken adfærdspsykolog eller nudgingekspert, så han kan ikke rigtigt få proppet den ånd, som hans egen forventning har været med til at slippe ud, tilbage i lampen igen.

At jagte flokimmuniteten vil faktisk være lidt som at jagte lampeånder og enhjørninger. De findes ikke i virkeligheden og det gør vedvarende flokimmunitet mod SARS-CoV-2 heller ikke. Dette er hvor både virussens slægtskab med fire forkølelsesvira og lighederne med influenzavira kommer ind. Disse er alle RNA-vira (eller mere korrekt Riboviria), som muterer løbende og som kan gøre dette hurtigt og i spring og de er ikke lige det som menneskers immunforsvar bedst kan håndtere.

Når vi har været smittet med sådan en virus og evt. været syg af denne, så bliver vi naturligt immune, men vi bliver det kun mod den ene mutation vi har været smittet med og ikke mod andre og efterfølgende mutationer. Dette er hvorfor at så mange godt kan have haft forkølelse og/eller influenza den ene vinter for så at få det igen den næste vinter, hvilket de fleste børnefamilier kun kender alt for godt til, eftersom at børn og social afstand er to ting som bare ikke passer sammen.

Som jeg tidligere påpegede overfor Steffen Gliese, så er der også et fællestræk som forskere håbede på at SARS-CoV-2 ville have tilfælles med disse andre vira, nemlig at den ville vise sig at være følsom overfor varmere vejr. Om den reelt ville være dette, kunne man først finde ud af ved at se dens spredning under forskellige vejr og temperaturforhold. Nu, hvor der gået over 4 måneder siden de første CoViD-19-tilfælde i Kina, kan man se smitten fortsætte med at sprede sig under forhold, hvor de andre vira normalt bliver bremset ned.

Disse er grundene til at det ikke vil være smart at sætte flokimmunitet som mål, uden at kunne gøre det med støtte fra medicin og vaccinationsprogrammer. Det kan godt lade sig gøre i praksis at sætte en hurtig kurs mod naturligt dannet flokimmunitet, men da hver person som overlever at have været smittet med SARS-CoV-2, hvad enten vedkommende er blevet syg af CoViD-19 eller ej, kun vil være immun i en periode, der kan være fra 1 til 4 år, så mister vi den også igen.
Den præcise immunitetsperiode kender forskerne ikke endnu, men den kan altså blive kort nok til at hvis vi jagter flokimmuniteten nu, så når vi ikke at have tilstrækkelige massevaccinationsprogrammer på plads til at opretholde den i tide, så vi risikerer at skulle igennem det engang til.

Selv hvis vi skruer helt op for optimismen og vælger at tro på at vi danne en hurtig flokimmunitet nu og når at kunne vedligeholde den med vaccinationer, så vil det koste en anseelig merpris i dødsfald og varigt skadede fra CoViD-19, fordi udvikling af medicin og behandling stadig er i de tidligste faser. Det kan også komme til at koste os en merpris i dødsfald, som ikke er forårsaget af CoViD-19, fordi vi risikere at overbelaste sundhedssystem og beredskabstjenester, så andre sygdomme og skader fra ulykker og kriminalitet bliver mere dødelige.

Det er ikke for sjovs skyld at Forsvaret har klargjort flere kaserner til karantænebrug og nødbehandling, at kommuner har omdannet nogle plejehjem til aflastningshospitaler for CoViD-19-patienter og at der foran mange sygehuse står hele lejre af PVC-telte bag gorillahegn og betonklodser. Disse ting er der, fordi det forventes at vi kan få brug for dem. Jagter vi flokimmuniteten, så kan dette hurtigt ske og sker det, så vil nogle borgere opleve at livsvigtig hjælp kommer for sent eller slet ikke. Mareridtet hvor man ringer 112 og ingen hjælp kommer, er præcis hvad nedlukningen havde til formål at undgå og sætter vi for meget fart på genåbningen, kan vi stadigt nå at få det.

