Læsetid: 4 min.

Hastelove er kun en ekstrem udgave af den nye normal i dansk politik

De folkevalgte er kørt ud på et sidespor. Og bestemt ikke kun i forbindelse med den akutte og vidtgående coronahastelovgivning. Et nyt forskningsprojekt dokumenterer, at regeringsmagten og embedsapparatet i stigende grad overtager styringen af Danmark med bekendtgørelser – og dermed afkobler Folketinget
Magten siver fra Folketinget. Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) ikke kan regere pr. dekret, har hun i de seneste uger accelereret en proces, hvor de folkevalgte i stigende grad hægtes af.

Magten siver fra Folketinget. Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) ikke kan regere pr. dekret, har hun i de seneste uger accelereret en proces, hvor de folkevalgte i stigende grad hægtes af.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

4. april 2020

Den gode nyhed er, at kæden endnu ikke er hoppet af i Danmark. Selv om afstemningerne i disse dage sker i al hast, så godkendes alle love fortsat af et flertal i Folketinget, og alle ministerielle bekendtgørelser har trods alt også stadig hjemmel i lovgivning.

Det danske folkestyre er derfor ikke på vej mod ungarske tilstande, hvor premierminister Viktor Orbán i den forgangne uge udnyttede coronakrisen til at suspendere parlamentet og give sig selv nødretsbeføjelser til at regere EU-landet pr. dekret. Kritikere kan tilmed smides i kachotten.

Den dårlige nyhed er imidlertid, at tendensen også her i Danmark bevæger sig i retning af mindre indflydelse til Folketingets medlemmer og mere og mere enevældig magt til ministrene og deres håndgangne rådgivere. Beføjelserne svulmer i magtens korridorer.

Fire professorer har netop udgivet den tankevækkende bog Når embedsmænd lovgiver, hvor de dokumenterer, at der i de senere år er sket et afgørende skred, som synes at kulminere i disse dage.

De akutte coronahastelove, der særligt giver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vidtgående beføjelser, og reelt gør ham til en af de mest magtfulde ministre i danmarkshistorien, er kun en ekstrem udgave af en mere generel tendens, hvor Folketinget i praksis køres ud på et sidespor:

»Folketinget er på lange stræk sat fra bestilling. Magten siver fra de folkevalgte, og det er et alvorligt demokratisk problem, må vi som udgangspunkt sige,« udtaler Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Mickey Mouse-parlament

Konkret har han sammen med sine tre professorkolleger Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen undersøgt, hvordan Danmark i stigende grad styres ved hjælp af bekendtgørelser, som vel at mærke ikke skal igennem den samme parlamentariske behandling og forhandling som egentlig lovgivning.

Fra 1990 til 2018 er antallet af bekendtgørelser vokset med 55 procent, og målt på ord er omfanget af bekendtgørelser steget med hele 300 procent. Til sammenligning er antallet af nye love steget med blot 21 procent. Beføjelserne til at afgøre, hvad der er ret og rimeligt, forskydes således fra folketingssalen til regeringskontorerne.

Alene i de seneste uger har S-regeringen eksempelvis givet sig selv over 40 nye bemyndigelser i forbindelse med lovgivningen i kampen mod corona:

»Vi ser lige nu en ekstrem udgave af den udvikling, vi beskriver,« siger Jørgen Grønnegård Christensen til Berlingske og fortsætter.

»Alle de indgreb, som er lavet indtil nu under den aktuelle krisesituation, er baseret på to ting: Nemlig at regeringen får nogle bemyndigelser, som er meget, meget vidtgående, og at man først efterfølgende får dem ratificeret af partierne for eksempel i kredsen af partiledere.«

Professorernes kortlægning af de gradvise forskydninger i de reelle magtstrukturer er bestilt af Folketingets præsidium forrige år, og selve bogudgivelsen kan derfor ses som en del af en løbende magtkamp mellem netop Folketinget og regeringen, mellem den lovgivende og den udøvende magtfunktion. Daværende formand for Folketinget, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, var bekymret for, at ministrene i stigende grad træffer beslutninger hen over hovedet på de folkevalgte. Frygten bliver bekræftet.

Professorerne understreger, at embedsapparatet er blevet styrket og dermed er langt bedre end tidligere til at kunne håndtere komplekse beslutningsforløb, men de konkluderer samtidig, at »de effektive beslutnings- og forhandlingsprocedurer fjerner os et godt stykke fra de forestillinger om god regeringsførelse, der ligger bag den parlamentariske styringskædes ideal«.

Statsmagten er kort sagt blevet styrket på bekostning af demokratiet, og lang tid før udbruddet af coronapandemien har ministrene i første omgang suget initiativet ud af Folketinget og i anden omgang videredelegeret de udvidede magtbeføjelser til embedsapparatet.

Mørkelygten blinker

Fortrængningen af Folketinget betyder, at princippet om checks and balances mellem den lovgivende og den udøvende magtfunktion nu svækkes yderligere her i Danmark: Dag for dag får de folkevalgte sværere ved at kontrollere, hvad regeringen foretager sig.

Den eksplosive vækst i antallet af bekendtgørelser, og altså dermed embedsværkets beføjelser til at kunne regere på egen hånd, har samtidig gjort beslutningsprocesserne mere dunkle, skumle og labyrintiske.

Hvor love og regler tidligere blev skabt i en formaliseret proces med blandt andet lovforberedende udvalg – og hvor det dermed var åbent, hvem der øvede indflydelse på beslutningerne – er det i dag blevet gådefuldt, uigennemskueligt og helt uformaliseret, hvem der egentlig udøver indflydelse på embedsmændenes forvaltningsmagt.

