Læsetid: 7 min.

Jurister sår kraftig tvivl om lovligheden af at lukke broerne over Storebælt og Lillebælt

Regeringen har overvejet at lukke Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen i påsken og mener at have juridisk mulighed for det. Men det er stærkt tvivlsomt, om det ville være i overensstemmelse med lovgivningen, vurderer eksperter
En lukning af Storebæltsbroen vil bringe regeringen ud på »usikker juridisk grund«, mener eksperter.

En lukning af Storebæltsbroen vil bringe regeringen ud på »usikker juridisk grund«, mener eksperter.

Jens Christian Top

8. april 2020

Hvis regeringen gør alvor af sine overvejelser om at lukke Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen i påsken, vil det juridisk være stærkt betænkeligt.

Det vurderer juridiske eksperter over for Information.

»Grundlaget for at ministeren kan lukke broerne er usikkert, og det er ikke hensigtsmæssigt,« siger professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage, der bakkes op af juraprofessorerne Michael Gøtze og Jens Vedsted-Hansen.

Det er endnu uvist, om regeringen vil lukke broforbindelserne, men transportminister Benny Engelbrecht har bedt sine embedsmænd vurdere, om der er hjemmel i lovgivningen til det.

Det er der, lyder konklusionen i Transportministeriets notat, som Information har fået aktindsigt i, og som DR Nyheder også tidligere har omtalt. Dermed er en lukning af broforbindelserne et af de tiltag, der ligger i regeringens værktøjskasse.

Problemet er bare, at Transportministeriets notat bærer »præg af at glide af på de centrale juridiske spørgsmål« og i stedet »går direkte til en hurtig konklusion om, at der er grønt lys for lukning,« som professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze siger.

En lukning af Storebæltsbroen vil bringe regeringen ud på »usikker juridisk grund«, konstaterer han.

»Efter min vurdering er man efter gængs juridisk målestok helt ude ved de juridiske grænser. Man trækker maksimalt i elastikken,« siger Michael Gøtze.

Juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i menneskerettigheder og forvaltningsret, er ligeledes kritisk.

»Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vejloven og færdselsloven kan give plads for sundhedsmæssige hensyn,« siger Jens Vedsted-Hansen og tilføjer:

»Efter min umiddelbare vurdering virker notatet fra Transportministeriet ikke overbevisende i forhold til disse problemer.«

En privat vej

Ifølge Transportministeriets notat er Storebæltsbroen i juridisk forstand en privat vej, og derfor har broejeren – i praksis transportminister Benny Engelbrecht – en dispositionsret til at lukke forbindelsen ned, mener ministeriet.

Den dispositionsret er tidligere blevet brugt til at lukke broen ved stærk blæst eller færdselsulykker og til delvist at lukke den ved særlige arrangementer som cykelløb og motionsløb. Desuden har Storebæltsbroen tidligere været lukket på ordre fra politiet, da man i efteråret 2018 eftersøgte mistænkte terrorister.

»Det er på den baggrund vurderingen, at forbindelsen også ville kunne lukkes midlertidigt som led i udmøntning af en strategi for at mindske smitterisikoen ved COVID-19,« konkluderer Transportministeriet.

I notatet forholder ministeriet sig også til en mulig lukning af Lillebæltsbroen, der i modsætning til Storebæltsbroen er en offentlig vej.

Her henviser ministeriet i stedet til en bestemmelse i færdselsloven, der blandt andet omhandler kommunalbestyrelsers mulighed for med samtykke fra politiet at fastsætte regler for parkering og standsning, etablering af gågader samt hel eller delvis afspærring. Bestemmelsen er tidligere blevet brugt i forbindelse med ansøgninger om afspærring af Lillebæltsbroen ved sportsarrangementer, fremhæver ministeriet.

»Det er på den baggrund vurderingen, at Lillebæltsbroen kan afspærres for al kørende færdsel, eventuelt undtaget de transporter, der er nødvendige af hensyn til at understøtte det almene, offentligretlige formål, der er begrundelsen for afspærringen,« konkluderer Transportministeriet.

Magtfordrejning

Det er en stærkt tvivlsomt juridisk argumentation, mener Jens Vedsted-Hansen. Ministeriets notat tager nemlig ikke højde for, at muligheden for at lukke broerne er begrænset af forvaltningsretten, påpeger han.

»Transportministeriet mener at kunne anvende lovgivning angående færdselsforhold til at varetage sundhedsmæssige hensyn. Det er umiddelbart uforeneligt med det såkaldte forvaltningsretlige specialitetsprincip, som indebærer, at myndigheder kun kan varetage de hensyn, der ligger inden for deres organisatoriske formål, og især at de kun kan anvende lovgivning til de formål eller hensyn, som ligger bag den pågældende lovgivning,« siger han.

At Storebæltsbroen ifølge ministeriet er en privat vej ændrer ikke på, at en lukning vil være udtryk for, at ministeren udøver administrativ magt, forklarer Jens Vedsted-Hansen. Og når en minister udøver administrativ magt, gælder de forvaltningsretlige principper – herunder altså specialitetsprincippet.

»Bryder man med den ene eller anden variant af specialitetsprincippet, vil vi normalt kalde det ’magtfordrejning’, det vil sige varetagelse af uvedkommende hensyn,« siger Jens Vedsted-Hansen.

En afspærring af Storebælts- eller Lillebæltsbroen vil udgøre et indgreb i retten til at færdes frit i landet, pointerer Jens Vedsted-Hansen. Den rettighed er beskyttet af Den Europæiske Menneskeretskonvention, som er direkte implementeret i dansk lovgivning. Retten til at færdes frit er ikke ubegrænset, men ifølge menneskeretskonventionen skal indgreb have hjemmel i lov.

»Det må formentlig skærpe problemet med anvendelse af færdselslovgivning til sundhedsformål og endnu mere det med at anvende privatretlige ejerbeføjelser som hjemmel,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Nødret

Efter de seneste hasteændringer i epidemiloven har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ganske vist fået beføjelse til efter forhandling med transportministeren at stoppe al kollektiv trafik, herunder kollektiv trafik over broforbindelserne. Men private biler ser ikke ud til at være omfattet af bestemmelsen, påpeger Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

»Det er uhensigtsmæssigt, at man ikke har skabt den tilstrækkelige hjemmel til lukning af Storebæltsbroen, når nu man alligevel var i gang med at ændre epidemiloven,« siger Frederik Waage.

»En lukning af Storebæltsbroen for biler vil være et så vidtgående indgreb i borgernes bevægelsesfrihed, at det vil kræve en lovhjemmel, som svarer til den, som gælder for lukning af den offentlige transport.«

Det samme gælder for biltrafik på Lillebæltsbroen, tilføjer Frederik Waage. 

Han mener dog ikke, at regeringen dermed er afskåret fra at lukke broerne. Om nødvendigt vil en lukning efter hans vurdering i stedet kunne begrundes med nødret – altså at situationen er så alvorlig, at man grundet de ekstraordinære omstændigheder må se bort fra den manglende hjemmel i lovgivningen.

»Betingelserne for nødret vil være opfyldt, hvis der opstår et helt akut behov. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at man skal søge ud i nødretten for at klare en situation som denne. Nødret skal så vidt muligt undgås, når der som her er tale om en handling, som man kan forudse bliver aktuel,« siger Frederik Waage.

Jens Vedsted-Hansen er uenig i, at en lukning af broerne kan begrundes med nødret.

»Jeg mener ikke, det vil være holdbart at bruge nødretsbetragtninger som hjemmel for så vidtgående indgreb, når der i den grad er tale om en forudseelig – og forudset – situation,« siger han.

Michael Gøtze stiller sig med egne ord »tvivlende« over for, om det ville være lovligt at lukke Storebæltsbroen i den aktuelle situation.

»Men det er min vurdering, at det ikke vil få konsekvenser for regeringen, og at man ville slippe afsted med det. Juraen holder lidt lav profil lige her og nu, hvor det hele er exceptionelt,« siger han.

– Det lyder næsten, som om du mener, at kontrollen med regeringens magtudøvelse er sat ud af kraft?

»Det vil nok blive noget af det, som vi vil diskutere på den anden side af krisen. Ud fra normale standarder må man se med en vis bekymring på, om de kontrolmekanismer, der er væsentlige for at afbalancere magten, kan fungere fuldt ud i en så exceptionel situation.

Jeg vil mene, at der er sket en form for midlertidig svækkelse af kontrollen. For eksempel har jeg svært ved at forestille mig, at Ombudsmanden ville vælge at køre en stor sag, selv om det i høj grad handler om forvaltningsretlig jura. Regeringen har et større manøvrerum, end den ellers ville have.«

I en skriftlig kommentar til kritikken fremhæver Transportministeriet, at der i bemærkningerne til den paragraf i færdselsloven, som giver hjemmel til etablering af blandt andet gågader og fodgængerovergange samt hel eller delvis afspærring af en vej står, at der ikke er noget til hinder for, at der »også tages hensyn til andet end de færdselsmæssige forhold, for eksempel miljømæssige forhold«. 

»Transport- og Boligministeriet fastholder derfor, at konklusionen i ministeriets notat er korrekt, da lovgiver udtrykkeligt har tilkendegivet, at der kan lægges vægt på andre hensyn end færdselsmæssige ved anvendelse af bestemmelsen, hvorfor hensynet til folkesundheden i denne sammenhæng vurderes at være sagligt. Det er ministeriets vurdering, at Storebæltsbroen ville kunne lukkes på baggrund af samme saglige hensyn,« skriver ministeriet. 

Det argument køber Frederik Waage ikke.

»Det ændrer efter min opfattelse ikke noget, fordi en spærring af Storebæltsbroen grundet gennemførelsen af en regeringspolitik udgør et så vidtgående indgreb i det danske samfund, at det må kræve en klar lovhjemmel, som det er tilfældet med beføjelserne i forhold til den kollektive trafik,« siger han.

Information har spurgt transportminister Benny Engelbrecht, om regeringen har tænkt sig at lukke Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen. I en skriftlig kommentar svarer han: 

»Vi står i en meget alvorlig situation, og derfor er regeringen hele tiden klar til at gøre, hvad der er nødvendigt for at begrænse smittespredningen. Det vurderer vi løbende. På nuværende tidspunkt er det ikke vurderingen, at et sådant skridt er nødvendigt.«

Det fremgik tidligere af denne artikel, at transportsministerens dispositionsret over Storebæltsbroen tidligere er blevet brugt til at lukke broen i forbindelse med arrangementer som motions- og cykelløb. Ved sådanne arrangementer har broen dog kun været delvist og ikke helt lukket, oplyser Transportministeriet. Information har præciseret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Fuglsang
  • Klaus Lundahl Engelholt
Erik Fuglsang og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Med al respekt, så må vi ikke være 11 sammen , vi må ikke gå til frisøren, vi kan ikke gå i biffen etc etc Om der bliver lukket på Storebæltsbroen er vel ikke værre end så mange andre restriktioner. At Inf. bruger tid på juridisk kævl om det nu er tilladt eller ikke viser hvor mange, der beskæftiger sig med forhold som selvfølgelig juridisk er enormt interessant, men i praksis er fuldkommen ligegyldig, når lokumnet brænder.

Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Henning Kjær, Erik Karlsen, Gitte Loeyche, Steffen Gliese, Bent Gregersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Danny Hedegaard, Kim Houmøller, Bent Nørgaard, Peter Beck-Lauritzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Alle som falder på halen og knuselsker den "stærke autokratiske leder" vil knuselske MF for det. Der er sikkert stemmer og støtte at hente.

Thorkel Hyllested

Kan man i øvrigt anmelde og gennemføre en demonstration, hvis man redegører for, hvordan man vil sørge for 2 meter afstand mellem deltagerne og gennemfører det i praksis?

Carsten Nørgaard

@Thorkel Hyllested: Ja!

Bekendtgørelse (nr. 370 af 4. april 2020, gældende) om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19

Kapitel 4: Undtagelse af Folketinget, forsamlinger med politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, sygehuse m.v.

§ 12 stk. 2: Stk. 2. Bekendtgørelsens §§ 1, 2, 5 og 6 og forbud efter § 10, stk. 1, gælder ikke for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213959#id6d29546d-cc5...

Som dansker bosat i Malmø må jeg stilfærdigt minde om, at den danske regering allerede har lukket Øresundsbroen for alle andre end danske statsborgere samt personer, der arbejder i Danmark.

Dermed har man blandt andet hældt den nordiske konvention, som vi har nydt gavn af i 70 år, ud i lokummet, og man har alene gjort det for at vise handlekraft. En sundhedsmæssig begrundelse for det drastiske skidt eksisterer ikke, da der er flere Corona smittede i København end i det sydlige Sverige.

Søren Knudsen, Karsten Lundsby, Erik Karlsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lars Hansen, Sverige startede med at kræve pas i 2015 og var dermed de første til at skyde ordningen fra 50' erne ned, vil jeg bare stilfærdig erindre om.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Per Klüver, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, P.G. Olsen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Bent Nørgaard og Rune Mariboe anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen, Jeg er enig i, at den svenske (og danske) grænsekontrol er fortsat i alt for lang tid. Men det er dog en hel del mindre indgribende at skulle vise sit pas eller sit nordiske kørekort end at være forbudt indrejse, men mindre man kan dokumentere et "anerkendelsesværdigt formål".

Herudover er der vel ingen tvivl om, at flygtningekrisen i 2015 var en saglig grund til at indføre midlertidig grænsekontrol. Hvorimod det nuværende danske tiltag som sagt savner noget som helt andet formål end, at den danske regering ønskede at vise handlekraft.

Lars « Det skyldes, at vi kan forhindre udlændinge at komme ind - men ikke lokale statsborgere i at komme ud. Det er en opfordring til Sverige om at gøre det samme, så grænsen effektivt er lukket.

Hvem skriver til Transportministeriet med en anmodning om at afholde arrangement på broerne i anledning af evt. øget spredning, hvilket desværre vil begrænse trafikken over til et minimum?

Steffen Gliese

Vi forsøger at undgå den socialdarwinistiske svenske strategi. Det er for mig grund nok.

Torben K L Jensen, Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I Skåne beder man om at ødegårdsejerne bliver væk fra Danmark. Når Sverige stort set er det eneste land i Europa der ikke har lukket grænsen, så er Sverige jo har landet jo i virkeligheden også en lukket grænse, hvad enten de synes det dur eller ikke dur. Masser af lastbiler og pendlere passerer grænserne i DK og jeg tror det er en rigtig god ide at Jyllands vestkyst ikke er fyldt med tyske turister i sommerhusene og sønderjyderne må købe dåsebajerne i Brugsen i stedet for hos Fleggaard.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Alle lande lukker mere eller mindre grænserne, for at kunne regulere/styre smittesprednings-hastigheden. Der er forskellige strategier. Svenskerne har redigeret/skærpet deres strategi på det seneste, erkendende, at de var for slappe i første tiltag.
Træt af begrænsningerne? Så tag til Hviderusland; - der anbefaler præsidenten sauna og masser af vodka!

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At lukke en grænse giver kun mening, hvis der er mere smitte på den ene side end den anden. Det er ikke tilfældet for nogen af grænserne i Europa, og derfor er det virkningsløs symbolpolitik. Hvis man har indført totalt udgangsforbud, så giver det derimod mening, at man ikke kan rejse hverken over landegrænser eller fra by til by. Men det har eksempelvis Danmark jo ikke.

Steffen Gliese, men det er jo ligegyldigt, om folk bliver, hvor de er, når smitten er over det hele. At udrydde denne virus er umuligt, så spørgsmålet er alene, hvor mange forgæves ofre, der skal bringes, før dette erkendes?

I længden vil corona virus formentlig føre til flere afledede end direkte dødsfald, f.eks. fordi kræftsyge ikke bliver testet og behandlet i tide, der bliver flere hjerte-kar sygdomme pga. manglende fysisk aktivitet, større alkoholforbrug, flere selvmord mv.