Læsetid: 7 min.

De danske hjælpepakker er fine. Men økonomien er i sidste ende blodigt afhængig af udlandet

Coronakrisen udstiller, hvor afhængige vi er af globaliseringen. Selv om regeringens hjælpepakker storroses, kan de være utilstrækkelige, hvis store lande slynges ud i dybe kriser. Det er vilkåret for en lille åben økonomi som den danske, siger to økonomiprofessorer
Store dele af dansk erhvervsliv lever af eksport, så hvis aftagermarkederne bryder sammen, slår det hårdt igennem på dansk økonomi. Svinekød er en af de helt store danske eksportvarer.

Store dele af dansk erhvervsliv lever af eksport, så hvis aftagermarkederne bryder sammen, slår det hårdt igennem på dansk økonomi. Svinekød er en af de helt store danske eksportvarer.

Sigrid Nygaard

17. april 2020

Danmark er blevet et forbillede i det store udland. Med op mod 287 milliarder kroner i støtte og garantier har regeringen på en måde frosset samfundsøkonomien ned, så den forhåbentlig hurtigt kan tøs op igen, når sundhedskrisen er drevet over. En manøvre, som har vakt interesse hos internationale medier og beslutningstagere.

»Danmarks idé kan hjælpe verden med at undgå en stor depression,« lød en overskrift i slutningen af marts i det amerikanske magasin The Atlantic. Få dage senere havde CNN inviteret finansminister Nicolai Wammen (S) i studiet for at tale om »Danmarks historiske svar på coronavirus«, mens det venstreorienterede magasin Jacobin skrev, at »Danmark viser, hvordan man skal reagere på coronavirus«.

De danske hjælpepakker er da også blevet rost af mange herhjemme. Men alligevel kan regeringens strategi med at pøse penge ud til virksomheder og lønmodtagere ende med at vise sig utilstrækkelig.

Forklaringen er simpel. Danmark er en lille åben økonomi i en stor globaliseret verden, og hjælpepakkernes succes afhænger i meget høj grad af, hvordan krisen udspiller sig i andre lande. Det forklarer overvismand Carl-Johan Dalgaard, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet.

»Det er fuldkommen afgørende, hvad omverdenen gør. Effektiviteten af de tiltag, man laver i andre økonomier, vil være af enormt stor betydning for gennemslaget og varigheden af krisen. Dermed vil det være med til at afgøre, hvor succesfulde vores hjælpepakker bliver,« siger han.

Det er sådan set ikke, fordi de danske hjælpepakker er for små. Eller at de er skruet forkert sammen. Det er bare et livsvilkår for os, forklarer Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet. Store dele af erhvervslivet lever af eksport, så hvis aftagermarkederne bryder sammen, slår det hårdt igennem på dansk økonomi. Udlandet er derfor afgørende for krisens varighed og dybde i Danmark.

»Uanset hvor godt vi selv gør det, er vi en lille åben økonomi med en ekstrem stor international handel. Vi er meget sårbare over for, hvad de andre lande gør politisk, siger Nina Smith.

For at sætte det lidt i perspektiv var antallet af eksportrelaterede job i Danmark i 2018 825.000 – det højeste niveau nogensinde. Eksporten er samtidig den største post i dansk økonomi og udgjorde ifølge OECD 55,2 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt i 2017.

De to økonomiprofessorer understreger, at hjælpepakkerne bestemt ikke er ligegyldige. Og de vurderer, at støtteordningerne har været den rigtige løsning for Danmark. Men uanset hvor godt man skruer hjælpepakkerne sammen, vil de næppe skåne os for en hård krise, hvis eksempelvis den amerikanske økonomi slynges ud i dyb recession. Hvilket der lige nu er stor risiko for.

»Det er derfor, at jeg ikke er så optimistisk. For et er, at vi måske selv er et forbilled i forhold til at have ageret hurtigt på den ene og den anden måde, men vi er meget afhængige af udlandet, og mange af de lande er rigtig hårdt ramt,« siger Nina Smith.

Udfaldet af coronakrisen i udlandet – særligt i vores to største eksportmarkeder, USA og Tyskland – er ikke kun betinget af, hvor længe myndighederne er nødt til at opretholde voldsomme tiltag for at begrænse smitten af COVID-19. Det er i høj grad også afhængigt af, hvordan de politisk vælger at genoprette deres økonomier, når den tid kommer.

Økonomisk massakre

I USA ser økonomien ud til at være i frit fald. Den Internationale Valutafond, IMF, forventer et fald i BNP på 5,9 procent, og omkring 22 millioner amerikanere har over de seneste uger mistet jobbet. Til sammenligning meldte omkring 650.000 sig ledige under finanskrisens første måneder.

»Det er en implosion,« som den tidligere nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz sagde i Information for nylig.

Kongressen har vedtaget en 2.200 milliarder dollar stor hjælpepakke, der skal modvirke recession og social elendighed. Men hvor Danmark lønkompenserer arbejdstagere for at blive hjemme, så de kan beholde jobbet, bliver de i USA afskediget og får udvidet adgang til understøttelse. Det kan i sidste ende vanskeliggøre en hurtig genstart af økonomien, og mange amerikaneres adgang til sundhedsvæsenet afhænger desuden af deres arbejdsgiverbetalte sygeforsikring.

Dermed er det »meget svært« at forudsige, hvad der kommer til at ske i USA, og hvordan de amerikanske forbrugere vil påvirkes af coronakrisen, vurderer Nina Smith.

»USA har slet ikke et sundhedssystem, som matcher vores. En stor del af dem kan ikke komme på sygehus. Det vil sige, at epidemien kan udvikle sig så voldsomt, at amerikansk økonomi kommer i en virkelig lang recession. Det er dybt bekymrende, for det er vores største eksportmarked,« siger hun.

Og så er der Tyskland. Her forventer det velansete IFO-institut under Ludwig-Maximilians-Universität i München en økonomisk massakre uden fortilfælde, hvor økonomien i bedste fald vil dykke med 7,2 procent og i værste fald 20,6 procent. Det vil sige mellem 250 og 730 milliarder euro.

Tyskland har dog også lanceret finansielle redningspakker for hundredvis af milliarder euro, og nabolandet ser umiddelbart ud til at håndtere krisen »eksemplarisk«, mener Carl-Johan Dalgaard.

»Man har lavet hjælpepakker, der ligner de danske, der går ud på at lægge økonomien i dybfryseren, indtil sundhedskrisen driver over. Hvilket er enormt hensigtsmæssigt,« siger han.

Ikke skønne spildte kræfter

Men de økonomiske kriser har som bekendt ikke kun ramt Tyskland og USA. Tirsdag udsendte IMF en dyster prognose for verdensøkonomien, hvor Den Internationale Valutafond skrev, at »det er meget sandsynligt, at verdensøkonomien i år vil opleve sin værste recession siden den store depression« for omkring 90 år siden. For i-landene skønnes væksten i år til minus 6,1 procent. 

Det er nok til at gøre en overvismand bekymret.

»Det er klart, at vores muligheder for at få økonomien på benene igen vil være blodigt afhængige af, hvad der sker for omverdenen. Det handler om, hvor mange arbejdspladser vi formår at redde med den her manøvre. Og det vil være en funktion af, hvor galt det går i omverdenen,« siger han.

– Kan hjælpepakkerne for en stor del af dansk økonomis vedkommende være skønne spildte kræfter, hvis USA, Tyskland og andre lande ikke håndterer krisen ordentligt?

»Nej, men det kan være sådan, at effekten mindskes betragteligt. Men det vil ikke være spildt, blandt andet fordi en hel masse danske virksomheder hovedsageligt lever af den indenlandske økonomi og ikke er afhængige af udlandet. Så selvfølgelig er det en hjælp, og det vil hjælpe på mulighederne for at genrejse økonomien, når sundhedskrisen er drevet over på et tidspunkt.«

Før påske opstillede Nationalbanken tre scenarier for dansk økonomi, hvor den vurderede, at væksten kan skrumpe mellem tre og ti procent. Ligesom Carl-Johan Dalgaard og Nina Smith roste Nationalbanken hjælpepakkerne, men understregede, at scenarierne for dansk økonomi »især« afhænger af »udviklingen i udlandet«.