På et tidspunkt skal vi nok nå en flokimmunitet mod SARS-CoV-2, som løbende vedligeholdes med en blanding af vaccinationer og naturlig smitte. Det er den helt samme slags flokimmunitet, som vi har imod influenza, hvor vi i Danmark hvert år vaccinerer 600.000 af de mest sårbare mod de seneste mutationer. Gjorde vi ikke dette, så ville influenza også kunne knække vores sundhedssystem ved at overvælde det med alvorlig syge, hvoraf mange ville dø. På denne måde deler jeg da Kåre Mølbaks forventning om flokimmunitet.

Og apropos myteaflivning, så finder jeg det passende at slutte af i en lidt mere humoristisk tone med et 10 år gammelt videoklip fra den nu afdøde TV-serie Mythbusters, som har relevans og underliggende alvor i vores aktuelle situation. Adam Savage er blevet forkølet og skal prøve at smitte 6 af sine kollegaer og 3 af dem er blevet advaret om smittefaren og vil gøre alt for at beskytte sig selv, men især kontaktsmitte kan være meget svært at undgå. https://www.youtube.com/watch?v=k1j8bh8_O_Q

Palle Jensen, Jørgen Larsen, Sören Tolsgaard, Jakob Trägårdh, Anne-Marie Krogsbøll, Morten Kjeldgaard, Finn Jakobsen, Lars Hansen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Jens Christensen og David Adam anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis du inddragede alle de riges private formuer, og sikrede, at der ikke skete bedrageri med fællesskabets penge, ville de penge, du fik ind ikke være nok til at dække den udgift, det er for samfundet at holde det kunstigt i live over en længere periode.

At kunne udslette corona helt fremstår også for mig som ret usandsynligt i vores nuværende situation, hvor virus er overalt. Jeg fortolker heller ikke at det er den norske strategi.

Ergo har vi kun en mulighed tilbage, at sikre en kontrolleret genåbning af samfundet. så vi kan få så meget styr på vores fælles økonomi, at der også er et sygehusvæsen om et år.

Jeg kan huske, at jeg læste Poul Mattick vedr. kriseteori. Han havde en formulering der lød lidt som så: "Det der var krisens årsag - må også blive krisens løsning"

For Poul Mattick lå det nok i forståelsen, at for store udlæg til variabel kapital eller overakkumulation af konstant kapital også måtte betyde, at enten andelen af variabel kapital eller konstant kapital måtte reduceres. Man taler jo også om "krisens rensende virkning"

Den aktuelle økonomiske krise har Corona som årsag, og skal man bruges Matticks analogi så får vi også først løst den økonomiske krise når vi får fod på Corona.

Det er selvfølgelig et lidt fromt ønske - eller meget, at ønske pt, men at de to ting hænger sammen på den led, at vi kun kan åbne samfundet op igen under forudsætning af, at vi har en vis kontrol med Corona epidemien

Og begge dele kan blive magtpålæggende for os, for høje dødsrater er ikke acceptable, og vi kan ikke holde til, at samfundet er lukket ned uendeligt

Men på den korte bane, så er øvelsen vel at monitorere smittetallene nøje for hvert trin vi åbner samfundet. Og hastværk kan rent bogstaveligt være lastværk, for åbner vi for meget nu - så kan det svie til os senere på sommeren - på samme sæt som vi kan lukke dele op nu pga. at smittetrykket i DK er under kontrol

Men ind til vi får enten en behandling eller en vaccine vil økonomien ikke kunne vende tilbage til normalen. De færreste forestiller sig i alle tilfælde massebegivenheder, så som Roskilde festival, rockkoncerter, fodbold med tilskuere m.m. i denne sommer

Flokimmunitet gennem naturlig smitte vil det nok tage år snarere end kvartaler, at opnå

Så et eller andet "fix" - enten i form af en vaccine - eller en behandling vedr. Covid 19 har stor økonomisk betydning. Men nu arbejdes der givet også på højttryk rundt omkring.

"Som jeg tidligere påpegede overfor Steffen Gliese, så er der også et fællestræk som forskere håbede på at SARS-CoV-2 ville have tilfælles med disse andre vira, nemlig at den ville vise sig at være følsom overfor varmere vejr. Om den reelt ville være dette, kunne man først finde ud af ved at se dens spredning under forskellige vejr og temperaturforhold. Nu, hvor der gået over 4 måneder siden de første CoViD-19-tilfælde i Kina, kan man se smitten fortsætte med at sprede sig under forhold, hvor de andre vira normalt bliver bremset ned."

Spørgsmålet er så, om det er helt rigtigt. Indtil videre har de største udbrud været i Europa og Nordamerika på netop den årstid, hvor de samme regioner også rammes hårdt af influenza. Antallet af dødsfald i tropiske lande er derimod mikroskopisk lavt og langt under, hvor mange der i samme periode er døde af andre gammelkendte som malaria, dengue, tuberkulose og hepatitis I de samme lande. Iran havde et lidt større udbrud men på en årstid, hvor der er relativt koldt i landet.

"Men ind til vi får enten en behandling eller en vaccine vil økonomien ikke kunne vende tilbage til normalen."

Men det bliver den nødt til, for ellers vil der ikke være noget samfund til at betale for eksempelvis et sundhedsvæsen, der kan behandle de smittede. Det er ikke for sjov, at f.eks. Spanien nu begynder at sende folk tilbage på arbejde, selvom antallet af nye smittetilfælde og døde kun er faldet relativt marginalt. Det er fordi, der simpelthen ikke er nogen anden realistisk mulighed.

"De færreste forestiller sig i alle tilfælde massebegivenheder, så som Roskilde festival, rockkoncerter, fodbold med tilskuere m.m. i denne sommer"

Det er jeg så til gengæld enig i. Og med eller uden forbud kommer vi heller ikke til at se hele turist- og oplevelsesindustrien have en normal sommer. Men skolerne må åbne også for eleverne i 6-9 klasse, folk må tilbage på arbejde, med mindre de let kan arbejde hjemmefra, og butikker mv. må åbne igen.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:

Har du regnestykket?

De senere år har budt på den ene kæmpe plyndringsskandale efter den anden - senest for et par uger siden, hvor momssvindel hos bare et par procent at virksomhedene har budt på svindel for 18 milliarder. Og noget tilsvarende vil jo fortsætte fremover, hvis ikke vi får skovlen under det.

Men uanset hvad: Vi har råd til at gå ned i levestandard, og som samfund koncentrere os om det væsentlige i samfundet. Det koster omfordeling, men det er prisen for at redde vore kære, som mange af os er villige til at betale.

Og da det under alle omstændigheder er det samme, vi er nødt til at føre af hensyn til klimaet, omfordele og gå ned i levestandard, så er tabet ikke så stort.

Endvidere bygger hele bremsestrategien og tanken om flokimmunitet på den forudsætning, at der faktisk opbygges en rimelig langvarig immunitet - hvis det ikke sker, står vi i den grad med håret i postkassen, og har dummet os big time. Vi har lagt alle æg i én kurv, og vi ved intet om, om det faktisk kommer til at ske, enten via smitte eller vaccine.

Og derudover - ud over det menneskelige aspekt: Hvad vil du gøre, hvis det viser sig, som der lige nu er noget, der tyder på, at der kommer alvorlige langtidsvirkninger i form af nyreskader, hjerteskader, hjerneskader, leverskader osv. hos en stor del af de overlevende efter alvorlige coronainfektion? Det vil i det lange løb blive langt dyrere for samfundet, end at gribe fat om nældens rod med det samme.

Bremse-strategien er pengemændenes/kvindernes sejr over humanismen.

Eva Schwanenflügel og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Nedlukningen er den bedste måde at beskytte økonomien på. Lad os tage restaurationsbranchen som eksempel. Restauranter holder er lukket pga. Folketingets påbud, det ved vi alle, og derfor går vi ikke på restaurant.

Den kultur vi har nu, hvor det er almindeligt at gå på restaurant, er ny. For 30-40 år siden var det meget ualmindeligt at almindelige mennesker gik ud for at spise, med mindre man var inviteret til 50 års fødselsdag i selskabslokaler. Den kultur er ændret i de seneste ti-år, sikkert pga. indflydelsen fra folks ferierejser osv. Nu er det meget almindeligt at man går ud og spiser med venner, kæreste osv.

Hvis ikke Folketinget havde grebet ind, var vi som befolkning overladt til at gøre hvad vi tror er det rigtige. Og efterhånden som flere og flere bliver syge, og flere og flere dør, og vi kan læse det hver dag i medierne, så bliver vi bange, fordi alle er overladt til at foretage egen vurdering. Skal vi gå ud og spise i aften? Nej, vi må hellere lade være, vi risikerer at blive syge.

Usikkerheden vil dræbe kulturen hvor vi går ud og spiser. Restauranterne bukker under, ikke pga. lockdown, men fordi kunderne er bange og bliver hjemme. Den kultur der er opstået i de seneste 20-30 år hvor vi ofte går ud og spiser kan forsvinde igen, permanent.

Under den strategi Danmark har valgt, hvor vi stoler på at myndighederne træffer de bedste valg, vil folk igen strømme ud for at få noget ordentligt at spise efter måneder med tørkost, så snart der bliver lukket op.

At Lars Løkke Rasmussen, CEPOS og andre forestiller sig at indtjeningen og økonomien vil buldre derudad på trods af at kunder, medarbejdere og deres familier ligger dødsyge med covid-19 er en uansvarlig drøm. Lockdown er den bedste måde at beskytte økonomien.

Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

PS: Har vi hørt et realistisk, evidensbaseret bud på, hvor mange der skal smittes, før flokimmunitet indtræder? Tegnell og hans følgere herhjemme siger 50-60 procent (det tal er blevet mindre og mindre, jo mere epidemien er spidset til, synes jeg: I starten talt de vist om 60-70 procent, gjorde de ikke?). Men er det evidensbaseret? Eller er det ønsketænkning? Når han udtaler sig om det, lyder det mest af alt som et slag på tasken. Og det baserer man så en meget dødelig strategi på? Det er superkynisk.

Niels Høiby siger - baseret på andre epidemier - omkring 90 procent. Hvis HAN har ret, så tænk lige igennem, hvor mange alvorlig syge og døde, det vil indebære? Og hvor lang tid, det vil tage, hvis man samtidig skal holde sig under sundhedsvæsnets kapacitetsgrænse? hvis det altså nogensinde vil ske, at vi når i mål med flokimmunitet... Ellers skal det åbenbart fortsætte i alle evighed. Skulle det virkeligt være billigere i det lange løb?

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

@Morten Kjeldgaard, du har fuldstændig ret I, at folk helt af sig selv ændrer adfærd, fordi de er bange for virussen og i øvrigt lytter til de råd, myndighederne giver. Det betyder, at økonomien rammes og smittespredningen bremses også helt uden regeringsindgreb og forbud. F.eks. var salget i danske tøjbutikker faldet 70%, inden centrene blev lukket. Som bosat i Malmø vil jeg skønne, at det samme er tilfældet for restauranter og butikker her, bortset naturligvis fra dem der sælger fødevarer og andre essentielle produkter.

Hvor kæden hopper af er, når du skriver, at alt vil vende tilbage til normalt, når restriktioner ophæves. Det vil kun være tilfældet, hvis COVIR-19 er udryddet, eller der er fundet en effektiv behandling. Og desværre er det meget optimistisk at tro på, at noget af dette vil ske inden for den tidshorisont, hvor noget samfund kan tåle en "hård" nedlukning.

Man kan selvfølgelig pege på, at Kina næsten har fået slået smitten ned. Men det centrale er her ordet "næsten". Hvis Kina vender tilbage til en 100% normal hverdag, er det absolut muligt, at der vil komme nye udbrud. Og hvad gør man så? Lukker ned igen til en pris på omkring 5% af BNP hver gang?

Brian W. Andersen

@ Lars Hansen

Ja, de største udbrud været i Europa og Nordamerika på netop den årstid, hvor de samme regioner også rammes hårdt af influenza og i øvrigt også RS-virus og almindelig forkølelse. Varmere lande i Afrika og Latinamerika blev først ramt senere, så det er først nu at man er begyndt at have data om smittespredningen fra disse lande. Her er nogle af de (desværre) nedslående nyheder:

Afrika:
https://www.thelancet.com/journals/langlo/article/PIIS2214-109X(20)30123-6/fulltext
http://covid-19-africa.sen.ovh/

Latinamerika:
https://www.thelancet.com/journals/laninf/article/PIIS1473-3099(20)30303-0/fulltext
https://www.bbc.com/news/world-latin-america-52324218
https://www.cidrap.umn.edu/news-perspective/2020/04/covid-19-poised-hit-...

