Klimarådet: Landbrugets klimaplan baserer sig på stor optimisme om, at andre vil betale

Fødevare- og landbrugssektoren er det af de 13 regeringsnedsatte klimapartnerskaber, der står for den største hjemlige udledning af CO2 og andre drivhusgasser – i de seneste år har udledningen endda været svagt stigende.
Derfor har der været knyttet særlig interesse til dette klimapartnerskabs foreslåede bidrag til at nå det officielle mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 – og dermed også til Klimarådets vurdering af dette bidrag, offentliggjort torsdag som del af rådets gennemgang af samtlige partnerskaber.
Klimarådet leverede i marts sine egne forslag til, hvordan det nationale 70-procentsmål kan nås, herunder i jordbrugssektoren, og i den aktuelle vurdering af partnerskaberne fastslår rådet, at »der er et betydeligt overlap mellem Klimarådets og klimapartnerskabets konkrete forslag til indsatser« i denne sektor.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Det er jo som det plejer når det gælder landbruget. Først benægter bønderne, at der overhovedet er et problem med deres måde at producere på. Når den så ikke går længere, så prøver de på at bagatellisere problemet og dets omfang, og fortæller, at det er værre andre steder - hvad ingen benægter.
Når så kritikken fortsætter, og det strammer til, så forlanger bønderne, at andre skal betale for deres forurening, og at de i øvrigt skal have flere EU-tilskud, for ellers kan de ikke overleve, og så er de nødt til at flytte til Ukraine. Hvad de vil leve af der, er dog uvist, for her kan de ikke opretholde tilværelsen ved hjælp af statsstilskud. Men her kan de til gengæld nu blive frie landmænd .- deres våde drøm - og ellers medicinere dyrene alt det de vil.
Måske skulle vi lade dem rejse, og så lade ærlige økobønder overtage produktionen - det kan kun blive bedre.
Regeringen og støttepartierne bør gå sammen om en nedlukning af storlandbrug i Danmark.
Lad os støtte små økolandbrug istedet.
Lad os på denne måde få genoprettet naturen og biodiversiteten for de kommende generationer.
Landbruget som vi kender idag er en tragisk historie, ikke mindst økonomisk.
På kort sigt ville vi mærke en lille nedgang på Danmarks BNP, men det vil ikke kunne mærkes.
Kom nu igang kære politikere, det kan kun gå for langsomt.