Læsetid: 6 min.

Ny rapport: Sociallovgivningen minder om en uoverskuelig jungle

Det socialretlige område er blevet så kompliceret, at det er overordentlig vanskeligt for borgerne at få overblik over deres rettigheder og for myndighederne at træffe korrekte afgørelser. Det truer retssikkerheden, vurderer tænketanken Justitia i en ny analyse
I 2017 havde Foreningen Jobcenterets Ofre kaldt til demonstration foran et jobcenter i København. Men mange borgere, der er afhængige af ydelser er ressourcesvage og vil ofte ikke klage, hvis de får en forkert afgørelse. Også derfor skal loven være gennemskuelig.

I 2017 havde Foreningen Jobcenterets Ofre kaldt til demonstration foran et jobcenter i København. Men mange borgere, der er afhængige af ydelser er ressourcesvage og vil ofte ikke klage, hvis de får en forkert afgørelse. Også derfor skal loven være gennemskuelig.

Sille Veilmark

21. april 2020

Hjemmehjælp, sygedagpenge, boligtilskud, kontanthjælp, barselsdagpenge, pension, børnetilskud …

Reglerne for borgernes adgang til ydelser og støtte fra velfærdssamfundet er bredt ud på en lang række meget omfangsrige love, som tilmed har en meget høj frekvens for lovændringer, og det stiller borgerne i en overordentlig vanskelig situation.

Det er budskabet i en ny undersøgelse af det socialretlige område fra den retspolitiske tænketank Justitia, der offentliggøres tirsdag.

»Set udefra virker lovgivningen på området som en tæt og uoverskuelig jungle. Den høje regelkompleksitet, lovenes store omfang og de mange hastige ændringer gør det alt for svært for borgerne at få klarhed over, hvad de har af rettigheder, og – lige så vigtigt – hvad borgerne har af forpligtelser,« siger vicedirektør og advokat i Justitia Birgitte Arent Eiriksson, der står bag undersøgelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Vivi Rindom
  • Oluf Husted
  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Alvin Jensen
  • ingemaje lange
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Marianne Stockmarr
  • Steen K Petersen
  • Steen Bahnsen
  • Ib Christensen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jane Jensen
  • Frank Borchorst
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Vivi Rindom, Oluf Husted, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Alvin Jensen, ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Steen Bahnsen, Ib Christensen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Jane Jensen, Frank Borchorst og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hele dette område går jo ud på at stille sig i vejen for borgeres behov for hjælp fra det offentlige og dermed både komplicere og fordyre den konkrete, direkte hjælp, som borgeren rent faktisk burde kunne forvente.
Lad os derfor feje det af bordet, vende tilbage til Bistandsloven og administrere området ud fra to adskilte forvaltningsområder: arbejdsløshed og sygdom under i regionalt regi, socialt betingede foranstaltninger og pension i kommunalt, med ensartet statslige refusion, der ikke favoriserer den ene indsats over den anden og således saboterer den konkrete faglighed og det kommunale selvstyre.

Bitten Jensen, Kim Folke Knudsen, Erik Feenstra, Oluf Husted, Alvin Jensen, John Andersen, Heidi Larsen, Claus Nielsen, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Dennis Tomsen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Silberbrandt, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Steen Bahnsen, Birgitte Mølgård, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Peter Knap, Sonja Marie Tandrup Jensen, Lars Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"De mange forskellige regler, særregler, ændringer og dispensationsmuligheder gør sagsbehandlingen langvarig og vanskelig at forklare i et enkelt sprog til borgeren, når der sendes afgørelsesbreve ud,« fortsatte ekspertpanelet."

Ja, mon ikke.

Der er hver dag borgere i det danske samfund, som dør i fortvivlelse og håbløshed.

Kim Folke Knudsen, Oluf Husted, Alvin Jensen, John Andersen, Heidi Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Steen Bahnsen, Birgitte Mølgård, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Peter Knap, Sonja Marie Tandrup Jensen, Lars Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"det er vigtigt, at såvel sagsbehandlere og borgere både forstår og kan finde rundt i love og regler på beskæftigelsesområdet, som af gode grunde er meget omfangsrigt."

Disse gode grunde er bl.a. forestillingen om at arbejdsløse ikke gider at gøre en indsats, at de snyder 'fællesskabet' og at de i øvrigt bliver slappe og utrænede af ikke at befinde sig i et hamsterhjul.

Det er sørme fine, saglige begrundelser, som vores politiske elite kan stable sammen.

