Læsetid: 2 min.

COP26 er blevet udskudt. Men FN’s klimaforskere knokler videre

Udskydelsen af FN’s klimatopmøde vil forsinke en del af arbejdet med FN’s næste store klimarapport. Man skal dog ikke være bekymret for, at arbejdet bliver ringere af den grund, siger professor og hovedforfatter Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning
Udskydelsen af FN’s klimatopmøde vil forsinke en del af arbejdet med FN’s næste store klimarapport. Man skal dog ikke være bekymret for, at arbejdet bliver ringere af den grund, siger professor og hovedforfatter Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning

Sofie Holm Larsen

14. april 2020

Den 1. april 2020 udsendte FN en pressemeddelelse, der vakte stor bekymring blandt forskere og grønne organisationer: FN’s klimatopmøde, COP26, der skulle afholdes i Glasgow til november, var blevet udskudt på grund af coronakrisen.

COP26 skulle have været en afgørende begivenhed for den globale klimapolitik, idet topmødet markerede den femårsdeadline for handling, som verdens lande gav sig selv med Parisaftalen i 2015.

Det er dog ikke kun de politiske processer, der nu er påvirket af coronakrisen. Udskydelsen har også fået konsekvenser for det klimavidenskabelige arbejde, som foregår i regi af FN. Det forklarer Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning.

Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi, direktør ved Nansen Centret i Bergen og hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Sammen med andre forskere har han i to et halvt år været i gang med det forskningsarbejde, der skal danne videnskabeligt grundlag for klimatopmødet.

»Selv i det arbejde er vi nu forsinket på grund af coronakrisen. Vi har nogle deadlines, som er blevet udskudt,« siger Sebastian Mernild.

Rapporterne fra FN’s Klimapanel regnes for at være blandt de mest autoritative værker inden for klimavidenskaben og er derfor centrale for, at verdens ledere kan træffe de nødvendige klimapolitiske beslutninger.

Sebastian Mernild forklarer, at en vigtig del af arbejdet er at strukturere og koordinere det store forskningsarbejde, der spænder vidt inden for forskellige videnskabelige fagområder. Forskerne skal scanne enorme mængder litteratur inden for klimaforandringer og klimarelaterede videnskaber, mens andre forskere skal bedømme arbejdet, så eventuelle uklarheder og misforståelser bliver fanget.

»Det er nogle af de ting, som nu er blevet skubbet, fordi forskere ikke har tid til at sætte sig ned i ro og mag for at gennemgå det, der er blevet skrevet. Derfor har man valgt at sige, at så forlænger vi den periode, så vi forhåbentligt stadig får et godt og solidt produkt, som vi kan fremlægge til beslutningstagerne,« siger han.

Selv om forskningsarbejdet formelt er sat lidt på standby, og de officielle deadlines er udskudt, så holder Sebastian Mernild og hans kolleger stadig liv i arbejdet.

»I den arbejdsgruppe, som jeg er i, har vi kørt et meget tæt program, hvor vi hver anden uge holder Skype-møder, så vi kan samle op og hjælpe hinanden. Så vi har stadig et meget tæt samarbejde,« siger han.

– Skal man være nervøs for, at FN’s klimavidenskabelige arbejde på nogen måde bliver ringere som følge af corona?

»Nej, det håber jeg ikke. Der ligger allerede et andet udkast nu her til den sjette hovedrapport, der skal udkomme næste år. Og det er et solidt stykke arbejde. De store vurderinger er lavet, det er bare de sidste indspark, der skal med for at gøre det rigtig godt. Så jeg mener ikke, at man skal være bekymret,« siger Sebastian Mernild.

Bliv klogere på FN’s klimavidenskabelige arbejde og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

  • Podcast: Med grønne investeringer kan vores penge og pensionsopsparinger hjælpe klimaet

    26. januar 2021
    Grønne investeringer gavner både klimaet og kan være en god forretning. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller CBS-professor Ken Bechmann om, hvordan bæredygtighed er kommet til at spille en stadigt større rolle på aktiemarkedet
  • Podcast: Pyrolyse kan blive en grøn gamechanger for dansk landbrug

    19. januar 2021
    Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren
  • Podcast: Solceller på taget gør os mere energibevidste

    12. januar 2021
    Politisk kan man ikke lægge ansvaret for klimaomstillingen på individet. Vores adfærd skyldes ofte hverdagsrutiner og samfundsstrukturer. Derfor må politikerne lave nogle rammer for, at mennesker kan lægge deres liv om, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Thomas Tanghus
Nikolai Beier og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer