Analyse
Læsetid: 4 min.

Dollardiplomati skal sikre Trump fodfæste i Grønland

Grønland skal bindes tættere til USA med ny hjælpepakke. På durkdreven vis kan præsident Donald Trump dermed være ved at få held med det, som han mislykkedes med i sommer: Mens hele det danske regeringsapparat er fuldt optaget af andre problemer kløves Rigsfællesskabet nu indefra
Som så mange gange før er Grønland reduceret til en storpolitisk brik, som amerikanerne kan flytte rundt med, mens danske regeringer bare dukker nakken og håber på det bedste, skriver Lars Trier Mogensen i denne analyse.

Som så mange gange før er Grønland reduceret til en storpolitisk brik, som amerikanerne kan flytte rundt med, mens danske regeringer bare dukker nakken og håber på det bedste, skriver Lars Trier Mogensen i denne analyse.

Casper Dalhoff

Indland
25. april 2020

Showet fortsætter. Hvis nogen havde troet, at USA’s præsident Donald Trump hurtigt ville have glemt sin spektakulære sommerflirt om at købe Grønland, kan de godt tro om igen: I løbet af få måneder åbner USA sin første officielle repræsentation i Nuuk siden 1953, og kontoret er bestemt ikke kun til pynt.

Som den første fase i en større strategisk charmeoffensiv står amerikanerne nu parat med en »substantiel pakke med økonomisk støtte«.

Rigdommene glimter i undergrunden, og amerikanerne lægger da heller ikke skjul på den geopolitiske ambition: Med den første pulje på 83 millioner kroner vil Trump-regeringen målrettet forsøge at vinde grønlændernes hearts and minds blandt andet ved at investere i bedre engelskundervisning og give uddannelseslegater til amerikanske universiteter.

Det største nummer er dog konsulenthjælp til råstofudvinding, hvor USA’s egne kontroversielle erfaringer fra Alaska skal bruges til at accelerere jagten efter olie, gas og mineraler i de grønlandske fjelde.

Selv om den amerikanske hjælpepakke, der delvist administreres af USA’s svar på Danida – og således har en snert af ulandshjælp over sig – møder voldsomt kritik blandt såvel medlemmer af det grønlandske parlament Inatsisartut som fra dele af Folketinget, er den danske regering kun ovenud begejstrede for, at præsident Trump nu ankommer med sit dollardiplomati:

»Fra den danske regering synes vi, det er helt fantastisk, at der er et engagement fra USA’s side i Grønland,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og tilføjer: »Der er ikke noget, der er holdt hemmeligt.«

Dog er Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget ikke blevet orienteret undervejs, siger flere medlemmer. Men officielt har S-regeringen altså ingen reservationer ved at lade præsident Trump købe sig til politisk goodwill, og fra officiel grønlandsk side er begejstringen kun endnu større: Landsstyreformand Kim Kielsen betragter nemlig de nye, direkte bånd til USA – uden om København – som et skridt i retning af øget udenrigspolitisk selvstændighed. For ud over pengene tilbyder USA også en ny form for diplomatisk anerkendelse.

De koldeste kontanter

Den amerikanske interesse for Grønland som både råstofdepot og militær forpost går tilbage til Anden Verdenskrig, hvor den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, på egen hånd tillod amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland til gengæld for økonomiske modydelser.

Et noget for noget-diplomati, som USA’s præsident Trump også sværger til i dag, og ingen skal være i tvivl om, at amerikanernes investeringer alene sker for at opnå større kontrol med Grønland.

Som USA’s præsident åbenhjertigt udtalte i august: »Man kunne gøre mange ting. I grunden er det en stor ejendomshandel.«

Da statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte Trumps tilbud om at købe Grønland for »absurd«, valgte præsidenten at aflyse et ellers planlagt officielt statsbesøg i Danmark. Men nu gør han comeback. For alvor.

Når han nu ikke kan købe det vidtstrakte grundfjeld, må han i stedet forsøge at betale sig til folkets kærlighed. Intentionen er dog ikke til at tage fejl af, og uden for regeringskontorerne i Naalakkersuisut er skepsissen da også udtalt over for den nye hjælpepakke.

»Jeg frygter helt konkret, at USA til gengæld for sine investeringer ønsker flere amerikanske militærbaser i Grønland,« udtaler Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), der er søsterparti til SF.

Hun ser amerikanernes fremfærd som et bevidst forsøg på at skabe splid mellem Danmark og Grønland, ganske enkelt ved at styrke de nationalistiske kræfter, som længe har dagdrømt om løsrivelse fra rigsfællesskabet gennem vidtløftige råstofeventyr:

»Vi har spændinger historisk set, som kan puste til ilden hos de nationalistiske fløje, der gerne vil tættere på USA end Danmark,« siger Aaja Chemnitz Larsen til Berlingske.

Reaktionerne er også sjældent hårde fra danske politikere – uden for Socialdemokratiet, vel at mærke.

SF’s grønlandsordfører Karsten Hønge, som i tidernes morgen selv har arbejdet som tømrer i Grønland, kalder den amerikanske fremfærd for »ekstremt provokerende« og et forsøg på at sætte »lus i skindpelsen«, mens De Konservatives ordfører Rasmus Jarlov mener, at »USA arbejder helt åbenlyst på at underminere rigsfællesskabet«.

Supermagternes kamp

I det større sikkerhedspolitiske perspektiv, som de amerikanske diplomater dygtigt har formået at overbevise S-regeringen om at følge, handler håndsrækningen til Grønland imidlertid om at holde andre og potentielt fjendtlige supermagter væk fra Arktis.

Både USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, og den amerikanske ambassades særlige udsending til Grønland, Sung Choi, advarer om, at Rusland er i fuld gang med at udvide sin arktiske flyveplads ved Nagurskoye, hvorfra Thulebasen i Nordvestgrønland kan angribes med nye supersoniske missiler, mens også Kina bevæger sig hurtigt frem over det smeltende ishav.

Ligesom den socialdemokratiske regering i København tilbage i 1957 gav USA fri råderet over Thule Air Base og dengang stiltiende accepterede udstationering af atomvåben, har S-regeringen også nu valgt at sætte hensynet til magthaverne i Washinton D.C. over alt andet.

Opsigtsvækkende indgår det nemlig ikke i den nye aftale, at USA igen skal begynde at betale Grønland for service og vedligeholdelse på netop Thule-basen.

Her har det grønlandske selvstyre ellers mistet en trecifret millionindtægt, og det er bemærkelsesværdigt, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke har betinget sig, at grønlandske entreprenører i det mindste fik Thule-kontrakterne tilbage, før USA kunne få lov til at smykke sig i offentligheden med et ret beset langt mindre beløb.

Den danske regering gambler på, at Trump-administrationen nu på den ene side endegyldigt vil have tilgivet Mette Frederiksens »absurd«-udtalelse, og at amerikanernes første hjælpepakke på den anden side ikke i sig selv vil være stor nok til ændre på de historiske relationer internt i rigsfællesskabet.

Som så mange gange før, er Grønland dermed igen reduceret til en storpolitisk brik, som amerikanerne kan flytte rundt med, mens danske regeringer bare dukker nakken og håber på det bedste.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lars Trier Mogensen

Selvfølgelig siger den grønlandske regering tak, hvis amerikanerne vil give en hjælp på over 80 mio kroner samt øgede muligheder for studier i USA. Men selv 80 mio kroner er jo håndører i forhold til de 4 mia kroner Danmark hvert år yder i bloktilskud plus det løse i form af f. ex. studiemuligheder i Danmark.

Både Rasmus Jarlov og Karsten Hønge udtaler sig som danske koloniherrer, der stadigvæk tror, at de skal styre alt i Grønland. Det holder slet ikke.

Hvis grønlænderne på demokratisk vis beslutter at kappe fortøjningen til Rigsfælleskabet og søge ly andetsteds, USA, Canada .... så er det bare sådan det er - og vi vil skulle respektere dette valg.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Dennis Tomsen, Kjeld Jensen, Gert Romme, John Andersen, Ole Arne Sejersen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Havde denne artikel blot været absurd!
Hvor er den vagtsomhed der var over for kinesisk indflydelse på Grønland for nogle år siden, blevet af?
Har de grønlandske forsøg på at tiltrække især amerikanske turister været en succes? Efter hvad jeg har hørt, nej.
USA's omsorg for "oprindelige folk"? Spørg fx indianerne...
Medbringer missionærer altid kun hellige skriftet? Nej! Her drejer det sig om noget andet end religiøs mission, men formålet er det samme.
Beskæmmende og skræmmende at S-ministrene ikke kan eller vil se det.

