Læsetid: 3 min.

Det kræver både CO2-mærkning og politisk forandring, hvis vi skal spise mere klimavenligt

Fødevarer er en stor belastning for klimaet, men der er mange muligheder for at få os forbrugere til at vælge mere bæredygtigt, når vi handler ind. Mærkningsordninger og kampagner er ikke nok, der er også brug for politisk regulering, vurderer professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Fødevarer er en stor belastning for klimaet, men der er mange muligheder for at få os forbrugere til at vælge mere bæredygtigt, når vi handler ind. Mærkningsordninger og kampagner er ikke nok, der er også brug for politisk regulering, vurderer professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’

Sofie Holm Larsen

28. april 2020

Du er, hvad du spiser, siger man. Men kost handler ikke kun om sundhed og smag – den handler også i høj grad om klimaet.

Produktion, distribution, konsum og spild af fødevarer er nogle af de største klimabelastninger fra menneskelig adfærd. Tælles alle led med udgør vores kost omkring 30 af de menneskeskabte drivhusgasser.

Det fortæller John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet, i Informations klimapodcast, Den grønne løsning, der i denne uge handler om, hvordan vi kan gøre vores kost mere bæredygtig. 

»For den gennemsnitlige dansker er den bedste måde at få en mere klimaoptimal kost at reducere kødforbruget og omlægge fra rødt okse- og lammekød til hvidt kyllinge- og svinekød. Det er der mange, der allerede gør. Men det er muligt at skubbe udviklingen endnu mere i den retning,« siger han.

Ifølge John Thøgersen kan det ske på flere forskellige måder. 

Forskellige sundhedskampagner har de seneste årtier haft den sideeffekt, at de også har fået nogen til at spise mere klimavenligt, fortæller han. 

»De har promoveret en diæt, der i højere grad er baseret på frugt og grønt, hvilket også er til gavn for klimaet. Men det tager tid at opbygge den ernæringsmæssige viden og holdning hos befolkningen, som er til gavn for klimaet,« siger John Thøgersen.

Politisk handling er afgørende

Der har de seneste år været snak om en CO2-mærkning af fødevarer i Danmark – ligesom vi eksempelvis har mærker for økologi, sundhed og dyrevelfærd.

Det forslag er John Thøgersen meget positiv over for. For forskerne ved fra andre mærkningsordninger, at de har en god effekt.

»Herudover viser undersøgelser, at der er en efterspørgsel blandt forbrugerne på en CO2-mærkning, der viser hvor meget forskellige fødevarer belastninger klimaet. Nogle mener, det er vanskeligt at udregne og lave – men jeg er overbevist om, at det er praktiske problemer, der kan overkommes,« siger han.

Selv om oplysningskampagner og mærkningsordninger kan skubbe os forbrugere i en bæredygtig retning, når vi skal vælge varer i supermarkedet, kan de dog ikke stå alene, understreger John Thøgersen. Der er også brug for mere strukturelle ændringer. 

Her kan man benytte forskellige tilgange, fortæller han. En mulighed er en standardisering af, hvilke fødevarer, som accepteres. Det ville muliggøre at sætte restriktioner på eksempelvis oksekød og eksotisk frugt og grønt, der skal flyves langvejsfra for at nå supermarkedshylderne i Danmark. Lidt ligesom vi kender det fra alkohol og tobak. 

»Men jeg tror ikke, det er en mulighed,« siger John Thøgersen.

En afgiftsordning på CO2 er både mere effektivt og sandsynligt, vurderer han. Det ville indebære, at prisen på fødevarer ikke kun afspejler omkostningerne på produktion og videredistribution, men også den klimamæssige belastning. Det ville eksempelvis gøre røde bøffer dyrere, end de er i dag.

»Og dermed få os til at købe mere af det billige klimavenlige mad og mindre af det dyre klimabelastende,« siger John Thøgersen.

Uanset hvilken model, man vælger, skal forandringen komme fra politisk hold, mener han. For der er grænser for, hvad den enkelte forbruger kan ændre ved at lægge sin kost om i klimaets tegn. 

»Som borgere og forbrugere kan vi støtte og lægge pres på i de valg, vi tager. Men der er brug for politisk regulering og indgreb, som gør klimavenlige fødevarer billigere og mere tilgængelige. Det ville virkelig kunne rykke noget.«

Bliv klogere på FN’s klimavidenskabelige arbejde og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

 

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kramer

5 oksebøffer (1Kg) og CO2 belastningen svarer til en ny smartphone.
Man kan så over bøffen glæde sig over at skoven ikke fældes i nærområdet, med sit kronvildtet og musvåger, i skovens dyne stille ro, men derimod fældes regnskov i sydamerika.

Lise Lotte Rahbek, Jeppe Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Søren - bliver der fældet regnskov fordi jeg spiser en bøf ?

Jeg er med på at vi skal spise mindre kød og skal lade være med at fælde regnskoven, men er det ikke lidt søgt at kæde disse 2 ting sammen.

Det ville gøre alle typer af kød og mejeriprodukter - mælk, yougurt, ost og smør samt alle de produkter hvori de indgår - dyrere med en CO2-afgift og det ville jo vende den tunge ende nedad - det er ikke kun kødsovsen der er i fare.

Køer spiser også soja men det indgår nok i mindre grad end i svinefoderet - Til gengæld prutter og bøvser køer methan som er en kraftigt virkende klimagas.

Gylle som produceres i kæmpemængder fra husdyrhold har desværre også et betydeligt udslip af methangas selv om det bliver nedfældet i jorden.
https://ing.dk/artikel/nye-beregninger-afsloerer-gylle-uventet-stor-klim...

Men man kan måske i stedet bruge gylle til biogas - altså udnytte methanen til energiproduktion.
Gylle fra blot en ko skulle kunne dække en gennemsnitsdanskers energiforbrug. Men mængderne af gylle der skal håndteres er kolonorme - Vi skal have mange lastbiler ud på vejene. Jeg har set hvordan kæmpe tankbilerde dagligt kører i rutefart fra en besætning med 7-800 malkekøer.
https://lemvigbiogas.com/biogas/

Og anlæggene skal selvfølgelig være tætte.
https://ing.dk/artikel/utaette-anlaeg-goer-biogas-dyrt-klima-fiks-187814

Alt i alt er regnskabet af et produkts udslip af klimagasser vist et temmelig kompliceret regnestykke.
Men noget må gøres det er klart.

"Det ville muliggøre at sætte restriktioner på eksempelvis oksekød og eksotisk frugt og grønt, der skal flyves langvejsfra for at nå supermarkedshylderne i Danmark. Lidt ligesom vi kender det fra alkohol og tobak".

Der er ligesom ikke nogen forklaring på hvorfor det ikke lige er en god ide?

Kan nogen forklare mig, hvordan man er kommet frem til, at vores fødevareproduktion tilfører CO2 til atmosfæren ?

Den er da netop et eksempel på bæredygtig produktion i forhold til klimagasser. Der kommer ikke et kulstofatom ud af hverken for- eller bagenden på en ko, som ikke på forhånd - på forhånd - er trukket direkte ud af atmosfæren gennem foderet. Det gælder også vores egen udledning, når vi til sidst fortærer og forbrænder bøffen.

Landbrugets marker er en effektiv CO2 støvsuger, som udgør input til en klimatisk optimal måde at indgå i kulstofkredsløbet og producere proteinrig mad til en stærkt voksende befolkning.

Det ved forskerne godt. Derfor bringer de metan udslip fra køernes avancerede fordøjelse ind i billedet. Knap 2 ppm atmosfærisk Methan med en brintbombes effekt på klodens opvarmning. Man har ingen ide om kilderne til den uanseelige mængde Methan med det stærkt begrænsede optag af klodens samlede udstrålingsspektrum. Termitter, fugtig vild skov, sump og eng for bare at nævne nogle få kandidater. Omkring år 2000 var metanniveauet faldende. Var køerne på afmagringskur i de år ?

https://wattsupwiththat.com/2014/04/11/methane-the-irrelevant-greenhouse...

Klimaarbejderne beskæftiger sig udenlukkende med politik frem for videnskab. De ved godt, at kødet kommer fra supermarkedet, så hvad skal vi med landbruget ?

@Peder Bahne Jeg kan forsøge.

Først og fremmest bliver alle drivhusgasserne fra landbruget nok omregnet til CO2. Du har ret i at afgrøder kan ”opsuge” CO2, men det er ikke alle steder på jorden at afgrøderne er lige så effektive som den oprindelige vegetation. Desuden kan ændring i jordforhold, f.eks. dræning, føre til en udledning af drivhusgasser (læs linket nederst). For resten må du ikke tro at koen er det eneste landbrugsdyr der udleder methan, gylle udleder meget methan, din egen afføring kan gøre det samme.

Til sidst kan du jo tænke lidt over hvor meget diesel landbrugssektoren bruger på globalt plan hvert år. Samtidig kan du tænke lidt på hvor meget kul og olie der bliver brugt på at fremstille og distribuere kunstgødning. Jeg kender ikke de præcise tal, men det er meget!

https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/dyrkning-af-toervejorde-oe...

Lise Lotte Rahbek

Biogas er en glimrende ide, men gylle skal tilføres organisk materiale som f.eks køkkenaffald, for at der kommer ordentlig gang i processen. Det er nødvendigt at styre processen ret nøje, idet de bakterier, som udgør arbejdskraften i metangasproduktion er følsom overfor temperatur og hvilken 'mad. de får at arbejde med. Det er
Fodrer man bakterierne med kartoffelskræller og fiskeben (bare et eksempel) i en uges tid og derefter går over til at tilføre gyllen æbleskræller og olieholdige produkter i en 3 ugers tid derefter, så skal der forskellige bakterier til at nedbryde stoffet, og de har brug for tid til at blive aktiveret og finde en 'produktionsrytme'. Det lyder underligt, men sådan er det.
Hvis bakterier som kan omsætte kartoffelskræller ikke bliver fodret i en periode, så går de i dvale, eller også forsvinder de. Så kan det jo ikke nytte noget, at man hælder kartoffelskræller i beholderen og forventer der opstår biogas når der er gået 2 måneder igen.. Og så er der alt det med temperaturen, som skal holdes ret konstant.

Og det slam som bliver tilbage efter metanproduktionen - hvor skal man gøre af det?
Det er faktisk ret store mænngder, som ikke bliver omsat til metan. Det er ikke fri for skadelig kemi , hvis det er husholdningsaffald, som har været udsat for sæber og affaldsrens og menneskebakterier og al muligt. Slammet er også virkelig tungt og fugtigt at transportere og det er ikke bare lige til at tørre og brænde af. Afbrænding kunne i øvrigt også give problemer med forurening og det skal tilføres energi ..

Ingenting er ligetil når mennesker har rodet med naturens kredsløb

Lise Lotte Rahbek

Jvf CO2-udledningen,
så frigives der CO2 hver gang der afbrændes olie og olieholdige brændstoffer. Olieprodukter består af blandt andet kulstof (C)

Olie har ligge gemt i undergrunden. Nu har vi hentet den op og brænder den af i forbindelse med bl.andet at køre rundt med mad og vand til køer og bringe mælken og kødet rundt til slagterier og supermarkederne.
Hver gang vi brænder olieprodukter af, frigives der kulstof (C)
Det binder sig til ilt (O)
For hvert kulstofatom der brændes af, bindes det til 2 ilt-atomer
CO2.

Peder Bahne

Markarbejde, transport og raffinering af vores fødevareproduktion udleder co2 fra fossile brændsler. Det er reelt og et faktum ved enhver industriel aktivitet, men denne udledning skal holdes op mod mængden af fødevarer til forsyning af hjemmemarkedet og til eksport.

Jeg har ingen aktier i landbruget, men jeg bor på et nedlagt landbrug i et område med en forholdsvis stor produktion af oksekød og mælk, baseret på græs, majs og korn i vekseldrift på markerne omkring min ejendom, og jeg har fulgt med i udviklingen i driften fra jeg som dreng var på ferie ved familie og drev de 8 køer ind til malkning og hakkede roer og kørte rundt i omegnen og hentede mælkejunger til mejeriet tidligt om morgenen.

Jeg vil påstå at driften i dag er samtidig effektiv, dyrevenlig og samvittighedsfuld i forhold til det billede, som florerer i dagspressen. Køerne går frit rundt i store åbne, lyse stalde og opsøger selv klørobotterne og malkemaskinerne, hvor deres temperatur registreres. De har hver deres plads, når de hviler og finder den selv. Der er en dejlig rolig stemning i stalden, som Morten Korch ikke kunne skabe bedre.

Gylle, prutter og bøvser udleder kulstof, som kommer fra atmosfæren og er ikke ekstra kulstof som fra de fossile brændsler. De fugtige, lavtliggende landområder som er drænet og taget ind til drift har afgivet kulstof i starten, men før da skete der til stadighed en udledning af kulstof som resultat af den biologiske proces, men jeg mener man skal føre disse områder tilbage til naturen for biodiversitetens skyld, ikke klimaets. Gevinsten herved vil være langt større end tabet i udbytte kan retfærdiggøre.

Det store optag af co2, som foregår 9 til 10 måneder om året i de afgrøder, som gror på markerne er fundamentet under hele den produktion, som derfor er en bæredygtig, naturlig del af kulstofkredsløbet, helt uden gæld i kulstofbanken. Kulstoffet spares op før udledningen finder sted. Dette optag af co2 figurerer ikke i klimaregnskabet, og det er fusk.

Tilbage er det faktum, at udledningen af kulstof sker i form af co2 og metan, medens optaget består af co2. Man kan sige at produktionen konverterer en del af co2 til metan i kredsløbet.

På molekyleniveau og inden for et par ganske smalle bånd i varmespektret er metan 25 gange så effektiv som co2. Metan er kun effektiv som klimagas inden for en ganske lille del af jordens samlede reflektion af varmestråling og hvor der er vanddamp til stede er der overlap i optagelse fra vanddamp og metan. Endelig optræder co2 i mere end 200 gange så store mængder og vanddamp i endnu større mængder omend mere spredt.

Effekten af de knap 2 ppm metan og kilderne for udledning er ikke fuldt forstået, og man har så vidt jeg ved ingen plausibel forklaring på metans svingende mængder i troposfæren og stratosfæren. Kulstof i metan ender op som kulstof i co2 efter 10 til tolv år, men meget tyder på, der sker en betydelig udveksling af metan mellem atmosfæren og biosfæren.

Lise Lotte Rahbek

Bahne: "På molekyleniveau og inden for et par ganske smalle bånd i varmespektret er metan 25 gange så effektiv som co2. Metan er kun effektiv som klimagas inden for en ganske lille del af jordens samlede reflektion af varmestråling og hvor der er vanddamp til stede er der overlap i optagelse fra vanddamp og metan. Endelig optræder co2 i mere end 200 gange så store mængder og vanddamp i endnu større mængder omend mere spredt." ... vaba? Hvor har du det fra og hvilken betydning har det så for kulstof-regnskabet? Og når du nu er inde på metan (CH4+)og CO2 som drivhusgasser, så skal du nok også have den sidste men ikke spor uskadelige drivhusgas med, lattergassen N2O, som er 300 gange værre end CO2 og som også fremkommer ved at jordbakterier omdanner N fra husdyrgødning - og det er her kolorten kommer ind igen. Det kan godt være du finder at husdyrproduktion er god og nyttig, men ikke desto mindre er overproduktionen af husdyrgødning (og den supplerende kunstgødning) med til at opvarme kloden. Lattergas kan man ikke lige hente ud af atmodfæren igen. Den forbliver i atmosfæren i mere end 100 år..

Søren Lind

@Peder Bahne

Dyrevelfærd har jeg ingen kommentar til, det er en spændende debat, men det må blive en anden gang.

Jeg er helt enig med dig i, at det er mere relevant at se på landbrugets miljøpåvirkning end bare at se på CO2-udledninger. Når alting kun bliver gjort op i hvor meget CO2 der udledes, kan det godt blive lidt forskruet og forsimplet. Miljø og klima bliver også konstant blandet sammen i den offentlige debat. Det hænger selvfølgelig sammen i det store hele, men noget kan se godt ud fra et CO2-regnskab men være rigtig skidt fra et økologisk perspektiv, f.eks. at fyre med biobrændsel på vores kraftvarmeværker.

Jeg mener også at lavbundsjorderne skal tages ud af drift for naturens skyld, det tror jeg de fleste der har en holdning til den sag gør.

Jeg er godt klar over at det carbonatom der findes i et methanmolekyle fra en koprut, kommer fra et græsstrå, og ikke fra en kulmine. Husk dog på at mange steder på jorden er afgrøder og jordbrug mindre effektiv end den naturlige vegetation. Der akkumuleres altså mindre carbon per arealenhed end der ville uden menneskelig indblanding.

Alt i alt vil jeg give dig ret i at landbrug KAN være bæredygtigt i forhold til kulstofkredsløbet. Men generelt er verdens landbrug ikke bæredygtigt overhovedet.

Først og fremmest er landbruget meget afhængig af fossile brændstoffer. Derudover er brugen af gødning heller ikke bæredygtig, især ikke brugen af phosphor. Verdens phosphorminer er ved at være tomme, vi bliver nød til at rense vores spildevand og genbruge phosphoren derfra. Samtidig fører dårlig landbrugspraksis flere steder i verden til jorderosion og ophobning af salte. Derudover resulterer dårlig landbrugspraksis i forurening med næringsstoffer hvilket skader natur og miljø og i sidste ende os selv.