Nyhed
Læsetid: 6 min.

Danmark risikerer at tabe penge på fortsat oliejagt i Nordsøen

Coronakrisen har tydeliggjort, at oliemarkedet er endnu mere ustabilt end hidtil antaget, siger miljøvismand. Det sår fornyet tvivl om, hvorvidt det er rentabelt at fortsætte jagten efter ny olie i Nordsøen. Greenpeace opfordrer regeringen til øjeblikkeligt at stoppe den ottende udbudsrunde og advarer om, at regningen for fortsat oliejagt kan ende hos skatteyderne
Som led i den 8. udbudsrunde har fire olieselskaber ansøgt om tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Gennemføres udbudsrunden, vil det betyde, at oliejagten i Nordsøen kan fortsætte fra 2046 til 2055. Altså fem år senere end det år, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Som led i den 8. udbudsrunde har fire olieselskaber ansøgt om tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Gennemføres udbudsrunden, vil det betyde, at oliejagten i Nordsøen kan fortsætte fra 2046 til 2055. Altså fem år senere end det år, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Magnus Holm

Indland
22. april 2020

Det globale oliemarkeds kollaps rejser på ny spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at fortsætte oliejagten i den danske del af Nordsøen, sådan som S-regeringen overvejer.

I USA er prisen på olie kortvarigt gået i minus, og værdien af den danske referenceolie, den såkaldte Brent-olie, er faldet til rekordlavt niveau som følge af coronakrisen.

Situationen udstiller, hvor ustabilt oliemarkedet er, netop som regeringen overvejer, om den skal gennemføre den stærkt omdiskuterede ottende udbudsrunde, der vil give olieselskaber mulighed for at udvide og forlænge oliejagten i den danske del af Nordsøen.

»Vi har fået øjnene op for, at usikkerheden på oliemarkederne er endnu større, end vi havde gået og tænkt,« siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet.

Udbudsrunden blev sat i gang af den forrige regering, men S-regeringen har tøvet med at gennemføre den. Hvis olieprisen forbliver på det nuværende lave niveau, vil et potentielt stop for udbudsrunden  derfor ikke have den store betydning for den danske stats indtjening.

»Hvis man står over for en lavere oliepris, så er omkostningerne ved at aflyse ottende udbudsrunde selvfølgelig mindre,« siger Lars Gårn Hansen.

Ifølge klimapolitisk leder hos Greenpeace, Helene Hagel, er den usikre situation på oliemarkedet en »oplagt mulighed« for regeringen til at stoppe den ottende udbudsrunde.

»Der har aldrig været tvivl om, at det ville være en katastrofe for klimaet at gå i gang med ottende udbudsrunde. Men nu er det også blevet tydeligt, hvor dårlig en investering det vil være,« siger hun.

»Jeg kan ikke forestille mig nogen olieselskaber, der vil gå ud og investere i ny oliejagt lige nu. Så politisk er det oplagt nu at sige nej. Der er ikke noget at vinde på det.«

Reel risiko

Helene Hagel peger på, at en gennemførelse af ottende udbudsrunde risikerer at komme til at koste danske skatteydere penge. Den danske stat er nemlig via Nordsøfonden forpligtet til at betale 20 procent af de investeringer, som olieselskaberne eventuelt foretager i Nordsøen i forbindelse med den ottende udbudsrunde.

»Hvis vi igangsætter ottende udbudsrunde nu, og der er olieselskaber, som tænker, at det er en god forretning, skal staten altså afholde 20 procent af alle de investeringer, som olieselskaberne foretager. Og hvis vi så ikke får nogen skatteindtægter ind igen, ender det bare som en udgift for os,« siger Helene Hagel.

Lars Gårn Hansen bekræfter, at det er en reel risiko:

»Det er fuldstændig rigtigt, at i en verden, hvor man investerer med usikkerhed, kan man godt forestille sig, at olieselskaberne taber og dermed også, at den danske stat taber,« siger han.

»Man regner dog med, at de olieselskaber, der vil foretage investeringer og selv skal finansiere 80 procent, forventer at få en god forretning ud af investeringerne. De har en interesse i ikke at tabe penge på det her. Men derfor kan olieselskaberne jo godt tage fejl,« siger Lars Gårn Hansen.

Som led i den 8. udbudsrunde  har fire olieselskaber ansøgt om tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Gennemføres udbudsrunden, vil det betyde, at oliejagten i Nordsøen kan fortsætte fra 2046 til 2055. Altså fem år senere end det år, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Efter pres fra støttepartierne har regeringen valgt at udskyde beslutningen på ubestemt tid. Udskydelsen sker, fordi man mangler den fornødne viden om konsekvenserne af at droppe udbudsrunden, har klimaminister Dan Jørgensen (S) udtalt. Herunder hvor mange milliarder samfundet vil tabe, hvis man afviser olieselskabernes bud.

De Økonomiske Vismænd har tidligere slået fast, at Nordsøen ikke længere er »særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver«. I efteråret kom det frem i Information, at Skatteministeriet »skønner nutidsværdien af statens indtægter forbundet med ottende koncessionsrunde til 1,75 millarder kr.«.

Fyldte lagre med olie

Coronakrisen har ført til et dramatisk fald i den globale efterspørgsel efter olie, da mange økonomier er delvist lukket ned.

Samtidig har de olieproducerende lande – med Rusland og Saudi-Arabien i spidsen – været uenige om, hvordan situationen skulle håndteres. Saudi-Arabien forsøgte i starten af marts at overbevise russerne om at skrue ned for udbuddet for at undgå for store prisfald, men russerne afviste kravet, og i stedet øgede Saudi-Arabien udbuddet og indledte dermed en brutal priskrig.

Prisen blev mere end halveret i løbet af marts, og da parterne hårdt presset endelig blev enige om at skære i produktionen, var det slet ikke nok. Prisen på olie steg kortvarigt, for mandag så at foretage nogle helt uhørte fald, da den amerikanske oliekontrakt (WTI) for levering i maj måned på et tidspunkt blev handlet til minus 40 dollar.

På grund af den lave efterspørgsel kan mange olieselskaber nu ikke få tømt deres fyldte lagre, og da mange investorer ikke har fysiske olielagre, måtte de altså mandag betale for at komme af med den olie, de havde papir på.

Prisen på en tønde olie fra Nordsøen, den såkaldte Brent-olie, var tirsdag aften faldet til under 20 dollar pr. tønde. En pris, der er langt, langt lavere end den estimerede pris i de danske fremskrivninger. I Finansministeriets Økonomisk Redegørelse fra december 2019 regnede man således med en svagt stigende oliepris på lidt over 60 dollar pr. tønde frem mod 2021.

I publikationen er der også en gennemgang af en fremskrivning fra Det Internationale Energiagentur, der på baggrund af tre scenarier – herunder øget klimaindsats – kommer med tre skøn på olieprisen i 2030. I det mest optimistiske af olieprisscenarierne er prisen omkring 115 dollar pr. tønde i 2030, mens det mest pessimistiske er på lidt under 80 dollar pr. tønde i 2030. Altså omtrent fire gange så højt som det nuværende niveau.

Efterspørgsel skal mindskes

I et ministersvar den 23. marts – da prisen på en tønde nordsøolie var 29 dollar – skrev skatteminister Morten Bødskov (S), at der med den daværende oliepris ikke vil være nogen gevinst for staten ved at acceptere ny oliejagt.

»Fastholdes den nuværende lave oliepris uændret (nominelt) i al fremtid, forventes det ikke, at 8. udbudsrunde vil skabe indtjening eller udgifter for staten. Dette skal ses i sammenhæng med, at det ved de nuværende oliepriser ikke skønnes at ville være rentabelt for selskaberne at foretage de eventuelle investeringer i Nordsøen, som 8. udbudsrunde vil give dem ret til at foretage,« skrev ministeren. 

Netop derfor mener Helene Hagel fra Greenpeace, at det er oplagt, at politikerne nu aflyser ottende udbudsrunde. Det vil fjerne risikoen for, at olieselskaberne foretager en forkert beslutning og kommer til at koste staten en masse penge med urentable investeringer, der ikke er brug for.

»Vi står i en situation, hvor man som politiker har et valg: Om man vil forsøge at genoprette status quo og køre videre som før, eller om man vil udnytte den her krise til at skille sig af med nye olieforretninger og i stedet lave mere bæredygtige forretninger.«

– Det kan vel også være, at olieprisen bare retter sig op igen, når coronakrisen er overstået?

»Det kan sagtens være, det ved vi ikke. Men man kan bruge det her til at få gang i omstillingen. Fordi markedet ser ud, som det gør nu, så har vi fået mulighed for at planlægge afviklingen.«

»Fordi produktionen er gået i stå i hele verden, ser vi et fald i forbruget af olie og dermed også CO2-udledninger. Men hvis produktionen bare kommer i gang igen, har vi ikke vundet noget. Vi skal have mindsket den generelle efterspørgsel på olie,« siger hun.

Klimaminister Dan Jørgensen havde i går ingen kommentarer til, hvorvidt regeringen agter at gennemføre ottende udbudsrunde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Den danske olie handler ikke om penge, men om kritisk infrastruktur, dvs. sikkerhed i energiforsyning. Med den fremtid vi går ind i nu, med Covid-19 og dykket i olieprisen, er verden blevet endnu mere usikker. Jeg spår om at det om mindre end 12 måneder fra nu, er komplet irrelevant at tale om CO2 udledninger. Alle vil tale om kollapset i den amerikanske petro dollar, hyperinflation i de lande som lever af olien, samt at kinesiske bjørn for alvor er vågnet. Og den er sulten efter Taiwan.

Søren Kramer

Det er satme så samfundskritisk at få den olie. Død og pine. Der skal være dansk flag på.

Jan Weber Fritsbøger

den højeste grad af forsyningssikkerhed opnås ved decentral co2 neutral bæredygtig energi, alle centraliserede teknologier er alt for sårbare på alle planer,
og så er det helt andre faktorer end covid-19, olieprisen, og kina som gør fremtiden usikker,
men det opdager vi snart på den hårde måde, men nogle skal da vist lige smide nogle voldsomt store skyklapper inden de fatter alvoren.

Flemming Berger, Pia Nielsen, Mogens Holme, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"Gennemføres udbudsrunden, vil det betyde, at oliejagten i Nordsøen kan fortsætte fra 2046 til 2055. Altså fem år senere end det år, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt."

Der er absolut ingen fornuft i at lede efter mere olie på det tidspunkt hvis vi mennesker ønsker at have en fremtid på denne klode. Grænsen kan meget vel være overskredet.

Jens Voldby Crumlin, Mogens Holme, Poul Anker Sørensen, Birgitte Lesanner, Torben Lindegaard, Svend Elming, Mikkel Zess, Anna Dorthe Bertelsen, Torben K L Jensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Jacob Nielsen jeg tror ikke man skal undervurdere amerikanernes villighed til dødsfald for at beskytte økonomien. Din spådom ser for mig voldsomt usandsynlig ud af den helt simple grund at den kinesiske "bjørn" nærmere er en coronasyg flagermus der uden amerikansk efterspørgsel får en massearbejdsløshed der får 1929 til at ligne en romantisk spadseretur i aftensolen.

Nikolai Beier

Det må være til alles bedste at vi afskaffer behovet for fossil olie og gas inden år 2046.

Lad os arbejde hen imod et lavere forbrug fossiler, der er stort set væk omkring 2045. Hvis det sker, så er der ingen grund til at bekymre sig om forsynings-sikkerhed eller priser på fossiler, ligesom vi generelt heller ikke bekymrer os om hvad kul til damp-lokomotiver koster nu.

Fossil olie og gas er kun interessant så længe det er dyrere at købe syntetisk fremstillet brændstof lavet på basis af CO2, H2O og el. Der er sikkert en god "læringskurve" for det proces-udstyr, der skal til at fremstille syntetiske brændstoffer, der gør at prisen vil falde når produktionen op-skaleres og danner grobund for optimeringer.

Med mit kendskab til energi-branchen, de tekniske muligheder og ser en moderat interesse for at mindske klima-krisen, tænker jeg det vil være spild at investere tid og penge i at udvinde fossiler efter 2045.

Jeg ønsker ikke staten skal bruge penge på at jagte fossile brændsler så langt ude i fremtiden. Jeg forventer det vil være spildt. Jeg kan ikke se hvordan de nuværende olieselskaber skulle få ret i at det vil give et økonomisk overskud at hente fossiler op fra langt under havbunden til den tid.

Efterspørgslen på olie og gas er til stede i dette årti, i 2020'erne. Det er nu at Danmark importerer olie (igen). I 2040'erne forsvinder fossil-behovet, hvis omstillingen ikke afspores.

Bent Gregersen

De fosile/nukleare brændsler slipper op en dag. VE er der i de næste 5 milliarder år. VE sendeder in regning. Vi er godt inde i VE-perioden, så hvorfor smide penge på noget uden udsigt og med en kriminel tankegang. VE er ren logik det andet demonstrerer et intellektuelt tomrum.

Nikolai Beier

Olie er ikke just kendt for stabile priser, eller forudsigelighed i det lange løb.

Olieprisen gennem årene siden 2. Verdenskrig kan ses på https://www.macrotrends.net/1369/crude-oil-price-history-chart

Byg nu bare vindmøller og solcelle-parker. Alt andet er idiotisk

Kent Nørregaard, Bent Gregersen, Poul Anker Sørensen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

AFLYS OTTENDE UDBUDSRUNDE NU !

Bent Gregersen, Trond Meiring og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Der er meget stor risiko for at skatteyderne får en kæmpe regning når olieindustrien kollapser.
For lige at minde om alle de andre problemer der også er vil jeg lige genoptrykke en kommentar jeg skrev i januar.
Det er helt nødvendigt med samlet ansvarlig afviklingsplan for fossil udvinding.
Det er klart risikabelt for regeringen at tillade nye boringer i Nordsøen, både i forhold til økonomi, klima og miljø.
Derfor skal presset øges for et klart stop for nye olielicenser i Nordsøen,
Men det er ikke nok. Det er problematisk at der planlægges flere nye boringer i de eksisterende felter.
http://www.nordsoefonden.dk/fornyet-akti...
Det er nødvendigt at ændre Nordsøfondens rolle som statens aktør i Nordsøen. Fonden gør alt for at trække mest mulig fossil energi op af Nordsøen i pagt med politikernes hidtidige krav. Det er helt uforeneligt med den nye klimapolitik . Samtidig er det også forbundet med store sikkerhedsmæssige risici. Bemærk at den planlagt efterforskningsboring Vibe-1 som påbegyndes i foråret 2020 er en HPHT (højt tryk, høj temperatur) boring til en dybde af ca. 4.300 meter. Læs artikel om HPHT : https://ing.dk/artikel/maersk-borer-ned-...
Som beskrevet i artiklen er det forbundet med stor risiko og der har tidligere været alvorlige uheld ved denne type boringer. Har politikerne styr på konsekvenserne af en ulykke? Stiller selskaberne herunder Nordsøfonden med nok sikkerhedsstillelse hvis uheldet er ude. Wintershall Dea er f.eks ikke nær så godt økonomisk polstret som Total . Vi må have indsigt i om disse problematikker indgår i Dan Jørgensens undersøgelse af fordele og ulemper ved fortsat tildeling af nye licenser. Problemet bliver markant større hvis der åbnes op for udvinding i Svanefeltet. Politikerne må virkelig mande sig op og sætte sig ind i de faktuelle forhold omkring fossil udvinding. Sporene fra deres katastrofale uvidenhed omkring skifergas skræmmer og har bestemt ikke styrket befolkningens tillid.
Samtidig er meldingerne om arbejdsforholdene på Totals platform ikke betryggende og skaber ikke tiltro til at de har lært af deres ulykker.
https://www.a4nu.dk/artikel/medarbejdere...
Desuden er afbrændingen af gas fra platformene en betydelig klima og miljø belastning der står for 0,6 procent af Danmarks samlede co2 udslip og denne praksis punkterer effektivt myterne om at dansk olie og gasudvinding skulle være specielt klimavenlig.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___...

Thomas Madsen

Olieindustien kollapser ikke foreløbig og der vil også være brug for olie om en 30-40 år. Folk glemmer at vi har opbygget en verden baseret på oile m.m i over hundrede år. Det kommer til at tage +50 år at komme væk fra dette, hvor gerne vi end vil. Dermed er det ikke nødvendigvis en god ide med runde 8, men det er altså ikke sådan at "olie-verden" er gået i stå om 25 år.

Kent Nørregaard

Dertil kommer at vi jo nok skal bruge plastik i mange årtier fremover, bl.a. i sygehusvæsenet hvor de kan være svære at erstatte med mindre flexible materialer.