Der er et større detektivarbejde forbundet med CoViD-19 pandemien, som først vil blive færdigt i efterspillet, hvor tallene er gjort op, og det handler om hvilke risici vores rejsevaner sætter os i og hvad vi kan gøre for at minimere dem. Virologer og andre eksperter har i årtier advaret om at en ny sygdom hvilket som helst sted i verden kun er 24 timers rejsetid væk fra enhver storby i verden, men der har ikke været nogle større pandemier at kortlægge en smittes faktiske ruter og rejsetider på. Dette har vi desværre fået nu og bør tage ved lære af, så vi ikke så let får det igen og måske med en mere dødelig sygdom.

Det er især flyrejser vi skal holde øje med og da Brasilien blev først ramt i regionen, så lad se på flyforbindelserne til/fra det sted det skete, hvilket var i São Paulo: https://www.researchgate.net/profile/Alfonso_Rodriguez-Morales/publicati...@1583008347317/background/10.png

Som du kan se på kortet, så er der absolut ingen direkte forbindelser til Kina og de andre asiatiske lande, hvor det oprindelige epicenter for pandemien lå, men der er derimod en del forbindelser til Europa og USA. Den 12. marts blev Europa det nye epicenter for CoViD-19, men inden at vi nåede til denne ubehagelige status, så skulle smitten først hertil. Det allerførste europæiske tilfælde af CoViD-19 skete i den franske hovedstad Paris, så lad os se på forbindelserne fra/til Charles de Gaulle lufthavnen: https://cdn.blueswandaily.com/2020/02/CDG002-768x516.png

Kortene taler for sig selv og når en ny sygdom først har ramt et befolket område, så spreder den sig efter befolkningstæthed og lokale rejsevaner. Pandemien har på sin fremgang over verden generelt ramt fattige lande senere end velstående lande, fordi deres befolkninger ikke har råd til nær så mange flyrejser som vi f.eks. har råd til her i Danmark. Og når de så er blevet ramt er dette sket på yndede rejsemål for turister og handelsrejsende. Da de fleste lande i varme klimazoner er fattige lande, så er det først nu at vi bygynder at se hvordan CoViD-19 opfører sig i varmen og det som man har set indtil nu vækker bekymring hos FN/WHO. https://www.npr.org/sections/coronavirus-live-updates/2020/04/17/8368965...

Jeg vil bestemt ikke tage chancen for at den forholdsvis tamme danske sommer vil slå så meget som en bule i smittespredningen i Danmark. Bare lidt for mange våde grillfester og sommerkådhed kan sandsynligvis vælte alle SSI's prognoser.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

For dem, der har abonnement på Politiken:
"Den værste lyd, man kan høre, når man har været igennem ritualet og er kommet ud, er en høj bippen. Lyden, som fortæller, at der skal justeres på en af patienternes medicinpumper.

»Det er en skærende lyd, som sætter en alarm i gang også på skærmene, og så kunne det være fristende lige at løbe ind, men det går ikke. Så må du have det hele på igen«, siger hun.

Men på den særlige dagvagt, hvor hun skulle ud fra en stue, tog hun, som hun skulle, fat i mundbindets elastikker. Det snurrede rundt. Vendte sig en hel gang, hvorefter den urene side ind slog ind mod hendes ansigt.

»Jeg kom simpelthen til at kysse den forkerte side«, siger hun og ryster sit hoved lidt ved tanken.

»Lige der går alt i stå. Det er ikke meningen, at sprit skal bruges sådan, men jeg blev desperat og kørte en klud med sprit rundt i mit ansigt«.

Så var der ikke andet at gøre end at fortsætte arbejdet og håbe på det bedste."

"Som ugerne i epidemien er gået, er Maria Burin Møller og kollegerne blevet klogere på covid-19. Det, de ser, er skræmmende.

»Normalt når vi får patienter, kan man se stormen rase i deres kroppe et par dage. Derefter kan man som regel se, hvilken vej det går. Men corona virker mere cyklisk. Nogle patienter får det bedre og bliver så dårligere, det går op og ned, og de tiltag, som virkede i går, virker ikke nødvendigvis ikke i dag«.
https://politiken.dk/indland/art7748929/Det-er-det-st%C3%B8rste-psykiske...

Skræmmende beretning om, hvad det er, vi byder vore sundhedsarbejdere med den valgte strategi, som kan vare meget længe. Og om, hvilken pinefuld og ensom en død corona giver for de uheldige, som bliver meget syge.

Knud Chr. Pedersen, Jakob Trägårdh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Brian W. Andersen, det er klart, at vi først ved, præcis hvordan det gik, når det er overstået. Lige nu sidder alle og gætter, også de såkaldte "eksperter" i WHO, som "frygter" det ene eller andet f.eks. i den artikel, du linker til om Afrika.

Vi kan dog konstatere, at der indtil videre har været meget lidt smitte i Asien, selvom landene her ligger tæt på Kina og har mange kinesiske turister, forretningsrejsende mv. I stedet har epicenteret for udbruddet foretaget et geografisk langt større spring til Europa og Nordamerika. Det kunne for mig at se godt type på, at klimaet trods alt spiller en rolle.

Lars Hansen. Jeg vil stadig holde ved mit udsagn om, at økonomien ikke kan vende tilbage til normalen før end vi får lidt fod på Corona. Du siger så, at det må og skal den.

Det vil nu blive sådan tror keg, at man med det ene øje må holde øje med smittetallene og gradvist lukke op. Mange brancher i hvad man kunne betegne som oplevelsesøkonomi, turisme m.m. har helt enkelt lange udsigter for, at kunne blive sluppet løs. Uanset om man hæver restriktionerne eller ej vender sådanne brancher simpelthen ikke bare tilbage til normalen lige foreløbig.

Så siger du vi ikke har råd. Staten holder jo i første omgang hånden under økonomien, og kan gøre det som langsigtet financiering gennem optagelse af statslån. Så i alle tilfælde i DK kan vi på den korte bane klare skærene, selv om det er dyrt. Men at der er langsigtede økonomiske konsekvenser af Corona står nu klart.

Vi kan godt lukke op, men hvis vi åbner for meget op, så er det med risiko for, at vi kommer til, at stå i en situation der ligner det, der var årsagen til, at vi lukkede samfundet ned i første omgang - nemlig, at vi får en epidemi der er ude af kontrol, med afledte konsekvenser for vores sundhedsvæsen.

Der er jo f.eks. ikke rigtigt nogle lande der pt. har på tegnebrættet, at lukke grænserne op for persontrafik, og de fleste lande må også stadig sondere lidt mellem livsnødvendig vareproduktion, og ikke livsnødvendig vareproduktion. Altså må genåbningen af samfundet også foregå i etaper, og for en del brancher også i serviceerhverv har det lange udsigter. Så der vil komme flere hjælpepakker, men uagtet hvad så vil Corona krisen også få folk til, at ændre adfærd, og vi kigger ind i en lidt anden virkelighed efter Corona.

Jeppe Lindholm

Anne-Marie Krogsbøll,

Jo. Siden starten af denne her pandemi har der været tale om at 60-70% af en befolkning skal have været smittet eller vaccineret før et virus udbrud går i sig selv og smittespredning ophøre. Det kan beregnes matematisk, hvor står en procentdel af en befolkning som skal være immune over for smitte før flokimmunitet opnås. Procentdelen er afhængig af, hvor mange en smittet person smitter. Det udtrykkes som R(0). R(0) for corona virus ligger på ca. 2,6, hvis smittespredningen for lov til at foregå uhindret. Ved en smittespredning på R(0) mindre end 1 vil udbruddet således går i sig selv.

At opnå flokimmunitet er således forskellig fra virus til virus afhængig af R(0) og hvorvidt det lykkedes at inddæmme virus udbruddet.

https://academic.oup.com/cid/article/52/7/911/299077

@Jan Boisen, tror såmænd ikke vi er så uenige, men det er lidt et spørgsmål om, hvad man forstår ved "normalen". Desuden ser jeg ikke kun dette i et snævert dansk perspektiv. I mange dele af Verden ser virkeligheden ud som i denne artikel. Dvs. de fattige bliver frataget deres levebrød og ender efter alt at dømme alligevel med at måtte forlade sig på deres immunforsvar for at klare virussen. Det er derfor, jeg mener, at både WHO og regeringerne som helhed indtil videre har gjort langt mere skade end gavn.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/uden-mad-er-der-ingen-grund-til-blive-i...

Sider