Læsetid: 5 min.

Fagfolk og ngo’er: Hvis SAS skal have mere hjælp, skal det være på grønne betingelser

Luftfartsselskabet er helt i knæ og fyrer 5.000 medarbejdere. Der bliver formentlig brug for yderligere en hjælpepakke, men den skal rumme klimakrav, siger fagfolk og ngo’er
Lige for tiden står SAS’ fly på jorden på grund af coronakrisen, og i går annoncerede flyselskabet, at det bliver nødt til at fyre 5.000 medarbejdere.

Lige for tiden står SAS’ fly på jorden på grund af coronakrisen, og i går annoncerede flyselskabet, at det bliver nødt til at fyre 5.000 medarbejdere.

29. april 2020

For nogle opleves den blå himmel over vore hoveder som velsignet fri for flystøj og flystriber. For flyselskaberne er den stille, rene himmel en illustration af den afgrundsdybe økonomiske krise, branchen står i på grund af coronapandemien og den medfølgende nedlukning af næsten alle flyruter.

Spørgsmålet er, om luftfarten skal have offentlig krisehjælp, uden at samfundet stiller modkrav til selskabernes indsats for luftmiljø og klima. Det mener en stribe fagfolk og grønne organisationer ikke.

Spørgsmålet blev aktualiseret, da SAS tirsdag meddelte, at man er nødt til at fyre 5.000 ud af sine 11.000 medarbejdere – 1.700 i Danmark, 1.900 i Sverige og 1.300 i Norge – fordi næsten alle selskabets fly fortsat står stille på jorden.

»COVID-19 har tvunget SAS til at tage stilling til en helt ny virkelighed, som vil give følgevirkninger i ikke bare de kommende måneder, men også i de kommende år,« sagde SAS’ CEO Rickard Gustafson i en pressemeddelelse.

Ikke før i 2022 forventer selskabet en efterspørgsel på sine flyrejser som før coronakrisen.

De aflyste flyvninger betyder, at SAS i marts mistede omkring en mio. flypassagerer og dermed måtte notere et indtægtstab på 1,2 milliarder kr. Tabet i april ventes at blive mindst lige så stort.

SAS har den danske og den svenske stat som de største aktionærer med hver godt 14 procent af aktierne. Allerede for godt en måned siden var selskabets økonomi så presset, at den danske og svenske regering hver besluttede at stille lånegarantier for SAS på 1,5 mia. svenske kroner, i alt tre mia. Oven i dette har SAS kunnet trække på den danske ordning med lønkompensation til kriseramte virksomheder.

Umiddelbart efter den dansk-svenske hjælpepakke i marts besluttede den norske regering – der ikke længere er medejer – at supplere med en lånegaranti på 1,5 mia. norske kroner.

»Der er tale om et første skridt, og den danske stat vil som en langsigtet og ansvarlig medejer af SAS følge udviklingen tæt og gøre, hvad end der er nødvendigt for, at SAS kommer igennem krisen og fortsat vil være operationel herefter,« sagde den danske finansminister Nicolai Wammen (S) den 17. marts, da den første lånegaranti blev annonceret. Nu bliver der formentlig brug for mere hjælp.

»Vi skal gøre, hvad end der skal til for at holde SAS flyvende,« lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag over for Ritzau.

Store hjælpepakker i Europa

SAS deler skæbne med de fleste af verdens flyselskaber. For eksempel balancerer norske Norwegian netop nu på randen af fallit, mens Lufthansa i disse dage lægger arm med den tyske regering om en hjælpepakke på ni mia. euro.

Regeringen i Berlin har som modkrav forlangt at få Lufthansa-aktier svarende til en ejerandel på 25 pct.

Organisationerne Transport & Environment (T & E), Greenpeace og Carbon Market Watch har i fællesskab opgjort de indtil nu vedtagne hjælpepakker til europæiske luftfartsselskaber til 3,4 mia. euro – 25 mia. kr.

Hertil kommer hjælpepakker under forhandling i en række europæiske lande på yderligere næsten 9,5 mia. euro. Går det hele igennem, bliver det til en krisehjælp til luftfartsindustrien på over 95 mia. kr.

»Luftfartsselskaber beder om offentlige midler, så de kan vende tilbage til business as usual med skyhøje udledninger, muliggjort af spinkle miljøregler og afgiftsfritagelser,« siger direktør for luftfartsanliggende hos T & E, Andrew Murphy.