Torben Lindegaard, 1) det er noget med måden Trumps tiltag gøres på, der burde få alarmklokker til at klemte, og 2) vil du forholde dig på samme skuldertrækkende måde hvis der var flertal i Danmark for at bli' en tysk delstat?

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Per Christiansen, Anders Graae, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, Dennis Madsen, John Andersen, Lisbeth Glud og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke se det som et lille afdrag til Grønland for USA's manglende oprydning efter deres militærbasser på Grønland.

USA har tidligere haft næsten ene ret mht til basser osv. , hvor Danmark bare nikkede ja til alt. Med andre ord USA har haft store fordele uden at skulle betale for grønlændernes velfærd - de opgave lod USA gladeligt tilfalde Grønland og Danmark selv. Så det beskedne beløb er vel ikke noget at takke for snare penge der burde falde hver år som leje af militærbasser mv.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Anders Graae, Gert Romme, Henning Kjær og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

U-landshjælpen fra USA til Grønland burde sætte tankerne i gang hos regeringen samt div. politikere i folketinget, for det her er brænde på separatisternes bål. Hvis man er ligeglad eller ønsker et "selvstændigt" Grønland under USA´s kærlige omklamring, så skal man bare fortsætte linjen og give los.

Spørgsmålet er om vi ikke burde have Grønland og dets indbyggere kært, og så kæmpe for det vi har kært, i stedet for bare at give slip uden kamp?

En kamp for mig handler om statslige og private investeringer i arbejdspladser og udvikling i Grønland. En kamp om at vinde de grønlandske hjerter med fremgang. Samtidigt er det også en kamp der skal vise at Danmark vil Grønland, at vi ønsker samhørigheden og fællesskabet på tværs og ikke bare er ligeglade!

I alt for mange år har staten set passivt til, der har hersket en misforstået berøringangst overfor selvstyret, et selvstyre som man måske også burde tage op til revision ind i mellem og så se på, om dette styre i virkeligheden kun gavner nogle få, eller det kommer det brede befolkning til gavn.

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Hennning Troelsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis Grønland ønsker amerikanske tilstande på Grønland, så kan jeg kun sige god fornøjelse. Så er det slut med velfærdsstaten på Grønland. Slut med gratis uddannelse på alle hylder, gratis sundhed på alle hylder, overførelsesindkomst til de udsatte osv.. Når først USA får en fod inden for ved at love Grønland alverdens rigdomme rykker USA ind med militærbaser, private minedrift og private olie fracking. Grøndland bliver lovet guld og grønne skove, men kommer til at blive hensynsløst udnyttet for hver en dollar de bliver stillet i udsigt i et strategisk spil om jagt efter naturressourcer og militær magt i arktis.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Jens Wolff, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Karen Grue, Peter Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kineserne har eneret til at udvinde sjældne jordarter i Kvanefjeldet i Grønland - det vil USA have fat i.
NB : Kina kontrollerer ca. 90 % af "sjældne jordarter" der er en afgørende del af af al elektronik,styresystemer og permanente magneter i vindmøller,motorer til el-biler.
Da Kvanefjeldet også indeholder en stor del uran bliver det til et udenrigspolitisk spørgsmål som er Danmark´s domæne - en løsning kunne være at Danmark og Grønland i fællesskab opretter et mineselskab til at udvinde,bearbejde og på den måde hjælpe bil-industrien i EU til den nødvendige omstilling til el-biler.

Tommy Clausen, Torben Bruhn Andersen, Karen Grue og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

PS : Alt det uran der skulle bruges på forsøgstationen Risø blev udvundet i Grønland -så de har jo prøvet det før.

