Nyhed
Læsetid: 7 min.

Klimarådet fælder dom: Klimapartnerskabernes forslag vil gøre omstillingen »unødigt dyr«

I et nyt notat har Klimarådet gennemgået de 365 anbefalinger, som regeringens klimapartnerskaber afleverede i marts. Partnerskaberne leverer de nødvendige reduktioner, men skuffer ved ikke at løfte det økonomiske ansvar, lyder konklusionen. Formand Peter Møllgaard frygter, at prisen for omstillingen kan blive »meget dyrere« end nødvendigt
»Opgaven fra regeringen var, at klimaindsatsen ikke skulle være unødigt dyr. Med ganske få undtagelser foreslår partnerskaberne, at statskassen eller andre fonde skal finansiere omstillingen. Men sådan en tilskudsmodel gør indsatsen meget dyrere,« siger Peter Møllgaard.

»Opgaven fra regeringen var, at klimaindsatsen ikke skulle være unødigt dyr. Med ganske få undtagelser foreslår partnerskaberne, at statskassen eller andre fonde skal finansiere omstillingen. Men sådan en tilskudsmodel gør indsatsen meget dyrere,« siger Peter Møllgaard.

Jens Dresling

Indland
1. maj 2020

Det danske erhvervslivs klimaanbefalinger vil gøre regningen for den grønne omstilling »meget større« end nødvendigt. Sådan lyder dommen fra det uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, som har vurderet samtlige 365 anbefalinger fra 12 af regeringens stort anlagte klimapartnerskaber.

»Partnerskaberne har løst opgaven teknologisk, men ikke økonomisk,« siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

I et nyt notat konkluderer Klimarådet, at anbefalingerne samlet set lever op til reduktionsbehovet i 2030, hvor Danmark skal have mindsket udslippet af drivhusgasser med 70 procent. Flere af partnerskabernes forslag overlapper hinanden, men erhvervslivet lever alligevel op til målet, forklarer Peter Møllgaard til Information.

»Det er den gode nyhed i det. Teknologisk set vurderer partnerskaberne ligesom os, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i mål med 70 procents reduktion i 2030. Og det er på trods af, at der har været lidt dobbeltregning, som vi har trukket fra,« siger han.

Men på et centralt punkt skuffer partnerskaberne, mener han. Langt de fleste anbefalinger baserer sig nemlig på forskellige former for »offentlige tilskud« til erhvervslivet. Eksempelvis »foreslås tilskudsfinansiering af alle tiltag inden for fødevarer og landbrug«, konstaterer Klimarådet i notatet. Og det vil gøre klimaindsatsen »unødigt dyr«, vurderes det.

»Opgaven fra regeringen var, at klimaindsatsen ikke skulle være unødigt dyr. Med ganske få undtagelser foreslår partnerskaberne, at statskassen eller andre fonde skal finansiere omstillingen. Men sådan en tilskudsmodel gør indsatsen meget dyrere,« siger Peter Møllgaard.

– Hvordan foreslår partnerskaberne at finansiere de offentlige tilskud, som de efterspørger i anbefalingerne?

»Det står der ikke noget om. De fleste af partnerskaberne har ikke foreslået, hvordan de mange tilskud skal finansieres via indtægter på statens budget. Og det er et stort problem. De gør regning uden vært, og det er aldrig sundt,« siger Peter Møllgaard.

»Bortset fra et enkelt eller to klimapartnerskaber, så kommer de ikke ind på andre måder at finansiere omstillingen på end offentlige tilskud. Og med offentlige tilskud, så er det en meget stor regning, der kommer til skatteborgerne,« siger Peter Møllgaard.

Klimapartnerskaberne blev nedsat af regeringen i efteråret for at komme med anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv kan bidrage til klimaindsatsen. I midten af marts afleverede partnerskaberne deres store idékatalog med anbefalinger, som dog siden har stået i skyggen af coronakrisen. Det er de anbefalinger, som Klimarådet nu har gennemgået.

Anbefalingerne forventes at blive centrale, når politikerne den næste tid skal løse den komplicerede kabale med at omstille samfundet samt halvere udledningerne af drivhusgasser frem mod 2030.

Ingen CO2-afgift

Klimarådet roser partnerskaberne for »mange spændende, nye og ambitiøse forslag, for eksempel på it-området, inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, etablering af klimavidencenter, CO2-krav til byggematerialer med videre«.

Ifølge Klimarådet er der desuden et stort sammenfald mellem Klimarådets egne forslag og de forslag, der er kommet fra klimapartnerskaberne.

Klimarådet tilføjer dog, at man generelt har en »væsentlig bekymring for, om de foreslåede tiltag vil sikre en samfundsøkonomisk effektiv opfyldelse af 70-procentsmålet«. Ud over de offentlige tilskud er der mange af anbefalingerne, »som i Klimarådets optik er dyre eller meget dyre«.

»Det gælder ikke mindst for de tiltag, der foreslås af klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug og klimapartnerskaberne for tung industri og produktionsvirksomheder, men også energi- og forsyningssektoren,« skriver Klimarådet.

Derudover leverer ingen af klimapartnerskaberne på et ifølge Klimarådet afgørende element: En høj dansk drivhusgasafgift, som kan tilskynde virksomheder at mindske udledninger og forbrugerne til at købe mere grønt. Klimarådet har tidligere foreslået at indføre en sådan drivhusgasafgift, der skal stige til 1.500 kroner pr. ton CO2 i 2030.

Som Information tidligere har beskrevet, er stort set alle indflydelsesrige danske økonomer enige om, at en høj afgift på drivhusgasser er et nødvendigt skridt, hvis målet om 70 procents reduktion skal nås i 2030. Erhvervslivet har dog flere gange afvist en sådan afgift, da det mener, at den svækker konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Men ifølge Klimarådet vil afgiften gøre den grønne omstilling »omkostningseffektiv«, hvilket er centralt for at kunne holde regningen for klimaindsatsen under en procent af BNP, som rådet tidligere har estimeret muligt. Peter Møllgaard understreger, at en drivhusgasafgift derfor bør være »den drivende arbejdshest bag den grønne omstilling«.

»Det er måske ikke så overraskende, at partnerskaberne ikke foreslår det. Men man kan også sige, at den opgave, som statsministeren gav, var, at det i udgangspunktet ikke skulle koste statsfinanserne eller samfundsøkonomien noget. Og den del af opgaven har de fleste af partnerskaberne altså ikke løst,« siger han.

Peter Møllgaard har ikke et specifikt tal på, hvor meget dyrere regningen for omstillingen vil blive, hvis alle klimapartnerskabernes anbefalinger bliver til virkelighed. Det skyldes, at det ikke er opgjort, hvad de forskellige tilskud vil koste statskassen.

»Vi har ikke kunnet regne efter. Men det bliver helt klart dyrere på den her måde, end hvis vi bruger en drivhusgasafgift,« siger han.

En ny social kontrakt

Klimarådet anerkender dog også, at en drivhusgasafgift ikke kan gøre det alene. Og tilskud til grønne initiativer kan i visse tilfælde give mening, mener Peter Møllgaard. Særligt i den aktuelle situation, hvor økonomien gerne skal komme godt ud af coronakrisen. Ligesom finansminister Nicolai Wammen (S) har bebudet, mener Klimarådets formand, at man bør bruge store offentlige investeringer i den grønne sags tjeneste.

»På den korte bane er Klimarådet af hensyn til krisehåndtering tilhænger af at bruge tilskud. Men det er også vores klare holdning, at vi på den anden side af krisen skal indfase den afgift, som vi har foreslået,« siger han.

Peter Møllgaard foreslår derfor, at man laver en »social kontrakt« med erhvervslivet.

»Hvor vi siger, at tilskud måske kan give mening på den korte bane. Men på den mellemlange bane skal vi have en drivhusgasafgift, som er den smarteste måde at finansiere og drive den grønne omstilling på,« siger han.

Mens de fleste partnerskaber mangler planer for finansiering, roser Klimarådet særligt klimapartnerskabet for finanssektoren for at fremlægge »interessante finansieringsløsninger, som man bør se nærmere på«.