»Det er på tide at sikre, at luftfarten gennemfører en grøn omstilling ved at gøre hjælpen betinget af afgifter og grønnere brændstoffer, som kan vende sektorens hastigt stigende udledninger.«

Andre Murphy sigter til, at luftfarten indtil coronakrisen har været ansvarlig for de hastigst voksende belastninger af klimaet med CO2, og at luftfarten i de fleste EU-lande er fritaget for de brændstofafgifter, der er pålagt andre transportformer, svarende til en indirekte støtte til flyvningen på 27 mia. euro årligt.

Grønne modkrav

Herhjemme har tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, tidligere DONG-chef Anders Eldrup, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen samt Peter Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito, argumenteret for at gøre coronahjælpepakker betinget af et klimaperspektiv.

»Stil grønne modkrav til alle væsentlige hjælpeindsatser, som potentielt fører til øgede drivhusgasudledninger,« skriver de fire i et fælles notat.

»Eksempler på modkrav kunne være et krav om energieffektivisering og indførelse af en flyafgift som led i hjælpepakker til fly/rejsebranchen – midler, der så kunne bruges til udvikling af fremtidens klimavenlige flybrændstoffer.«

Henrik Gudmundsson, Concitos seniorkonsulent for transport og byer, peger på, at der af luftfartsbranchen selv er udarbejdet en klimahandlingsplan med mekanismer til CO2-reduktion, en plan som imidlertid holdes tilbage på grund af coronakrisen.

I handlingsplanen indgår forslaget om en Luftfartens Klimafond, hvor opkrævning af små klimabidrag ved rejser ud af Danmark kombineret med statslige midler skal indbringe 250-300 mio. kr. til blandt andet produktion af bæredygtigt flybrændstof.

Dette klimabidrag »må ikke være så stort, at det skader dansk luftfarts internationale konkurrenceevne,« understreger brancheorganisationen Dansk Luftfart.

Henrik Gudmundsson siger, at fonden kan sikre midler til branchens grønne omstilling, men at bidraget næppe bliver så højt, at det får mærkbar virkning på omfanget af flyrejser.

Regeringens uafhængige Klimaråd har før coronakrisens udbrud påpeget problemet med luftfartens »økonomiske favorisering« i kraft af fritagelsen for afgifter, der »gør det for billigt at flyve i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger.«

Rådet vurderer derfor, at »Danmark med fordel kan indføre en afgift på flyrejser.«

En ny samfundskontrakt

Jeppe Juul, seniorrådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling, siger, at den internationale luftfartsbranche i klimasammenhæng hidtil har isoleret sig fra resten af samfundet og kørt sit eget løb.

»Der er brug for en ny samfundskontrakt mellem luftfartsselskaberne og samfundet, hvis vi skal kunne flyve i fremtiden, for det forudsætter en grøn omstilling,« siger han.

Hjælpepakker til luftfarten kan via vilkår afspejle en sådan ny samfundskontrakt.

»Hvis vi som samfund skal bruge en masse penge på denne branche, så er det nødt til at blive på en måde, der ikke skader samfundets langsigtede interesser, det vil sige ikke går ud over klimaet. Det skal indskrives eksplicit, at der følger krav om grøn omstilling med.«

I den akutte situation føler han det ikke oplagt at diktere en passagerafgift på flere hundrede kroner på en branche, der nærmest er ved at dø.

Jeppe Juul nævner iblanding af grønt brændstof som ét oplagt krav i en hjælpepakke og peger på udviklingen af såkaldt elektrofuel som del af en fremtidig løsning.

I Østrig vil regeringen knytte grønne betingelser til en kommende redningspakke for Austrian Airlines, sandsynligvis omfattende færre kortdistanceflyvninger, højere afgifter og større brug af grønt brændstof.

Den danske regerings redningspakke til luftfarten i marts indeholdt ingen grønne krav. Her i avisen sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) forleden, at »flyindustrien skal være en del af løsningen på klimaproblemet, men lige nu er den så presset, at vi selvfølgelig bliver nødt til at se tiden an og indtænke deres pressede situation i forhold til de løsninger, vi kommer med for dem.«

Da coronakrisen forandrede verden, forandrede klimaminister Dan Jørgensens (S) planer sig også. »Jeg havde fremlagt en køreplan for de forhandlinger, der skulle foregå her i foråret. Men det satte den nuværende situation med corona selvfølgelig på pause,« siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Christian Skoubye
  • Jørgen Mathiasen
  • Freddie Vindberg
  • Agnete La Cour
  • Dorte Sørensen
David Zennaro, Katrine Damm, Christian Skoubye, Jørgen Mathiasen, Freddie Vindberg, Agnete La Cour og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det lyder ikke godt, når Dan Jørgensen ikke mener at der i denne situation skal stilles grønnekrav for at få statsstøtte.