Karsten Nielsen

Artiklen omhandler et uhyre vigtigt emne – som er meget komplekst. Især indgår hele det militærstrategiske element dog ikke så meget i artiklen – og det er forståeligt, idet dette formål ikke omtales i USA.s omtale af pengegavens formål. Jeg forstår så udmærket Aaja Larsens betænkelighed, for udover interesse i nogle sjældne jordarter og gode relationer, får vi ikke meget at vide. Meget tyder imidlertid på en underliggende stærk militærstrategisk interesse, der først og fremmest gælder det såkaldte GIUK-gab – strækningen mellem Grønland, Island og Storbritannien. Det er en flaskehals, som de russiske ubåde skal igennem for at kunne yde gengældelse ved en atomkrig. Her indgår USA.s atomstrategi, der med et teknologisk forspring i høj grad går på en slå-først-tænkning, der skal slå modpartens styrke ud – uden at gengældelse kan finde sted. I tidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists i marts 2017 kan man fx læse, at amerikanerne har udviklet og implementeret en smart forbedring af atomsprænghovederne på deres ubåde, som dermed har fået tredoblet slagkraften mod forstærkede mål som for eksempel russiske atommissil-siloer. Det er i lyset af dette, at Rusland opruster på nordlige baser, idet hele nordkysten opfattes som meget sårbar overfor amerikanske krydsermissiler. Og læser man Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering (2019), har disse anlæg først og fremmest forsvarsmæssig betydning. På denne kort fortalte baggrund er der stor risiko for, at Grønland vil blive (mis)brugt i et militært spil, som er svært gennemskueligt, og som den danske regering om nogen burde analyse meget grundigt – og stå op imod. Her synes jeg, at udenrigsministerens udtalelse skriger til himlen i naivitet. Det er reelt en skandale.

Torben Bruhn Andersen, Anders Graae, Peter Hansen, Flemming Berger og Hennning Troelsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

At bruge betegnelsen 'hjælpepakke' er i enhver henseende malplaceret. I øvrigt er jeg sikker på, at et stort flertal af befolkningen i Grønland græmmer sig over al det paternalistiske vrøvl fra omklamrende og bedrevidende danskere af enhver observans.

Kent Nørregaard

Sikke sure danske imperialister bliver over en snak om udenlandsk investering i Grønland.

Grønland tilhøre grønlænderne. Grønland står ikke lige på tærsklen til at blive en stat i USA. Det ville give dem 3 valgmænd, de nuværende reglers minimum, der nok alle ville gå til demokraterne. Dertil kommer at senatet skulle gentænkes eller udvides. Det er nærmest utænkeligt at en amerikansk forsamling vil godkende at 50.000 grøndlændere skal have to permanente pladser i senatet som den nuværende lovgivning vil give dem. Hvis det er på bordet burde grøndlænderne tage den handel omgående. Lige knap to procents indflydelse i USA er pænt mere attraktivt ens knap 1% indflydelse i Kongeriget Danmark.

Større er chancen for at Grønland skulle acceptere at være et amerikansk territorie hvilket betyder noget nær 0 politisk indflydelse.

Slap derfor helt af og forsøg i stedet at modererer jeres følelser og kig lidt i spejlet. Hvorfor så fornærmet? Grønland tilhører ikke os.

Per Christiansen

Den anden dag, da Mette Frederiksen (MF) havde spørge time med Partilederne, kom der et andet eksempel på en udenrigspolitisk ændring. Det var på et spørgsmål fra Pernille Skipper om salget af Vaccine Fabrikken, og det behov den nuværende Pandemi stiller til national vaccine udvikling og fremstilling. MF Mente at der var et behov for styrkelse af beredskabet, men mente at det skulle ske i et i et "Europæisk og vores ligesindede lande samarbejde", og med, "de lande om hvem vi deler en sikkerhedspolitisk alliance - og det gælder selvfølgeligt også USA og Israel". Det gibbede i mig, da jeg hørte Israel omtalt som et land DK har en sikkerhedpolitisk alliance med. Jeg tror også det må have gibbet lidt hos Mogens Lykketoft og andre tidligere danske Udenrigsministre.

Vibeke Hansen, Erik Winberg og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
reza alimooti