»Det gælder for eksempel forslaget om en omlægning af afgifter og tilskud tilknyttet energi, herunder bilbeskatningen, videreførelse af industriens energispareordning, fokus på at tilbyde ESCO-løsninger (en samarbejdsform med det formål at opnå energibesparelser i bygninger, red.) blandt andet i samarbejde med Danmarks Grønne Investeringsfond og offentlige grønne investeringer,« siger Klimarådet i notatet.

Klimarådet er også positive over, at klimapartnerskaberne over en bred kam tager ansvar for den klimabelastning, som Danmark bidrager til internationalt. Det er i tråd med den politiske aftale om klimaloven, der netop både fokuserer på de danske og internationale udledninger.

»Det er glædeligt, at der i partnerskabernes rapporter er et ganske betydeligt internationalt udsyn, og flere påpeger, at deres indsatser kan have ganske betydelige reduktionseffekter uden for landets grænser,« skriver Klimarådet.

DI: Reel vilje i dansk erhvervsliv

Hos Dansk Industri glæder direktør Kent Damsgaard sig over Klimarådets vurdering om, at partnerskaberne opfylder klimamålet. Han mener, at regeringen med rapporterne har »fået en opskrift på, hvordan en kommende klimahandlingsplan kan nå 70-procentsmålet«.

»Vi har nu uvildige eksperters ord for, at klimapartnerskaberne er gået meget seriøst til opgaven. Der er en reel vilje i dansk erhvervsliv til at begrænse belastningen på klimaet, og det er et glædeligt budskab, at vi kan nå den meget ambitiøse målsætning med de forslag, som erhvervslivet har bragt til,« udtaler han i en skriftlig kommentar til Information. 

I forhold til at den samfundsøkonomiske regning med partnerskabernes anbefalinger kan blive unødigt høj, skriver Kent Damsgaard, at »politikerne nu skal finde den rette balance mellem de forskellige forslag«.

»Vi har ingen interesse i, at regningen bliver for høj for virksomhederne og borgerne,« udtaler han. 

DI foreslår desuden, at en CO2-afgift bliver bundet til EU’s CO2-kvotepris, så omkostningen ved at udlede CO2 bliver den samme for alle sektorer. Dette er dog langtfra den pris, som Klimarådet, vismændene og andre økonomer anbefaler.

»Det vil hverken være til gavn for virksomhederne, dansk økonomi eller klimaet, hvis Danmark ensidigt lægger en høj CO2-afgift på virksomhederne,« udtaler Kent Damsgaard.

Professor i miljøøkonomi og medlem af De Økonomiske Råds formandsskab Lars Gårn Hansen er enig i Klimarådets overordnede vurdering, at partnerskaberne i betydelig grad lægger op til tilskud.

»Jeg er også enig i, at en grøn omstilling, der baseres på tilskud til ting, vi tror, vi skal have mere af, frem for afgifter på CO2-udledning, som vi ved, vi skal have mindre af, bliver dyrere for samfundet,« siger han.

»Afgifter vil forringe konkurrenceevnen for virksomheder, der udleder meget CO2, i forhold til hvis man giver dem tilskud. Men man skal huske, at tilskud skal betales, og det ender med at forringe konkurrenceevnen for de mange virksomheder, som ikke udleder CO2. Pointen er, at den samlede regning bliver større, hvis man går tilskudsvejen, og dermed bliver den samlede udfordring for samfundet større. Samtidig bliver det ved tilskudsvejen i højere grad dem, der ikke udleder CO2, der bærer omkostningerne.«

– Hvis man ikke indfører en høj CO2-afgift, som foreslået af både vismændene og Klimarådet, men i stedet giver flere tilskud, som ønsket af partnerskaberne, bliver der en regning at betale for samfundet. Hvordan skal den betales?

»Jamen, hvis det er det, man vil, så bør man som udgangspunkt gå efter en bred skattebase som for eksempel bundskatten. Det vil være den mindst forvridende måde.«

– I DI’s egen klimaplan fra sidste år foreslog man at finansiere erhvervslivets klimaindsats, herunder tilskuddene, via nedsættelse af topskatten og en række såkaldte velfærdsreformer. Er det en vej?

»Der var meget i DI’s plan, som ikke handlede om klimaet, men reelt afspejlede et ønske om reduktion af den offentlige sector og øget arbejdsudbud. Det er fair nok at foreslå det, men det er en helt anden diskussion.«

Lars Gårn Hansen siger, at politikerne ikke undgår »et hårdt valg mellem afgifter på det, man ikke vil have, og tilskud til det, man gerne vil have.«

»Det er også i nogen grad muligt at gå uden om afgifter og tilskud, nemlig i form af reguleringsmæssige krav, men det er ligesom tilskud en vej, der gør tingene dyrere end nødvendigt. Det er en ikke-omkostningseffektiv vej,« mener vismanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen omtalte CO2 afgiften skal også vi almindelige forbrugere betale, ikke? Så der bliver rigtig store penge i den kasse, når virksomhederne selvfølgelig også bidrager, i en grad som sikrer deres overlevelse.
Disse summer skal geares tilbage til finansiering af drivhusgas besparende investeringer, også med adgang for alle husholdningerne, f.eks.til omstilling til fjern- eller jordvarme .
Ingen havde vel nogensinde forestillet sig at omstillingen blev gratis, vi har at gøre med forsikrings tiltag imod langt dyrere skader vil indtræde mere eller mindre straks!
Man kan måske så glæde sig over, at de mange penge passende kan bruges til fremtidssikringer og ikke til tingeltangel bevidstløs klimabelastende forbrugerisme - Og at vi undervejs i omstillingen får konstrueret farbare konkrete løsninger og modeller, som vi kan SÆLGE og fremvise til den ganske verden: Her er den søde smag af bitter pillen vi alle kommer til at sluge !

Tilbage står dog, at virksomhedernes omkostningsniveau klart vil vokse, f.eks. for Rockwool og Portland endda meget , men derfor skal klimagas-kassen jo fungere som omstillings fond til relativt store omstillings omkostninger. Her er slagsmålet, der skal inddæmmes af et burokrati af statslige og private aktører med principper og regler i hånd - DJØF paradiset med klimaudvalg af politikere i spidsen.

Marianne Stockmarr og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar

Jeg sidder bare med en fornemmelse af at vi kommer til at poste en masse kroner ind i nogle i forvejen håbløse produktioner hvis det hele er baseret på status quo og det virker sådan. Vi mangler nogle initiativer som i den Hollandske klimalovpakke. Blot at støtte produktioner bevidstløst bliver helt sikkert unødigt dyrt på den lange bane.

https://www.information.dk/udland/2020/04/hollandsk-ngo-klimalovpakke-ve...
"I den nye pakke indgår, at kulfyrede kraftværker skal skrue ned for deres energiproduktion eller lukke helt. Kvæg- og svinehold vil blive reduceret. Samtidig vil subsidier blive indført med henblik på at gøre det mere attraktivt at bruge mindre beton og plante mere grønt i de hollandske haver.

Derudover vil industrivirksomheder blive pålagt at finde alternativer til adskillige af deres forurenende processer."

Ejvind Larsen, Niels Jakobs, Karsten Lundsby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hvor dyr er en omstilling, der befinder sig mellem "nødigt" og "unødigt" dyr - sådan cirka?

Niels Jakobs, Anina Weber og Mikael Højgaard anbefalede denne kommentar
John Stahlschmidt Møller

Nu skal den grønne omstilling ske samtidig med en genstart af økonomien - derfor er en offensiv finanspolitik med grønne ambitioner blevet endnu mere vigtig - en tro på at markedet selv kan klare tingene ved grønne afgifter er gårdagens løsning.

Niels Jakobs, Karsten Lundsby og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Mikael Højgaard

tvivler på det

Søren Kristensen

Klimakampen er et langt sejt træk, som kræver global medvirken og det er vigtigt ikke kun at gå metodisk til værks, man skal også have folket med. Breder der sig først en stemning af at vi storforbrugere af snart sagt alt muligt kan undvære bare halvdelen af det industriien har at byde på, vil mange virksomheder bukke under og arbejdsløsheden brede sig helt uafhængingt af coronakrisen. Er der én ting intet samfund kan vaccinere sig mod så er det bankerot, som følge af arbejdsløshed. Spanien, Frankrig og grækenland er alt andet lige gode eksempler som er eller har været på vej ud i den grøft. Ledighed er som bekendt roden til alt ondt. Se bare hvor galt det gik i tiden op til Anden Verdenskrig, hvor en idiot som Hitler og en af tidsånden (for nu at sige det på den måde) pryglet arbejdsløs befolkning fandt samme om den laveste form for terapi: våbenproduktion. Det er med andre ord imperativt at få gang i hjulene igen for så vidt et bredt spekter af produkter og med alt for store benspænd til industrien gambler vi med vores økonomiske fremtid og dermed eksistensgrundlag. Intet vil passe muslimerne og kineserne bedre end hvis vi europæere graver vores egen grav ved at påføre vore egne industrier alt for store klimarelaterede restriktioner, mens de selv kører frihul for derefter at overtage hele pivetøjet. Kort sagt: hvad hjælper et marginalt og lokalt bedre klima os, hvis vi samtidig opgiver eksistensen?

Ole Svendsen

PSO afgiften, som blev stækket af den forrige V-regering bør også genindføres for fuld styrke, evt. øges.

Isoleret set er det galimatias for Danmarks grønne omstilling, at vi har givet Apple, Google og Facebook lov til at oprette datacentre, som er en helt umådelig klods om benet for Danmarks grønne omstilling.

Et hoved problem, i en fremtid baseret på vedvarende energi, er at produktionen af energi vil variere som vinden blæser og som solen skinner. Her er det vigtigt at finde intelligente løsninger, så energiforbruget bliver tilpasset energi produktionen. Samtidigt er det også logik, at jo mindre det samlede energiforbrug er - jo lettere er det at dække behovet.

Problemet med disse enorme datacentre er at de vedvarende kræver enorme mængder strøm, og at de må forventes at køre for fuld styrke 24/7 365. Deres samlede forbrug er større end 1 mio danske husstande. De øger altså Danmarks samlede energibehov i fremtiden meget markant, og et langt større energibehov er - alt andet lige - vanskeligere at dække end et væsentligt mindre behov.

At deres forbrug vil være vanskeligt at tilpasse til den stærkt varierende energi produktion i en fremtid baseret på Vedvarende Energikilder - gør problemet langt værre!
Hvorfor nu det?

Fordi, de 3 datacentre må forventes at køre med et vedvarende højt workload. De vil med andre ord, nødig være flexible i forhold til at tilpasse energiforbruget til energiproduktionen, som vil variere meget i en fremtid baseret på VE. Er det så rimeligt, at resten af Danmark skal være endnu mere fleksible i forhold til at tilpasse vores energiforbrug, bare fordi de 3 data centre gerne vil køre med højt workload hele tiden? Det vil være en ekstra byrde for resten af Danmark.

Det er meget vigtigt, at disse 3 tech firmaer også er med til at finansiere Danmarks grønne omstilling, ved at de får en passende PSO afgift, samt øvrige afgifter, der er direkte knyttet til deres enorme energiforbrug. Desuden skal de pålægges at tilpasse deres forbrug til den varierende energiproduktion i fremtidens VE Danmark. De gør det næppe frivilligt!

Endelig et opråb til politikerne på Christiansborg: Lær nu af jeres fejl, og lad for Guds skyld være med at få endnu flere data centre til Danmark. Det vil være rendyrket idioti!

Deres data centre vil stadig være en klods om benet for DK's grønne omstilling. Men så er de i det mindste med til at afbøde den ulempe som deres tilstedeværelse i Danmark giver os.

Niels-Simon Larsen

Det koster, hvad det koster, når man har sat sig målet 70%. Hvis man bliver ved med at tale om penge, er det nok fordi, man vil lavere ned i procent, så det er procenter og ikke kroner, vi skal diskutere.
Højrefløjens børn er åbenbart ikke højrefløjen så kære, som venstrefløjens er for venstrefløjen, siden det hele tiden handler om at snyde på vægten. Eller også tror højrefløjen alligevel ikke på videnskaben. Det er nok det. Den vil hellere tro på en gud, der bevarer Danmark.

Niels-Simon Larsen

Søren K: “den laveste form for terapi: våbenproduktion”.
Genial sætning.