Baggrund
Læsetid: 8 min.

Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent

Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen
Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

Oscar Del Pozo

Indland
29. april 2020

Der er efterhånden skabt mere forvirring end vished om, hvor dødelig COVID-19 egentlig er. De seneste måneder har forskere verden over forsøgt at give deres bud på det spørgsmål, som er afgørende for, hvordan den nye coronavirus påvirker samfundet: Hvor farlig er den?

Svarene svinger fra promiller til helt op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. 

De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

»Vi ved, at to procent er for højt,« siger Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Det er ikke gætværk, mener han. I takt med udbredelsen af både virustest og antistoftest, der henholdsvis indikerer, om man er eller har været smittet med corona, tegner der sig et velunderbygget billede af et højt mørketal.

Med den viden, vi i dag har om mørketallet, vurderer Jens Lundgren, at »den reelle dødsrate for den nye coronavirus formentlig ligger et sted mellem 0,1 og 0,3 procent«.

Han bakkes op af Sunetra Gupta, professor i teoretisk epidemiologi ved Department of Zoology på University of Oxford.

»Dødsraten kan ikke være to procent, det virker meget usandsynligt. Som forsker vil jeg sige, at det er for tidligt at komme med et troværdigt bud på, hvor høj den er. Men jeg vil mene, at der er videnskabeligt belæg for at slå fast, at den ikke kan være så høj som to procent,« siger hun.

Samme vurdering har Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Der huserer stadig en overvurderet idé om, at den nye coronavirus er meget mere dødelig, end den egentlig er. Selv om vi efterhånden har solid data til at modbevise det,« siger hun.

Også Johan Giesecke, en internationalt anerkendt epidemiolog og professor emeritus ved Karolinska Institutet i Stockholm, vurderer, at to procents reel dødelighed »er helt forkert«.

»Jeg tror, at den ligger omkring 0,1 procent. Og årsagen til det er, at størstedelen af dem, som får den her infektion, ikke mærker, at de har den,« siger han og henviser til data fra Stockholm, som viser, at en stor andel af de smittede ingen symptomer har.

En misforståelse

For at forstå uenigheden om dødsraten for den nye coronavirus er det nødvendigt at kende de to måleenheder, der bruges til at opgøre en virus’ dødelighed. De betegnes henholdsvis CFR og IFR.

CFR står for Case Fatality Rate og opgør antal døde divideret med antal bekræftede tilfælde. IFR er en forkortelse for Infection Fatality Rate og findes ved at dividere dødstallet med antal faktisk smittede, inklusive dem, som aldrig bliver diagnosticeret – altså mørketallet.

Hvis man opgør dødsraten målt på CFR, kan den virke skræmmende høj. Ifølge University of Oxfords sygdomsovervågning er CFR eksempelvis omkring 15 procent i Belgien og mellem 13 og 14 procent i Frankrig og Storbritannien. CFR i Danmark – dødeligheden blandt de bekræftet smittede – er i øjeblikket 4,9 procent.

Men CFR er ikke det mest relevante for forskerne at vide, fortæller Lone Simonsen. Det er i stedet, hvad risikoen er for at dø blandt alle smittede, inklusive dem uden symptomer – altså IFR.

For hvis man blot regner på dem, der tester positivt, får man ikke det korrekte billede af sygdommens dødelighed, da det er velkendt, at der er et højt mørketal for den nye coronavirus, tilføjer Lone Simonsen.

»At dødsraten skulle være to procent er noget, vi antog baseret på de allerførste data fra Kina. Men den beregning tog udgangspunkt i de tilfælde, man fandt i Kina, altså dem, der var alvorligt syge, holdt op imod antallet af døde. Mørketallet var slet ikke med. Og det, ved vi i dag, er højt – hvilket får dødsraten til at falde,« siger hun.

I Danmark kan resultaterne fra de første antistoftest af bloddonorer og sundhedspersonale i Region Hovedstaden give et tidligt praj om mørketallet for coronavirussen.

Ud af 2.815 bloddonorer, som blev testet i begyndelsen af april, var 3,0 procent positive for antistoffer mod den nye coronavirus. Den tilsvarende andel for sundhedspersonalet i Region Hovedstaden var 4,1 procent.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, men ifølge Jens Lundgren giver de et vigtigt indblik i, at langt flere er smittede med coronavirus i Danmark, end de i alt 8.851, der tirsdag havde været diagnosticeret med COVID-19 – svarende til blot 0,15 procent af den danske befolkning.

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har også tidligere beskrevet, at instituttet regner med, at 30-80 gange flere er smittede end det registrerede antal. 

»Kendskabet til mørketallet sætter dødsraten – og dermed også sygdommen – i et helt andet lys. Det er utroligt, hvor svært det har været at få kommunikeret ud i den brede offentlighed,« siger Jens Lundgren.

»Det er ikke for at trivialisere COVID-19, men måske har vi gjort den mere farlig, end den er. Dødsraten for sæsoninfluenza er 0,1 procent. For COVID-19 er den måske lidt højere – men vi er i promillerne.«

Jens Lundgren understreger dog også, at dødeligheden for nogle befolkningsgrupper er langt over nogle promiller.

»At dødsraten er lav er jo ikke det samme, som at der ikke er store dele af befolkningen, for hvem den her sygdom er langt mere dødelig. Videnskabelige artikler om udbrud på plejehjem rapporterer om en dødelighed på mere end 30 procent. Så for de sårbare er den nye coronavirus yderst alvorlig,« siger han.

Det har ikke været muligt for Information at få interview med Astrid Iversen fra Oxford University. Men mandag fastholdt hun i Berlingske, at to procents reel dødelighed fortsat er hendes bedste bud. Det er opgjort som IFR, og Astrid Iversen mener altså, at hun har taget højde for mørketal. 

Professoren understregede, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, men at hendes vurdering blandt andet baserer sig på, at den registrerede dødelighed – altså CFR – globalt for COVID-19 er syv procent på et tidspunkt, hvor vi efterhånden er et godt stykke henne i pandemien. Og at Sydkorea, som har testet omfattende i befolkningen, har en registreret dødelighed på 2,2 procent. 

Empirisk underbygget lav dødsrate

De seneste uger er der dog begyndt at komme flere konkrete og empirisk funderede bud, der peger på en noget lavere dødelighed ved COVID-19.

På en pressekonference den 9. april præsenterede den tyske virolog Hendrik Streeck fra University of Bonn de første – og ikke fagfællebedømte – resultater af antistoftest fra en lille by på 12.500 indbyggere i regionen Heinsberg, der har været hårdt ramt af COVID-19. Her fandt man antistoffer mod den nye coronavirus i 14 procent ud af 500 testede. Sammenholdt med antallet af døde i byen svarer det til en dødsrate på 0,37 procent.

I Island har man testet hele ti procent af de i alt 360.000 indbyggere, og her viser de første resultater, at halvdelen af de smittede ingen symptomer har – altså omtrent samme ratio som tallene fra Stockholm. De islandske data viser samtidig, at der ud af 1.600 bekræftede tilfælde kun er syv døde. Det svarer til en dødsrate på 0,4 procent.

Også den britiske topforsker Neil Ferguson fra Imperial College London, som ellers af nogen er blevet kaldt pessimistisk i sin vurdering af coronavirussens udvikling, har vurderet dødsraten til at være under én procent.

»Jeg vil forvente, den ligger mellem 0,8 og 0,9 procent,« sagde han i et nyligt interview med det britiske onlinemedie Unherd.

Lone Simonsen undrer sig over, at dødsraten ikke officielt nedjusteres, efterhånden som diverse populationsundersøgelser enstemmigt viser, at det reelle antal smittede er langt højere end det registrerede.

»Når man tænker på, hvor mange af den slags studier der efterhånden foreligger, er det faktisk ret alvorligt, at vi ikke kan få misforståelserne om en alt for høj dødsrate fejet af bordet,« siger hun.

»Hvor mørketallet tidligere var spekulativt og noget, vi havde sjusset os frem til, har vi faktisk observeret det nu. Så diskussionen er ikke så meget længere. Vi skal rette dødsraten ind efter det,« siger Lone Simonsen.

På Oxford University vurderer professor Sunetra Gupta, at den nye coronavirus skulle have ramt vores samfund langt senere, end den brede antagelse er, hvis dødeligheden skulle være oppe omkring to procent.

»Dødstallet siger kun noget om tælleren i brøken. Det er nævneren, altså antal smittede i alt, der afgør, hvor stor dødsraten bliver. Og hvis smittetallet skulle være så lavt, at dødsraten bliver hele to procent, kræver det, at sygdommen har været her i kort tid og nærmest ikke har nået at sprede sig i samfundet. Det er de fleste enige om ikke er tilfældet,« siger hun.

Demografi en vigtig faktor

Omend meget tyder på en generel dødsrate lavere end to procent, kan dødeligheden variere fra land til land som følge af demografiske forskelle.

Et endnu ikke fagfællebedømt studie fra eliteuniversitetet Stanford viser eksempelvis, at personer under 65 år blot udgør mellem fem og ni procent af alle coronadødstilfælde i de otte europæiske epicentre – Danmark, Italien, Tyskland, Holland, Portugal, Sverige, Belgien og Schweiz.

Studiet underbygger altså, at det hovedsageligt er ældre, der mister livet som følge af coronavirus.

»Demografiske forskelle kan virkelig spille ind her. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis der er mange ældre mennesker i et land, så vil der formentlig også være højere dødelighed,« siger Lone Simonsen.

En anden ting, som gør det svært at fastslå den præcise dødsrate, er, at de fleste lande, heriblandt Danmark, opgør dødstallet som ’død med COVID-19’. Det betyder, at coronavirussen både kan være den primære dødsårsag, en medvirkende faktor eller blot en tilstedeværende diagnose, mens patienten dør af noget andet.

Ifølge Lone Simonsen er det dog den gængse måde at opgøre dødstal på – også under influenzaepidemier. Dermed får man nemlig taget højde for alle de tilfælde, hvor virussen – uanset om det er influenza eller corona – er med til at forårsage den sygdom, der i sidste ende bliver den egentlige dødsårsag.

»Man kan ikke skelne det. Når kronikere dør med COVID-19, er det så deres kroniske sygdom eller coronavirussen, som slår dem ihjel? Logikken er, at man regner det som coronadød, hvis det kunne have været forebygget med en kur eller vaccine,« siger Lone Simonsen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er jeg klar over - at der er usikkerhed, det er der jo altid med den slags. Men hvis du tager udgangspunkt i de angivene 0,9, hvordan kommer du frem til, at smitterykket ikke ville falde mere end det, du angiver - usikkerhedsinterval eller ej? Det forekommer mig ikke logisk og sandsynligt, at smittetrykket ikke skulle falde betydeligt mere, hvis man lukkede ned i 5 uger mere. Mit gæt ville være, at det blev umåleligt. .

Anina Weber, Steffen Gliese og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Anne-Marie Krogsbøll -

Du skulle have skrevet: Det er på 5 uger lykkedes at banke smittetrykket ned fra 2 til 0,6 med de tiltag, der har været i brug. Hvor ville smittetrykket have været, hvis der blev gjort ingenting? ;-)

Hvem ved, men indtil 1/4 var der 104 dødsfald, dødstallet steg eksponentielt og fordobledes på 4 dage. Var dette fortsat, ville vi 1/5 have nået ca. 12.000 covid-19 relaterede dødsfald.

Mange steder blev der indført restriktioner sidst i marts, og vel ikke mindst derfor er smittetrykket faldet. Dog er nye epicentre under udvikling flere steder.

I nogle lande er tallene antagelig mangelfulde, men CDC har ifølge CNN beregnet, at der i 2020 har været ca. 66
.000 flere dødsfald i USA end normalt, hvilket matcher de officielle covid-19 dødstal. Da andre dødsårsager antagelig er faldet noget, kan det reele covid-19 dødstal dog være noget højere end det officielle tal.

"The US has seen 66,000 more deaths so far this year than expected, a possible sign of the coronavirus' impact, according to new estimates published Wednesday by the US Centers for Disease Control and Prevention."

https://edition.cnn.com/world/live-news/coronavirus-pandemic-05-01-20-in...

Anina Weber, Steffen Gliese, David Adam og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Anne-Marie Krogsbøll

Ved uændret adfærd / restriktioner vil smittetallet R(o) forblive uændret. Et tal under 1,0 medfører, at der bliver færre og færre smittede. Et tal over 1,0 medfører, at der bliver flere og flere smittede. R(o) vil alt andet lige falde med tiden, fordi nogen allerede har været smittet og er immune. Det ser vi dog næppe væsentlige effekter af i Danmark jævnfør bloddonor undersøgelserne. Men det kan godt være en del af forklaringen på, at kurverne er knækket i Stockholm, hvor flere har været smittet.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det skulle jeg måske have skrevet, Sören Tolsgaard. Men min pointe er, at vi sandsynligvis potentielt kun er 5 uger fra at have et umåleligt smittetryk. Virus ville ikke have været udryddet - det konmer til at tage tid. Men den ville være så langt nede herhjemme, at befolkningen måske faktisk ville turde begynde at færdes mere frit - under iagttagelse af fornuftige tiltag - noget, som jeg tror en meget stor del med god grund slet ikke er parate til nu - og de bliver det heller ikke så længe, vi skal forvente at danse op og ned omkring smittetryk =1-linjen. Den dans kommer til at vare MEGET længe, sådan som det lige nu gribes an. Det ville være billigere at bruge hammeren helt i bund med det samme, INDEN man begynder at genåbne.

Tænk det lige igennem: 5 ugers hård nedlukning - så kunne vi stort set have udryddet epidemien herhjemme, og kunne begynde at leve noget, der ligne et normalt liv - hvis via altså opretholdt nogle overkommelige forholdsregler, og hold grænsen lukket.

Anina Weber, Steffen Gliese, David Adam og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det glæder mig i øvrigt at høre (også på CNN), at tyske eksperter anbefaler en hård kurs ift. covid-19:

Curbing new infections is the only viable strategy against coronavirus, say top German researchers

The only way to combat coronavirus is to bring down new infections and conduct contact tracing, Germany's four top medical research societies said in a rare joint statement.

Trying to achieve “herd immunity” is bound to fail, said the statement by the Leibniz Association, Helmholtz Association, the Fraunhofer Society, and the Max Planck Society.

The statement said scientists from all four societies pooled their analysis of data and came up with a common recommendation.

Achieving herd immunity would take several years if the health system is not to be overwhelmed,” the paper says, adding that restrictions on public life would still be necessary in a herd immunity approach.

The researchers say a two-pronged approach is the most effective: “In the first phase, new infections are reduced until effective contact tracing becomes possible. In the second phase, there can be an adaptive strategy based on low numbers of infections.”

For Germany, the researchers warn that while the reproduction of the coronavirus has been slowed down, “the situation is not stable, even a small increase in the reproduction number would lead us back into a phase of exponential growth.”

The numbers: Germany has reported more than 163,000 coronavirus cases and at least 6,600 deaths, according to Johns Hopkins University.

Anina Weber, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Bare lige for at skære ud i pap… Jeg er ikke imod mere oplukning fordi at jeg frygter 70.000 dødsfald. Den anslåede dødelighed fra starten var ca 1%, og uden vaccine ville det betyde ca 30.000 dødsfald pga corona, hvis man gik efter flokimmunitet. Pt er dødeligheden anslået til at være mellem 0.4 % og 1%. Den er naturligvis lavere pga vores nedlukning.

Hvis dødeligheden ikke var påvirket af landendes forskellige nedlukning og inddæmnings-strategier, ville dødeligheden være ens fra land til land!!!

Hvis vi lukker yderligere op uden konkret viden om smitte-risiko, antal smittede. risiko-grupper, osv, vil dødeligheden selvfølgelig stige. Og da dødeligheden pt kan bevæger sig mellem 0.4 % og 1%, snakker vi om 15.000 ekstra dødsfald. Måske flere.

Jo mere vi holder smitten i ro, jo færre mennesker dør. Det har intet med skræmme-kampagner i Berlingske at gøre...

Anina Weber, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Jeg tror, der er utroligt meget politik og følelser i de udtalelser også fra de tyske forskere. Hvis vi tager udgangspunkt i det pt. bedste bud på en dødelighed på 0,4%, så vil det at lade epidemien bevæge sig gennem befolkningen relativt naturligt medføre, at omkring 0,2% dør, hvis halvdelen bliver smittet. Cirka 11.000 i Danmark, cirka 20.000 i Sverige og cirka 160.000 i Tyskland.

Det synes mange forskere givetvis er uetisk, og derfor opfinder de falske argumenter for, at det "ikke kan lade sig gøre". Som f.eks. at sundhedsvæsenet kun kan håndtere, at 1% af befolkningen er smittet hver måned. Dette er givetvis lige så forkert i den tyske rapport, som det er i den danske forskers udtalelser.

Dermed være ikke sagt, at en inddæmningsstrategi ikke kan være det bedste valg for nogen lande. Men at præsentere det som om, det er "det eneste valg", og forklæde dette som forskning, er grundlæggende uærligt.

Anne-Marie Krogsbøll

Det er jo som talt ud at mit hjerte, Sören Tolsgaard. har du et link?

Steffen Gliese

Lars Hansen, sådan er det jo ikke. Det er tydeligt de steder, hvor man kom sent i gang, eller hvor man ikke gør nok: man kan ikke styre udbredelsen af sygdommen, og vi ender med en dødelighed, vi ikke gør os begreb om.
Og der er jo ingen grund til at forcere tingene.

Anina Weber, David Adam, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Anne-Marie Krogsbøll -

Jeg har kun opdaterings-strømmen på CNN (for 1½ time siden), og den udvikler sig hurtigt. jeg kan ikke linke til de enkelte indslag. Men jeg har citeret indslaget ordret, så ved at søge, evt. på nøgleord derfra, vil man nok kunne finde andre artikler om sagen.

https://edition.cnn.com/world/live-news/coronavirus-pandemic-05-01-20-in...

Så langt, så godt - nu har jeg indtil videre andre ærinder forude.

Keep up the good fight!

Lars Hansen

@Steffen Gliese

De steder, hvor man kom for sent i gang, blev mindst 20% af befolkningen smittet i løbet af en måned eller mindre. F.eks. New York og Lombardiet. Det kunne et uforberedt sundhedsvæsen ikke håndtere. Men det er ikke det samme som, at et forberedt sundhedsvæsen er ude af stand til at håndtere, at f.eks. 10% bliver smittet i løbet af en måned.

Så tidshorisonten er ikke "flere år", med mindre man bruger helt urealistiske tal for, hvor mange smittede der får brug for behandling. Dermed siger jeg ikke, at det er særlig realistisk at forestille sig, at man kan sidde og detail-styre og "køre helt til sundhedssystemets grænse", som Lars Løkke gjorde sig til talsmand for. Det kan man nok af mange grunde ikke.

Jesper Frimann Ljungberg

@Sören Tolsgaard
"Hvem ved, men indtil 1/4 var der 104 dødsfald, dødstallet steg eksponentielt "

Nej, det mener jeg simpelt hen ikke er rigtigt, vi har ikke haft eksponentiel vækst i hverken antallet af indlagte, på intensiv eller døde. 2 datapunkter er altså ikke nok til, at kalde noget eksponentielt.
Hvis man f.eks. ser på antallet af indlæggelser fra 12/3 - 1/4 så er det så fin en lige linje som man får i sådan noget, igen hvilket IMHO skal ses som resultatet af at Danskerne tog SST's udmeldinger seriøst.

// Jesper

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

OK, så lad os lige sé på nogle tal:

C-19 dødsfald i DK (sum)
12/3: 1
16/3: 5
20/3: 18
24/3: 32
28/3: 65
01/4: 104

Det ligner for mig at se en eksponentiel vækst, i begyndelsen en fordoblingstid på lidt mindre end 4 døgn, siden ca. 4 døgn. I sidste interval yderligere en lille opbremsning, rimeligvis pga. de restriktioner, som blev indført midt i marts.

For hele Europa under ét, ses et lignende forløb:

C-19 dødsfald i Europa (sum)
04/3: 114
08/3: 411
12/3: 966
16/3: 2.802
20/3: 6.065
24/3: 12.139
28/3: 21.580
01/4: 33.658

i begyndelsen en fordoblingstid på lidt mindre end 4 døgn, siden ca. 4 døgn. I sidste interval yderligere en lille opbremsning, rimeligvis pga. de restriktioner, som blev indført midt i marts.

I april ses tilsvarende:

C-19 dødsfald i DK (sum)
05/4: 179
09/4: 237
13/4: 285
17/4: 336
21/4: 370
25/4: 418
29/4: 443

Her har opbremsningen resulteret i noget, der ligner en lineær vækst. I begyndelsen ca. 50 pr. 4 døgn, i slutningen yderligere en lille opbremsning.

For hele Europa under ét, ses et lignende forløb:
05/4: 49.664
09/4: 66.367
13/4: 81.013
17/4: 97.459
21/4: 110.098
25/4: 122.740
29/4: 135.871

I begyndelsen ca. 15.000 pr. 4 døgn, i slutningen yderligere en lille opbremsning.

Nu kan man jo mene, at en sådan opbremsning ville være sket, uanset om restriktionerne var indført. Selv Anders tegnell er dog vistnok af den opfattelse, at tallene vil stige at takt med at restriktionerne lettes.

Muligheden er dog, som de tyske forskere anbefaler, hvis smitten bringes langt nok ned, at de resterende udbrud fortløbende inddæmmes vha. test, opsporing og karantæne.

Anina Weber, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Tendensen kan også beskrives med disse ord:

Look deep into the April face,
a change is clearly taking place!

(Looking For The Summer/Chris Rea)
https://www.youtube.com/watch?v=Yrt3ty8IabE

Relevant video, endda helt tilbage fra 2013:
Sommer, solskin, saltvand - og social distance ;-)

Sören Tolsgaard

Desths caused by COVID-19 in European countries per 1 million inhabitants.
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/26/COVID-19-Europe-sele...

En meget informativ tabel, hvor man kan følge den indbyrdes udvikling i de europæiske lande dag for dag.
Bem. at y-aksen (antal dødsfald) er logaritmisk.

Jesper Frimann Ljungberg

Sören Tolsgaard
"OK, så lad os lige sé på nogle tal:"
Men du tager jo dødstallet, som er det mest usikre tal af dem alle til at se på udviklingen af epidemien, Og du tager kun start tallene med og så snart tallene ikke passer ind i dit kram, så kommer du med en bortforklaring. Igen... eksponentiel vækst i en befolkning på næsten 6 millioner så kræver det lidt større tal end tal i 10'erne. Især når man gerne vil argumentere for 12.000 covid-19 relaterede dødsfald i Danmark per 1/5. Og så roder du EU ind i snakken.

De dødsfald vi ser 1/4, er jo med høj sandsynlighed folk der er blevet smittet i slutningen af Februar, starten af Marts.
Igen der er 5-7 (median) dages inkubations tid, 4-7 dages sygdom før indlæggelse, 2-4 dage fra indlæggelse til intensiv, 1-2 dage før respirator, 7-21 dage i respirator. Så der kan gå alt fra 14 - 40 dage før folk dør fra smitte.
Der er et knæk i antallet af indlæggelser 1/4. Knæk i stigningen på intensiv indlæggelser 6/4 og i antallet i respirator omkring samme tid. Min personlige tolkning er, at 1/4 knækket er nedlukningen af Danmark.

Stigningsraten i stigningsraten i antallet af dødsfald, tager et knæk allerede 26-27/3, det kan simpelt hen ikke være fra nedlukningen. Men nok nærmere fra det faktum, at man fra SST's side kommer med anbefalinger om social afstand, håndvask mv. slut februar/start Marts.

// Jesper

Men der er da ingen tvivl om at, hvis vi intet havde gjort overhovedet. Så udvikler en epidemi sig logaritmisk, dog typisk med en anden aftagende funktion

Lars Hansen

"Ikke gøre noget" vil aldrig forekomme i virkeligheden. Selv hvis en regering slet ikke vedtager nogen forbud, vil mange selv nedbringe deres sociale kontakter under en alvorlig epidemi, fordi de er bange for at blive smittet. Allerede før nedlukningen af Danmark var salget i tøjbutikker faldet 70%.

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Nu erklærede du jo selv, at "vi har ikke haft eksponentiel vækst i hverken antallet af indlagte, på intensiv eller døde" - og så valgte jeg at illustrere dødstallet, fordi en udførlig tabel var ved hånden.

"Og du tager kun start tallene med og så snart tallene ikke passer ind i dit kram, så kommer du med en bortforklaring. Igen.."

Såh? For at illustrere mit udsagn om, at "indtil 1/4 var der 104 dødsfald, dødstallet steg eksponentielt og fordobledes på 4 dage", viste jeg dødsfald for syv 4-døgns intervaller fra 12/3 (hvor det første dødsfald var registreret) indtil 1/4.

Dødsfald sker naturligvis forsinket ift. indlæggelse, og i gennemsnit vel med en ret konstant forsinkelse. En død medio marts var i gennemsnit smittet medio februar, en død ultimo marts var i gennemsnit smittet ultimo februar. Der vil givetvis være et efterslæb, også på indlæggelser, men de fleste, der registreres død med covid-19, dør formentlig i den intensive fase.

At den begyndende udfladning (knæk) af kurven de sidste dage i marts kan hænge sammen med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i slutningen af februar (samt udbredt opmærksomhed i medierne) er jeg enig i.

Den store udfladning finder sted i løbet af april, først i antal indlæggelser, siden i antal dødsfald. Her har nedlukningen afgørende betydning.

Jeg synes, at tabellen for alle europæiske lande illustrerer meget tydeligt, både at forløbet er ret ensartet i de fleste lande, og at de i begyndelsen meget stejle kurver ret pludseligt flader næsten helt ud, idet de går fra eksponentiel til lineær eller svagt vigende vækst.

Der er bemærkelsesværdige detaljer. Sveriges og Irlands kurver stiger stadigvæk hurtigere end de øvrige. Også Finland og Polen er på overhalingskurs, og Rusland accellererer voldsomt og er endnu i en tidlig fase.

Belgien har flest registrerede dødsfald pr. indb., hvilket nok skal tages med et gran salt. Det er forskelligt fra land til land, hvor grundig registreringen er, og Belgien er vistnok meget grundig. Så de enkelte kurvers forløb har en vis konsistens, mens en sammenligning af kurver bør indebære en kvalitetsvurdering.

Anina Weber, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Jesper Friman Ljungberg -

Her følger nogle tal for indlæggelser. De er ikke (som dødstallene) summerede tal, men aktuelle indlæggelser. Hvilket faktisk gør det lettere at se tendenserne.

C-19 indlagte i DK
12/3: 3
16/3: 10
20/3: 37
24/3: 69
28/4: 121
01/4: 146

Det ligner eksponentiel vækst, i begyndelsen en fordoblingstid på lidt mindre end 4 døgn, siden ca. 4 døgn. I sidste interval en opbremsning.

"eksponentiel vækst i en befolkning på næsten 6 millioner så kræver det lidt større tal end tal i 10’erne."

Tallene er jo ikke større, end de er! - Derfor fandt jeg det også relevant at vise de tilsvarende tal for hele Europa, som udviser samme tendens.

Men du har ret i, ligesom mht. dødstallene, at begyndende afbøjning ultimo marts nok skyldes frivillige forholdsregler indledt ultimo februar.

Her følger tallene for april:

C-19 indlagte i DK
05/4: 144
09/4: 120
13/4: 100
17/4: 93
21/4: 81
25/4: 70
29/4: 66

Klimaks primo april. Derefter svagt og omtrent lineært fald, lidt svagere fald de seneste uger. A change is taking place!

Du kan sikkert finde hår i suppen. Jeg er hverken virolog eller matematiker, men forsøger på alment og kritisk niveau at forstå og vurdere nyhedsstrømmen og eksperternes udsagn.

"Igen... eksponentiel vækst i en befolkning på næsten 6 millioner så kræver det lidt større tal end tal i 10’erne. Især når man gerne vil argumentere for 12.000 covid-19 relaterede dødsfald i Danmark per 1/5."

"Men der er da ingen tvivl om at, hvis vi intet havde gjort overhovedet. Så udvikler en epidemi sig logaritmisk, dog typisk med en anden aftagende funktion."

Enig i det sidste. Og jeg argumenterer ikke for 12.000 dødsfald. Hvad jeg siger, er, at hvis den eksponentielle kurve, som konstateres i marts (fordobling på ca. 4 døgn), fortsatte, ville vi have nået ca. 12.000 dødsfald pr. 1/5.

100 > 200 > 400 > 800 > 1.600 > 3.200 > 6.400 > 12.800

Det er klart, at en aftagende funktion på et tidspunkt vil modvirke dette. Det kan være immuntet, som gør smittespredning stadig vanskeligere. Eller at diverse modforanstaltninger iværksættes.

Den aktuelle opbremsning skyldes nok især, tænker jeg, hele samfundets ændrede adfærd. Det er alfa og omega. Husk det nu ;-)

Anina Weber, Steffen Gliese, David Adam og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

NB: Tallene er for Covid-19 indlagte på intensiv afdeling.

Sören Tolsgaard

Lars Hansen -

"Ikke gøre noget" vil aldrig forekomme i virkeligheden. Selv hvis en regering slet ikke vedtager nogen forbud, vil mange selv nedbringe deres sociale kontakter under en alvorlig epidemi, fordi de er bange for at blive smittet."

Jo, men når en regering taler risikoen ned ("it's just a flu"), alting holdes åbent og frontfigurerne uddeler svedige håndtryk og store kram, tager det længere tid, før budskabet trænger igennem. Et grelt eksempel er UK, med disse dødstal fra den indledende fase:

C-19 dødsfald i UK (sum)
08/3: 3
12/3: 10
16/3: 81
20/3: 250
24/3: 694
28/3: 1.669
01/4: 3.747
05/4: 6.433
09/4: 10.760

Her fordobledes tallene stadig på 3-4 døgn primo april, ca. firedobling pr. uge. Hvor regeringen kunne have handlet 1-2 uger tidligere, lod man stå til, og derfor står UK nu med en udbredelse af covid-19, som pr. indb. er 5-10 x højere end bl.a. Tyskland og Danmark, hvor der blev reageret hurtigere.

Det er afgørende, at der sættes hurtigt og effektivt ind. Her i DK er udfordringen størst i hovedstadsregionen og i Herning-Holstebro området. Det er afgørende, at myndighederne arbejder med at opspore smittekæder. Inddæmning bør være på dagsordenen i alle regioner og kommuner.

https://www.tvmidtvest.dk/coronavirus/210-hospitalsansatte-smittet-med-c...

Klaus Jespersen

Fantastiske nyheder: Så er det endelig officielt:

Seruminstituttet: Covid-19 så dødelighed som influenza 0-69 år, dobbelt så dødelig 70+.
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Chancen for at dø af covid under 69 år er 0,08%.

Jeg håber, der er nogen på debatten her, der har røde ører.

At påstå, at covid-19 er meget værre end influenza er fra nu af, i store træk, fake news.

God weekend, og lad os alle glæde os!

vh Klaus

Anne-Marie Krogsbøll

Klaus Jespersen:

Er det gået fuldstændigt hen over hovedet på dig, at landet har været lukket ned i 1 1/2 måned, og at det er DERFOR!!!!! at dødeligheden ikke er større?

Hvad er dødeligheden i gruppen 60-69 år? 4 %!! Det er trods alt en ud af 25.

I gruppen 50-69-årige indlægges 36 % af de bekræftede tilfælde. Så længe epidemien altså er under kontrol, så der faktisk er plads i en hospitalsseng...

I gruppen 70 og op indlægges 55 % - Og dødeligheden 70-80 år er 16 % - dvs. ca. hver sjette.
Men der er selvfølgelig heller ikke tale om mennesker, når man er over 50 år.....

("Alle er lige - men nogle er mere lige end andre" - citat: "Kammerat Napoleon"

https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning

Anina Weber, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Klaus Jespersen

For dem over 69 år er SARS-COV2 altså mere dødelig. 15,2% for de 70-79 årige med laboratoriebekræftet smitte, og i den aldersgruppe må man formode, at der trods alt går en del leveår tabt, da de næppe alle stod med det ene ben i graven. Så det er ikke urimeligt, at der i samfundet tages flere forholdsregler end mod influenza. Men spørgsmålet er selvfølgelig hvilke.

Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

"Her fordobledes tallene stadig på 3-4 døgn primo april, ca. firedobling pr. uge. Hvor regeringen kunne have handlet 1-2 uger tidligere, lod man stå til, og derfor står UK nu med en udbredelse af covid-19, som pr. indb. er 5-10 x højere end bl.a. Tyskland og Danmark, hvor der blev reageret hurtigere."

Det er korrekt, men spørgsmålet er, om ikke også der er nogen forskelle i dødelighed fra land til land, som lægevidenskaben ved lejlighed må forsøge at forklare. Sammenligner med f.eks. Spanien og Tyskland, har de to lande udført lige mange test per million indbyggere, så man skulle tro, at mørketallene må være omtrent ens. Men Spanien har 4 gange så høj dødelighed som Tyskland.

Noget af forskellen mellem Danmark og Sverige kan også skyldes en så simpel ting som, at man i Sverige har været dårligere til at forhindre smitte på plejehjem og i ældreboliger. På et enkelt plejehjem i Solna er der omkring 30 døde, hvilket svarer til hver tredje beboer og halvdelen af det samlede dødstal for hele Skåne.

Finn Thøgersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bortforklaringer, bortforklaringer, fordi man ikke kan tage, at vi rent faktisk gjorde det, der skulle til - og endda måske burde have gjort det tidligere.
Den skide økonomi skal jo nok komme igang igen, efterdi vi alle jo da skal have mad. Og bolig. Og tøj.

Anina Weber, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Frem til den 28. april 2020 er 434 personer i Danmark døde efter laboratoriepåvist COVID-19-infektion (defineret som død relateret til COVID-19 indenfor for 30 dage efter påvisningen). Der er flest døde i aldersgrupperne 60 år og opefter ligesom andelen af smittede med COVID-19, som er døde, stiger gradvis med alderen. Således er 40,7% af smittede over 90 år afgået ved døden, 25,0% blandt personer i alderen 80-89 år og 15,2% blandt de 70-79 årige.
I tabel 1 sammenlignes andelen der er døde indenfor 30 dage efter påvist influenzainfektion i de seneste seks sæsoner med andelen, der er døde indenfor 30 dage efter påvist COVID-19. Blandt personer, der er fyldt 90 år og har fået påvist influenza, døde imellem 18,8 og 25,6% afhængig af influenzasæsonen.
Blandt de 80-89 årige og de 70-79 årige var den influenzarelaterede dødelighed henholdsvis 6,4 til 13,9% og 4,7 til 6,7%. Det betyder, at andelen der er døde som følge af COVID-19 i forhold til influenza er mellem 59% til 116% højere blandt personer der er fyldt 90 år eller mere, 80% til 291% højere for de 80-89 årige, og for de 70-79 årige er andelen der dør 127% til 223 % højere end andelen, der er døde af influenza. Det betyder, at det for personer tilhørende de ældste aldersgrupper (70-79, 80-89 og 90 år og derover) kan være mere alvorligt at blive smittet med COVID-19 end med sæsoninfluenza. Det skal dog nævnes, at andelen af patienter, der dør med COVID-19 indenfor de angivne aldersgrupper, kan falde, når flere patienter med mildere symptomer bliver testet, men samtidig mangler der fulde 30 dages opfølgning på de seneste COVID-19-tilfælde, og derfor kan andelen også stige."
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Og dette er vel at mærke, når epidemien er under kontrol - dvs. at der er kapacitet og værnemidler nok i sygehusvæsnet.

Man skal vist lide af temmelig selektiv læsning for at konkludere, at det ikke er værre end en influenza.

Desuden (samme sted): "Personer kan dø af COVID-19 uden at komme i kontakt med sundhedsvæsenet og altså uden at få taget en prøve for COVID-19. Disse dødsfald vil derfor ikke blive talt med i overvågningstallene for dødsfald relateret til COVID-19."

Så hvad er mørketallet for dødsfald? Men igen: Hvis man er død af corona uden at komme i kontakt med sundhedsvæsnet, så er man nok bare en gammel nar eller en hjemløs bums - altså slet ikke et menneske....

Hvis der er nogen, som skal have røde ører, så er det da vist dem, som indtil for en uge siden var sikre på, at der var et mørketal på 30-80 gange de registreret smittede....

Man har med den nu valgte vej dømt ældre og svage grupper til at skulle være isolerede i deres hjem et sted mellem 2 og 5 år - eller endnu længere, hvis flokimmuniteten aldrig kommer. De vil alligevel ende med at blive smittede, fordi vi aldrig kommer til at slippe af med epidemien for alvor på den måde (med mindre der kommer en vaccine eller en virkeligt god behandling) - og det vil føre til nærmest udryddelse af en hel generation ældre og svage grupper.

Man skal selvfølgelig ikke skære alle over én kam - der er med garanti en meget stor gruppe undtagelser, jeg kender en del af dem - men kynismen hos den unge generation, som bavler løs om "bare influenza" er hårrejsende.... De er så unge og naive, at de tror, at det aldrig bliver dem selv, der får en kronisk lidelse og kommer i farezonen. (Hvis det altså faktisk er dem, og ikke pengemændene, der står bag flokimmunitetsjagten, sådan som jeg mistænker).

Lars Hansen

"Man skal selvfølgelig ikke skære alle over én kam - der er med garanti en meget stor gruppe undtagelser, jeg kender en del af dem - men kynismen hos den unge generation, som bavler løs om "bare influenza" er hårrejsende.... "

Men for alle under 65, fraset måske nogle enkelte med kroniske sygdomme (f.eks. min kone som har kronisk lungesygdom), så ER det "bare influenza". Og så bliver det jo et spørgsmål om, hvor store og især langvarige ofre man i grunden kan tillade sig at forvente af andre?

Mine forældre er desværre begge døde af kræft, men hvis de stadig levede, ville de være 77 år og dermed i risikogruppen. Og jeg tror faktisk ikke, de ville synes, at deres børnebørn skulle opgive hele livet for, at SARS-COV2 kunne udryddes fuldstændig, så de igen kunne gå ud og spise og gå til Copenhagen Jazz Festival, og hvad de ellers plejede at gøre.

Jeg tror, de ville resignere og tilpasse sig. Vi børn ville hjælpe dem med indkøb, eller de ville benytte nemlig.com, eller hvad der måtte være af muligheder. Og så ville de nyde at sidde i deres have og gå en tur i naturen, hvor de ikke risikerede at blive smittet. Besøg af venner, børn og børnebørn ville stadig blive arrangeret, men det ville i sommerhalvåret foregå udendørs på deres dejlige terrasse.

Deres situation ville være bedre end f.eks. min mormor, som boede i lejlighed i København, og derfor ville det være lettere for dem. Men skal vi nu være helt ærlige, så kom min mormor stort set alligevel ikke ud af sin lejlighed i de sidste mange år, før hun kom på plejehjem. Så hvor stor forskel gør det egentlig, at de gamle bliver nødt til at praktisere "social afstand" i et land som Danmark? Mange gør det i forvejen.

Som alternativ kan vi tage et land som New Zealand, der nu stort set har udryddet COVID-19. Men hvad skal der til for at fastholde den tilstand? Ja det er nok som minimum noget med lukkede grænser de næste 2-5 år. Det betyder for det første, at alle i New Zealand, der lever af turisme, kan dreje nøglen om / må finde et nyt job. For ingen gider da rejse på ferie, hvis man skal i 14 dages karantæne.

Virksomheder i New Zealand må også undvære besøg fra deres afdelinger i udlandet af samme grund. Og endelig vil borgerne i New Zealand i praksis være i samme situation som dem i det tidligere Sovjetunionen. De vil lidt groft sagt sidde i et corona-frit fængsel, hvor udlandsrejser er om ikke forbudt så i det mindste så besværlige, at det i praksis er næsten det samme.

Så hvad er i grunden det mindste onde og det mindst urimelige? For mig at se er det faktisk at lade dem, der har behov for det, passe på sig selv. Jeg kan f.eks. ikke tilslutte sig, at grænser skal være lukkede de næste 2-5 år eller reelt på ubestemt tid, bare fordi der er kommet en ny virus. Det er trist, den er kommet, og ingen havde ønsket dette, men livet bliver nødt til at gå videre. Og som sagt det tror jeg faktisk, mine dejlige nu potentielt 77-årige forældre ville have været enig med mig i.

Steffen Gliese

Livet går videre uanset, det er bare ikke sikkert, at det går videre på den måde, vi har indrettet det over de sidste 15-20 år med massivt overforbrug, massiv rejseaktivitet, massiv opfindelse af arbejde, der i bedste fald ikke gør skade, i værste fald tager ressourcer og tid fra det, der er nødvendigt eller 'blot' gavnligt.

Lars Hansen

@Steffen Gliese

Ja hvis man af helt andre grunde er ideologisk modstander af det samfund, vi har indrettet, så kan man selvfølgelig misbruge en krise som denne til at argumentere for at få det ændret. Det er bare ikke særlig ærligt.

Steffen Gliese

Næ, det er jo bare ikke holdbart, og vi levede jo strålende med halvdelen af det vellevned, vi lidt vel hurtigt vænnede os til.

Lars Hansen

@Steffen Gliese

En dyb økonomisk krise kommer ikke til at fremme den grønne omstilling. Den kommer til at bremse den, fordi der bliver mindre overskud til at tænke langsigtet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Sören Tolsgaard
"Det ligner eksponentiel vækst, i begyndelsen en fordoblingstid på lidt mindre end 4 døgn, siden ca. 4 døgn. I sidste interval en opbremsning."

Igen så har du for få datapoints til at kalde det en eksponentiel kurve. Hvis du havde brugt tallene for Købenavn alene, så kommer du måske nærmest noget du kan kalde noget der ligner noget man kunne foranlediges til at tro at det var en eksponentielt udviklende epidemi. Det er da en kraftig vækst, det kan vi da kun være enige om.

Men du kan ikke tage start datapunkterne og så sige nu har jeg 3 datapunkter der er eksponentielle. Den går jo ikke. Du har en stigningsgrad på 233%, 270%,86%,75%,21%. Det er ikke eksponentielt. Ja der er en vild stigning til at starte med.. men sådan er det med Real Life data, især når man har med små numre og dataindsamlingen endnu ikke har fundet et fast leje.

Grunden til at jeg slår hælene i er at Eksponentiel udvikling er noget man skal være bange for, for det indikerer noget, der er ude af kontrol, sådan nuclear eksplosion ude af kraft.

Og der har vi ikke været i Danmark. Vi Gjorde noget. Det tror jeg alle er enige om, at en kraftig reaktion var det rigtige det var en god ide.

Men.. jeg har hele tiden sagt, at jeg mener at tiltag skulle være funderet i faglighed og helst evidens.

Og jeg mener stadig, at den totale nedlukning var for meget. Jeg mener ikke, at man havde behøvet at lukke skolerne. Nu har man åbnet mange liberale erhverv...

Mit gæt er at man ender op med inden for kort tid, at vi er der hvor SST forslog at vi skulle være for en måned side.
Jeg frygter dog, at grundet politisk fnidder, så ender man op med at åbne op for ting, der burde være lukket ned. Og stadig have ting lukket ned, som sagtens kunne være åbnet op.

Jeg fandt den her youtube video ret interresandt

https://www.youtube.com/watch?v=bl-sZdfLcEk&t=1742s

// Jesper

Vi har nu haft skoler, børnehaver og vuggestuer åbnet i noget der nærmer sig 3 uger. Og vi har ingen reaktion set på antallet af indlæggelser.

Klaus Jespersen

Kære Lars
"For dem over 69 år er SARS-COV2 altså mere dødelig."
Ja, og derfor skrev jeg jo: "Covid-19 så dødelighed som influenza 0-69 år, dobbelt så dødelig 70+."

Læg mærke til, at covid-19 er markant mindre dødelig end den værste influenza de sidste 6 år, for 0-69 år. Der sammenlignes med intervaller af tidligere influenza i Tabel 1.
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Tilsammen er det derfor rimeligt at sige, at covid ikke er *meget* værre end en slem influenza. Faktisk er den mildere end en slem influenza for alle under 70.

Årsagen til den kraftige alderseffekt af covid er endnu ikke afgjort, men husk, at dødstallene for covid endnu ikke er renset for komorbiditet, som er 83%.

Alt i alt skal vi alle være glade, og det er jo det vigtigste.

Det næstvigtigste er, at vi, og medierne, skal se sig i spejlet: Som to af Danmarks førende virologer siger sort på hvidt, har det været svært at få den virkelige dødelighed ud i medierne. Det er en pæn forsker-diplomatisk måde at råbe bias på.

Og nogle af os, især medierne, men også de mest anmelder-ivrige, overvågningsparate og nedlukningsivrige blandt borgerne under massepsykosen, der førte sig frem som om det her var en stor trussel, skal tage armbindet af, gå langsomt ud af lokalet, og se sig grundigt i spejlet.

Klaus Jespersen

Når man vågner op er første reaktion bortforklaring. Jeg bliver, nu hvor virkeligheden ikke længere kan afviges, nødt til at give et par eksempler:

- For bare en uge siden sagde en forsker i Berlingske, at 70,000 danskere kunne dø, om brugte 2% dødelighed som argument. Berlingske førte ingen kildekritik men åd den råt, selvom alle tal da viste entydigt. at dødeligheden var langt under 1%. Vi ved nu den er ca. 0,08% for 0-69 år og 0,2-0,6% for befolkningen som helhed. SSI siger nu, at covid er mildere end en slem influenza for alle under 70 og ca. dobbelt så slem for alle over 70.

- I 2017/18 da 2822 danskere døde af influenza, blev der ikke talt body count hver dag i medierne. Det ville også have været hårdt, for så skulle vi have talt 6 gange flere end med covid.

- David Rehling sammenlignede 9. april covid-19, som altså er *noget* (lad os bare sige dobbelt) så slem som en slem influenza, med anden verdenskrig:
https://www.information.dk/debat/leder/2020/04/9-april-1940-danmark-undt...

Det hele har været en test. Og de fleste mennesker bestod desværre ikke. Informations skribenter var i en tilstand af hjernevaskelse, og kommentarerne beviser det.

Som svar på det her:
"Jeg synes det er uhyggeligt, at der overhovedet er nogen, der har støttet disse tiltag i første omgang. Der har aldrig været data, der understøttede den nedlukning, der er foregået.
Tværtimod: Covid-19 med 40,000 døde ligner i sin effekt på alle måder, helt som det har været tydeligt fra starten, stadig en gennemsnitsinfluenzasæson. Med sin nuværende fordoblingstid på en uge når den en gennemsnits-influenza i sin samlede dødseffekt omkring 1. maj, som er det tidspunkt, man forventer den er toppet. Dette faktum er helt fraværende i medierne."

svareede Eva Swanflugels, anbefalet af Anne-Marie ovenfor: "Den spanske syge var nok også fake news. Ligesom Jorden er flad."
https://www.information.dk/indland/2020/03/eksperter-uenige-mulig-genaab...

Jeg gør ikke det her for at være bagklog. Jeg gør det for at fortælle jer, at gode og rare mennesker i dette land er blevet manipuleret.

Der er en grund til, vi ikke lukker et samfund ned ved en hård influenza. Det er fordi der dør 60,000 danskere om året, og social isolation, depression, underdiagnosticering og fattigdom dræber masser af mennesker. Det regnskab kommer snart, og er allerede på vej.

Jeg tænker på de 60 millioner gamle mennesker med dems i verden, hvoraf 2 millioner dør om ¨året, og hvordan de og andre millioner af sårbare har det isoleret i deres små lejligheder og hjem i store dele af vesten, og så er tårerne ikke langt væk.

At der sidder nogen her, og kan abstrahere fra hele den ene halvdel af regnestykket med påstanden om, at det ikke er kendt, er endnu et eksempel på hjernevask.

Det har været grimt at se på, men lad os i det mindste glæde os over udfaldet, og der er er mange der kan lære meget af det, der er sket de sidste par måneder, på rigtig mange måder.

Klaus Jespersen

Anne Marie:
"Er det gået fuldstændigt hen over hovedet på dig, at landet har været lukket ned i 1 1/2 måned, og at det er DERFOR!!!!! at dødeligheden ikke er større?"
Hvis man ikke forstår begrebet "dødelighed" så synes jeg ikke man skal skrive om det på medierne. Ens frygt kunne risikere at ramme nogle medmennesker, gøre dem bange og angste.

Dødelighed er farligheden af sygdommen målt i dem, der dør ud af dem, der har den.

Klaus Jespersen

Som alle mener nu, så kommer covid-19 tilbage til vinter og så betaler vi den virkelige pris.

Desværre, pga. de, der har støttet hård nedlukning langt under kapacitet, står vi helt uden immunitet, kun 2% af befolkningen blev smittet, og alle dem under 70 der kunne tåle det som mindre end end slem influenza, fik ikke lov at bygge naturlig immunitet.

Vi står formentlig uden vaccine, til næste vinters version. Måske er den langt værre, ligesom anden version af den spanske syge. Den tanke har Lone Simonsen luftet.

Jeg håber, du er klar til at tage ansvaret? Kan du se katastrofen for dig? Husker, du hvem der støttede og ikke støttede, at vi ikke skulle bygge naturlig immunitet, hvis det værst tænkelige sker?

Hertil kommer de menneskelige omkostninger ved nedlukningen. Jeg kan fornemme, du ikke selv har mistet dit arbejde, men næste gang, du ser en arbejdsløs, eller en dement der døde af sorg og forvirring, eller en af dem, der ikke kan forsørge sin familie, en af dem, der ikke kunne tåle isolation, så husk, hvem det var, der skubbede til deres skæbne, for noget, der var som en slem influenza x 2 og aldrig ville være blevet en førende dødsårsag i det her land.

Dertil kommer de villige overgreb på vores demokrati og den villige afvikling af hele civilsamfundet. Hvad er meningen med at beskytte et samfund, man ødelægger i processen?

Det har været grimt det hele, og nu vågner vi langsomt op. Først med vilde, lange bortforklaringer, siden - forhåbentlig - med en stor selverkendelse.

For dem, der ikke er med, så har SSI lige erkendt det, der hele tiden har været tydeligt, at covid-19 ikke er meget værre end en slem influenza (max gange 2, men faktisk mildere for alle under 70).
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Jesper Frimann Ljungberg

@Klaus Jensen
"For dem, der ikke er med, så har SSI lige erkendt det, der hele tiden har været tydeligt, at covid-19 ikke er meget værre end en slem influenza (max gange 2, men faktisk mildere for alle under 70)."

Jeg linkede til en video i min sidste kommentar. Det blev der snakket lidt om tabet af leveård, af en professor fra Standford i Datalogi og Kemi og tidligere Nobelprismodtager i Kemi.

Det har jeg så prøvet så godt jeg kunne med de tal vi nu har. Jeg skal hilse at sige at 0-59 år er lidt af et gennemsnit :)

Men mit resultat er at tabet af leveår endnu Danmark til Covid-19 er 5439 år med 475 dødsfald, altså et gennemsnitligt tab af 11.5 leveård per død.

Til sammenligning så ser billedet således ud får de sidste 6 års influenza epidemier:
2013/14 - 2449 leveår med 36 døde med et gennemsnitligt tab af 68 år per død
Covid-19 - 5449 leveår med 475 døde med et gennemsnitligt tab af 11 år per død.
2015/16 - 11346 leveår med 537 døde med et gennemsnitligt tab af 21 år per død
2014/15 - 13953 leveår med 815 døde med et gennemsnitligt tab af 17 år per død
2016/17 - 14060 leveår med 821 døde med et gennemsnitligt tab af 17 år per død
2018/19 - 16417 leveår med 747 døde med et gennemsnitligt tab af år 22 per død
2017/18 - 45992 leveår med 2749 døde med et gennemsnitligt tab af 17 år per død

Jeg synes lidt at tallene taler for sig selv.

// Jesper

Sören Tolsgaard

Lars Hansen -

"Det er korrekt, men spørgsmålet er, om ikke også der er nogen forskelle i dødelighed fra land til land, som lægevidenskaben ved lejlighed må forsøge at forklare. Sammenligner med f.eks. Spanien og Tyskland, har de to lande udført lige mange test per million indbyggere, så man skulle tro, at mørketallene må være omtrent ens. Men Spanien har 4 gange så høj dødelighed som Tyskland."

Tyskland udfører flere præventive test på borgere med svage eller ingen symptomer. Når man gør det, falder mørketallet naturligvis. Tyskland har næsten lige så mange "confimed cases" men langt færre "serious cases" end Spanien.

I Spanien er det i højere grad kun de mere alvorligt syge, som testes. Spaniens dødstal er numerisk ca. 4 x højere og pr. indb. ca. 7 x højere end Tysklands, vel til dels pga. sundhedssektorens overbelastning, men også antallet af af smittede er givetvis adskillige gange højere end i Tyskland, som lukkede mere effektivt ned, inden pandemien var spredt.