”Mens hele det danske regeringsapparat er fuldt optaget af andre problemer”
Hvad for nogen problemer? Det er sq for nemt det her. Mange politikere er blevet for magelige. Politik er blevet en levevej. Verden står ikke stille. Mange europæiske politikere skal hele tiden hives i mangen. De orker simpelthen ikke deres funktion. Kig blot på deres reaktion i forhold til konflikten i Syrien og Tehrans rummissiler. Nu har man en flok danske politikere, der igen og igen virket overrasket og ”rasende over det, der foregår i forhold til Grønland. Altså helt ærligt. Hvad er det for et spil for galleriet? Gad vide, hvornår forstår de pointen i nutidens politik. Tag jer dog sammen! Vågn op og bestil noget. Politik er ikke ministerbiler og fede ministerpensioner ol. Det er ikke holdbart, hvis man tro det. Verden kalder.
Uuuha dada, man var vældig fornærmet, da Trump kom med et gyldigt eller ligegyldigt bud om Grønland. Hønge var klar til at organisere ”massedemonstrationer” mod Trump, hvis Trump kommer til Danmark. Alle blev endnu mere fornærmet, da Trump aflyste sit besøg. Alle stod i kø for at fortælle, hvor fornærmede de er over Trump.
Altså kom nu! Det her minder om mit barnebarn, der en imellem spørger mig ” Hvad laver du? Farfar!
Hvad laver du Danmark?
Mens Corona rasede i Iran, berettede den danske ambassadør om, hvor overvældende Ghasem Soleimanis begravelses cirkus var. Iranerne Sloges ihjel på åbentæppe på det tidspunkt, så rapportede dr´s udsendte i Tehran om Khameneis valgcirkus, imens corona i øvrigt spredte sig i lynets hast. På det tidspunkt skulle den danske ambassade i Tehran og dr orientere om corona i Iran og ikke om valgcirkus. Havde de gjort deres job, så var Danamark langt bedre stillet i forhold til pandemien end tilfældet er nu.
Hvad laver du, Danmark?

USA har de sidste 100 år gjort hvad der passede dem, helt suverænt i Grønland. Og det bliver de nok ved med, 80 mio USD eller ej. Størrelsen af beløbet virker som en hån.
Det brugbare, Grønland og Danmark har haft ud af det er 1: moderniseringer og øget selvstyre efter 1945 og 2: store lufthavnsanlæg. Resten er bras, gift og tomme olietønder.

Tommy Clausen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

80 mio. kr svarer til godt 1300 kr pr grønlænder eller 25 øre pr amerikaner i USA. Lad grønlænderne selv bestemme, men lad os også selv bestemme. Hvor ville det være dejligt hvis man i Nuuk meldt klart ud hvad man vil.

Jan Fritsbøger

når jeg iagttager verden omkring mig forstår jeg at jeg har været heldig at blive født på et gunstigt tidspunkt,
dermed har jeg haft alle muligheder for at få et godt liv og her i livets sensommer har jeg faktisk medlidenhed med dem som er i livets forår nu,
for jeg kan se konturerne af fremtiden og det er ikke kønt, man kan kun håbe at verden snart ser et nyt vendepunkt, og igen bevæger sig i positiv retning inden alt er tabt,
jeg tror dog desværre det når at blive meget værre inden det igen går imod bedre tider,
og den amerikanske "charmeoffensiv" overfor Grønland er desværre et varsel om hvor slem fremtiden ser ud,
for det er jo indlysende at USA ikke har planer om at gøre Grønland til en ny stat i USA og dermed grønlænderne til borgere i USA,
nej man ville købe landet under grønlændernes fødder, og dermed eje grønlændernes "ræv" de kan kun få lov til at blive USAs ejendom hvilket jo i praksis betyder slaver,
så kan USA militarisere landet som det passer dem og dermed blive i stand til at "vinde" næste verdenskrig,
den som skal føre til USA totale dominans i det 4 rige, og til storkapitalens ejerskab til hele jordens befolkning,
efter 2 verdenskrig havde verden en periode af fremgang for menneskelig trivsel, og hippiebevægelsen var faktisk længe frontløbere for en bedre verden, selv om den kom på afveje med stoffer,
"make love not war" er jo stadig en god ide,
selv om den er blevet en tandløs kliche på grund af det totale fokus på vækst og penge, som samfundene er faldet for i den tro at man altid vil blive lykkeligere af flere penge, og de færreste har opdaget at overflod gør mennesker følelseskolde og ulykkelige,
der er et spinkelt håb om at corona-krisen kan få os til at vågne op og vende udviklingens retning til igen at være positiv,
det seneste negative vendepunkt skete da Reagan kom til magten i USA, thatcher i England, og schlutter i Danmark, og økonomien igen blev altdominerende, og humanisme og empati blev fjernet fra det politiske spil,
og siden er den negative udvikling accelereret uhæmmet i det meste af verden, med miljø og klimaskade, og med krige og terrorisme skabt af krigene.

Tommy Clausen, Flemming Berger, Carsten Svendsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Trump er færdig senest om 4 år +, men det er NATO ikke.
USA ikke Rusland og dens zar Putin eller Kina er vor allierede frem over. Derfor er det kun naturligt at knytte Grønland og USA sammen i vore tider, hvor de andre stormagter har kløerne fremme. Stræderne omkring Grønland bliver strategisk særdeles vigtige i takt med farbarheden omkring Grønland. Rigsfælleskabet har slet ikke kapacitet til troværdig hævdelse af farvands- og land- suveræniteten. Glem nu ikke hvordan Putin kunne sætte sig på Krim halvøen: Vi har slet ikke brug for nogen lignende krise på Grønland.
Rettidig omhu er det da således, at øge samarbejdet med USA om at forhindre sådanne scenarier der i den grad kan fremprovokere stormagtskonfrontation, ja storkrig! DK vil nok aldrig, med eller uden amerikansk engagement, miste sine historiske gode relationer til Grønland og medfølgende fortrinsret..

@ Kent Nørregaard

Nej, og Bornholm tilhøre ikke dig?

Men Grønland er faktuelt en del af Danmark, alt andet er snak og ønsketænkning. Dem der bor i Grønland er danske statsborgere, hverken mere eller mindre.

Jacob Nielsen

Jeg tror vi må erkende at et Arktis som lavspændingsområde desværre er urealistisk. Brudpunktet skete da Kina erklærede sig selv for en nærarktisk stat. Og det på trods af at de ligger 1500 km væk. Det Danmark mangler at vise amerikanerne, er at vi tager vores sikkerhed i og omkring Grønland alvorligt, ellers vil de tage mere og mere. Det kræver militær oprustning, med overvågningsfly/droner, ubåde, og skibe der er udstyret med mere end tomme missilsystemer. Så det kommer ikke til at ske.

Derfor er den danske reaktion på en langsom amerikansk indtagelse, så vag, ja nærmest opgivende. For resultatet er givet på forhånd. Det er amerikanerne, der skal og vil opruste på Grønland. Danmark vil ikke.

Niels Jacobs, Torben Bruhn Andersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Stakkels grønlændere, hvis det arktiske område bliver en kombination af Mellemøsten, Suez, Hormus- og Malaccastrædet.

Karsten Nielsen

Jeg beklager – men jeg ser mig nødsaget til at holde fast i mit fokus fra g.d kl. 1153 – og jeg kan kun opfordre til, at Information ser nærmere på denne sag. Jeg har undersøgt det nøje – og mener, at danske politikere (og desværre især den nye regering) sammenblander legitime territoriale forsvarshensyn (altså forsvaret af dansk og grønlandsk territorium) med (amerikanske) militærstrategiske interesser. Som jeg nævnte, er det USA's atomstrategi at slå først – og uden selv at blive ramt. Præcisionsvåben til angreb samt missilforsvar er midlerne. Rusland har ingen interesse i at erobre Grønland – men derimod i at kunne bringe egne strategiske våben i anvendelse i givet fald, hvad deres oprustning primært handler om. Og her er det, at den danske regering – efter min mening uden at sætte sig ordentlig ind i sagen – med tilsagn om sonarer, antiubådstorpedoer og flere fly til overvågning af GIUK-strædet – og muligt langtrækkende raketter på fregatter – går et ærinde for USA.s atomstrategi. Efter min mening til stor fare for både danskere og grønlændere. Her skal også nævnes den russiske ambassadørs advarsel af Danmark mod de langtrækkende raketter, fordi de indgår i det amerikanske missilforsvar. At ”opruste” Grønland er uden mening. Derimod giver det mening at blande sig uden om stormagternes strategiske spil.

Ib Christensen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på balladen i Ukraine og USA's omtale af det med, at de havde investeret milliarder i "demokratiet" i Ukraine.

Danmark er til grin som allieret her.

Vi ender med at skulle gå i krig med grønland, når USA kommer med undskyldninger ala masseødelæggelses is, for at indføre "demokrati" i Grønland.

Kent Nørregaard

Tak Peter Hansen. Når man bruger ord som faktuelt skal man lige vide hvad det betyder i den sammenhæng man bruger det. Faktuelt er at Grønland er ikke dansk og grønlænderne er ikke danskere. De er borgere i et selvstyrende område der er en del af et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne og kan når de ønsker vælge sig ud af det fællesskab.

Det er der intet åbent ønske om at forhindre fra andre partier end DF, muligvis Nye Borgerlige og vel sikkert ham der whats his face der er dømt for stalking.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Self-determination