Læsetid: 8 min.

Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent

Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen
Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

Oscar Del Pozo

29. april 2020

Der er efterhånden skabt mere forvirring end vished om, hvor dødelig COVID-19 egentlig er. De seneste måneder har forskere verden over forsøgt at give deres bud på det spørgsmål, som er afgørende for, hvordan den nye coronavirus påvirker samfundet: Hvor farlig er den?

Svarene svinger fra promiller til helt op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. 

De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

»Vi ved, at to procent er for højt,« siger Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Det er ikke gætværk, mener han. I takt med udbredelsen af både virustest og antistoftest, der henholdsvis indikerer, om man er eller har været smittet med corona, tegner der sig et velunderbygget billede af et højt mørketal.

Med den viden, vi i dag har om mørketallet, vurderer Jens Lundgren, at »den reelle dødsrate for den nye coronavirus formentlig ligger et sted mellem 0,1 og 0,3 procent«.

Han bakkes op af Sunetra Gupta, professor i teoretisk epidemiologi ved Department of Zoology på University of Oxford.

»Dødsraten kan ikke være to procent, det virker meget usandsynligt. Som forsker vil jeg sige, at det er for tidligt at komme med et troværdigt bud på, hvor høj den er. Men jeg vil mene, at der er videnskabeligt belæg for at slå fast, at den ikke kan være så høj som to procent,« siger hun.

Samme vurdering har Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Der huserer stadig en overvurderet idé om, at den nye coronavirus er meget mere dødelig, end den egentlig er. Selv om vi efterhånden har solid data til at modbevise det,« siger hun.

Også Johan Giesecke, en internationalt anerkendt epidemiolog og professor emeritus ved Karolinska Institutet i Stockholm, vurderer, at to procents reel dødelighed »er helt forkert«.

»Jeg tror, at den ligger omkring 0,1 procent. Og årsagen til det er, at størstedelen af dem, som får den her infektion, ikke mærker, at de har den,« siger han og henviser til data fra Stockholm, som viser, at en stor andel af de smittede ingen symptomer har.

En misforståelse

For at forstå uenigheden om dødsraten for den nye coronavirus er det nødvendigt at kende de to måleenheder, der bruges til at opgøre en virus’ dødelighed. De betegnes henholdsvis CFR og IFR.

CFR står for Case Fatality Rate og opgør antal døde divideret med antal bekræftede tilfælde. IFR er en forkortelse for Infection Fatality Rate og findes ved at dividere dødstallet med antal faktisk smittede, inklusive dem, som aldrig bliver diagnosticeret – altså mørketallet.

Hvis man opgør dødsraten målt på CFR, kan den virke skræmmende høj. Ifølge University of Oxfords sygdomsovervågning er CFR eksempelvis omkring 15 procent i Belgien og mellem 13 og 14 procent i Frankrig og Storbritannien. CFR i Danmark – dødeligheden blandt de bekræftet smittede – er i øjeblikket 4,9 procent.

Men CFR er ikke det mest relevante for forskerne at vide, fortæller Lone Simonsen. Det er i stedet, hvad risikoen er for at dø blandt alle smittede, inklusive dem uden symptomer – altså IFR.

For hvis man blot regner på dem, der tester positivt, får man ikke det korrekte billede af sygdommens dødelighed, da det er velkendt, at der er et højt mørketal for den nye coronavirus, tilføjer Lone Simonsen.

»At dødsraten skulle være to procent er noget, vi antog baseret på de allerførste data fra Kina. Men den beregning tog udgangspunkt i de tilfælde, man fandt i Kina, altså dem, der var alvorligt syge, holdt op imod antallet af døde. Mørketallet var slet ikke med. Og det, ved vi i dag, er højt – hvilket får dødsraten til at falde,« siger hun.

I Danmark kan resultaterne fra de første antistoftest af bloddonorer og sundhedspersonale i Region Hovedstaden give et tidligt praj om mørketallet for coronavirussen.

Ud af 2.815 bloddonorer, som blev testet i begyndelsen af april, var 3,0 procent positive for antistoffer mod den nye coronavirus. Den tilsvarende andel for sundhedspersonalet i Region Hovedstaden var 4,1 procent.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, men ifølge Jens Lundgren giver de et vigtigt indblik i, at langt flere er smittede med coronavirus i Danmark, end de i alt 8.851, der tirsdag havde været diagnosticeret med COVID-19 – svarende til blot 0,15 procent af den danske befolkning.

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har også tidligere beskrevet, at instituttet regner med, at 30-80 gange flere er smittede end det registrerede antal. 

»Kendskabet til mørketallet sætter dødsraten – og dermed også sygdommen – i et helt andet lys. Det er utroligt, hvor svært det har været at få kommunikeret ud i den brede offentlighed,« siger Jens Lundgren.

»Det er ikke for at trivialisere COVID-19, men måske har vi gjort den mere farlig, end den er. Dødsraten for sæsoninfluenza er 0,1 procent. For COVID-19 er den måske lidt højere – men vi er i promillerne.«

Jens Lundgren understreger dog også, at dødeligheden for nogle befolkningsgrupper er langt over nogle promiller.

»At dødsraten er lav er jo ikke det samme, som at der ikke er store dele af befolkningen, for hvem den her sygdom er langt mere dødelig. Videnskabelige artikler om udbrud på plejehjem rapporterer om en dødelighed på mere end 30 procent. Så for de sårbare er den nye coronavirus yderst alvorlig,« siger han.

Det har ikke været muligt for Information at få interview med Astrid Iversen fra Oxford University. Men mandag fastholdt hun i Berlingske, at to procents reel dødelighed fortsat er hendes bedste bud. Det er opgjort som IFR, og Astrid Iversen mener altså, at hun har taget højde for mørketal. 

Professoren understregede, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, men at hendes vurdering blandt andet baserer sig på, at den registrerede dødelighed – altså CFR – globalt for COVID-19 er syv procent på et tidspunkt, hvor vi efterhånden er et godt stykke henne i pandemien. Og at Sydkorea, som har testet omfattende i befolkningen, har en registreret dødelighed på 2,2 procent. 

Empirisk underbygget lav dødsrate

De seneste uger er der dog begyndt at komme flere konkrete og empirisk funderede bud, der peger på en noget lavere dødelighed ved COVID-19.

På en pressekonference den 9. april præsenterede den tyske virolog Hendrik Streeck fra University of Bonn de første – og ikke fagfællebedømte – resultater af antistoftest fra en lille by på 12.500 indbyggere i regionen Heinsberg, der har været hårdt ramt af COVID-19. Her fandt man antistoffer mod den nye coronavirus i 14 procent ud af 500 testede. Sammenholdt med antallet af døde i byen svarer det til en dødsrate på 0,37 procent.

I Island har man testet hele ti procent af de i alt 360.000 indbyggere, og her viser de første resultater, at halvdelen af de smittede ingen symptomer har – altså omtrent samme ratio som tallene fra Stockholm. De islandske data viser samtidig, at der ud af 1.600 bekræftede tilfælde kun er syv døde. Det svarer til en dødsrate på 0,4 procent.

Også den britiske topforsker Neil Ferguson fra Imperial College London, som ellers af nogen er blevet kaldt pessimistisk i sin vurdering af coronavirussens udvikling, har vurderet dødsraten til at være under én procent.

»Jeg vil forvente, den ligger mellem 0,8 og 0,9 procent,« sagde han i et nyligt interview med det britiske onlinemedie Unherd.

Lone Simonsen undrer sig over, at dødsraten ikke officielt nedjusteres, efterhånden som diverse populationsundersøgelser enstemmigt viser, at det reelle antal smittede er langt højere end det registrerede.

»Når man tænker på, hvor mange af den slags studier der efterhånden foreligger, er det faktisk ret alvorligt, at vi ikke kan få misforståelserne om en alt for høj dødsrate fejet af bordet,« siger hun.

»Hvor mørketallet tidligere var spekulativt og noget, vi havde sjusset os frem til, har vi faktisk observeret det nu. Så diskussionen er ikke så meget længere. Vi skal rette dødsraten ind efter det,« siger Lone Simonsen.

På Oxford University vurderer professor Sunetra Gupta, at den nye coronavirus skulle have ramt vores samfund langt senere, end den brede antagelse er, hvis dødeligheden skulle være oppe omkring to procent.

»Dødstallet siger kun noget om tælleren i brøken. Det er nævneren, altså antal smittede i alt, der afgør, hvor stor dødsraten bliver. Og hvis smittetallet skulle være så lavt, at dødsraten bliver hele to procent, kræver det, at sygdommen har været her i kort tid og nærmest ikke har nået at sprede sig i samfundet. Det er de fleste enige om ikke er tilfældet,« siger hun.

Demografi en vigtig faktor

Omend meget tyder på en generel dødsrate lavere end to procent, kan dødeligheden variere fra land til land som følge af demografiske forskelle.

Et endnu ikke fagfællebedømt studie fra eliteuniversitetet Stanford viser eksempelvis, at personer under 65 år blot udgør mellem fem og ni procent af alle coronadødstilfælde i de otte europæiske epicentre – Danmark, Italien, Tyskland, Holland, Portugal, Sverige, Belgien og Schweiz.

Studiet underbygger altså, at det hovedsageligt er ældre, der mister livet som følge af coronavirus.

»Demografiske forskelle kan virkelig spille ind her. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis der er mange ældre mennesker i et land, så vil der formentlig også være højere dødelighed,« siger Lone Simonsen.

En anden ting, som gør det svært at fastslå den præcise dødsrate, er, at de fleste lande, heriblandt Danmark, opgør dødstallet som ’død med COVID-19’. Det betyder, at coronavirussen både kan være den primære dødsårsag, en medvirkende faktor eller blot en tilstedeværende diagnose, mens patienten dør af noget andet.

Ifølge Lone Simonsen er det dog den gængse måde at opgøre dødstal på – også under influenzaepidemier. Dermed får man nemlig taget højde for alle de tilfælde, hvor virussen – uanset om det er influenza eller corona – er med til at forårsage den sygdom, der i sidste ende bliver den egentlige dødsårsag.

»Man kan ikke skelne det. Når kronikere dør med COVID-19, er det så deres kroniske sygdom eller coronavirussen, som slår dem ihjel? Logikken er, at man regner det som coronadød, hvis det kunne have været forebygget med en kur eller vaccine,« siger Lone Simonsen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Sören Tolsgaard
  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
  • Carsten Mortensen
  • Agnete La Cour
  • Vivi Rindom
  • Estermarie Mandelquist
  • Johnny Christiansen
  • Rune Palm
  • Anders Reinholdt
  • Kim Folke Knudsen
Nikolai Beier, Sören Tolsgaard, Olaf Tehrani, Erik Karlsen, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Johnny Christiansen, Rune Palm, Anders Reinholdt og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Det lyder spændende, Jesper - det vil jeg kigge på.

Det er jo med godt grund, at man som borger er skeptisk - nu har vi lige fået at vide, at grunden til, at SSI ikke vil rykke ud med data, er, at forskerne har ønsket at sidde på/reservere disse til personligt brug i forskningsartikler.

Helt ærligt: Hvad bilder de sig ind? Der er en vedensomspændende epidemi, som koster mange menneskeliv, og så forsøger de at spinde private karrierer på det fælles dataråstof? De er offentligt ansatte, de er vore tjenere, ikke vore herrer eller dataslaveejere. Vore data er ikke deres private ejendom til udvikling af private patenter og den slags. Det er præcist den slags historier, vi før har hørt fra SSI, og præcist sådanne historier som gør, at man som borger helst vil passe godt på sine data.

Anne-Marie Krogsbøll

Sorry - Er de nu offentligt ansatte i SSI?

Men hvis ikke, er det næsten endnu værre, at de stjæler vore data, mens de udfører opgaver for staten.

Sören Tolsgaard

"Jo mere den "stærke" gruppe boltrer sig og spreder smitten, jo længere tid går der, før risikogrupperne kan begynde at færdes i samfundet igen uden at udsætte sig for stor risiko."

Netop, så de pengestærke boomere holder på slanterne. De har ikke travlt med at svinge dankortet. Derfor er det svært at stimulere økonomien. Og det er nok særlig svært, hvor smitten har fået lov til at sprede sig:

"Til trods for Sveriges lempelige coronastrategi viser økonomiske analyser, at Sverige står til at blive hårdere ramt af krisen end nabolandene Danmark og Norge. Det skriver Ritzau. Det fremgår af EU–Kommissionens forårsprognose for den økonomiske udvikling i Europa. Ifølge prognosen står Sverige over for et fald i bnp på 6,1 procent i år. Til sammenligning står bnp til at falde 5,9 procent i Danmark og 5,5 procent i Norge.Desuden ventes arbejdsløsheden at stige til 9,7 procent i Sverige i 2020. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB." (citat: BT, live)

Dødstallet stiger fortsat dramatisk i Sverige. Her er de akkumulerede dødstal i Norden pr. 8. maj. Tallet i parentes er dødstallet pr. 100.000 indb.

Sverige: 3040 døde (29,7). 99 døde de seneste 24 timer.
Danmark: 514 døde (8,9). 8 døde de seneste 24 timer.
Finland: 255 døde (4,6). 3 døde de seneste 24 timer.
Norge: 217 døde (3,9). 1 død de seneste 24 timer.
Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilde: Johns Hopkins University.

Sider