Og i en pressemeddelelse påpegede Nationalbankens direktør, Lars Rohde, at mange andre lande »ikke har samme gunstige udgangspunkt som Danmark. Et lavere finanspolitisk råderum, mindre polstrede husholdninger og virksomheder gør det sværere for en række lande at understøtte efterspørgslen«.

Nationalbanken forventer derfor, at genopretningen af den udenlandske efterspørgsel bliver »væsentligt mere træg end i Danmark«, lød det. Altså at visse lande får markant sværere ved at genstarte økonomien end Danmark.

Stort behov for EU-koordinering

Lige nu er de danske hjælpepakker i høj grad designet efter at sikre produktionskapaciteten i den private sektor. Det handler om at undgå fyringer og konkurser. Mister vi først produktionskapaciteten, mister vi også mulighederne for at kunne genvinde eksportmarkeder, når der atter kommer gang i den internationale handel.

»Det er udbudspolitik. Man holder hånden under produktionssystemet, sådan at når efterspørgslen kommer tilbage, kan man slå til,« siger Nina Smith.

Det næste store spørgsmål er så, hvordan regeringen med klassisk finanspolitik bedst kickstarter de økonomiske aktiviteter og sætter gang i beskæftigelsen. Eksempelvis ved at øge visse borgeres forbrugsevne eller lave store offentlige investeringer. 

For en ting er, at udlandet påvirker effekten af de nuværende hjælpepakker, som holder hånden under økonomien. Men omverdenen vil også spille en stor rolle for succesen af den økonomiske genopretning, som regeringen på et tidspunkt skal sætte i søen.

Carl-Johan Dalgaard understreger, at »man ikke kan underdrive betydningen af omverdenen« i forhold til, hvor effektiv Danmarks finanspolitik kommer til at være. Han mener, at det bliver særligt afgørende, om EU kan blive enige om en fælles indsats.

»Effekten af vores genopretning vil i meget stor udstrækning være afhængig af, om man kan få en EU-koordinering op at stå,« siger han.

Formålet med finanspolitikken er nemlig at stimulere den indenlandske efterspørgsel. Men når man øger forbrugsmulighederne for danskerne, vil noget af den efterspørgsel strække sig mod omverdenen og gå til import. Og det vil så ikke komme den indenlandske efterspørgsel til gode, påpeger Carl-Johan Dalgaard.

»Derfor er det rigtig vigtigt, at man så vidt muligt har en international koordinering af, hvordan man stimulerer økonomierne. For så kan det være, at det, vi taber på gyngerne, det vinder vi på karrusellen. Altså at en indsats, man foretager i eksempelvis Tyskland, smitter af på Danmark,« siger han.

International koordinering eller ej. Danmark skal stadig gøre alt det, der kan gøres, siger Nina Smith.

»Det synes jeg også, man gør langt hen ad vejen. Pointen er bare, at selv hvis vi gør det, kommer vi ikke ud af krisen alene, fordi vi simpelthen er så afhængige af, hvad andre gør. Det er et vilkår, vi har og altid har haft. Og det bliver så tydeligt nu, hvor afhængige vi er af globaliseringen,« siger Nina Smith.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle disse enorme hjælpepakker bør kun udleveres mod aktier til staten. Derefter skal virksomhederne kunne købe aktierne tilbage til dagspris.

Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Selvfølgelig ikke Gert - staten skal selvfølgelig være en del af ledelsen - eller endnu bedre medarbejdere på gulvet.

Margit Johansen

Et eller flere universitets fakulteter samt gymnasiefag må skrives om. Når det viser sig at vi kan klare os, i et bestemt omfang, på basis af indenlandsk produktion og handel - noget i norden og i EU. Med en kreativ, dynamisk og grøn tilgang. Tankevækkende at der er så stor modstand i bestemte kredse mod overhovedet at kunne tænke på den vej.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Sindsygt godt billede. Mens alle fra højre til venstre taler om økonomi, fortsætter dyrene med at blive lodret mishandlet som sædvanligt.

Steffen Gliese

Åbningen mod verden har altid været ret énsidig, selvom det er gået tilbage i de seneste årtier: moderat import, massiv eksport indenfor højtbetalt nicheproduktion.

jan henrik wegener

Der er dem der mener at man nu bør støtte den lokale frisør eller anden servicevirksomhed. Dette kunne udvides til at "købe dansk". Men måske kan man med fordel tænke omvendt. At det er de økonomisk mest udsatte lande, regioner og erhverv der med god grund kan understøttes? Især når nu f.eks. EU og dets medlemslande ikke har været så hurtige og villige.
Dette blot som en tanke.

Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Og så er der Tyskland. Her forventer det velansete IFO-institut under Ludwig-Maximilians-Universität i München en økonomisk massakre uden fortilfælde, hvor økonomien i bedste fald vil dykke med 7,2 procent og i værste fald 20,6 procent. Det vil sige mellem 250 og 730 milliarder euro."

Tyskland er en eksport drevet økonomi og det svider nu da USA, Kina og andre store økonomier går i resession. De glemte deres partnere i Eurozonen som har været påtvunget en nedskæringspolitik og derfor ikke har råd til at være importland for deres varer. Det kunne jo have hjulpet lidt ligesom hjemmemarkedet kunne det have givet mulighed for at holde lidt af økonomien oppe. For tingene hænger sammen nøjagtig som kreditor - debitor forhold. Den ene eksisterer ikke uden den anden. For at nogen skal kunne eksportere skal der selvfølgelig være nogen der kan importere. Skævridninger af disse forhold ødelægger økonomierne. Jeg håber at Tyskland vil komme til fornuft og indse at det ikke er vejen frem at påføre andre lande deres nedskæringspolitik.

Vejen til fascismen var ikke hyperinflationen. Den var kommet under kontrol. Det var faktisk nedskæringspolitik ikke kun i Tyskland men i flere andre lande der lagde grundlaget for fascismen. Nationalsocialisterne var de eneste der talte imod en fortsættelse af denne i Tyskland, derfor vandt de stor opbakning i befolkningen hvilket som bekendt førte til 2. Verdenskrig.

Det er derfor direkte farligt advarer Blyth at fortsætte nedskæringspolitikken.

Jstors artikeldatabase har gratis adgang pga. Covid-19. Her kan man registrere sig og få adgang til at læse 100 artikler indtil den 30. juni

https://www.jstor.org/register?redirectUri=/

Mark Blyth: "The Austerity Illusion: Why a bad Idea Won Over the West" . Foreign Affairs Vol. 92, No. 3, 2013

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu kan det jo faktisk være, at euroen bliver rehabiliteret på et fælles marked, hvor tyskerne har fordel af, at grækerne ikke låner, men får penge, så købekraften kan tække produktionen i gang.
Det er jo også hemmeligheden - vi har alt for længe lyttet til absurde læresætninger fra neoliberalisterne, den værste er, at udbud skaber sin egen efterspørgsel, hvilket er noget ufatteligt vås på alle måde, var det rigtigt, havde vi ikke det enorme spild af mad og tøj - ja, endog ubetalelige boliger, biler og meget mere. Folk køber, hvis der er købekraft, og så skal vi selvfølgelig sørge for, at produktionen i højere grad følger behovet, og at den skal være på grøn energi i løbet af en meget kort omstillingsfase, så vi bruger grøn energi til at udvikle mere grøn energi.
Til gengæld skal vi så lade være med at bruge de sorte brændsler, som holder diktatorer ved magten verden over. Deres befolkninger må tage det samme hårde opgør, som har sikret relativt bedre kår for menigmand i vesten.

Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Pia Nielsen og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nedskæringspolitik giver ingen mening i en verden, hvor vores eneste problem er at vælge, om vi vil fortsætte den destruktive sorte vej eller gå grønt - begge dele uden reel materiel nød som resultat, hvis politikerne og vælgerne kender deres besøgelsestid.

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Der er mange gode facetter, jvnf. kommentarerne. Endnu en facet: folk skal have noget at spise, hvilket er positivt for noget af vores eksport. En anden facet er, at holder vi hånden under vore eksportvirksomheder og udlandet ikke holder hånden under de virksomheder, vi konkurrerer med, vil vores virksomheder kunne dække denne ekstra efterspørgsel, når markederne åbner. Den enes død, den andens brød.
Tyskland gør som os, USA har hængt en "gulerod" op for virksomhederne: de kan få lån og har de samme antal beskæftigede, frem til 12. juli, skal lånene ikke tilbagebetales. Med 22 mill. afskedigede i USA, må der være firmaer, der er døde, hvilket må give "brød" til andre.

