Læsetid: 8 min.

Covid-vaccinen er kun et lille prik. Men hvornår får vi det?

Det store kapløb om at finde kuren, der kan stoppe coronapandemien, er i fuld gang. Helt unikt hjælper WHO forskere fra hele verden med at samarbejde og dele data, så de hurtigst muligt kan lave en vaccine. Alligevel går der lang tid, før den er klar, vurderer en af de danske forskere, der arbejder på en vaccine
I et forsøg bliver 220 frivillige i Wuhan, Kina, vaccineret med en ny coronavirusvaccine.

I et forsøg bliver 220 frivillige i Wuhan, Kina, vaccineret med en ny coronavirusvaccine.

Wassilis Aswestopoulos/Nur Photo

25. april 2020

På film går det hele pærelet: En selvopofrende forsker tester sin vaccine ved at hakke sprøjten i låret. Hun overlever, og efter et par hurtige klip er vaccinen huhej på vej med fly og store lastbiler ud i global distribution.

Sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

Hvad angår en vaccine mod COVID-19, så skal den også nok komme. Men der går lidt tid. Sådan siger professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han er en af de danske forskere, der er i gang med at udvikle en vaccine. Det gør han i samarbejde med andre danske forskere samt med forskere fra University of Tübingen, Leiden University Medical Center, Wageningen University og firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion. Projektet er blandt andet finansieret med EU-midler,

»Vi skal nok vente i hvert fald halvandet år, før der findes vacciner massedistribueret på markedet,« siger Ali Salanti og tilføjer, at man ikke kan forhaste de omfattende test af vaccinen.

»Den helt store bekymring ved vacciner er, at de risikerer at forværre sygdom. Altså at man får et mere voldsomt sygdomsforløb, når man bliver inficeret. Det er grunden til, at det ikke kan gå hurtigere.«

Professor Ali Salanti og resten af den forskergruppe, han er en del af, er en af mange, der arbejder på at udvikle en vaccine mod den yderst smitsomme, nye sygdom. Han anslår, at der lige nu er 30-50 projekter i gang på verdensplan.

Blandt dem har kineserne et forspring, men også amerikanerne er på vej med vaccineforsøg baseret på hurtige teknologier. Her findes allerede et projekt i den såkaldte fase 1, hvor man laver indledende forsøg på mennesker og tester for bivirkninger og vaccinationens effekt. Baseret på de data, man får ud af fase 1, beslutter man normalt, om man vil gå videre i en større, klinisk afprøvning – fase 2 og fase 3.

»I dette tilfælde kan det godt være, at man vælger at gå direkte til fase 3, hvor man tester i rigtig mange mennesker og ser på, om vaccinen faktisk beskytter mod sygdom,« siger Ali Salanti.

Det er en omfattende proces. Der skal vaccineres i hvert fald 30.000 mennesker, og de skal følges over en periode for at se, om de får infektioner, og hvor meget virus de får. Det skal sammenlignes med en tilsvarende gruppe, der ikke er vaccineret.

Hele pointen er, at kroppen skal reagere på vaccinen og blive provokeret til at levere de antistoffer, der kan holde sygdommen fra døren.

»Det siger sig selv, at det kommer til at tage tid at samle så stor en gruppe mennesker og følge dem og få data, der er solide nok. Det er den arbejdsopgave, vi står over for. Før vi kan sige, at vi har en vaccine, der batter noget, så vil man have hårde data på, at den dækker, og at den beskytter. Ellers vil man ikke begynde at give den,« siger Ali Salanti.

Men hvad skal man forstå som lang tid? Og hvordan ser kapløbet om at udvikle en vaccine egentlig ud? Det har Information forsøgt at dykke ned i. 

Fælles jagt på vaccinen

Noget særligt ved de mange projekter rundt omkring på jordkloden, hvor forskere arbejder hårdt på at knække koden til en effektiv vaccine, er, at WHO har samlet alle forskerne bag i en stor arbejdsgruppe.

To gange om ugen samles alle forskerholdene i telekonferencer, hvor WHO gennemgår de nyeste resultater. Alle får taletid og kan stille spørgsmål til WHO, der koordinerer med de forskellige landes myndigheder. Der er også arbejdsrum, hvor de forskellige forskerhold kan dele data, fortæller Ali Salanti.

Sådan en arbejdsgruppe har aldrig tidligere været samlet på den måde, og Ali Salanti betegner samarbejdet som »unikt og virkelig fantastisk«:

»Jeg ville ønske, man kunne gøre det med alle sygdomme – malaria og kræft. Normalt er der ingen, der vil dele data eller sammenligne, benchmarke mod hinandens produkter. Det er opløftende, må man sige,« siger han og fortsætter:

»WHO har foreslået at påtage sig ansvaret for at koordinere alle de store, kliniske afprøvninger, så de bliver sammenlignet head to head imod hinanden, så der ikke bare kommer 30 forskellige vacciner, hvor alle siger, at de virker, mens man ingen anelse har om, hvordan de virker i forhold til hinanden. Vi må se, om de enkelte virksomheder vil være med. Vi vil selvfølgelig gerne deltage, og jeg kan se, at ret mange også er interesseret.«

Forskellige typer

Vaccineprojekterne rundt omkring i verden bygger på forskellige teknologier. En af teknologierne bygger på DNA, og i Danmark er forskere fra Statens Serum Institut for eksempel dybt begravet i et forsøg på at udvikle en DNA-vaccine.

En anden metode er at bruge en levende virus. Et eksempel på en sådan vaccine er den engelske ChAdOx1 nCoV-19. I fredags meldte forskere fra Oxford University i England, der står bag vaccinen, at de er klar til at teste den på mennesker. Og noget usædvanligt har man allerede nu indledt en masseproduktion af vaccinekandidaten, selv om man endnu ikke ved, om den virker. Masseproduktionen sker i samarbejde med medicinalproducenter syv forskellige steder i verden, forklarede professor Adrian Hill, der er leder af projektet, ved en pressebriefing.

»Målet er at have mindst en million doser til september, hvor vi også håber at have de første prøveresultater om virkningen.«

Det besynderlige kodenavn ChAdOx1 nCoV-19 dækker over, at der er tale om en vaccine baseret på svækket adenovirus fra en chimpanse – altså levende virus. Virussen indeholder det samme protein som coronavirussen, nemlig SARS-CoV-2. Det får kroppen til at udvikle antistoffer, der kan nedkæmpe den egentlige, smitsomme sygdom, med det samme vi bliver smittet på skiferien, i metroen eller på danserestauranten.

Men! Først skal den engelske vaccine – ligesom alle de andre – igennem omfattende test.

Der er også andre metoder. Den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna er i gang med at udvikle en vaccine baseret på genteknologi.

»Det er et kapløb med tiden at fremstille en vaccine mod denne pandemivirus,« siger Stephane Bancel, der er direktør i Moderna i en pressemeddelelse fra firmaet.

Stephane Bancel mener, at med investeringer vil Moderna kunne levere millioner af doser pr. måned i løbet af 2020 og med yderligere investeringer et tocifret antal millioner doser pr. måned i 2021. Hvis altså deres vaccinekandidat virker som den skal i de kliniske test.

Vaccinen er en syntetisk fremstillet del af coronavirussens genetiske sammensætning, RNA’et.

Hvor de fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, så bruger visse virus i stedet RNA. Forskerne fra Moderna bruger den syntetiske RNA til at få kroppen til at udtrykke proteiner som dem, der findes i coronavirus. Det får immunsystemet til at reagere og producere antistoffer.

En fjerde teknologi bruges til at fremstille en helt kunstig viruspartikel, som kan klones med det såkaldte spikeprotein fra coronavirussen. Spikeproteinet er det protein, som virussen bruger til at koble sig på og trænge ind i kroppens celler.

Det fikse ved den kunstige viruspartikel er, at den ikke indeholder hverken RNA eller DNA. Den kan ikke reproducere sig selv, og den er fuldstændig uskadelig. Den er stendød.

Og så er vi tilbage ved professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Det er ham, der arbejder med den stendøde vaccine. Ali Salanti forklarer, at de er et halvt år bagud i udviklingen af deres vaccine. Men det er ikke et problem.

»Vores vaccine er noget langsommere. Vi vidste fra start af, at vi ikke kan konkurrere på hastighed med de teknikker der baserer sig på RNA, DNA og levende, svækket virus. Grunden til, at vi har fået international opmærksomhed og internationale penge er, at vi arbejder på en 100 procent sikker vaccine. Den kan ikke give infektion. Det er ikke en levende, det er en helt død virus.«

Lykkes de med vaccinen, vil den være af den type, der giver livslang beskyttelse. Professoren forklarer, at han ser en eksistensberettigelse for sit projekt i, at de håber at kunne levere en vaccine, der kan beskytte ældre eller immunsvækkede mennesker som for eksempel personer i kemoterapi. Han vurderer, at de vacciner der kommer først på markedet, vil kunne give beskyttelse i kortere tid eller beskyttelse til personer, der er sunde og raske med god immunrespons.

»Selv om vi kommer et år senere, så frygter vi, at der stadig er et behov for en vaccine som vores. Det er status. Vi er et halvt år bagefter. Men vi tror, at der er en berettigelse. Ellers ville vi ikke bruge al vores tid på det.«

Hestevæddeløb

Og så tilbage til, hvornår vi kan forvente at have en vaccine klar. Hvis man skal beskrive vaccineudviklingen som et hestevæddeløb, så er det i øjeblikket Moderna, det amerikanske projekt, der ligger forrest i feltet. Her er man som beskrevet allerede i gang med at teste sin vaccine på mennesker. Lige bag Moderna ligger det engelsk projekt.

Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen nu publiceret en oversigt over nogle af de vaccineprojekter, der er i gang.

Hvis vi skal holde fast i billedet om vaccineudviklingen som et hestevæddeløb, så viser Lægemiddelstyrelsens liste, at der mangler en helt afgørende ting: Vi ved ikke, hvor målstregen ligger. Vi ved godt, hvordan målstregen ser ud – en vaccine, der virker – men hvor ligger den henne?

Lægemiddelstyrelsens oversigt viser, at de første resultater fra de forskellige fase 1-forsøg forventes at begynde at sive ind i slutningen af oktober i år. Derefter kommer de drypvist dumpende. Men det er kun fase 1. Derefter skal projekterne som beskrevet videre til fase 2 og 3.

Det engelske forskningsprojekt forventes at være helt afsluttet i maj 2021, og det amerikanske Moderna-projekt måneden efter. Nogle kinesiske projekter forventes afsluttet med udgangen af 2024.

Men der er flere forhindringer. For selv om de enkelte medicinalfirmaer og forskerhold ender med at løbe over hver deres målstreg og lykkes med at udvikle en vaccine, betyder det ikke, at hestevæddeløbet så er slut. For når de enkelte vacciner er udviklet færdige, så skal de også masseproduceres.

Og det er ikke enkelt. Der er ikke nogen magisk knap, man kan trykke på, forklarer Lægemiddelstyrelsens enhedschef for Medicinsk Evaluering & Biostatistik, Nikolai Brun, til nyhedsbureauet Ritzau:

»Firmaet bag skal have en hel proces sat i gang på en fabrik, som kan producere de her ampuller med vaccine i en skala, som gør, at man kan vaccinere flere millioner mennesker.«

Masseproduktionen er ekstremt kompliceret med komplekse biologiske processer og præcisionsstyring af det aktive indholdsstof i ampullerne.

»Derfor kan jeg på ingen måde forestille mig, at der kan være et firma klar til at sende en vaccine ud til markedet i år,« siger Nikolai Brun til Ritzau.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Jakob Trägårdh
  • Maj-Britt Kent Hansen
Thomas Tanghus, Jakob Trägårdh og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Åh, det er en stor lettelse, at man samarbejder i stedet for at konkurrere! Så behøver det faktisk ikke at tage så lang tid - man var jo hurtig tidligere med at komme langt på ingen tid, men det var vist SARS, som så var så venlig at dø ud af sig selv, før den fik sig spredt.

Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Det kan være verdt at huske på at svineinfluensavaksinen kun virkede i 60-70 procent af tilfælderne. Lite tyder på at influensavaksier bliver mer og mer effektive efter hvert som virusen muterer... Menneskets krig mot mikrolivet vil nødvendigvis få fatale konsekvenser -- slik som Rust-soppenes stadige mutasjoner demonstrerer indenfor den globale korndyrkingen, med påfølgende kolossale avlingssvikter...

Per Christiansen

Kan skr at Trump ikke vil have en vaccine når WHO er koordinator i og omkring udviklingen?
Måske drager han den fulde konsekvens af at stoppe betalingen til WHO at man så vel med alt rimelighed ikke kan modtage hjælp fra den kant.
Tror heller ikke at skulle amerikanske forsker komme først, vil det naturligt være ham selv først og derefter sælge den det til vennerne.
Hvis amerikanerne ikke har udryddet virus med indsprøjtninger af klorin UV lys mm.

Interessant, at vaccinen fra DK både vil være livslang effektiv og fuldkommen uskadelig, så den altså kommer netop de til hjælp som i dag er truet på livet af covid 19.
Held og lykke til Ali Salanti og følge,
og måtte den lykkes snart OG blive sat i dansk produktion! Dette perspektiv kan Inf. måske snart følge op på: Apropos, hvad vi skal leve af i fremtiden...