Ang. Sverige har Jesper og jeg tidligere i denne tråd været omkring, at Sverige faktisk har forholdvis flere smittede blandt de yngre end DK. Som strategi lader Sverige jo smitten sprede sig blandt de yngre og "beskytter" de ældre. Det har virket så langt, at der er forholdsvis mange yngre i det svenske dødstal. Alt i alt er der i pct.. ca. 5 x flere smittede i Sverige (10-15 pct.) end i DK (2-3 pct). Sverige har haft nogle alvorlige uheld i plejesektoren, men det har DK jo også.

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Meget afhænger af øjnene, der ser, så lad os undgå hårkløveri ;-)

Jeg er tilfreds, når du erklærer, at for København alene, "så kommer du måske nærmest noget du kan kalde noget der ligner noget man kunne foranlediges til at tro at det var en eksponentielt udviklende epidemi."

Nu HAR jeg ikke sådanne tal for København alene, men tallene vil naturligvis være mere "clean cut", end når flere epicentre inddrages. På den anden side hænger de aktuelle epicentre sammen. Fælles årsag, tidsmæssigt en smule forskudt.

For mig at se har kurverne i 2-4 uger et eksponentielt amokløb, som ultimo marts (DK) eller prino april (UK) begynder at komme under kontrol. Og intensiv-kurven knækker i sagens natur nogle dage før døds-kurven.

Jeg har endnu kun skimmet videoen med Professor Michael Levitt, men vil sikkert elske at hade den. Ihærdig fortaler for flokimmunitet, nedtoning af IFR, Sverige har succes, UK begik en fejl, da de gik fra spredning til lockdown, Australien og andre, som forsøger at inddæmme, er tabere. Suk!

Kemiprofessoren opfatter vist masserne som brikker i et glasperlespil, og Stanford sætter standard for den frie verdensorden. Med sine 73 år på bagen ville professoren næppe kunne tåle et møde med covid-19. Han hygger sig i luksuseksil, men virker mere død end et fossil :-(

Og lad nu ikke trøstespiseriet tage overhånd. Tag med ungerne ud i naturen, lær dem om livets gratis glæder, så husker de måske denne sommer for noget godt. Der er vigtige ting i livet, man ikke kan lære på skolebænken, væsentlige spørgsmål, som vi længe har siddet overhørig.

Sören Tolsgaard

Klaus Jespersen -

Glædens dag er oprundet, sandheden er fundet!

Det må være dejligt at være så frelst. Men på den anden side, for lige at komme ned på Jorden igen, så forkynder du nærmest dommedag ift. anden bølge. Hvad skal vi dog gøre, hvis ikke vi er blevet immune inden da?

Tja, hvis idéer som dine får noget sat skulle have sagt, så skal vi igennem måneder, hvor covid-19 spreder sig voldsomt. Selv i Sverige er man nemlig nødt til at hæmme smittespredningen, så den ikke går helt amok. Jo flere, der smittes, jo større risiko for, at også mange ældre smittes. Anders Tegnell erkender, at man ikke har gjort tilstrækkeligt for at beskytte de ældre. Det tynger ham trods alt!

Så vi ældre og andre udsatte kan i givet fald se frem til langvarig isolation med stigende risiko for smitte. De unge og sunde får lidt større frihed, nogle af dem vil dog blive alvorligt syge, og den helt store frihed skal de næppe forvente foreløbig. Flyrejser og festivaler vil længe være no-go. Grænser spærret. Der vil være dybe skel mellem lande med forskellig covid-19 strategi.

Og når den attråede flokimmunitet er nået, holder den så stadig hos de første, når de sidste smittes? Eller bliver det mon en cyklus, som gentager sig? Hvornår tør de udsatte mon udsætte sig for smitte? Man kan jo håbe på, at medicinalindustrien opfinder og patenterer endnu en vaccine.

Omvendt noterer jeg mig, at stadig flere lande med succes har bekæmpet covid-19, med mulighed for større frihed for ALLE borgere inkl. ældre og udsatte. Nogle har erklæret, at løbet er kørt, for covid-19 kan ikke inddæmmes. Men morgenlandene beviser noget andet. Hurra for det!

Covid-19 fortæller os, at vi skal neddrosle globalisering og det hovedløse forbrug. Budskabet er, at vi skal give plads til det spirituelle.

Vi skal holde op med at overskide hele verden. Rense ud og begynde på en frisk. Vi skal indsé, at social distance er basis for et bedre liv.

Vi KAN gøre det bedre!

Finn Thøgersen

Lars Hansen,

"Som alternativ kan vi tage et land som New Zealand, der nu stort set har udryddet COVID-19. Men hvad skal der til for at fastholde den tilstand?

...

Ja det er nok som minimum noget med lukkede grænser de næste 2-5 år."

Og man kan tilføje:

New Zealand har pga sin geografiske isolation MULIGHEDEN for at vælge at sidde kampen over.

I et tæt forbundet område som Europa er det ikke nok at SARS-Cov-2 er udryddet her i Danmark, for hvad er status i nabolandene, og deres nabolande osv...

Grænseluikningen skal være noget skrappere end hvad vi ser pt, ALLE der kommer ocver grænsen skal i karantæne eller på anden måde kunne dokumentere at de er smittefri
Det kræver også hård kontrol for at undgå uautoriserede rejsende som smuglere, flygtninge og "grænseturister" generelt og uanset formål

Et andet problem er hvis smitten kan gå i dyrebestanden, katte er dokumenteret, flagermus er
sandsynlige da smitten nok kommer derfra og der begynder at komme rapporter om smitte i hunde
Det kan selvfølgelig betyde at ulvejagten bliver givet fri igen :-)

Det kommer til at slå rigtigt hårdt i lande som DK, Sverige, Tyskland og Benelux der har stor international handel, over 500.000 arbejdsløse kan blive normaltilstanden når diverse støtteordninger løber ud, med mindre naturligvis det bliver nødvendigt at gå tilbage til manuel arbejdskraft efterhånden som diverse teknik dør/mangler reservedele osv

Denne kontrol skal opretholdes indtil (mindst en af):
- en effekt vaccine uden for mange bivirkninger er fundet, testet og produceret i mængde
- smitten er helt væk i nabolandene i længere tid og disse har grænsekontrol som ovenfor - gennedlukning ved tegn på smitte
- smitten er væk i hele Eurasien (og helst også Afrika)

Jesper Frimann Ljungberg og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Finn Thøgersen

Præcis. Og vores økonomier er jo også tæt forbundne især i EU. Lille lavpraktisk eksempel: I min lokale COOP i Malmø koster peberfrugter nu 100 SEK kiloet mod normalt cirka 40 SEK kiloet. Årsagen er formentlig, at de normale forsyninger fra Spanien er afskåret. Og det er jo blot et lille ting ud af mange. Fabrikker mangler også komponenter, virksomheder mangler reservedele osv. Så når en enkelt regering som f.eks. den spanske overreagerer for at vise handlekraft og blive populær blandt skræmte vælgere, så skader det også økonomien i andre lande.

Jesper Frimann Ljungberg

@
"Jeg har endnu kun skimmet videoen med Professor Michael Levitt, men vil sikkert elske at hade den. Ihærdig fortaler for flokimmunitet, nedtoning af IFR, Sverige har succes, UK begik en fejl, da de gik fra spredning til lockdown, Australien og andre, som forsøger at inddæmme, er tabere. Suk!"
Sverige har lavet mange fejl, og IMHO nogle af de samme som vi også har lavet i Danmark. Der er en artikel på DR der viser, hvordan man i Esbjerg har opnået 0 Covid-19 relaterede dødsfald på plejehjem. Igen som jeg har sagt hele tiden, hvis vi havde fokuseret på at eksekverer, som i f.eks. Esbjerg, så havde vi stået meget bedre i dag. Og kunne have ladet

Men det de har gjort i Esbjerg, blev anset for galmatias, så var det bedre at lukke hele Danmark ned.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/effektiv-indsats-i-esbjerg-ingen-coron...

Jeg har så forsøgt at estimere Sveriges, tab af livsår med deres indsats, deres oplysninger vdr. Alder, har højere opløsning end den Danske, så tallet er nok lidt mere nøjagtigt. Jeg har så genbrugt danske tal mht. forventet livslægde, hvilket giver et for lille tal da svenskerne lever lidt mere end 3% længere os i Danmark, hvilket jeg har korrigeret for ved uvidenskabeligt at lægge de 3+% oven i.

Det giver så følgende:
Inf DK - 2013/14 - 2449 leveår med 36 døde gns. tab af liv 68 år per død
DK Covid-19 - 5449 leveår med 475 døde gns. tab af liv 11 år per død.
Inf DK - 2015/16 - 11346 leveår med 537 døde gns. tab af liv 21 år per død
Inf DK - 2014/15 - 13953 leveår med 815 døde gns. tab af liv 17 år per død
Inf DK - 2016/17 - 14060 leveår med 821 døde gns. tab af liv 17 år per død
Inf DK - 2018/19 - 16417 leveår med 747 døde gns. tab af liv 22 per død
SE Covid-19 - 28.412 leveår med 2669 døde gns. tab af liv 11 år per død.
Inf DK - 2017/18 - 45992 leveår med 2749 døde gns. tab af liv 17 år per død

Igen så er Svenske vej indtil nu ikke på samme niveau som 2017/18 influenzaen i Danmark, på trods af deres 10 millioner indbyggere. Igen en influenza, hvor folk døde i hobetal i Danmark.. uden den store opmærksomhed i befolkningen.

Hvis Sverige Når flokimunitet i Maj, som de selv påstår, så kunne ovenstående tyde på, at Danmark kunne have nået til det samme, uden at overstige tabet af livsår i forhold til influenzaen 2017/18. Især hvis man havde eksekveret på SSI's strategi fra 5 Marts, med samme effektivitet som i Esbjerg.

// Jesper

Lars Hansen

Debatten om naturlig immunitet er for mig at se kørt af sporet. For det første er den ikke en ideologi, man kan være for eller mod. Den er et naturfænomen. Og for det andet er den ikke et spørgsmål om enten/eller. Hvis en del af befolkningen har naturlig immunitet, vil det alt andet lige være nemmere at kontrollere fremtidige udbrud og/eller de vil blive mindre voldsomme. Uden naturlig immunitet ville de årlige udbrud af influenza også være værre, end de er i dag.

Hvis det er rigtigt, at 10% af befolkningen i Sverige nu har været smittet, er det givetvis en del af forklaringen på, at kurverne nu er knækket. Det betyder ikke, at Sverige fra den ene dag til den anden kan opgive alle forholdsregler, men forhåbentlig kan det blive muligt at genåbne universiteter og gymnasier efter sommerferien, uden at smitten af den grund løber løbsk.

Sören Tolsgaard

jesper Frimann Ljungberg -

I øvrigt.

SSI's nye rapport viser, at langt de fleste dødsfald sker 2-12 dage efter indlægglse, dvs. en klar top ca. en uge efter. De, som ligger længe i respirator, overlever i høj grad. Er der ikke udsigt til det, slukkes lyset ret hurtigt.

De 104 døde pr. 1/4, som inkl. inkubationstid og indlæggelse for de flestes vedkommende blev smittet mindst 2-3 uger før, beror naturligvis på et langt større antal smittede. Skyggetallet og dermed IFR er stadig noget usikkert, men betragter vi foreløbig et IFR interval på 0,1-0,2 pct. (lav, fordi det i høj grad var yngre, som blev smittet i første bølge) giver det et samlet antal smittede mellem 50.000 og 100.000. Dvs. 1-2 pct. af befolkningen, som flere beregninger allerede har estimeret. Og dette allerede midt i marts!

Vi har ikke tal, som kan angive denne kurve, men den har antagelig et lignende forløb som kurverne for dødsfald og intensive indlæggelser. Pga. den ændrede praksis fra 12/3, hvor vi gik over til afbødning og sænkede oovervågningsniveauet og bad syge blive hjemme, mener jeg ikke kurven for "kontaterede tilfælde" og heller ikke kurven for "samlede indlæggelser" er konsistente. De udviser et knæk midt i marts, som får månedens forløb til at se mere lineært ud, end det faktisk var.

Siden har smittespredningen været meget mere moderat, og jeg finder det fantastisk og tankevækkende, at epidemien i så høj grad har kunnet holdes i ave. Et ekstra nøk og den kunne være i bund, som vi ser det ude i Østen.

Uro på bagsmækken vil nok få os til at følge en slingrekurs. Det samme gør Sverige, som trods færre restriktioner er nødt til at holde igen, så situationen ikke kommer ud af kontrol. Snarlig flokimmunitet er ønsketænkning, som vi har været vidne til fra flere sider, Oxford, Stanford, Bjørn Lomborg, Lars Løkke, you name it.

Og at Spanien overeagerede er en lovlig flot påstand. De stod midt i et sammenbrud. Trods alt skal de nok få høstet deres sydfrugter, og alle lande kommer længe til at leve med, at internatonal trafik er underlagt skrappe regler.

Jesper Frimann Ljungberg

@Sören Tolsgaard
"SSI’s nye rapport viser, at langt de fleste dødsfald sker 2-12 dage efter indlægglse, dvs. en klar top ca. en uge efter. De, som ligger længe i respirator, overlever i høj grad. Er der ikke udsigt til det, slukkes lyset ret hurtigt."

Nej, det er ikke rigtigt. Man citerer følgende:
"Et studie fra Kina har vist, at den mediane indlæggelsestid for alvorlige tilfælde er 13 dage, og 50% af alle indlæggelser varer imellem 11,5-17dage*."
Om dette så betyder at folk kommer sig eller dør er ikke nærmere beskrevet.

Det er fra:
https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-02052020-l9i8 som så igen henviser til https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-01042020-59gg

"Pga. den ændrede praksis fra 12/3, hvor vi gik over til afbødning og sænkede oovervågningsniveauet og bad syge blive hjemme, mener jeg ikke kurven for "kontaterede tilfælde" og heller ikke kurven for "samlede indlæggelser" er konsistente. De udviser et knæk midt i marts, som får månedens forløb til at se mere lineært ud, end det faktisk var."

SÅ du mener seriøst at den lægefaglige vurdering af hvornår du er syg nok til at blive indlagt med COVID-19 har ændret sig fra før 12/3 til efter ?
Det har den ikke, kan jeg fortælle dig, og det har jeg fra pålidelig kilde.

// Jesper

Lars Hansen

"Og at Spanien overeagerede er en lovlig flot påstand. De stod midt i et sammenbrud."

Spanien havde allerede 13. marts gennemført en lock-down, der mindede om den danske. 28. marts følte den spanske regering imidlertid, at den måtte gøre mere, og beordrede derfor alle "ikke-essentielle" arbejdspladser lukket i 14. dage. Det skete netop på det tidspunkt, hvor smitten peakede pga. de ting, der blev sat i værk 13. marts, og var dermed en dyr og unødvendig overreaktion.

"Trods alt skal de nok få høstet deres sydfrugter"

Åbenbart ikke siden peberfrugterne ikke er nået frem til butikkerne i Nordeuropa :-)

"og alle lande kommer længe til at leve med, at internatonal trafik er underlagt skrappe regler."

Det er jo en politisk beslutning, og selvom man ikke direkte kan tvinge andre lande til at gøre noget, kan man godt kritisere dårlige og skadelige beslutninger såsom grænselukninger internt i EU.

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Check lige fig. 2 i SSI's rapport og læs, hvad der står: "Den gennemsnitlige varighed fra positiv COVID-19-test og til død var 7,7 dage."

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Når 50 pct. af af alle alvorlige indlæggelser (ifølge kinesisk kilde) varer mellem 11,5-17 dage, er det IMHO netop udtryk for, at de, som overlever, ligger længere tid end de, som dør.
"SÅ du mener seriøst at den lægefaglige vurdering af hvornår du er syg nok til at blive indlagt med COVID-19 har ændret sig fra før 12/3 til efter?"

Næ, men myndighedernes opfordring til, at borgere med svagere symptomer ikke skulle undersøges, men holde sig hjemme under hensyntagen til, at det kunne være en covid-19 infektion, som de selv kunne ride af, fik vel flere til at stå en infektion igennem uden at den blev vurderet eller registreret som covid-19.

Derfor et knæk i "konstaterede tilfælde", og formentlig også i indlæggelser. Når myndighederne erklærer, at det er forsvarligt at stå en infektion igennem uden undersøgelse, er det umuligt at vide, hvor mange, der er blevet hjemme og hvor hårdt angrebne, de har været. Sandsynligheden taler for, at lettere indlæggelser til en vis grad blev undgået, og det var der vel også kalkuleret med.

Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Lars Hansen -

Hvem kan vurdere, hvorvidt den spanske stramning 26/3 var overflødig? Du mener, at smittetrykket var faldet tilstrækkeligt. Andre, at det helst skulle endnu længere ned. Nu får vi se i den kommende tid, hvad der sker i Sydeuropa, når man lukker op igen: Kan de mon undgå, at smitten løber løbsk?

Jeg gyser ved diverse kommentatorers beregninger af dødelighed og leveår. En propaganda, som i kraft af vores relative succes med at holde epidemien i skak, bilder sig ind at covid-19 er ret ufarlig: Det viser dødstallene jo!

Dødstallene er små, så længe det lykkes at isolere de ældre. Mislykkes dette, vil dødeligheden være kraftigt stigende:

The risk of dying if infected with COVID-19 (tal fra New York).
10-39 år: 0,2 pct.
40-49 år: 0,4 pct.
50-59 år: 1,3 pct.
60-69 år: 3,6 pct.
70-79 år: 8,0 pct.
80+ år: 14,8 pct.

https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-age-sex-demographics/

Den spanske syge i 1919 ramte særlig de 20-40 årige. Havde dette været tilfældet med covid-19, havde piben haft en anden lyd. Så var beregninger af potentielle leveår og indkomst blevet anvendt for at nedkæmpe pandemien.

Nu satser de kølige regnedrenge på, at plejesktoren skal beskytte de ældre. Det bliver en uhyre vanskelig opgave for talrige ansatte og pårørende, hvis smitten breder sig i samfundet udenom. Så vil vi få scener som i Bergamo og New York.

Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Sider