Jørgen Mathiasen

Corona giver vist ikke anledning til at lave om på fag i uddannelsessystemet - der er ikke mangel på ekspertise i epidemier eller virologi. Derimod påpeger artiklen noget relativt banalt om den danske økonomi, som ikke så få vælgere alligevel helst vil lukke øjne og ører for - dansk økonomis integration i og afhængighed af international økonomi. Hvis der er brug et ændret fag, så er det vælgeruddannelsen.

Finansminister Scholz, der præsiderer over den største nationaløkonomi i Europa, har forlængst pakket den finanspolitiske bazooka ud. Andre regeringer har gjort det samme, og EU har ændret i budgetreglerne. Alle tegn peger på en kæmpeanstrengelse for at klare en forventet dyb recession, og opgaven bliver så meget større af, at det ikke kan anbefales blot at genetablere gamle vaner. Det er endnu en grund til at betragte sagen fra noget andet end en indskrænket national horisont.

Kent Nørregaard

Pia Nielsen. "Vejen til fascismen var ikke hyperinflationen. Den var kommet under kontrol. Det var faktisk nedskæringspolitik ikke kun i Tyskland men i flere andre lande der lagde grundlaget for fascismen. Nationalsocialisterne var de eneste der talte imod en fortsættelse af denne i Tyskland, derfor vandt de stor opbakning i befolkningen hvilket som bekendt førte til 2. Verdenskrig."

Der var skam meget andet der ledte til krigens udbrud end nedskæringer. Kimen til 2. Verdenskrig ligger i Versailles-traktaten urimelige vilkår, Storbritannien og Frankrigs modstand imod en Tysk-Østrigsk toldunion foreslået i 1931 og en generel international modvilje mod at acceptere tysktalendes ret til selvbestemmelse som eller var Wilsons gennemgående princip i hans 14 punkter. Blandt andet ønskede mange i Sudetenland og Østrig indtræden i Tyskland samtidig med at Danzig ville forblive tysk.

Vejen til facisme ligger i Versaillestraktaten.

Jeppe Lindholm

Jo men altså. Hvis Danmark ikke kan eksportere som før, så stil dele af produktionen om til at dække indenlandsk efterspørgelse og importer mindre. Der er jo gode arbejdspladser i begge dele. Hvorfor importere frugt og grønt fra Brasilien eller New Zealand? Bare for at nævne et eksempel.

Jørgen Mathiasen

Man skulle måske lige tilføje til Kent Nørregaards udredning, at nazisternes tilslutning ved valgene spillede en vis rolle for, at Hitler kunne blive kansler. Jeg springer et par omstændigheder over: Tyskerne kan og vil ikke lægge skylden på andre.

Frankrig kunne have handlet efter 1. verdenskrig, som det gjorde efter anden, og de af os, som har det synspunkt kan glæde sig over, at den franske præsident netop har tilsluttet sig den opfattelse.

Macrons pointe er, at Tyskland nu står i et lignende valg. I stedet for at sende en Versailles-traktat til Italien, skal Tyskland tage et ansvar for den europæiske økonomi. Det regner jeg med, at forbundsrepublikken gør - og jeg regner også med, at kongeriget DK, som er et rigt land, i egen interesse vil være i stand til at yde et bidrag i den sag.

Kent Nørregaard

Jørgen Mathiasen. Hitler blev kansler ved at ride uretfærdighederne i Versailles som en mare indtil han fik hans vilje.

Det er jo morsomt at det kommer fra Macron eftersom at Tysklands genforening kun kom i stand efter at tyskerne lovede franskmændene at opgive deres højtelskede D-Mark til fordel for en fælleseuropæisk valuta. En valuta de sydeuropæiske lande i øvrigt kun var for ivrige efter at blive en del af. Det her er ingen Versailles-traktat men derimod den evige antagelse at Tyskland er ansvarlig for hele Europas økonomi ligegyldigt hvor uansvarligt andre landes regeringer har handlet.