Kristian Spangsbo, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, ingemaje lange, David Zennaro, Katrine Damm, Gert Romme, Christian Skoubye, Mogens Holme, Freddie Vindberg og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Når luftfarten skal have milliardstøtte, er det mindste man kan forlange at den ikke vender tilbage til den hidtidige klimaødelæggende vækststrategi og skattefrihed. Hjælp til luftfarten bør her og nu følges af en flyafgift, minimum som i vore nabolande. Det vil sikre at flybranchen og passagerer betaler lidt for deres klimabelastende aktivitet og at mere klimavenlige alternativer får bedre konkurrencevilkår, uanset om det er ferie i Danmark fremfor Thailand, eller det er nattog rundt i Europa. Og flybranchens forslag om at løse problemerne med grønt brændstof (og mere statstilskud) fjerner kun en mindre del af flyenes klimabelastning. Det er en narresut, som flybranchen er kommet med for at få os til at tro at vi kan løse flyenes klimaproblemer uden at begrænse flyvningen eller skifte til emissionsfri fly.

Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Mogens Holme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Det er fint at den tyske regering vil have en ejerandel af Lufthansa som "betaling" men SAS ejes jo allerede for en stor del vedkommende af Danmarks og Sveriges stater.

At stille særkrav til SAS omkring grønne tiltag vil ikke gavne - passagererne vil i stedet vælge andre selskaber og SAS/Københavns Lufthavn/København som transporthub vil svækkes uden miljøet gavnes.

Derudover er det principielt forkert at velpolstrede virksomheder kan slippe for miljøkrav mens mere pressede (bl.a. på grund af bedre medarbejderforhold) skal betale. Enten mener vi miljøkravene er symbolske, og så er de frivillige, eller også er de nødvendige, og så skal de gennemføres per lov.

Selvfølgelig helst globalt, men det kan vi nok ikke vente på, så på EU plan til at starte med. Kombineret med krav om at fly der flyver til EU overholder reglerne/betaler afgifterne (modsat kun flyselskaber der er baseret i EU) således at for eksempel mellemøstlige flyselskaber ikke kan få brændstoffet nærmest foræret og udkonkurrere europæiske selskaber.

Jens Mose Pedersen

Udbygningen af Københavns Lufthavn bør også aflyses.
Det må nu være klart at luftfarten ikke kommer tilbage til det niveau som den havde før Covid19
Stop det.

Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Mogens Holme, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Man kan ikke bare bygge en grøn "flyver". Hvis nogen ønsker afvikling af flytrafik; så meld klart ud. Konsekvensen vil være en velstandssænkning på mindst 20%. Det er et valg mange ønsker her på Information. Fattig tyverne venter forude!

Grønt brændstof er en narresut. Tror i selv at der virkelig er gang i salget af "bio" brændstoffer naar prisen er 5-10 gange mere end mineral brændstoffer?

Jesper Lykke Jacobsen

Jeg vil gerne udbede mig en klar definition af hvad "grønt brændstof" er. Hvis det indebærer afskovning i Amazonas og plantagedrift i Indonesien kan det hurtigt vise sig at være langt værre end de mineralske brændstoffer, som det skal erstatte. Til dem, som vil sætte sig ind i problemstillingen vedrørende bio-brændstoffer, kan jeg anbefale at se "Planet of the Humans" af Michael Moore og Jeff Gibbs:
https://www.youtube.com/watch?v=Zk11vI-7czE
Der er tale om et partsindlæg, som bestemt ikke er uangribeligt, men det er alligevel en interessant modvægt til den form for "grøn naivitet", som man kan spore i ovenstående artikel.

Jeg har et indlæg i artiklen om Dan Jørgensen før jeg læste det her og ideen om krav om mere grøn tænkning, men det rammer mine amatørtanker meget godt.

Christian Thordal

@ Jesper Lykke Jacobsen
Havde ikke lige set du havde kommet mig i forkøbet. Anyhow, filmen kan godt tåle to links.

Steffen Gliese

Lige til et par af kommentarerne: klimaeksperterne er ved at koge over af vrede over Michael Moores film og kalder den decideret manipulerende og løgnagtig.

Kristian Spangsbo

Biomethan og elektromethan som er en produktgruppe af grønne brændstoffer kommer først og fremmest fra biogasanlæg og vindmøller (produktion af brint). Så ingen fællede regnskove i den ligning. Vi har rigelige restprodukter fra f.eks. landbruget. Grunden til at det lige nu er så dyrt, er manglende forskning. Jeg sender først og fremmest en venlig tanke til 18 års tåbeligheder fra de borgerlige regeringer. Ikke at jeg synes Dan J lige nu gør det bedre, men har har dog ikke spildt så meget tid endnu...