Nyhed
Læsetid: 4 min.

Klimarådet: Landbrugets klimaplan baserer sig på stor optimisme om, at andre vil betale

Klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug tror på dobbelt så store CO2-reduktioner som dem, vi har identificeret, siger Klimarådet
Hvor Klimarådet mener, at landbrugets udledninger i 2030 kan reduceres med 1,4 millioner ton CO2 ved at udtage lavbundsjorde, når landbrugspartnerskabet frem til en reduktion på hele 3,4 millioner ton ved på papiret at udtage over 100.000 hektar frem mod 2030.

Hvor Klimarådet mener, at landbrugets udledninger i 2030 kan reduceres med 1,4 millioner ton CO2 ved at udtage lavbundsjorde, når landbrugspartnerskabet frem til en reduktion på hele 3,4 millioner ton ved på papiret at udtage over 100.000 hektar frem mod 2030.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
30. april 2020

Fødevare- og landbrugssektoren er det af de 13 regeringsnedsatte klimapartnerskaber, der står for den største hjemlige udledning af CO2 og andre drivhusgasser – i de seneste år har udledningen endda været svagt stigende.

Derfor har der været knyttet særlig interesse til dette klimapartnerskabs foreslåede bidrag til at nå det officielle mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 – og dermed også til Klimarådets vurdering af dette bidrag, offentliggjort torsdag som del af rådets gennemgang af samtlige partnerskaber.

Klimarådet leverede i marts sine egne forslag til, hvordan det nationale 70-procentsmål kan nås, herunder i jordbrugssektoren, og i den aktuelle vurdering af partnerskaberne fastslår rådet, at »der er et betydeligt overlap mellem Klimarådets og klimapartnerskabets konkrete forslag til indsatser« i denne sektor.

Trods dette overlap i forslag og virkemidler når landbrugspartnerskabet frem til en mulig CO2-reduktion i 2030, der er mere end dobbelt så stor som den, Klimarådet har fundet realistisk: Hvor rådet mener, der kan reduceres med 3,8 millioner ton CO2, lander partnerskabet på hele 8,3 millioner ton.

»Den væsentligste forskel synes at være, at klimapartnerskabet er væsentlig mere optimistisk angående allokering af penge til området og dermed størrelsen af den samlede reduktion,« skriver Klimarådet.

Eller, som det også hedder i rådets vurdering: »Alle forslag inden for fødevarer og landbrug foreslås finansieret af tilskud.«

Landbrugspartnerskabet antager således, at staten og EU’s landdistriktsstøtte vil påtage sig alle merudgifter knyttet til samtlige af branchens tiltag. Til gengæld opererer partnerskabet ikke med brug af afgifter som styringsinstrument – modsat Klimarådet, der »foreslår, at en generel drivhusgasafgift også bør omfatte landbruget, men at en afgift må afvente retvisende bedriftsregnskaber«.

»Indtil de foreligger, bør landbruget efter Klimarådets opfattelse omfattes af en mere simpel afgift eller krav om brug af grønne teknologier.«

Partnerskabets forudsætning om, at alle merudgifter betales af staten eller EU, kan forklare, at man i sin plan i nogle tilfælde opererer med omstillingselementer, »som i Klimarådets optik er dyre eller meget dyre«.

De afgørende lavbundsjorde

På denne baggrund er landbrugspartnerskabet »væsentlig mere optimistisk angående udtagning af organiske lavbundsjorder og mulighederne for at øge CO2-optaget i skove, også inden 2030. Partnerskabet foreslår således at udtage dobbelt så mange hektar lavbundsjord som Klimarådet«, påpeger rådet i sin vurdering.

Dyrkningen af lavbundsjorde er særligt klimabelastende, og udtagning er derfor et af de vigtigste redskaber til at mindske landbrugets udledninger. Hvor Klimarådet mener, at landbrugets udledninger i 2030 kan reduceres med 1,4 millioner ton CO2 ved at udtage lavbundsjorde, når landbrugspartnerskabet frem til en reduktion på hele 3,4 millioner ton ved på papiret at udtage over 100.000 hektar frem mod 2030.

Tilsvarende mener partnerskabet at kunne opnå en udledningsreduktion ved skovplantning og ændret genplantningspraksis, der er fire gange så stor som Klimarådets vurdering.

En tredje faktor, der giver partnerskabet en større reduktion af udledningerne, er landbrugets forslag om at tilsætte såkaldte nitrifikationshæmmere til gødning.

»Dette tiltag har Klimarådet ikke med, fordi disse kan have en række uheldige virkninger på det omgivende miljø,« påpeger rådets formand Peter Møllgaard.

Vent til efter corona

Med de givne antagelser fra landbrugspartnerskabet – især at staten og EU betaler alle merudgifter via tilskud til landbruget – lyder Klimarådets samlede konklusion om branchens udspil:

»Klimarådet vurderer, at partnerskabets rapport indeholder en del konstruktive forslag, som vurderes at kunne levere en samlet reduktion, der ligger væsentligt højere end skønnet i Klimarådets rapport om 70 procent reduktion.«

Afgørende kan således blive, om staten og EU vil betale gildet, eller om man vil stå på princippet om, at forureneren skal betale.

Klimapartnerskabernes rapporter blev afleveret til regeringen umiddelbart før, coronakrisen lukkede det danske samfund ned.  Siden er dansk landbrugs klimaudfordring ikke blevet mindre. En ny beregning fra Aarhus Universitet for udledningen af metan fra landbrugets gylle har således gjort klart, at den samlede årlige udledning af drivhusgasser fra landbruget er 2,7 procent større end hidtil antaget.

Dertil viser en ny opgørelse lavet af Københavns Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet, at landbrugets import fra Sydamerika af soja til svinefoder indebærer ekstra drivhusgasudledninger svarende til hele 60 procent af de hjemlige udledninger fra landbruget.

Disse ekstra 60 procent indgår ganske vist ikke i det danske klimaregnskab og derfor heller ikke i vurderingen af, hvordan det nationale klimamål på 70 procent reduktion i 2030 skal nås. Men det understreger landbrugets store klimaansvar i en global sammenhæng.

Efter coronaepidemiens indtog i Danmark har klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug sammen med de øvrige partnerskaber »over for regeringen understreget, at drøftelserne af klimapartnerskabernes anbefalinger må vente til, at situationen efter coronakrisen er normaliseret, og at regeringen finder, at tiden er moden til at starte disse drøftelser«.

»Klimaudfordringen er vigtig, men her og nu må vi bruge alle kræfter og ressourcer på corona-situationen,« hed det i partnerskabernes henvendelse til regeringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo som det plejer når det gælder landbruget. Først benægter bønderne, at der overhovedet er et problem med deres måde at producere på. Når den så ikke går længere, så prøver de på at bagatellisere problemet og dets omfang, og fortæller, at det er værre andre steder - hvad ingen benægter.
Når så kritikken fortsætter, og det strammer til, så forlanger bønderne, at andre skal betale for deres forurening, og at de i øvrigt skal have flere EU-tilskud, for ellers kan de ikke overleve, og så er de nødt til at flytte til Ukraine. Hvad de vil leve af der, er dog uvist, for her kan de ikke opretholde tilværelsen ved hjælp af statsstilskud. Men her kan de til gengæld nu blive frie landmænd .- deres våde drøm - og ellers medicinere dyrene alt det de vil.
Måske skulle vi lade dem rejse, og så lade ærlige økobønder overtage produktionen - det kan kun blive bedre.

søren ploug, Christian Skoubye, Jan Fritsbøger, John Hansen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Palle Yndal-Olsen, Lise Lotte Rahbek, Søren Lind, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Palle Jensen og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Regeringen og støttepartierne bør gå sammen om en nedlukning af storlandbrug i Danmark.
Lad os støtte små økolandbrug istedet.
Lad os på denne måde få genoprettet naturen og biodiversiteten for de kommende generationer.
Landbruget som vi kender idag er en tragisk historie, ikke mindst økonomisk.
På kort sigt ville vi mærke en lille nedgang på Danmarks BNP, men det vil ikke kunne mærkes.
Kom nu igang kære politikere, det kan kun gå for langsomt.

søren ploug, Jan Fritsbøger, John Hansen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Palle Yndal-Olsen, Karsten Nielsen, Steffen Gliese, Kristian Spangsbo og Palle Jensen anbefalede denne kommentar