Læsetid: 5 min.

Coronakrisen får mange psykisk syge til at føle sig som en del af fællesskabet

For nogle psykisk sårbare er coronakrisen ikke lig med ensomhed og ufrivillig isolation. De nyder tværtimod at få et pusterum fra omverdenens forventninger, at tempoet er sat ned, og at de pludselig føler sig mere som alle andre. Organisationer peger dog på, at psykiske problemer kan komme forværrede tilbage
I Dansk Psykolog Forening pointerer Eva Secher Mathiasen, at erfaringen fra tidligere samfundskriser, som andre pandemier og krige, viser, at dem der har angst, depressioner og stress i forvejen, typisk får det lidt værre, mens dem, der var på vej ind i et sygdomsforløb, får det sidste skub af krisen.

I Dansk Psykolog Forening pointerer Eva Secher Mathiasen, at erfaringen fra tidligere samfundskriser, som andre pandemier og krige, viser, at dem der har angst, depressioner og stress i forvejen, typisk får det lidt værre, mens dem, der var på vej ind i et sygdomsforløb, får det sidste skub af krisen.

Jakob Dall

29. april 2020

Ingen dårlig samvittighed over at blive hjemme, ingen forventninger til socialt samvær og ingen følelse af, at samfundet iler afsted, uden at du selv er en del af det. For nogle psykisk syge og sårbare er coronakrisen en lettelse, og for nogle har det endda øget deres trivsel.

Det fortæller blandt andre formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen. Hver uge rapporterer et coronapanel bestående af krisepsykologer fra klinikker over hele landet til Dansk Psykolog Forenings sekretariat. De fortæller, at de både er i kontakt med klienter, der oplever, at de har fået det værre under krisen, og klienter, som oplever at få det bedre.

Den sidste gruppe føler, at hverdagens krav og forventninger reduceres, og det er med til at stabilisere deres tilstand, fortæller Eva Secher Mathiasen.

»De oplever, at verden omkring dem er mere rolig. De føler ikke, at de står midt i en orkan, og at verden haster afsted, uden at de selv kan overskue det næste skridt. Den ro, der er nu, giver dem en mulighed for at arbejde mere med dem selv,« siger hun.

Foreningen har ikke tal på, hvor mange der oplever henholdsvis en forværring og forbedring i krisen. Selv om Eva Secher Mathiasen vurderer, at de fleste oplever en forværring af deres tilstand, mener hun, at der er belæg for at kalde det »et fænomen«, at flere også oplever en bedring.

»Kernen i meget psykisk sårbarhed og lidelse er, at man føler, man ikke slår til, men lige nu vil nogle føle, at de i højere grad slår til,« siger hun.

Også Torben Bechmann Jensen, socialpsykolog og lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forklarer, at vores nye hverdag med begrænset social kontakt ligner den hverdag, som mange psykisk syge også havde før krisen. Og det kan have en positiv effekt for dem.

»De oplever en normalisering, fordi de pludselig lever et liv, som ligner vores andres. De føler sig formodentligt meget mindre som freaks,« siger han.

I den frivilligdrevede forening Outsideren peger man på det samme. Foreningens medlemmer er mennesker med psykisk sårbarhed eller psykiske lidelser som depression, angst, spiseforstyrrelse, autisme, PTSD og personlighedsforstyrrelse.

På Facebook har Outsideren spurgt medlemmerne, hvordan de har det under coronakrisen. Klavs Serup Rasmussen, som er bestyrelsesformand for foreningen, fortæller, at flere af medlemmerne føler, at et pres er taget af deres skuldre.

»For psykisk sårbare er det generelt hårdt at føle sig anderledes, men nu er alle i en anderledes situation. Alt det gør, at du som psykisk sårbar føler dig anderledes, træder ikke så tydeligt frem, når resten af verden er gået i stå,« siger han.

Udskyder det svære

Omvendt melder flere organisationer for psykisk syge og sårbare, at de ikke har modtaget henvendelser fra folk, der har det bedre under krisen. Hos Depressionsforeningen og SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed siger de, at folk typisk ikke ringer ind, når det går godt.

Tværtimod får de opkald fra folk, der lige nu føler sig ensomme, bange og nervøse på grund af virussen.

Knud Kristensen, landsformand i SIND, mener også, at nogle psykisk sårbare kan få noget godt ud af krisen, hvis den betyder, at de føler sig mindre stigmatiserede, fordi andre mennesker også lever mere isolerede liv lige nu.

Men der er bare et problem: Man bliver ikke rask fra eksempelvis en depression af at isolere sig. Tværtimod kan sygdommen forværres af, at man ikke kommer ud, siger han.

»Under krisen får de måske ikke det kærlige skub, som de har brug for, og som de plejer at få for at komme ud ad døren,« siger han.

Derved kan der være en bagside af medaljen for de psykisk sårbare, der lige nu oplever at være i bedring på grund af de nye livsvilkår, som pandemien har bragt med sig.

Det er Marie Särs Andersen, der er daglig leder hos Angstforeningen, enig i. Krisen gør sandsynligvis ikke noget godt på den lange bane.

»Her og nu kan det føles som en lettelse, at man ikke skal konfrontere sin angst, men i det lange løb kan de psykisk sårbares tilstand blive forværret, fordi krisen resulterer i undgåelsesadfærd. Man undgår det, man er angst for, og jo mere man gør det, jo sværere bliver det at komme tilbage og konfrontere det,« siger hun.

I Depressionsforeningen bakker generelsekretær Morten Ronnenberg Møller op.

»For nogle har coronakrisen betydet, at noget af det, der stresser, er blevet fjernet, eksempelvis arbejdet. Men det er ligesom at tage en sten ud af skoen. Det giver en umiddelbar lettelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke stadig har et sår,« siger han og forklarer, at han ikke kan anbefale, at man isolerer sig, selv om det hjælper nu og her.

»Hvis der ikke er forventninger til en – eksempelvis socialt, fagligt, arbejdsmæssigt – er man mindre presset, men det løser ikke det, der skaber sygdommen. Problemet vil vende tilbage, og måske endda forværret,« siger han.

Negative konsekvenser for flest

Hos samtlige organisationer vurderer de, at coronakrisen har negative konsekvenser for langt flere psykisk syge og sårbare, end den er god for.

I Dansk Psykolog Forening pointerer Eva Secher Mathiasen, at erfaringen fra tidligere samfundskriser, som andre pandemier og krige, viser, at dem der har angst, depressioner og stress i forvejen, typisk får det lidt værre, mens dem, der var på vej ind i et sygdomsforløb, får det sidste skub af krisen. Hun tror, det samme vil være tilfældet med corona. Der vil være flere syge, der får det værre, end der får det bedre.

Hun vurderer, at der generelt er tre ting, som har betydning for, om en psykisk syg oplever, at hans eller hendes tilstand stabiliseres eller destabiliseres under coronakrisen. For det første om kravene til en øges. For det andet om de personer, der plejer at være en stor støtte for en, er til rådighed. For det tredje om man har en fornemmelse af at stå midt i noget, der er mere hektisk, end man kan holde til.

»Hvis man er i en situation, hvor man har sine nære pårørende i husstanden, hvor kravene til en ikke eskalerer, og man eksempelvis ikke har små børn, man skal passe, er der en vis sandsynlighed for, at man får det bedre i den her situation,« siger hun.

Tværtimod vil der være nogle, som oplever en forværring af deres tilstand, fordi der stilles ekstra krav til dem. I den periode, hvor skoler og dagsinstitutioner var lukkede, skulle de både være på arbejde og hjemmeskole børnene.

Måske skal de også handle ind for deres gamle far, som samtidig ikke kan være den stabile støtte, han plejer at være på grund af smittefaren. Og det kan opleves som et pres, siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Chris Ru Brix
  • ingemaje lange
  • Anne Schøtt
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anette Bjørnstrup
  • Estermarie Mandelquist
Chris Ru Brix, ingemaje lange, Anne Schøtt, Maj-Britt Kent Hansen, Anette Bjørnstrup og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Er man syg fordi man trives med at tage den med ro?

Vi lever efterhånden i en youtube selv iscenesættelses plastik verden. En del unge, særligt piger, har en påtaget adfærd og mimik som i en youtube video. Det er vel heller ikke ligefrem sundet for sindet.

Søren Kristensen

"Organisationer peger dog på, at psykiske problemer kan komme forværrede tilbage". Jamen, det hele kommer da forværret tilbage:)

Steffen Gliese

Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at sagkundskaben mener, at behandlingen for psykisk sygdom er at presse folk med vandskræk ud i vandet - sådan lyder det jo grangiveligt.