Læsetid: 6 min.

Ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er dobbelt så hårdt ramt af coronakrisen som etniske danskere

Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund har i højere grad mistet deres job under coronakrisen end etniske danskere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen »trist« og frygter, at mange års integrationsindsats kan være tabt på få måneder
Ligesom under finanskrisen viser gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere sig nu her under coronakrisen at være særligt sårbare over for at miste deres job. Arkivfoto.

Ligesom under finanskrisen viser gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere sig nu her under coronakrisen at være særligt sårbare over for at miste deres job. Arkivfoto.

Jens Christian Top

30. april 2020

Coronakrisen har sendt mange mennesker ud i arbejdsløshed, og i Danmark er det gået særligt hårdt ud over gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er dem i gruppen, der havde et arbejde, da krisen brød ud, relativt set blevet ramt mere end dobbelt så hårdt af arbejdsløshed under coronakrisen sammenlignet med de etniske danskere, der var på arbejdsmarkedet ved krisens begyndelse.

I perioden fra den 9. marts til 19. april i år har 12.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere meldt sig ledige. Det svarer til 5,7 procent af dem, der var i arbejde i denne gruppe. Til sammenligning har 2,6 procent af dem i arbejde med dansk oprindelse mistet jobbet.

Emilie Agner Damm, seniorforsker ved AE, hæfter sig ved, at vi ellers har set, at indvandrere og efterkommere de seneste år har fået godt fat i det danske arbejdsmarked.

»Men nu ser vi desværre det, vi kunne have frygtet, nemlig at de bliver særligt hårdt ramt af coronakrisen,« siger hun.

Forskellen overrasker ikke Iben Bolvig, som er seniorforsker i VIVE – Det Nationale Forskningscenter- og Analysecenter for Velfærd og blandt andet beskæftiger sig med indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere har job i de brancher, som er særligt hårdt ramt af coronakrisen og samfundsnedlukningen. Hotel- og restaurationsbranchen eksempelvis. Derfor er de særligt udsat i øjeblikket,« siger hun.

Det er for tidligt at sige noget endeligt om coronakrisens konsekvenser for ikkevestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, understreger seniorforsker og projektchef i Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen.

»Men de første tal tyder på, at det kan komme til at ramme dem hårdt.«

En sårbar gruppe

Der er ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen ikke nogen tvivl om, at gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere kan være særligt sårbare i økonomiske kriser. Det så man for eksempel under finanskrisen. I årene op til var der fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe, men den faldt markant i årene efter og stabiliserede sig først i 2018.

»Nu kan vi se, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere har bygget sig op igen ligesom op til 2008. Der er en rimelig høj beskæftigelse, og fordi udgangspunktet er højere, kan man godt frygte, at man kommer til at opleve et tilbageslag, som rammer ekstra hårdt for denne gruppe,« siger hun.

Indtil videre har den markante stigning i arbejdsløsheden under coronakrisen særligt ramt borgere med ingen eller meget lidt uddannelse. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i statistikken. De har nemlig generelt et lavere uddannelsesniveau end gruppen af etnisk danskere.

»Vi ved, at uddannelse er nøglen til at have en fast arbejdsmarkedstilknytning. Man står så meget bedre, hvis man har en uddannelse,« siger Emilie Agner Damm.

Når det ifølge AE giver mening at lave en særskilt analyse på, hvordan ledigheden rammer fordelt på herkomst, så er det, fordi der er andre karakteristika ved gruppen af ikkevestlige indvandrere, som gør dem særligt sårbare over for konjunkturudsving.

»Der er forskel mellem ufaglærte med dansk oprindelse og ufaglærte med ikkevestlig baggrund. Den sidste gruppe har typisk også sprogvanskeligheder og mindre erhvervserfaring,« siger hun.

Hun bakkes op af Marie Louise Schultz-Nielsen, som fremhæver, at ikkevestlige indvandrere står i en marginal position på arbejdsmarkedet.

»Nogle af dem, der har fået job sidst, har også mindre fodfæste, når krisen rammer,« siger hun.

Ud over danskkundskaber peger hun på, at denne gruppe generelt har et mindre netværk.

»De er dermed mindre gearet til at finde andre jobåbninger,« siger hun.

Mere uddannelse

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere vil ligesom andre grupper med lav tilknytning på arbejdsmarkedet åbenlyst få gavn af, at der generelt kommer gang i økonomien igen, lyder det fra Emilie Agner Damm.

»Det er derfor, man siger, at højkonjunktur er super god socialpolitik,« som hun udtrykker det.

Men når økonomien skal genoprettes, er det ifølge hende vigtigt med et indblik i, hvem der har mistet deres job, så man ved, hvilke knapper man skal skrue på for at få gang i beskæftigelsen igen.

»Hvis det er en gruppe, der ikke har lige så fast en arbejdsmarkedstilknytning, som mister jobbet, så kræver det en større indsats at få dem tilbage. En del har sprogvanskeligheder, og de skal have danskundervisning. Det er nogle særlige grene inden for uddannelse og opkvalificering, man bør have fokus på,« siger Emilie Agner Damm.

Samme toner lyder fra Iben Bolvig. Men der er ikke nogen simpel løsning, understreger hun. Hun forklarer, at det kan give mening at hjælpe ufaglærte indvandrere ind i en ny branche, hvor der er mere efterspørgsel under coronakrisen.

»Men det hjælper jo kun på kort sigt. På længere sigt er det vigtigt, at man generelt sørger for, at den her gruppe ikke er så udsat over for konjunkturnedgange.«

Tesfaye: Trist udvikling 

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder udviklingen »trist«. 

»Det betyder, at endnu færre børn vil vokse op med forældre, der går på arbejde. De sidste tal, jeg har set, er, at fire ud af ti børn med ikkevestlig baggrund har en mor uden arbejde. Nu frygter jeg, at det tal kommer til at stige‚« siger han. 

Han påpeger, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan coronakrisen kommer til at ramme gruppen på længere sigt. Men han er bekymret for, at man vil komme til at se samme tendens som efter finanskrisen, hvor det tog lang tid at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

»Nu kan vi ende i en situation, hvor at vi taber flere års arbejde med at få ikkevestlige indvandrere i arbejde på ganske få måneder, og det er jo virkelig trist,« siger han. 

Ifølge udlændinge- og integrationsministeren er første løsning at få genoprettet økonomien og dermed få gang i beskæftigelsen igen. Herudover peger han på, at værktøjer som opkvalificering – særligt blandt kvinder med ikkevestlig baggrund – kan være nyttigt. 

Personligt ønsker Mattias Tesfaye, at integrationsgrunduddannelsen (IGU’en) bliver udvidet til en større målgruppe. Den er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18-40 år, der har boet i Danmark i mindre end fem år.

»Jeg tror på, at IGU’en vil kunne hjælpe nogle af kvinderne ind i de fag, hvor der mangler arbejdskraft, herunder sundhed, omsorg og pleje,« siger han. 

Men han understreger også, at det er erfaringen, at »når der kommer generelt økonomisk opsving, så er det den væsentligste årsag til, at folk kommer i beskæftigelse«.

– Er det ikke lidt en falliterklæring primært at lade beskæftigelses- og integrationspolitikken være op til konjunkturerne?

»Jeg synes ikke kun, at det skal være op til konjunkturerne. Når man ser på arbejdsløshedstallene, er de ikke kun knyttet til konjunkturerne. Men der er en snæver sammenhæng med, at når økonomien går ned, så går arbejdsløsheden op i den her gruppe,« siger han.

»Selvfølgelig har ydelsesniveau, kommunale projekter og så videre en effekt. Men det altafgørende er, at der er gang i hjulene i samfundet.« 

Krisebillede

AE har i sin analyse fokuseret på, hvor stor en andel af dem, der var i arbejde ved krisens begyndelse, som har mistet deres job.

En anden opgørelsesmetode, når man vil undersøge arbejdsløshed i befolkningen og blandt enkelte grupper, går ud på at se på udviklingen i gruppen af ledige. Her tager man udgangspunkt i dem, der i forvejen stod uden job, og ser på, hvor meget denne gruppe vokser.

Den nyeste udgave af Beskæftigelsesministeriets statusrapport ’Regional overvågning af situationen på arbejdsmarkedet’ bruger denne metode. Her fremgår det, at antallet af ledige relativt set er vokset lidt mindre for ikkevestlige indvandrere sammenlignet med etniske danskere i perioden den 9. marts til 19. april. Tallene er henholdsvis 29 procent for ikkevestlige indvandrere og 36 procent for etnisk danskere.

Det skyldes ifølge forskningsleder ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt, at ikkevestlige indvandreres ledighed generelt er større. Derfor bliver ændringen i procent mindre for den gruppe end for etniske danskere.

Men det ændrer ikke på, at en større andel af de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der havde et job, før coronakrisen ramte Danmark, har mistet deres job sammenlignet med etnisk danske medborgere, som analysen fra AE-rådet viser.

»AE sammenligner med beskæftigelse. Det er også ofte det, som vi fokuserer på i Rockwool Fonden. Men begge opgørelsesmetoder er korrekte,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Hvis et alment boligselskab skal undgå at komme på ghettolisten - eller gøre sig sig håb om at komme af listen - så skal beboerne samlet set leve op til skærpede krav om blandt andet beskæftigelse og indkomst. På fotoet demonstreres der mod det bebudede salg af bygning 2 og 3 til Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Læs også

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Dorte Sørensen
Marianne Stockmarr, David Zennaro, Anker Heegaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er noget af problemet ikke modvilje fra arbejdsgiverne at ansætte ikkevestlige indvandre.

Derudover er det en skrøne at mange ikkevestlige indvandrere med en akademiuddannelse kun kan få ufaglærte job? Hvis ikke så er mange overkvalifiserede og ikke fordi de ingen uddannelse har.

jens peter hansen

I perioden fra den 9. marts til 19. april i år har 12.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere meldt sig ledige. Det svarer til 5,7 procent af dem, der var i arbejde i denne gruppe. Til sammenligning har 2,6 procent af dem i arbejde med dansk oprindelse mistet jobbet.
Den nyeste udgave af Beskæftigelsesministeriets statusrapport ’Regional overvågning af situationen på arbejdsmarkedet’ bruger denne metode. Her fremgår det, at antallet af ledige relativt set er vokset lidt mindre for ikkevestlige indvandrere sammenlignet med etniske danskere i perioden den 9. marts til 19. april. Tallene er henholdsvis 29 procent for ikkevestlige indvandrere og 36 procent for etnisk danskere.

Øh altså 3,1 % forskel er enormt men 9 % er ganske lidt. Forstå det hvem der kan.

Vi har et system som giver arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet og ansætte og fyre..
Vores system ser altså ikke på vore nye medborgere på samme måde som de "gamle".
Visse magthavere synes så disse arbejdsløse evt. med en anden tro og farve som en slags dovne "nassere" der ikke gider,så derfor må vi tvinge dem igang igen med et hav af konsulenter og manipulerende bedrevidende mellemledere,som skal sikre at disse nye forstår alvoren!
Hvem er de ansvarlige her? Undskyld sarkasmen, men er problemet egentlig ikke at der aldrig vil være nok arbejde til alle og vi så skal betale af fælles kassen så de kan leve,men os pæne og solide kan ikke acceptere vi skal betale af en fælles kasse til mennesker med en anden tro og etnicitet?

Poul Bundgaard

@Jens Peter Hansen
"Øh altså 3,1 % forskel er enormt men 9 % er ganske lidt. Forstå det hvem der kan."

For at forstå det er det vigtigt at skelne mellem differencer beregnet i hhv. procent og procentpoint.
Og desuden i dette tilfælde også at forstå de forskellige udgangspunkter for beregningen af den stigende ledighed.

jens peter hansen

Hvis indvandrergruppens arbejdsløshedstal er steget med 12.000 til 5,7 % må antallet af folk i arbejde vel være 12.000 delt med 5.7 og ganget med 100. Det giver et tal på ca. 210.000 . Så mange var der der altså i arbejde. 12.000 er en stigning på 29 % af de arbejdsledige. Der må altså have været omkring 42.000 arbejdsledige med indvandrerbaggrund, mod nu 54.000. Altså en ledighed der steget fra ca. 20% til 27%. af alle. Hver gang arbejdsløsheden stiger med 1% stiger mængden af arbejdsløse med ca. 5 %. Der altså fem gange så mange i arbejde som der er arbejdsløse.
Med hensyn til de etniske danskere så må de 2,6 % betyde at hver gang arbejdsløsheden steg med 1 % steg gruppen af ledige med ca. 14 %. Der skrives nu ikke noget hvor mange ledige med dansk bagrund der er, det har man ikke gidet fortælle, men det må betyde at der er 14 gange så mange i arbejde som der er arbejdsløse. Eller en arbejdsløshed på godt 7 %. jeg er klar over at denne regnemetode ikke er helt korrekt, men hvad må man ikke ty til når man selv skal gætte sig frem. Hvis man nu siger der er 2 mio. i arbejde så er der vel blevet ca. 50.000 arbejdsløse pæredanskere ledige. Det er da også en sjat.

Mon ikke det handler om adfærd, lydhørhed og kultur, jeg har før observeret at der hersker andre normer og anden adfærd blandt ikke oprindeligt fødte danskere.

Peter Hansen:
Hvad mener du egentlig med de få sætninger her?
At der måske hersker en lidt anden indgangsvinkel fra mennesker som er kommet for ca 50 -2 år siden, bør vel i sig selv ikke undre eller?