Den 1. april 2020 udsendte FN en pressemeddelelse, der vakte stor bekymring blandt forskere og grønne organisationer: FN’s klimatopmøde, COP26, der skulle afholdes i Glasgow til november, var blevet udskudt på grund af coronakrisen.
COP26 skulle have været en afgørende begivenhed for den globale klimapolitik, idet topmødet markerede den femårsdeadline for handling, som verdens lande gav sig selv med Parisaftalen i 2015.
Det er dog ikke kun de politiske processer, der nu er påvirket af coronakrisen. Udskydelsen har også fået konsekvenser for det klimavidenskabelige arbejde, som foregår i regi af FN. Det forklarer Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning.
Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi, direktør ved Nansen Centret i Bergen og hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Sammen med andre forskere har han i to et halvt år været i gang med det forskningsarbejde, der skal danne videnskabeligt grundlag for klimatopmødet.
»Selv i det arbejde er vi nu forsinket på grund af coronakrisen. Vi har nogle deadlines, som er blevet udskudt,« siger Sebastian Mernild.
Rapporterne fra FN’s Klimapanel regnes for at være blandt de mest autoritative værker inden for klimavidenskaben og er derfor centrale for, at verdens ledere kan træffe de nødvendige klimapolitiske beslutninger.
Sebastian Mernild forklarer, at en vigtig del af arbejdet er at strukturere og koordinere det store forskningsarbejde, der spænder vidt inden for forskellige videnskabelige fagområder. Forskerne skal scanne enorme mængder litteratur inden for klimaforandringer og klimarelaterede videnskaber, mens andre forskere skal bedømme arbejdet, så eventuelle uklarheder og misforståelser bliver fanget.
»Det er nogle af de ting, som nu er blevet skubbet, fordi forskere ikke har tid til at sætte sig ned i ro og mag for at gennemgå det, der er blevet skrevet. Derfor har man valgt at sige, at så forlænger vi den periode, så vi forhåbentligt stadig får et godt og solidt produkt, som vi kan fremlægge til beslutningstagerne,« siger han.
Selv om forskningsarbejdet formelt er sat lidt på standby, og de officielle deadlines er udskudt, så holder Sebastian Mernild og hans kolleger stadig liv i arbejdet.
»I den arbejdsgruppe, som jeg er i, har vi kørt et meget tæt program, hvor vi hver anden uge holder Skype-møder, så vi kan samle op og hjælpe hinanden. Så vi har stadig et meget tæt samarbejde,« siger han.
– Skal man være nervøs for, at FN’s klimavidenskabelige arbejde på nogen måde bliver ringere som følge af corona?
»Nej, det håber jeg ikke. Der ligger allerede et andet udkast nu her til den sjette hovedrapport, der skal udkomme næste år. Og det er et solidt stykke arbejde. De store vurderinger er lavet, det er bare de sidste indspark, der skal med for at gøre det rigtig godt. Så jeg mener ikke, at man skal være bekymret,« siger Sebastian Mernild.
Bliv klogere på FN’s klimavidenskabelige arbejde og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den grønne løsning
Få et videnskabeligt perspektiv på klimadebatten, når vi hver uge taler med en forsker, der kan hjælpe med at svare på, hvordan vi bedst gennemfører den grønne omstilling.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten om
https://pics.me.me/my-geography-teacher-put-this-on-a-lesson-translation...