Som de fire professorer skriver i konklusionen i deres nye bog, så er »spørgsmålet, om først folketingsflertallets partier kan stole på ministrene, og dernæst om ministrene kan stole på embedsmændene, når en politik skal sættes i lovform«.

På bagvendt vis er Danmark således ved at få en politisk styrekæde, hvor parlamentarisk kontrol er godt, men hvor tillid til myndighederne er bedre. Efterhånden må borgere og folkevalgte forlade sig på at have mere eller mindre blind tillid til, at ministrene og embedsmændene selv vælger at regere til alles bedste.

I praksis er det nemlig umuligt at gennemlyse, hvem der reelt bestemmer, hvordan bekendtgørelser udformes og forvaltes, og ofte viser det sig, at private lobbyfirmaer kan blive inviteret dybt ind i beslutningsprocesserne på vegne af forskellige pengeinteresser. Via bagdøren har lobbyismen kronede dage.

Senest er det blevet afsløret, at det kontroversielle konsulenthus McKinsey lige nu sidder med til møderne i Den nationale operative stab (NOST), hvor blandt andet Rigspolitiet og Forsvarets Efterretningstjeneste koordinerer håndteringen af coronakrisen. Også i utallige andre tilfælde er det i dag ansigtsløse lobbyister, som har overtaget den rolle, som tidligere blev udfyldt af partiernes ordførere, uafhængige eksperter eller repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Magten siver fra Folketinget. Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) ikke kan regere pr. dekret, har hun i de seneste uger accelereret en proces, hvor de folkevalgte i stigende grad hægtes af. Nu kan S-regeringen selv vælge, hvem de vil lade få reel indflydelse, og i netop dette tilfælde er valget altså interessant nok faldet på konsulenthuset McKinsey. Igen.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Nielsen
  • Mikkel Zess
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Hans Larsen
  • Eva Kjeldsen
  • Werner Gass
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Peter Knap
  • Agnete La Cour
  • Mikael Aktor
  • Johnny Christiansen
Pia Nielsen, Mikkel Zess, Maj-Britt Kent Hansen, Hans Larsen, Eva Kjeldsen, Werner Gass, Thomas Tanghus, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Peter Knap, Agnete La Cour, Mikael Aktor og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Takket været journalister som Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg lykkes det os nok at komme ud på den anden side af corona-krisen med demokratiet nogenlunde intakt. Vi mangler bare nogle kritiske journalister, som også fokuserer på de lokale demokratier i kommunerne. De skranter nemlig også - bl.a. fordi lokalpolitikere bare er almindelige mennesker, som tilsyneladende synes, det er ganske bekvemt at få lidt større frihed til at handle - uden irriterende, sinkende indblanding fra borgerne. I corona-krisens navn.

Pia Nielsen, Mikkel Zess, Hans Larsen, Eva Kjeldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen er ikke ukendt med at hindre offentlighedens irriterende ønsker om indsigt og indflydelse. Hun er stærk, hun er dygtig og meget glad for magt. Ikke lige min kop te.

Hans Larsen, Eva Kjeldsen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Agnete La Cour og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Store kriser fører ofte ulyksalige vindere til toppen af lande, og det på helt demokratisk vis. Her tænkes på nazismens fødsel i 1933, hvor bevægelsen efter en 4-årige krise med deflation, nedskæringer, arbejdsløshed var sejrherre.

Dermed skal naturligvis ikke sammenlignes den siddende danske regering og dens indhold med noget i retning der skete i Tyskland denne gang. Bare denne kendsgerning, at voldsomme kriser og abrupt indtræffende situationer er en stor løftestang at går udenom en ellers repræsentative demokrati, der er valgt.

Når en ellers fuld ud demokratisk valgte statsminister lige efter hendes indsættelse styrkede sin position ved at hente kloge personer fra hendes inderkreds ind i et slags "skygge-kabinet" og udviser i hendes regerings ledelse stor beslutsomhed, også under brug af denne uden for Tinget rådgivende personkreds inklusiv det kontroversielle konsulenthus McKinsey og ved at udsende "ministerielle bekendtgørelser", så burde råbes vagt i gevær, til trods for den meget store opbakning fra befolkningen, Statsministeren kan regne med for tiden, der netop giver hende og regeringen rigeligt handlerum for "ministerielle bekendtgørelser".

Den aktuelle krisens dybde og alvor, hvis til nuværende tidspunkt kun de færreste konsekvenser kan afses, viser den sig som den mest voldsomme siden slutningen af den anden verdenskrig. Og netop derfor indebærer den også et stort potentiale at stærke personligheder lige som andre bevægelser kan bidrage til en "change".

Bare denne ville være i den rette retning. Jeg tænker her på klimakrisen, som i sit potentiale er endnu mere voldsomt, dog forekommer den for de fleste som noget abstrakt, selvom den venter lige om hjørnet.

Pia Nielsen, Agnete La Cour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke kun McKinsey, der er inviteret med i NOST.

"Onsdag i sidste uge blev der etableret et usædvanligt stabsudvalg under NOST kaldet ’covid-19-staben’. I en sidefløj i Rigspolitiets lokaler i Glostrup sidder således repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey og Kammeradvokaten. Også danske nøglevirksomheder som blandt andre Mærsk, Carlsberg og Novo bidrager. Alle stiller vederlagsfrit deres ekspertise til rådighed, oplyser Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen."

Det skriver Politiken.

"Helt usædvanligt: Industrien har fået fast sæde i regeringens kontroltårn under krisen"

https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%...

Pia Nielsen, Mikkel Zess, Hans Larsen, Agnete La Cour, Brian W. Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, og hvem var det nu, der smuttede fra de Konservative under VLAK for at blive direktør i Dansk Erhverv..?

Mikkel Zess, Hans Larsen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar