Læsetid: 7 min.

Vi må vente på videnskaben, før vi kan afgøre, om klorokin er en mirakelkur mod corona

Malariamidlet klorokin deler vandene i kampen mod corona. Trump har kaldt det »en gave fra gud«, men i Danmark må det slet ikke udskrives til coronapatienter. Det kan være fristende at prøve alle midler i en sundhedskrise som denne, men det er afgørende, at vi venter på mere og bedre viden på området, understreger eksperter
En patient evakueres i forbindelse med coronaudbruddet fra et hospital i Mulhouse i Frankrig, som er et af de lande, hvor det er tilladt at bruge Klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19. Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen indskærpet, at det kun kan udskrives af speciallæger, og der er god grund til at holde igen med bruges af midlet, indtil der foreligger ordentlig evidens for effekten, mener de eksperter, Information har talt med.

En patient evakueres i forbindelse med coronaudbruddet fra et hospital i Mulhouse i Frankrig, som er et af de lande, hvor det er tilladt at bruge Klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19. Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen indskærpet, at det kun kan udskrives af speciallæger, og der er god grund til at holde igen med bruges af midlet, indtil der foreligger ordentlig evidens for effekten, mener de eksperter, Information har talt med.

SEBASTIEN BOZON

14. april 2020

Malariamidlet klorokin har pludselig fået en hovedrolle i kampen mod coronapandemien.

Præsident Donald Trump har ligefrem kaldt det »en gave fra gud«, men skulle ifølge The New York Times også have økonomiske forbindelser til nogle af de medicinalfirmaer, der i øjeblikket tjener godt på den eksploderende efterspørgsel efter klorokin. 

Hypen om malariamidlets mulige mirakelvirkning mod corona fik også et amerikansk ægtepar til at indtage klorokin i et forsøg på at beskytte sig mod virussen. Det var dog rengøringsmidlet, ikke medikamentet, klorokin, de drak, og det endte med at koste manden livet. 

Og for et par uger siden udstedte de amerikanske myndigheder en tilladelse, som giver landets læger lov til at udskrive og behandle indlagte coronasmittede patienter med malariamedicinen. I Frankrig er det ligeledes tilladt at bruge klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19.

Også i Sverige nåede flere sygehuse at behandle med klorokin. Men det er slut nu. For pludselig begyndte nogle patienter af opleve mulige alvorlige bivirkninger. En kendt alvorlig bivirkning ved klorokin er hjerterytmeforstyrrelser, og frygten for, om midlet kunne føre til at akutte hjerteproblemer hos de coronasmittede patienter har fået flere svenske sygehuse til helt at stoppe brugen af klorokin og andre til at begrænse anvendelsen markant.

Herhjemme indskærpede Lægemiddelstyrelsen allerede d. 22. marts reglerne for klorokin, så det kun kan udskrives af speciallæger, og apotekerne kun må udlevere det til patienter med særlige diagnoser eller til dem, som allerede er i behandling med lægemidlet. 

Spørgsmålet er, om klorokin virkelig har et potentiale mod coronavirussen, som nogle studier tyder på. Og om vi i Danmark risikerer at gå glip af en potentiel mirakelkur ved så tidligt at indføre strenge restriktioner for brugen af malariamidlet på en gruppe patienter, der er så syge, at de ikke har meget at tabe – men meget at vinde.

Et potentielt kinderæg

For at forstå, hvorfor klorokin kan være en potentiel kur til de allermest syge coronapatienter, er det nødvendigt at forstå, hvorfor nogle bliver så hårdt ramt af virussen,

Allerede under det første udbrud af COVID-19 i den kinesiske Wuhan-provins tilbage i slutningen af 2019 begyndte man at observere, at nogle ellers sunde og raske patienter blev ekstremt dårlige af coronavirussen. De blev ramt af en såkaldt cytokinstorm. 

En cytokinstorm indtræffer, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler i stedet for de udefrakommende virusceller. Det resulterer i, at patienter, der ellers kortvarigt troede, de var raske, begynder at få høj feber, åndenød, nyresvigt, lungeskader og tarmsvigt med diarré. I værste fald kan cytokinstormene føre til dødsfald.

I dag er det efterhånden velbeskrevet, at coronavirus i kroppen kan udløse cytokinstorme. Ifølge nogle læger og forskere er det en mulig forklaring på, at enkelte unge og ellers raske personer dør af virussen. Det fortæller Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

»Problematikken omkring, at der hos nogle er en uhensigtsmæssig immunreaktion på coronavirus, har været tydelig længe. Det er meget velbeskrevet, efter alle de patienter der har været i Vesteuropa. Og vores amerikanske kolleger ser i den grad også sådan på det,« siger han.

Det er her, klorokin kommer ind i billedet. Eller det er faktisk typisk den mildere udgave af lægemidlet, nemlig hydroxyklorokin, der er tale om.

Klorokin har nemlig en dæmpende effekt på immunforsvaret. Derfor kan det have en positiv virkning i forsøget på at standse cytokinstormene, forklarer Ib Christian Bygbjerg, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet. Det er også derfor, at klorokin anvendes mod autoimmune sygdomme som leddegigt, hvor immunsystemet også angriber kroppens egne celler.

»Det kan betyde, at immunforsvaret ikke overreagerer, og det er måske også den vigtigste effekt i forhold til coronavirus,« siger han.

Herudover kan Klorokin måske virke forebyggende mod coronavirussens indtrængning i kroppens celler samt mod bearbejdningen af den i kroppen, fortæller Ib Christian Bygbjerg.

»Der er potentiale til en række effekter. Hvis det virker, er klorokin et kinderæg med flere lag i behandlingen af corona,« siger han.

Dansk forskning i klorokin

Det er særligt på grund af et fransk studie, der for nylig blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Antimicrobial Agents, at brugen af klorokin til coronapatienter er blevet udbredt i flere lande.

Studiet er baseret på 36 patienter med coronavirus, hvoraf 20 blev behandlet med enten klorokin eller en kombination af klorokin og antibiotika. De sidste 16 var en kontrolgruppe, som fik almindelig behandling. Forsøget viste, at dem, der både fik antibiotika og klorokin, var erklæret raske efter seks dage, mens patienterne i kontrolgruppen havde mest virus i kroppen efter samme tidsperiode.

Der er dog væsentlige mangler i studiet, påpeger Thomas Benfield, som er professor og overlæge på Hvidovre Hospital. For eksempel er der ikke taget højde for placeboeffekt, da patienterne kendte til den behandling, de fik. Herudover var patienterne i henholdsvis behandlings- og kontrolgruppen ikke tilfældigt udvalgt, som de ellers skal være i forsøg med nye behandlingsformer. Antallet af forsøgspersoner er endvidere meget lavt.

»Det franske studie er af så lav videnskabelig kvalitet, at dets konklusioner er svære at tro på. Og når man regner lidt på den virkning ved klorokin, forskerne bag påviser, så er den reelt langt mindre,« siger Thomas Benfield.

Han er leder af et nyt forskningsprojekt i Danmark, der skal undersøge klorokins effekt på corona på en større patientgrupper og under mere kontrollerede forhold. 500 patienter skal medvirke i de danske forsøg, og ambitionen er at have de første konklusioner klar i sensommeren, fortæller han.

»Det er vigtigt med ordentlige kliniske forsøg, før man begynder at give coronapatienter klorokin. Erfaringerne i Sverige viser, at bivirkningerne risikerer at overskygge virkningerne. Og nu kan man frygte, at svenskerne slet ikke tør undersøge effekten af klorokin yderligere, hvilket jo også er uheldigt, hvis der er et potentiale,« siger Thomas Benfield.

Han understreger, at det danske forskningsprojekt ikke påvirkes af de dårlige svenske erfaringer med klorokin.

»Det viser jo netop, hvor vigtigt det er, at vi skaber pålidelig viden på det her område.«

Risikabel behandling

Jens Lundgren fra Rigshospitalet mener, at det er meget vigtigt at gennemføre de kontrollerede kliniske forsøg, inden man begynder at bruge klorokin – også selv om vi står over for en alvorlig pandemi. Som brugen af midlet indikerer i Sverige, kan det nemlig vise sig at gøre mere skade end gavn.

Han forklarer, at problemet ved klorokin også kan være, at patienten ikke har nedkæmpet coronavirussen helt på det tidspunkt, hvor vedkommende bliver alvorligt syg af cytokinstormen.

Når man så begynder at røre ved immunsystemet, som man gør ved brugen af klorokin, så fratager man samtidig noget af immunsystemets kompetence til at bekæmpe virusinfektionen.

»Ved en sygdom som influenza for eksempel ved vi, at steroidbehandling øger dødeligheden – og det på trods af at der er de samme tegn, som der er ved COVID-19, hvor der med nogle patienter kommer en uhensigtsmæssig reaktion fra immunsystemet. Så det er bare for at sige, at der er noget viden her fra andre sygdomme, som gør, at man skal være virkelig opmærksom på brugen af det her,« siger han.

Det kan altså godt være, fremhæver Jens Lundgren, at man kan »deducere sig frem til, at noget er fornuftigt i teorien«.

»Men så viser det sig, når vi faktisk får det afprøvet, at tingene ikke er lige så klare, tydelige og simple, som man ellers tror, når man skriver dem op på en tavle,« siger han.

Han understreger, at præparaterne har dokumenteret effekt ved andre sygdomme, herunder gigtsygdomme. Men med COVID-19 er den altså ikke fundet endnu.

»Derfor skal der en række studier til for at se, om den eventuelle gavnlige effekt, som klorokin måtte have på den uhensigtsmæssige immunreaktion, som cytokinstormene er, står mål med malariamidlets eventuelle svækkelse af immunsystemets evne til at bekæmpe virussen,« siger han.

En anden ting, der ifølge Ib Christian Bygbjerg gør det vigtigt at afvente solid forskning, før man tillader brugen af klorokin mod corona, er, at der er kort afstand mellem lægemidlets virkning og bivirkning.

»Dosisforskellen mellem effekt og forgiftning, som også kaldes den terapeutiske virkningsbredde, er for smal til at give los,« som han siger.

»Nogle omsætter klorokin hurtigere end andre, ligesom andre medikamenter kan påvirke, om den dosis, en coronapatient får, er den rigtige. Derfor skal man være ekstra forsigtig.«

På trods af de bivirkninger, der kan frygtes at være ved brugen af klorokin, skal vi ifølge Jens Lundgren satse på at få så meget viden som muligt ud af også denne potentielle behandling. Vi skal altså hverken forkaste den – eller begynde at bruge den på patienter endnu.

»Det, vi skal måle os på som verdenssamfund i denne krise, er, at vi bliver klogere og klogere over tid, i forhold hvordan vi skal håndtere sygdommen. I stedet for at kaste om os med ny medicin, vi ikke kender effekten eller bivirkningerne af endnu. Også selv om det kan være fristende,« siger han.

Også Thomas Benfield mener, det »er afgørende at vente på videnskaben«.

»I en krise som denne er det vigtigt, at vi ikke tilsidesætter de principper, som også gælder for alle andre lægemidler. Vi skal have evidens bag den behandling, vi giver patienterne. Videnskab tager tid, og det er man nødt til at acceptere.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Juul
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • ulrik mortensen
  • Torben K L Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Juul, Randi Christiansen, Carsten Munk, ulrik mortensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

I diskussionen om en vaccine der effektiv mod Covid19 taler man nu om polio-vaccine fra 50´erne som en brugbar overgangsvaccine indtil man finder en der er målrettet mod corona-virusset fordi poliovirus også er en RNA-virus der replicerer sig på samme måde. En forsøgsrække er startet på Mt. Sinai hospitalet i New York - man har milliarder af data om sukkerknald-vaccinen fra 50´erne,det skal så lige gentages og man har jo kæmpestore lagre til en vaccine der er gratis til det truede afrikansk kontinent.

Torben Lindegaard

»Videnskab tager tid, og det er man nødt til at acceptere.«
citat Thomas Benfield

Det ved jeg snart ikke .... hvis man selv eller en pårørende er udsat for cytokinstorm, så gælder det livet - og så kan alle midler overvejes taget i brug - også på eksperimentel basis.

Randi Christiansen

Skal professoren forstås således, at klorokin, som i dag benyttes mod malaria? - kan have ukendte, uhensigtsmæssige effekter i forbindelse med netop covid?

torben - nielsen

Jeg mener, at have læst at hydroxyklorokin virker ved at styrke immunforsvaret, også overfor andre sygdomme end malaria.

Det samme gør den gamle Calmette vaccination imod tuberkulose, også.

Altså mere en generel styrkelse af immunforsvaret, end en specifik bekæmpelse af eller beskyttelse imod covid-19.

Men mon ikke nogle af disse forsøg, som er i gang rundt omkring, giver svar herpå.

Jesper Lykke Jacobsen

Her er et interview med den franske fortaler for klorokin, professor Didier Raoult, som jeg har oversat (lidt hurtigt) fra "Le Parisien" den 22. marts 2020. Det kan måske hjælpe danske læsere med selv at gøre sig et indtryk af denne kontroversielle person.

"Aujourd'hui en France" har mødt professor Raoult, der vurderer det som "amoralsk" ikke at administrere klorokin til patienter med Covid-19 lige nu.
Regeringen har godkendt et stort klinisk forsøg til at teste virkningen af ​​klorokin på coronavirus. Er det vigtigt for dig at have opnået dette?

DIDIER RAOULT: Nej, jeg er ligeglad. Jeg tror, ​​der er mennesker, der bor på månen, og som sammenligner de terapeutiske forsøg med AIDS med en nye infektiøs sygdom. Når jeg har vist, at en behandling er effektiv, synes jeg, som enhver læge, det er amoralsk at ikke administrere den. Så enkelt er det.

Hvad siger du til de læger, der opfordrer til forsigtighed og er forbeholdne over for dine forsøg og effekten af klorokin, især i mangel af yderligere undersøgelser?

Forstå mig ret: Jeg er en videnskabsmand og jeg tænker som en videnskabsmand på grundlag af verificerbare elementer. Jeg har produceret flere data om infektionssygdomme end nogen anden i verden. Jeg er læge, jeg ser syge mennesker. Jeg har 75 indlagte patienter, 600 konsultationer pr. dag. Så andre folks meninger, hvis du vidste, hvor ligeglad jeg er. I mit team er vi pragmatiske mennesker, ikke TV-papegøjer.

Hvordan kom du på at arbejde med klorokin og kom frem til, at det kunne være effektivt til behandling af coronavirus?

Problemet i dette land er, at de mennesker, der taler, er groft uvidende. Jeg foretog en videnskabelig undersøgelse af klorokin og vira for tretten år siden, som blev offentliggjort. Siden da har fire andre undersøgelser fra andre forfattere vist, at coronavirus er følsomt over for klorokin. Alt dette er ikke nyt. Det er forstemmende, at cirklen af ​​beslutningstagere ikke engang bliver informeret om videnskabens tilstand. Vi var bekendt med den potentielle effektivitet af klorokin på virale kulturmodeller. Vi vidste, at det var et effektivt antiviralt middel. Vi besluttede i vores eksperimenter at tilføje en behandling af azithromicyne (et antibiotikum mod bakteriel lungebetændelse, redaktørens note) for at undgå sekundære bakterielle infektioner. Resultaterne var dramatiske hos patienter med Covid-19, da azithromycin blev kombineret med hydroxychlorokin.

Hvad forventer du af forsøg i større målestok omkring klorokin?

Intet overhovedet. Med mit team tror vi, vi har fundet en kur. Og hvad angår medicinsk etik, tror jeg, at jeg ikke har nogen ret som læge til ikke at bruge den eneste behandling, der hidtil har vist sig at være vellykket. Jeg er overbevist om, at alle i sidste ende vil bruge denne behandling. Det er bare et spørgsmål om tid, før folk bliver enige om at spise deres egen hat og sige, at dette er det rigtige at gøre.

I hvilken form og hvor længe administrerer du klorokin til dine patienter?

Hydroxyklorokin gives i en dosis på 600 mg pr. dag i ti dage (i form af Plaquenil, navnet på medicinen, redaktørens note) i form af tabletter, der administreres tre gange om dagen. Og 250 mg azithromycin to gange den første dag og derefter en gang om dagen i fem dage.

Er det en behandling, der kan tages for at forhindre sygdommen?

Vi ved det ikke.

Hvor lang tid tager det for en Covid-19-patient at blive helbredt, når du administrerer det?

Det, vi ved for øjeblikket, er, at virussen forsvinder efter seks dage.

Forstår du dog, at nogle af dine kolleger opfordrer til forsigtighed med denne behandling?

Folk giver deres mening om alt, men jeg taler kun om, hvad jeg ved: Jeg giver ikke min mening om sammensætningen af ​​det franske landshold, forstår I nok! Alle har deres eget job. Videnskabelig kommunikation i dette land i dag svarer til bistro-samtale.

Men er der ikke regler om forsigtighed at respektere, inden der administreres en ny behandling?

Til dem, der siger, at vi har brug for tredive multicenterundersøgelser og tusind medvirkende patienter, svarer jeg, at hvis vi skulle anvende reglerne for de nuværende metodologer, ville vi være nødt til at foretage en undersøgelse om faldskærmens virkning. Tag 100 mennesker, halvdelen med faldskærme og den anden uden, og tæl de døde i slutningen for at se, hvad der er mest effektivt. Når du har en behandling, der virker imod nul anden tilgængelig behandling, bør denne behandling blive benchmark. Og jeg har min frihed til at udskrive medicin som læge. Vi behøver ikke at overholde regeringens ordrer om at behandle de syge. Anbefalingerne fra High Health Authority er en indikation, men det forpligter dig ikke. Siden Hippokrates har lægen gjort det bedst, i viden og i videnskabstilstand.

Hvad med risikoen for alvorlige bivirkninger forbundet med indtagelse af chlorokin, især ved høje doser?

I modsætning til hvad nogle siger på TV, er Nivaquine (navnet på et af de medikamenter, der er designet baseret på chlorokin, redaktørens note) snarere mindre giftigt end Doliprane eller aspirin taget i høje doser. Under alle omstændigheder bør et lægemiddel ikke tages let og altid udskrives af en praktiserende læge.

Er du klar over det enorme håb, du giver om helbredelse for patienter?

Jeg ser frem for alt, at der er læger, der skriver til mig fra hele verden hver dag for at finde ud af, hvordan vi behandler sygdomme med hydroxyklorokin. Jeg modtog opkald fra Massachusetts General Hospital og Mayo Clinic i London. De to største specialister i verden, den ene af infektionssygdomme, den anden af ​​antibiotikabehandlinger, kontaktede mig for at bede mig om detaljer om, hvordan man opretter denne behandling. Og selv Donald Trump twittede om resultaterne af vores test. Det er kun i dette land, at folk ikke er klare over, hvem jeg er! Det er ikke fordi vi ikke bor inden for Paris-ringvejen, at vi ikke udøver videnskab. Dette land minder om Versailles i det 18. århundrede!

Hvad mener du med det?

Vi stiller fransk-franske og endda parisisk-parisiske spørgsmål. Men Paris er helt ude af trit med resten af ​​verden. Tag eksemplet med Sydkorea og Kina, hvor der ikke er flere tilfælde. I disse to lande har de for længst besluttet at gennemføre store test for at kunne diagnosticere inficerede patienter tidligere. Dette er det grundlæggende princip for håndtering af infektionssygdomme. Men vi har nået et vanvittigt niveau, således at læger i TV ikke længere rådgiver om at diagnosticere sygdommen, men beder folk om at forblive låst inde i deres hjem. Det er ikke medicin.

Tror du, at inddæmning af befolkningen ikke vil være effektiv?

Aldrig før har dette været gjort i moderne tid. Vi gjorde dette i det 19. århundrede da der var kolera i Marseille. Ideen om at inddæmme folk for at blokere infektionssygdomme er aldrig blevet bevist. Vi ved ikke engang, om det fungerer. Det er social improvisation, og vi måler overhovedet ikke dens sikkerhedseffekter. Hvad vil der ske, når folk skal holde sig indelåst, bag lukkede døre, i 30 eller 40 dage? I Kina er der rapporteret om selvmord af frygt for coronavirus. Nogle vil begynde at slås med hinanden.

Bør vi, som Verdenssundhedsorganisationen kræver, generalisere test i Frankrig?

Lad os have modet til at sige det: den franske tilgang fungerer ikke. Frankrig laver kun 5000 test om dagen, når Tyskland udfører 160.000 om ugen! Der er en slags uenighed. Ved infektionssygdomme diagnosticerer vi mennesker, og når vi først får resultatet, behandler vi dem. Især da vi begynder at se mennesker, der bærer virussen, tilsyneladende uden kliniske tegn, men som i et ikke-ubetydeligt antal tilfælde har lungelæsioner synlige på CT-skanneren, der viser, at de er syge. Hvis disse mennesker ikke behandles i tide, er der en alvorlig risiko for, at de skal i intensiv behandling, hvor de ikke bliver helbredt. Hvis mennesker kun testes, når de allerede er alvorligt syge, har man derfor en ekstremt kunstig måde at øge dødeligheden på.

Og skal vi generalisere brug af masker?

Det er vanskeligt at vurdere. Vi ved, at de er vigtige for sundhedspersonalet, fordi de er de sjældne mennesker, der virkelig har meget, meget tætte forhold til patienter, når de undersøger dem, nogle gange 20 cm fra deres ansigt. Det er uklart, hvor langt vira flyver. Men bestemt ikke mere end en meter. Så ud over denne afstand er det måske ikke meget fornuftigt at bære en maske. Under alle omstændigheder er det til hospitalerne, at disse masker skal sendes som en prioritet for at beskytte sundhedspersonalet. I Italien og Kina viste det sig, at en ekstrem stor del af patienterne var sundhedspersonale.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Randi Christiansen, Erik Winberg og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jesper Lykke Jacobsen

Flot oversættelsesarbejde -
og vi bliver helt sikkert klogere på klorokin-behandling ved læsning.

Randi Christiansen

"I modsætning til hvad nogle siger på TV, er Nivaquine (navnet på et af de medikamenter, der er designet baseret på chlorokin, redaktørens note) snarere mindre giftigt end Doliprane eller aspirin taget i høje doser. Under alle omstændigheder bør et lægemiddel ikke tages let og altid udskrives af en praktiserende læge."

Hvilket må forstås som i ingen nævneværdige bivirkninger. Som jeg ellers har set fremført andetsted som 'en overbelatning af hjertet'.

Men under alle omstændigheder kan den eneste anke mod et middel, der i øvrigt anvendes mod malaria, vel være, at det er netop i kombination med covid, det er et problem?

Det bør myndighederne forholde sig til. Den franske læge er ret overbevisende, og vi har jo ikke hidtil hørt noget fra myndighedsside vedr hans erfaringer.

Jeg glæder mig bare rigtig over, at lægerne i DK nu undersøger klorokin præparater efter standarder (statistik) , som tillader en holdbar, videnskabelig (statistisk) konklusion og ikke farer frem på en JEG-følelse/fornemmelse for egen enestående-lighed. Desperationen lyser da ihvert fald klart.

Altså folk i fare for at dø som følge af Corona, er højt oppe i årene og typisk medicinerede permanent og sandsynligvis også med hjerte lidelser.

Respekter venligst videnskabelighed og lægefaglighed, tak!