Kim Folke Knudsen, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Ken Sass, Flemming Berger, Alvin Jensen, John Andersen, Heidi Larsen, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen, Jakob Silberbrandt, Ebbe Overbye, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Steen Bahnsen, Birgitte Mølgård, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er ikke uden betydning, hvilken uddannelsesmæssig bagrund der skal til for at administrere et lovkompleks.
Kommunens sagsbehandlere er ikke juridisk uddannede. De er ofte heller ikke socialrådgiver-uddannede. De har et kursus på 6 uger - og derfra skal de så hitte rundt i det politisk betændte rområde omkring, hvilke borgere som er værdigt trængende og hvem der bare er nogle nasserøve som skal sendes i nyttejob og gratispraktikker i Bilka.

Nej, der er ikke gode grunde til at loven er så kompleks. Ikke medmindre at man finder politikeres trang til at centralt mikrolovgive om menneskers ret til en indkomst, og det er foregået i et enormt omfang.

Man skal så også lige tænke på, at de mennesker som er syge eller arbejdsløse HELLER IKKE er juridisk uddannede og på ingen måde har mulighed for at sætte sig ind i rettigheder og pligter forbundet med offentlige ydelser. Det skal sagsbehandleren med de 6 ugers kursus i administration fortælle dem om..

Det er et stjernesindssygt system som har til formål at lade politikere lave symbollovgivning og ikke et område til hjælp for betrængte borgere.
Jeg nærer den allerdybeste afsky for systemet og for dem, som har magten til men har undladt at rydde op i det.

Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Egon Stich, Vivi Rindom, Oluf Husted, Ken Sass, Flemming Berger, Alvin Jensen, Heidi Larsen, Claus Nielsen, David Zennaro, ingemaje lange, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Silberbrandt, Ebbe Overbye, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Lone Gravgård, Steen K Petersen, Jens Winther, Jens Nielsen, Steen Bahnsen, Estermarie Mandelquist og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek, jeg er fuldstændig enig! Desværre gælder det ikke kun sociallovgivningen, at det er et morads, en uoverstigelig jungle. Skattelovgivningen lider af helt samme problem.

Det er uacceptabelt, og giver anledning til urimeligheder og manglende retfærdighed, at lovgivningen er så omfangsrig og uigennemskuelig. Selv jurister kommer til kort og kan ofte ikke give et klart svar på konkrete spørgsmål. At administrative afgørelser efterfølgende træffes af sagsbehandlere med indnu mindre indsigt bidrager kun til urimelighederne.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Flemming Berger, John Andersen, Claus Nielsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Jakob Silberbrandt, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Det er jubeloptimistisk og skaber opfattelsen af, at borgere, der reelt ikke kan arbejde, langt hen ad vejen opfattes som uværdigt trængende, der godt kan, men ikke vil.
Borgerne får så at sige bevisbyrden for, hvis det er deres realitet, at de ikke kan udvikle arbejdsevnen, dermed at det Også med til at fjerne deres retssikkerhed.
Bogudgivelse Optimismens politik – skabelsen af uværdigt trængende borgere fra Frydenlund Academic af ph.d. i statskundskab Mathias Herup Nielsen, der arbejder som forsker og underviser i samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, gennemgår den form for manipulering, den politisk-moralske vurdering af mennesker og derefter begrunde politiske stramninger over for målgruppen. Sådan omdefinerer man værdigt trængende, så de bliver til uværdige nasserøve eller syndebukke. Det er brutal foragt for svaghed ikke at anerkende den, men simpelthen ændre på vurderingen af og fortællingen om den.
Folk der er værdige trængende, syge socialt, udsatte Osv. SKAL fjernes fra beskæftigelsesminister til at figurerer under socialministeriet, alt andet er udtryk for et menneskesyn der er uværdigt og umenneskelig.

Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Oluf Husted, Alvin Jensen, P.G. Olsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Silberbrandt, Ebbe Overbye, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Da man i 1976 indførte bistandsloven, "en lettere vej til bistand" efter flere års grundigt reformkommissionarbejde, nedlagde man alle særfunktionerne, Mødrehjælp, Revalideringscentrede, børneværnet og familievejledningen og forsorgsloven! Det var den bedste socialpolitisk indsats siden KK Steincke. Men langsomt er socialpolitiken blevet erstattet af arbejdsmarkedspolitik. Det er på tide at genindføre socialpolitik, så den værdige indsats overfor udsatte mennesker kan komme i højsædet!

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Trond Meiring, Alvin Jensen, Steen K Petersen, David Zennaro, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

ALLE love og bekendtgørelser burde have en solnedgangsklausul, således at de relevante politikere og embedsmænd efter en passende tid bliver tvunget til at tage stilling til hensigtsmæssigheden i den pågældende bestemmelse.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen, David Zennaro, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

I sociallovgivningen har der sneget sig meget politik ind, der har med at gøre, at køre borgeren træt af systemet i håb om at de forlader det.

Senest er der sneget megen udlændinge- og integrationspolitik ind. Nu handler det om at fattiggøre.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Et sådant virvar af uigennemskuelig lovgivning åbner også op for svindel og humbug med de offentlige midler, da kontrol og overvågning umuliggøres. Intet område nævnt, ingen glemt. Mit indtryk er, at samtlige områder i det offentlige, derfor er inficerede. For dårligt, kære politikere, op i "helikopteren" -også Astrid Krag, og husk: KISS, - keep it simple, stupid!

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Alvin Jensen, John Andersen, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Problemets kærne er, at man med bistandsloven forlod selve velfærdsstatens fundament. Retsprincippet i Steinckes socialreform, blev afløst af en -reélt diktatorisk og ubegrænset- kommunal skønsret!
Fra da af var kommunen -på en gang- den dømmende, udøvende og lovgivende magt overfor den sociale klient!

Kim Folke Knudsen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Dennis Tomsen, Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det viser sig, at politikere såvel som forskere på en lang række områder simpelthen ikke ved, hvordan det ser ud i samfundet - f.eks. at mange mennesker tjener og lever for virkeligt få penge, til en vis grad selvvalgt, men at de bliver alvorligt ramt af en krise som denne.
På samme måde kommer der fokus på den urimelige forvaltning af et regelsæt, der burde være enkelt og med et klart formål: at staten ikke kan acceptere fattigdom (medmindre borgeren, som i ovennævnte tilfælde, selv vælger det i en afvejning af fordele og ulemper).

Kim Folke Knudsen, Oluf Husted og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Debatten i medierne om overførselsindkomsterne afspejler mest erhvervslivets og finanssektorens kultur, sociale behov og ønsker, i en tid hvor penge er den eneste ideologi. Det handler om grådighed og magtbegær, og at styre meningsdannelsen, knægte de social bevægelser, beskære de sociale institutioner og i det hele taget føre klassekamp fra oven.

Det er på tide at vi selv definerer, hvad der er en rimelig levestandard i et land, som er et af de rigeste i verden. Der skal ikke skabes en ny fattigdomsydelse, i stedet for skal socialområdet flyttes væk fra beskæftigelsesområdet, hvor man har indført de voldsomme bureaukratiproblemer med tvang og social vold, for erhvervslivets skyld, for at de kan blive rigere.

Det nuværende politik-økonomiske system understøtter politikernes sociale nedskæringer, skaber stress, depressioner, angst og bekymringer for fremtiden. Politikerne fastholder de socialt udsatte i armod, fattigdom og håbløshed, det handler om at nedbryde ligheden og fællesskabet i samfundet.

Alle politikere fra det yderste højre og til SF sanktionerer en politik som gør bunden af Danmark fattigere og øger uligheden. Politikernes ønsker går ikke ud på at formindske antallet af mennesker som ingen indtægt har - tværtimod har de udvidet antallet betragteligt gennem de konstante nedskæringer, gennem love som smadrer de socialt udsattes livsgrundlag. Omvendt er der øget deregulering af markederne, nedskæring af virksomhedernes skat, samt indsættelse af de forfordelte i ledende stats-jobs.

Pengene fjernes fra underklassen og magten flyttes ud af befolkningens hænder og over i stadigt mere centraliserede kredse, konsulentvirksomheder tjener milliardbeløb, penge som før gik til velfærd. I det hele taget æder "de private", dvs. virksomhederne, sig ind på en større andel af velfærdspengene. Det er sindssygt at velfærdspengene i alt højere grad går til kontanthjælp til erhvervslivet, som har tusinde af milliarder gemt væk i forvejen. Hvorfor går velfærdspenge til virksomheder på offentlig støtte?

At leve i skjult fattigdom betyder mangel på mad, tøj eller medicin. Bortset fra de hjemløse, der tigger på gadehjørner, ser man ikke den fattigdom som rammer disse mennesker, medmindre man søger efter den. Fattigdommen omfatter de mentalt syge og de hjemløse, der af en række grunde er havnet på gaden. Ingen af disse mennesker har nok penge til at spise hver dag eller bo i et anstændigt hjem. De kæmper for at komme videre med hjælp fra venner eller familie.

Et af problemerne er naturligvis, at øget fattigdom i stedet formindsker muligheden for fremgang for dem som rammes, færre resurser formindsker integrationen, samt at ofrene for denne system-vold cementeres udenfor samfundet, og den samlede underklasse øges i antal.

Erik Feenstra, David Adam, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Dennis Tomsen, Steen K Petersen, Egon Stich, Oluf Husted og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

For en sjælden gangs skyld må jeg rette lidt på det du har skrevet. Der er ikke længere nogle som har til opgave at hitte rundt i hvilke borgere som er værdigt trængende, fordi det kriterie har ikke eksisteret i årevis. Det blev afløst af "ret og pligt"-kriteriet, hvor borgere kun har ret til hjælp, når de overholder forud definerede pligter, uanset om de har kendskab til disse pligter eller evner og mulighed for at opfylde dem. Dette system er så rigidt at modtager en borger et legat under en privat velgørende fonds kriterier for at være værdigt trængene, så kan hele legatbeløbet modregnes i modtagerens offentlige ydelse og bliver det ofte.

At hitte rundt i hvem der er nogle nasserøve er til gengæld fortsat en opgave for medarbejderne, men denne er blevet forenklet således at alle er nasserøve lige indtil at de har bevist at de ikke er det. Denne opgave er vokset løbende siden 2002, fordi man dels løbende har forkortet gyldigheden af den krævede dokumentation, hvormed borgere skal bevise at de ikke nasser, og dels at man har udvidet antallet af kontrollerende instanser. Gennemsnitligt får hver borger, som søger hjælp fra det offentlige, sin pligtoverholdelse og dokumentation løbende kontrolleret af mindst fire instanser.

Bizart nok er disse samlede kontrolsystemer ikke særligt effektive i at hindre ressourcestærke borgere fra at svindle sig til hjælp de ikke behøver eller har ret til, hvorimod de er meget effektive til at hindre at dem som vi tidligere ville betegne som værdigt trængende får den hjælp de har brug for. Dette skyldes at man i stigende grad har lagt omkostninger og arbejdsbyrder på den krævede dokumentation, samt tidsrammer for lovpligtige fremmøder, der kan være meget vanskelige at nå at imødekomme ved brug af offentlige transportmidler, men som ret let kan nås med en privatbil. Dertil kommer at en type kontrol som sjældent udføres er validering af indkommen dokumentation. Den skal bare være der, så bureaukratiet kan sætte kryds i alle tjekbokse og det er der selvfølgelig nogle som udnytter.

Det er et stjernesindssygt system, men det har ikke til formål at lade politikere lave symbollovgivning. At de gør dette er kun kosmetik over de reelle formål. Det overordnede primære formål er at støtte det private erhvervsliv og dettes økonomiske vækst. De sekundære, som ses som vejene til dette formål, er kunstigt at øge udbuddet af arbejdskraft og derigennem udøve et nedadgående pres arbejdslønnen, samt at spare på statens sociale udgifter, så de indsparede penge kan anvendes til at stimulere erhvervsvækst.

Det desuden ret let at se at det herigennem øgede arbejdsudbud ikke er ægte, fordi to af de normale effekter af et øget arbejdsudbud vedvarende er udeblevet; fleksibilitet og mobilitet af den ledige arbejdsstyrke. Disse mangler er årsagen til at selv brancher, som primært anvender ufaglært arbejdskraft, råber op om mangel på kvalificeret arbejdskraft. De kan ganske simpelt ikke få opgaver udført at en arbejdskraft, der kun findes på papiret. Politikken har dog ikke efterladt dem helt uden fordele, fordi det kunstige arbejdsudbud holder personaleudgifterne nede for den arbejdskraft de kan få og kan de ikke finde den i Danmark, så kan de få statens hjælp til at finde den i udlandet.

At der ikke er blevet ryddet op i dette lovområde er ikke en undladelse, men derimod et konkret valg, der til dels beror på erhvervslobbyens stærke tilstedeværelse i politik og embedsværk og dels karrierepolitikeres higen efter at sikre egen karriere, hvilket i praksis gøres ad to veje. Den ene er at lave (ægte eller symbolsk) populærpolitik for de største vælgergrupper, hvoraf de største er lønmodtagere, boligejere, børnefamilier, folkepensionister og erhvervsdrivende. Den anden er at fastholde et eget positivt forhold til aktører i det private erhvervsliv, så karrieren kan fortsætte i Public Affairs industrien i tilfælde af at vælgertilslutningen skulle svigte.

Der er derfor ikke motiv til en oprydning af det sociale område, hvilket yderligere er understreget af brugen af symbolpolitik på området. Regeringen og særligt Peter Hummelgaard og Astrid Krag var lige begyndt på en ny runde symbolpolitik, da CoViD-19's indtog i Danmark reddede dem fra at brænde fingrene yderligere på et par skoldhede politiske kartofler. Den ene er de 13.600 borgere som på bare 3 år er døde i aktiv beskæftigelsesindsats og den anden at antallet af borgere helt uden nogen former for indkomst er steget fra 130.000 til 162.500 i takt med at antallet af ydelsesmodtagere er faldet. Skulle du eller andre have glemt disse under den aktuelle krise, så er der en påmindelse her:
https://www.a4nu.dk/artikel/doede-paa-ressourceforloeb-og-kontanthjaelp
https://arbejderen.dk/indland/160000-st%C3%A5r-uden-egen-indt%C3%A6gt

Især den førstnævnte har været glohed for politikerne, fordi selv når man fraregner en procentdel til dødsfald forårsaget af pludselige hændelser som f.eks. ulykker og hjertestop, så er der stadig et femcifret antal borgere som kun kan være døde å en af to mulige måder. De kan enten have været terminalt syge og tvunget til at arbejde mest muligt frem til deres død eller de kan have været kronisk/alvorligt, men ikke terminalt syge og tvunget til at arbejde indtil at dette har forværret deres sygdomstilstand og gjort denne terminal.

Ingen karrierepolitiker ved sine fulde fem vil turde stå til ansvar overfor vælgerne for ikke at lade døende borgere få ro til at tage afsked med deres kære og selve livet i deres allersidste tid og den alternative mulighed her er meget værre, fordi denne er kort og godt statssanktioneret drab på civile borgere. Dette skaber det dilemma at det er politisk selvmord at ignorere problemet og det er samtidigt selvmord på karrieren at løse problemet, fordi alle tilgængelige løsninger kræver et indhug i de midler som bruges til at tilgodese de største vælgergrupper og det private erhvervsliv. Der er kun et muligt vindertræk her og det er at få problemet væk fra pressen og vælgernes opmærksomhed, hvilket kan gøres ved at feje det under gulvtæppet eller pålægge det en symbolpolitisk pseudoløsning med samme effekt. I dette tilfælde er begge dele blevet gjort, fordi sagen om dødsfaldene er sendt i tidsubestemt kommissionsundersøgelse og et af de mere dødelige beskæftigelsesprojekter er blevet genstartet i en 50% større udgave, som under solid støtte fra mediespin er blevet præsenteret som en løsning på at afklare borgere i risikozonen.

Nu har jeg nok ikke gjort noget godt for din følelse af afsky med dette ekstra indkig i socialpolitikkens kringlede kroge, men jeg anså det for relevant, fordi omkostningerne ved coronakrisen er ved at sætte hele området i politikernes og erhvervslobbyens skudlinje igen. Riget fattes penge og nogle må betale. I denne sammenhæng ville det faktisk være en gave for mange, hvis CoViD-19's smittekæder først tog en rute igennem det nederste sociale lag i Danmark og her dræbte f.eks. 30.000 syge kontanthjælpsmodtagere. Det ville have den bonuseffekt at ny medicin og nye behandlingsmetoder kan udvikles og afprøves på "de uproduktive", inden at turen kommer til de medlemmer af de store vælgergrupper som f.eks. lønmodtagere, boligejere og folkepensionister, der pga. kroniske lidelser eller alder også er i risikozonen, og på denne måde reducere CoViD-19's dødelighed i disse grupper.

Der er ingen mangel på motiver her, så det vil være meget naivt at tro at ingen fristes til at følge motiverne, hvis offentligheden kigger længe nok væk til at det kan gøres ubemærket af vælgerflertallet. Det er trods alt sådan at hvis nogle skal ofres på samfundets alter, så er det altid "de andre".

På Justitias analyse kan man endda se på side 7, hvordan de fire største hovedlove samler et dominerende flertal af paragraffer om borgere der både er udenfor arbejdsmarkedet og ejerboligmarkedet. Da alle borgere generelt kun sætter sig ind i den lovgivning som er relevant for dem selv, så er der en struktur til stede som tillader selv de mest inhumane tiltag. Det kræver faktisk kun en mindre gruppe mennesker i magtpositioner at anvende denne struktur. Der er det direkte link til hele analysen her: http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2020/03/Analyse-Regelkompleks...

Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Erik Feenstra, David Adam, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Brian W
Jeg har intet imod at blive rettet, når det sker på ordentlig vis.
Jeg er selvfølgelig ikke helt enig med dig i hver en detalje,
men det er som du skriver reelt sådan, at beskæftigelsessystemet eksisterer for at forsyne erhvervslivet med arbejdskraft.
Det samme gjaldt da det hed AF.

Når syetemet opleves indefra er der slet ingen tvivl om at skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende eksisterer, trods øvelsen skulle være afskaffet efter kanslergadeforliget. Det praktiseres både blandt sagsbehandlere og chefer i systemet. At (kronisk) syge menneskers lægeerklæringer hele tiden skal fornys, til trods for at det i den grad er samfundsbekosteligt, er et tydeligt bevis på det.

Jeg er selv en del af borgere uden indkomst.

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Sociallovgivningen minder om resten af samfundet, det hele hænger sammen på en skræmmende destruktiv måde. Når regeringerne i de sidste 20 år har overtrådt befolkningsgruppers grænser, har der været dannet modstandsbevægelser især på socialområdet og på jobcenterområdet. Desværre har protesterne været for spredte og ikke været gennemført på en måde som har fået politikerne til at trække lovene tilbage. Vi har simpelthen ikke forstået at mere end noget andet befinder vi os midt i en velfærdskrig. Vi er på den forkerte side i denne krig, og vi har endnu ikke lært at forsvare os.

Men på et eller andet tidspunkt rammer staten muren, når yderfløjene finder sammen i fælles protest. Da får politikerne et seriøst problem. At sætte politiet ind vil ikke være en løsning der vil være mulig af politiske årsager. Det ville føre til regeringens fald. Eneste mulighed vil være at trække de destruktive love tilbage.

Regeringen er gået langt i kampen mod Coronavirusen og langt de fleste i befolkningen bakker heldigvis op. Men iblandt disse love har der været nogle som klart overtræder statens beføjelser, og det gælder uanset om der er lovhjemmel for lovene eller ej. Regeringsmagten bygger ikke kun på lovgivning, den bygger i høj grad på at befolkningen tillader Folketinget at gennemføre lovene. Det er en balance gang.

Indtil videre har de yderliggående love været fremført som værende med en såkaldt solnedgangsklausul, dvs. at efter få måneder skal de automatisk fjernes igen, men det gælder vist ikke alle love. Dem skal vi have en oversigt over. Så lad os få sagerne ført ud i lyset, før der opstår for mange misforståelser.

Der har været halvtomme hospitaler, hvor lægerne uden arbejde sendes hjem med løn. Udviklingshæmmede og hjerneskadede sidder på ottende uge og må ikke komme ud, de forstår det ikke. Samme restriktioner har ramt plejehjemmene. Billeder af de små hænder ved tvangshåndvask af små børn, som er op til 5 år, de kommer grædende hjem. Staten trænger ind i E-box og samler oplysninger. De bryder ind i Facebook og Twitter for at stjæle fotos. På Instagram holder de øje. 1. maj skal være gennem Facebook og Twitter, ikke på TV. Staten lukker hjemmesider ned, hvilket går ud over begge yderfløjes ytringsfrihed. I så fald alt dette, og meget andet som ikke er nævnt, er sandt, har staten endeligt ramt muren. Yderfløjene finder sammen og siger nej, naturligvis.

Hvordan sørger man for at en omfordeling af formuerne undgås? Magten kan kun bevares i toppen af samfundet hvis politikerne holder kortene helt ind til kroppen. Det hele skal være så hemmeligt som muligt. Det sociale område handler i virkeligheden om verdens største pokerspil. Indtil nu er puljen oppe på et svimlende beløb af i alt 25.115 milliarder, men den stiger uge for uge. Pengene går naturligvis ikke til at fjerne fattigdommen, tværtimod. Det handler selvfølgeligt om hvem der skal betale puljen, når krisen er overstået. (Hjælpepakker: Italien 562 mia. Spanien 753 mia. USA 18.300 mia. Tyskland 5.500 mia.)

Lige nu forhandler EU om endnu en kæmpe hjælpepakke. De rige lande ønsker ikke at hæfte solidarisk. Naturligvis er der også forhandlinger om hvem der skal betale, dvs. yderligere sociale nedskæringer, men forhandlerne mørkelægger sammenhængen mellem hjælpepakkerne og nedskæringerne, ganske enkelt ved at udskyde de sociale nedskæringer til senere. På det tidspunkt kommer de sædvanlige udtalelser, om at der ikke er nogle penge etc. i statens bankbox, hvorved sociale forbedringer forhindres. Formuerne inddæmres hos de formuende, fattigdommen fjernes ikke og uligheden kan øges som den plejer.

Det man lige nu drøfter er om landene i EU skal hæfte solidarisk, dvs. om alle lande skal foretage sociale nedskæringer, eller om det f.eks. kun er Italiens fattige der rammes. De små og mellemstore virksomheder som får pengene, skal sjovt nok ikke betale via forhøjet virksomhedsskat.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Mikael Jensen
23. april, 2020 - 11:55:

"Staten trænger ind i E-box og samler oplysninger. De bryder ind i Facebook og Twitter for at stjæle fotos. På Instagram holder de øje."

Kan du uddybe disse ting, evt med links?

Det er kendt at kommunerne overvåger sociale medier for at finde ud af, om folk 'bager for mange kager i julen' eller 'ser for meget Netflix'..

Men leder staten rundt i E-boks, stjæler fotos eller andet fra SOME?
I så fald, til hvad? Ansigtsgenkendelse? Profilering?

Det er da ulovligt i forhold til GDPR-reglerne...?

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
22. april, 2020 - 13:03:

"I denne sammenhæng ville det faktisk være en gave for mange, hvis CoViD-19’s smittekæder først tog en rute igennem det nederste sociale lag i Danmark og her dræbte f.eks. 30.000 syge kontanthjælpsmodtagere. Det ville have den bonuseffekt at ny medicin og nye behandlingsmetoder kan udvikles og afprøves på "de uproduktive", inden at turen kommer til de medlemmer af de store vælgergrupper som f.eks. lønmodtagere, boligejere og folkepensionister, der pga. kroniske lidelser eller alder også er i risikozonen, og på denne måde reducere CoViD-19’s dødelighed i disse grupper."

Hvordan mener du, at ny medicin og behandling kan afprøves på de 'uproduktive' hvis de altså udsættes for smitten?
Smitten kan jo ikke begrænses til disse grupper overhovedet?
Så må man jo imødese, at sundhedspersonale, frivillige og pårørende også bliver smittede, og det vil da ikke være nogen fjer i hatten hos regeringen?

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår argumentet.

Men det er helt korrekt, at mange dør efter mange og lange tiders unødvendige pinsler.

"Bjarne fik førtidspension efter årelang kamp. Døde tre dage senere":
https://www.a4nu.dk/artikel/bjarne-fik-foertidspension-efter-aartiers-ka...

"Niels-Erik døde efter få uger på førtidspension: Vejede 34 kilo, da han døde"
https://www.a4nu.dk/artikel/niels-erik-doede-efter-faa-uger-paa-foertids...

(Læs her også den skideballe, Niels-Eriks læge giver systemet)

For begge mænds vedkommende var det kun på grund af, at den sociale forkæmper Bitten Vivi Jensen opdagede de sad og græd på Jobcentret, at hun trådte ind i deres sag som bisidder og dermed fik skub i de fuldstændigt urimeligt 'glemte og gemte' sager, der resulterede i en tilkendelse af førtidspension.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Systemet der er løbet løbsk efter årtiers forsøg på at ville detailstyre udgifterne til de udsatte grupper og sætte behovet for økonomisk stram styring over de sociale hensyn og de menneskelige hensyn.

Det minder om en skamstøtte over et forlist velfærdssystem, hvor hensigterne var ædle men det blev styringen ikke.

Der har været to meget drivende kræfter i dette spil.

Erhvervslivet og deres organisationers behov for at adfærds disciplinere danskerne. Forestillingen gik meget enkelt ud på, at hvis dem udenfor arbejdsmarkedet havde det tilstrækkeligt elendigt, så var de adfærdsmotiveret for at søge et nyt arbejde. Arbejdet kom så at sige flyvende fra himmelen af til de mennesker, som var tættest på at ryge helt udi fattigdom. Det er et meget kynisk adfærdsmotiv, som har været støttet af et overvældende flertal af partier alle de såkaldte borgerlige partier, Socialdemokratiet og til tider også SF, når de var indviklet i at administrere regeringsmagten.

" Det Blå Marionetteater " det vil sige Løkke regimet fik forfinet denne adfærdspolitik, da DF krav var, at nu skulle ydelserne til udlændinge ned, for det var ydelserne som skabte flygtninge og indvandrerstrømmene. Den påstand er helt ufordøjet gledet ind som den skinbarlige sandhed. Det var nemt for de mennesker som blev ramt kom aldrig i pressen og havde ikke magt og organisation til at gøre deres stemme gældende. Ikke mindst Inger Støjberg, som har så travlt med at divertere os med hendes liberale standpunkter har om nogen stået i spidsen for en lavine af ændringer i sociallovgivningen med det ene formål, at gøre livet helvedes hedt for en ikke etnisk dansker på sociale ydelser. Det Blå Marionetteater var blevet lukket omgående, hvis en eneste borgerlig politiker var begyndt at anfægte dette DF dogme, at sociale ydelser skulle beskæres ja helst helt lukkes for de ikke ægte etniske danskere. Således lod de utallige medlemmer af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance sig slæbe afsted i sporet på denne politik, hvor syndebukken var udpeget på forhånd og ubehagelige spørgsmål om systemets tilsanding dårlige behandling af socialt udsatte og manglende retsgarantier blev undgået.

I år 2019 begyndte tømmermændene at melde sig, da nye politisk allieret til " Det Blå Marionetteater " læs Lakajregering for DF dukkede op i form af Nye Borgerlige og Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Sidstnævnte havde forbløffende enkle løsninger på at vride nye besparelser ud af den i forvejen godt opvredne karklud af udlændinge stramninger. Ud med hele bundtet send dem til Grønland og spær dem inde. Glidebanen derud af var nået til et punkt, hvor selv Lars Løkke Rasmussen måtte sande, at den opportunistiske pris for at sidde for bordenden i Det Blå Marionetteater var ved at blive lige en tand for meget. Afstanden mellem påstanden om at være et frihedselskende og liberalt parti også partiets CV i de her sager var enorm.

Nu står vi overfor et efterår med en alvorlig økonomisk krise og med fortsat håndtering af vores ubudne gæst COVID19.

Hvis Regeringen var lidt modig og hvis det er muligt ( epidemien ), så hold et borgerting en borgerhøring om,hvordan vi i fremtiden kan reformere vores sociale ydelser fra bunden af med det formål, at give borgerne mulighed for ved egen drift at blive selvforsørgende og give de borgere, der ikke har mulighed for dette en værdig ydelse og et værdigt liv i fremtiden.

Steffen Glieses kommentar først i denne debattråd er et glimrende udgangspunkt for oprydning.

Spørgsmålet om Borgerløn i mere eller mere omfangsrig størrelse, bør også vendes for og imod.

Ja i hele debattråden er gemt utallige gode forslag til, hvorledes vi kan vende diskussionen på hovedet: det vil sige at se systemet fra borgerens side den borger, der et helt liv har betalt skat og nu har brug for fællesskabets hjælp i stedet for at gøre det til et spørgsmål om at få udbudskurven på arbejdskraft til at stige stejlt op ad uanset at utallige borgere aldrig vil få et godt arbejde igen men kun være henvist til år med fattigdom og udsigtsløshed.

På kort sigt vil jeg i forhold til den økonomiske krise, som nu banker på døren have en social hjælpepakke,som gælder foreløbigt for 2 år- Hjælpepakkens formål at afbøde de værste virkninger af en forventet kraftig forøgelse i antal arbejdsløse fra nu omkring 160.000 til måske op imod 400.000 arbejdsløse måske desværre mange flere.

Dagpengeadgang for alle efter en måneds medlemskab af A-kassen. Alle ansættelsesforhold skal betinge, at du bliver medlem af en A-kasse ( forsikringspligt for borgerne ).

For alle over 40 år indføres 3 års dagpengeret.

For alle over 58 år indføres 5 års dagpengeret.

Øvrige grupper kører efter de nuværende regler.

Ressourceydelsesforløbene sættes på pause. Alle personer indstilles til førtidspension. Indsatsen flyttes over på at sikre så mange af de nye ledige kvalifikationer, uddannelse, og mulighed for at søge job indenfor beslægtede brancher. Hvis en førtidspensionist af egen drift ønsker tilbagevenden til arbejdsmarkedet, så skal vedkommende selvfølgelig tilbydes et meningsfyldt skånejob og hvis perspektivet rækker et egentligt revalideringsforløb. Den praktiserende læges mening ( Borgerenes egen læge ) om personens helbred er det der tæller ikke Kommunale tilsynslæger, som er ansat til at varetage kommunens økonomi og ikke borgernes helbred.

Aktiveringsforløbene sættes på pause. Der skal i stedet ses på, om kontanthjælpsmodtagere kan indgå i det frivillige arbejde med at hjælpe socialt udsatte og de hjemløse, forudsat at epidemien tillader dette ( ikke smittespredning ).

Kontanthjælpsmodtagere udstyres med en garanti for, at de ikke sættes ud af egen bolig som følge af huslejeforhøjelser, nedgang i indkomst og lignende.

Alle personer over 60 år skal have mulighed for at tage deres arbejdsmarkedspension ud på gunstige vilkår bruge pengene enten til at trække sig tilbage før tid, og gøre plads til den unge generation, som vi ikke må svigte i disse tider. Arbejdsmarkedspensionen skal også kunne hæves delvist, hvis ældre ønsker at træde udi i en periode for at videreuddanne sig til et andet fag.

Det kommer til at koste en herregård ja det gør det, men en social hjælpepakke handler om at opstille et sikkerhedsnet, så vores samfund ikke bryder sammen som følge af massiv fattigdom, borgere der mister deres hjem og bliver hjemløse.

Måske kan vi finde nogen af midlerne ved at gennemgå alle de utallige kontrolprocedurer og minimere disse til det sagligt nødvendige. Så ressourcer til kontrol og opfølgning kan blive flyttet til ressourcer til vejledning af de mest udsatte og til kompetenceudvikling i en krisetid.

Det er denne type af sociale hjælpepakker, som jeg egentlig mener burde være Den Europæiske Centralbank (ECB´s) opgave at stille med garantier for til medlemslandene i EU. Om det er praktisk muligt det ved jeg ikke nok om.

Jeg ser den nuværende økonomiske krise som en anledning til at efterse hele vort sociale system.En lap her og en lap der er utilstrækkelig. Når selv systemets administratorer ikke er i stand til at træffe de korrekte afgørelser på et retsligt betryggende grundlag for borgerne, så må alarmklokkerne ringe. Og ja det samme er sket med vores skattesystem. Det er også sandet til i et virvar af regler og bekendtgørelser.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar