Læsetid: 7 min.

Nye beregninger får professor til at øjne gylden chance i kampen mod corona

Ved hjælp af test, kontaktopsporing og isolation kan vi åbne samfundet og holde smittetrykket på et niveau, hvor ældre og svage kan gå på gaden igen uden den store risiko. Det vurderer epidemiologen Lone Simonsen på baggrund af nye modelberegninger
»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet. »Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet. »Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

Sarah Hartvigsen Juncker

24. april 2020

Lone Simonsen er optimistisk. Coronaepidemien er nærmest gået i stå i Danmark. Som samfund har vi ikke bare holdt os på myndighedernes famøse grønne kurve – vi er langt under den. Og det skal udnyttes.

Danmark står med »en gylden chance« for at banke virussen næsten helt ud af samfundet, mener epidemiologen, som har fulgt den siden det allerførste smittetilfælde i kinesiske Wuhan og sågar fået tilnavnet Corona-Lone.

»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

Hun har sammen med matematiklektor Viggo Andreasen lavet nye beregninger over den epidemiske udvikling i Danmark. Beregningerne er ikke fagfællebedømt, og Lone Simonsen understreger, at de specifikke tal skal tages med forbehold.

Men beregningerne tyder på, at øget fokus på test, karantæne og kontaktopsporing vil kunne åbne Danmark hurtigere og mere op. Den sociale kontakt vil i højere grad kunne genoptages, uden at virussen kommer ud af kontrol. Og ældre og andre, der er særligt udsatte for COVID-19, vil hurtigere kunne bevæge sig ud igen.

»Vi har gjort noget, som er helt fantastisk. Vi har nedbragt smittetrykket til et lavt niveau. Nu vil det være godt at få noget unikt ud af det. Og det unikke vil være at gå over i et meget lavt smitteniveau, fordi man kan optrevle de her smittekæder. Og så kan man åbne for andre ting. På den måde er det muligt at få en bæredygtig strategi på den lange bane, mens vi venter på en vaccine,« siger Lone Simonsen.

I sidste uge vurderede Statens Serum Institut, at smittetrykket i Danmark er nede på 0,6. Det vil sige, at én coronasmittet i gennemsnit giver smitten videre til 0,6 personer. Så længe smittetrykket er under 1, vil epidemien altså ebbe ud, som tiden går.

Lone Simonsen forklarer, at man på grund af det lave smittetryk i højere grad kan bruge kontaktopsporing, fordi færre mennesker skal testes for at opnå en effekt. Samtidig er den danske testkapacitet steget voldsomt.

»Så vi har et gyldent øjeblik til at bruge test på en ny måde, som vi ikke har gjort før,« siger hun.

Der er ifølge Lone Simonsen særligt tre fordele forbundet med mere massiv testning. Det ene er, at eksperterne bliver i stand til at overvåge, hvordan epidemien rent faktisk udvikler sig i Danmark. Den anden er, at det giver mulighed for at beskytte de udsatte på eksempelvis plejehjem og bosteder. Og som det tredje nævner Lone Simonsen, at testene kan bruges som strategi til at opspore smittekæder rundt om i landet.

»Det er ikke med henblik på helt at udradere virussen, men for at have det som en strategi til at mindske smittetrykket yderligere. Alt det er nu muligt. Det her er et redskab til at få økonomien og samfundet i gang igen,« siger hun.

Omvendt vil den nye strategi betyde, at det vil tage længere tid at opnå flokimmunitet, hvor en så stor del af befolkningen er blevet immun, at smitten bremses. For når smitten mindskes endnu mere, vil den i sagens natur også sprede sig langsommere gennem befolkningen.

»Så strategien er, at man venter på bedre behandlingsmetoder og en effektiv vaccine. Men det bliver en mere bæredygtig strategi, mens vi venter. Jeg er virkelig meget begejstret for det,« siger Lone Simonsen.

80 procent af normal social kontakt

Modelberegningerne har Lone Simonsen foretaget i samarbejde med lektor i matematik Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet. De tager udgangspunkt i to scenarier.

I det første tester man alle, der får symptomer, og isolerer de smittede, men gør ikke noget for at opspore deres kontakter. Baseret på islandske studier antages det i beregningerne, at man dermed vil opfange halvdelen af smittetilfældene.

Da man kan smitte, inden man udvikler symptomer, vil det ikke helt forhindre dem i at smitte. Lone Simonsen regner dog med, at man kan mindske antallet af personer, de når at smitte, med 30 procent.

Hvis man samtidig antager, at to tredjedele af befolkningen opfører sig, som myndighederne beder dem om, vil det ifølge beregningerne betyde, at hver smittet i gennemsnit smitter ti procent færre end ellers. Ifølge beregningerne kan vi dermed tillade os at have knap halvt så mange sociale kontakter, som vi havde før epidemien, og stadig have en nedadgående smittekurve.

Ældre borgere, der ligesom 75-årige Palle Skov har været nødt til at isoleret sig selv, kan ifølge epidemiolog Lone Simonsens modeller se frem til snart at kunne begive sig relativt risikofrit ud i samfundet igen.

Sarah Hartvigsen Juncker

I det andet scenarie bliver der oven i de ekstra test også gjort en indsats for hurtigt at opspore personer, der har haft kontakt med de coronasmittede. Ifølge beregningerne vil dette scenarie betyde, at vi kan tillade os at have 80 procent af de sociale kontakter, vi havde før epidemien, uden at kurven begynder at stige.

Med andre ord vil vi altså ikke helt kunne få vores gamle liv tilbage, men en god del af det.

Det scenarie tager dog udgangspunkt i en urealistisk effektiv kontaktopsporing, understreger Lone Simonsen. Det realistiske bud ligger derfor et sted mellem de to scenarier, forklarer hun.

»Ved at bruge smitteopsporing til at fjerne smitte fra epidemien, kan man færdes mere frit. Det er tiltag, der har de samme mål som nu: at nedbringe smitten. Men i stedet for at nedbringe smitten ved at sætte sig under bordet derhjemme, vil man kunne gøre flere ting,« siger Lone Simonsen.

Inspireret af den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, der har talt for vigtigheden af langtidsholdbare tiltag, kalder hun den nye strategi for en »bæredygtighedsstrategi«.

Bæredygtig, fordi samfundet kan åbnes mere og hurtigere til gavn for økonomien. Og bæredygtig, fordi mennesker, der lider socialt afsavn, vil få bedre mulighed for at se venner og familie.

På linje med Sundhedsstyrelsen

Lone Simonsens forslag ligger overordnet på linje med den strategi, som Sundhedsstyrelsen skitserer i sin seneste statusrapport, der blev udgivet onsdag. Her oplister styrelsen en »vision og plan« for, hvem og hvor mange der fremover skal testes.

Første skridt, som bliver implementeret nu, er, at patienter med milde symptomer skal testes. Det ventes at resultere i 6.000 daglige test i hverdage og mindre i weekenderne.

Næste skridt er også at teste personer uden symptomer som led i smitteforebyggelse. Det forventes at være fuldt implementeret den 27. april og vil blandt andet gælde beboere og personale på institutioner, hvor der er konstateret smittetilfælde. Det forventes at medføre yderligere omkring 6.000 test dagligt.

Desuden skal der »snarest« indføres test af »nære kontakter« til de personer, der testes positive. Det forventes at løbe op i yderligere 15.000 test på hverdage og mindre i weekenden. Hvordan kontaktopsporingen helt konkret skal foregå, og hvem der får ansvar for at udføre den, er endnu ikke klarlagt.

Styrelsen overvejer derudover muligheden for at lave »rutinemæssig« test af medarbejdere i blandt andet sundhedsvæsenet og på ældreområdet, der ikke har symptomer, men som har kontakt med mennesker i særlige risikogrupper. Det vurderes umiddelbart at ville løbe op i yderligere omkring 15.000 test på hverdage.

»Med Sundhedsstyrelsens nye rapport ser det ud, som om vi er på samme bane. Det er ikke en ny strategi, det er simpelthen bare en ny måde at lægge mere fokus og energi i det, som vi ikke har gjort så meget af før. Med stor fordel,« siger Lone Simonsen.

Mens Sundhedsstyrelsen mener, at langt de fleste stadig skal isolere sig i eget hjem, lægger Lone Simonsen og Viggo Andreasen dog op til at tage eksempelvis tomme hoteller i brug for at sikre, at de smittede ikke kommer i kontakt med andre.

Stejl læringskurve

Information har forelagt Lone Simonsens vurderinger for Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Han vil ikke udtale sig om hendes beregninger, da han ikke kender de bagvedliggende antagelser i detaljer, for – som han siger – er »en model jo ikke bedre end de forudsætninger, der bliver puttet ind i den«.

Han understreger vigtigheden af, at udenforstående eksperter får adgang til de bagvedliggende detaljer, så modelberegningerne kan blive kvalitetssikret gennem fagfællebedømmelse.

Men intuitivt giver det mening, at jo bedre man er til at opdage og isolere smittede, jo mere kan man mindske smittespredningen, vurderer Jens Lundgren.

»Så jo bedre vi er til at finde dem, der er smittede, jo mere kan vi gå på kompromis med vores fysiske afstand og lukke mere op for samfundet,« siger han.

Ligesom Lone Simonsen sidder Jens Lundgren i et råd af eksperter, der rådgiver Sundhedsstyrelsen under den aktuelle epidemi. I den egenskab har han været med til at formulere styrelsens nye plan for test, der i vidt omfang flugter med det, Lone Simonsen foreslår.

»Jeg synes, det er en god idé at forfølge det spor. Men hvordan man præcis gør det, er noget, vi skal lære. Vi er ikke ligefrem overvældet af god evidens for, hvad der er det rigtige,« siger han.

De ubekendte faktorer er nemlig mange, forklarer Jens Lundgren.

»Hvem fanger vi, og hvem fanger vi ikke, når vi tester folk uden symptomer? Og hvor mange gange bliver testen falsk positiv og falsk negativ? Det er simpelthen bare et område, vi skal lære at forstå,« siger han.

Ikke desto mindre er Jens Lundgren optimistisk. Forskernes læringskurve er stejl. I dag ved de langt mere, end de gjorde for en måned siden, og om en måned vil de være endnu klogere, pointerer han.

»Det skal folk forstå. Den snak, der er om, at vi kan blive nødt til at leve på den her måde det næste år, bygger jo på en forudsætning om, at vi ikke bliver bedre til at styre det. Det har jeg et lidt mere positivt syn på,« siger han.

Lone Simonsen og Viggo Andreasen uddyber deres karantænestrategi i en tekst på Videnskab.dk, som kan læses her.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Trägårdh
  • Christian Skoubye
  • Ervin Lazar
  • Søren Kramer
  • Estermarie Mandelquist
  • Sören Tolsgaard
  • Kim Folke Knudsen
  • Marianne Stockmarr
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Poul Anker Juul
Jakob Trägårdh, Christian Skoubye, Ervin Lazar, Søren Kramer, Estermarie Mandelquist, Sören Tolsgaard, Kim Folke Knudsen, Marianne Stockmarr, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Jesper:
Godt, at du anerkender, at man ikke nødvendigvis er immun overfor eksperter og foretrækker heksedoktorer, fordi man ikke ukritisk anerkender SST’s og SSI’s udlægning af virkeligheden, men foretrækker at tænke selv - på basis af diverse eksperter.

Hvad tænker du om tallene fra Wuhan, og den kinesiske eksperts konklusion om, at det er umuligt at gå efter flokimmunitet, da meget få har antistoffer - selv i Wuhan?

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen

Peg fingrene mod, der hvor de bør peget Jens Peter. Det er Sundhedsministeren og Statsministeren der bestemmer i det her ræs. De har valgt at få skrevet en særlov der giver dem stort set uindskrænket magt når det kommer til den her epidemi.

Det er sundhedsministeren der personligt insisterede på at teststrategien skulle være WHO's test bredt, og ikke SST's, hvor man ville fokuserer på ÆldrePlejen og Hospitalerne. Og hvor fokus skulle være på at teste plejepersonale og sundhedspersonale.

Fordi eksperterne i SSI faktisk VED noget om det her område. De vidste godt at en af grundene til det gik så grueligt galt i både Italien og Kina var at folk kom til hospitalerne og sad i stuende fulde venteværelser og at sundhedspersonale fordi, systemet gik i stykker, blev smittede og så smittede andre patienter, fordi smitten spredte sig internt på hospitalerne.

Så hvis man fra politisk side havde eksekveret, husk på at man med en særlov tog styringen væk fra SST og over i ministeriet, på den strategi der blev fremlagt 5 Marts der netop sagde beskyt ældresektoren og sygehusene. Så havde man nok ikke set virus gå amok på sølund i københavn 12 dage senere.
Jeg kan blive edderspændt når kompetente folk, der gør deres arbejde og faktisk gør det rimelig godt. Skal stå model til sådan en gang useriøs mudderkastning.

// Jesper

jens peter hansen

Mens Sundhedsstyrelsen mener, at langt de fleste stadig skal isolere sig i eget hjem, lægger Lone Simonsen og Viggo Andreasen dog op til at tage eksempelvis tomme hoteller i brug for at sikre, at de smittede ikke kommer i kontakt med andre.

Hvad fanden skal Heunicke vælge???? Begge dele .

Sören Tolsgaard

Hans Hansen -

"Det store spørgsmål er - hvorfor er alle så modvillige og nægter at høre på alle de studier er løber ind i øjeblikket? Hvorfor løfter de ikke armene op over hovedet i glæde og ånder lettet op? Hvorfor forekommer det som om alle ønsker dommedag? Hvad fanden er det for et sindssygt ønske at holde fast i?"

Såvidt jeg har læst et af de studier, du linker til, lyder det bl.a.:

“Though the results indicate a lower risk of death among those with infection than was previously thought, the number of COVID-related deaths each day continues to mount, highlighting the need for continued vigorous prevention and control efforts,” said Paul Simon, chief science officer at the L.A. County Department of Public Health and co-lead on the study."

https://news.usc.edu/168987/antibody-testing-results-covid-19-infections...
Det har længe været almen viden, at betydeligt flere har været smittet, end de officielle tal viser. Den californiske undersøgelse viser, at ca. 4 pct. efterhånden har været smittet, hvilket svarer til europæiske estimater.

Men der er stadig laaaaaaaang vej fra 4 pct. til flokimmunitet! - 15-20 x flere skal smittes, før man når dertil, og tilsvarende flere vil dø undervejs. Så som end et sådant scenario ikke er "dommedag", giver det ikke anledning til jubelscener. Som chief science officerens meddelelse lyder, beror man sig på "continued vigorous prevention and control efforts".

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis skyld tror du, det er, at man ikke fik beskyttet ældresektoren, Jesper Frimann? Er det ikke SST og SSI, der udarbejder diverse retningslinjer, og som har været utroligt længe om at kræve værnemidler, tests og karantæne til plejepersonalet? Det er vel ikke regeringen? og det er vel heller ikke regeringen, som har anbefalet, at man hjemskrev coronasmittede ældre til plejehjemmene?

Mht. mudderkastning så måtte vi kritikere af den fra starten slappe linje godt nok måttet finde os i en del af den slags - selv om det har vist sig, at vi fik ret.

Og hvad er dit bud på, hvor vi ville være nu, hvis vi KKE havde indført grænselukning?

https://www.dr.dk/nyheder/paa-faa-uger-har-otte-europaeiske-lande-faaet-...
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-04-25-mens-doedstallet-bare-vokser-i-...

Lige nu hører jeg på SVT Tegnell give udtryk for, at corona ustandseligt overrasker med sin uforudsigelighed. Det er jo netop grunden til, at man KONSEKVENT bør anvende forsigtigshedsprincippet, i stedet for at forsøge af økonomiske grunde at skære hjørner og springe over, hvor gærdet er lavest.

Anne-Marie Krogsbøll

Prøv lige at se denne udtalelse fra overlæge Lars Østergaard:
"Statens Serum Institut har for første gang kortlagt ofrenes baggrund, og her viser det sig, at en tredjedel af de døde boede på plejehjem.
Tallene overrasker ikke Lars Østergaard, og han undrer sig over, hvad omverdenen skal bruge dem til:
»Vi har jo hele tiden vidst, at netop disse mennesker er de mest udsatte, så det er der intet nyt i,« siger han."
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12097907/det-lave-smittetryk-goer-...

Jamen, for pokker da! Hvis det er rigtigt, hvorfor i alverden har man så været så længe om at sætte bare de mest basale forholdsregler ind der? Har SST og SSI IKKE vidst dette? i givet fald: Hvad siger det så om deres ekspertise og sunde fornuft?
Omvendt, hvis de HAR vidst det: Hvad foregik der dog i deres hoveder, da de så åbenbart bevidst IKKE valgte at sætte ind i tide? Hvad er I VIRKELIGHEDEN deres dagsorden?

Og vi skal SELVFØLGELIG have dette tal ud i offentligheden, så vi langt om længe kan få sat effektivt ind mod denne galskab. jeg forstår ikke, at overlægen ikke kan se det - med mindre hans pointe netop er, at det BURDE SST og SSI have vidst UDEN denne undersøgelse - og de burde have handlet på den viden for længe siden.

Den PÆNESTE udlægning af dette må være, at disse såkaldte eksperter åbenbart bliver fuldstændigt handlingslammede, hvis de ikke har nogle tal og data at klamre sig til - og det har de jo selvfølgelig ikke i starten af en pandemi. Så er det bare trist, at almindelig sund fornuft ikke har kunnet tage de manglende tals og datas plads.

jens peter hansen

Anne-Marie Krogsbøll jeg er meget enig med dig og jeg finder det tåbeligt at man ikke må anholde de sundhedsansvarlige myndigheders åbenlyse fejl og slingrekurs. Jeg tror at en række fejl kunne være undgået og nogle fejl er tæt på at være utilgivelige. Jeg tror selvfølgelig at eksperterne gør deres bedste, men uenigheden blandt dem er åbenbar og med tiden skifter de samme eksperter mening og bliver pludselig modstandere af deres første indskydelser. Uheldigvis har myndighederne også fortalt usandheder, som fx deres besiddelse af værnemidler og testkits. Havde en række virksomheder og befolkningen ikke reageret så innovativt og fornuftigt så havde eksperternes svingende gode råd været et slag i luften.

Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

"Hvad tænker du om tallene fra Wuhan, og den kinesiske eksperts konklusion om, at det er umuligt at gå efter flokimmunitet, da meget få har antistoffer - selv i Wuhan?"

Det er ikke umuligt men det kræver, at man lader epidemien være på et så højt niveau, at folk efterhånden bliver smittet. Det gjorde man ikke i Kina / Wuhan. Man skred som i Danmark meget tidligt ind og fik det slået ned, før man var i nærheden af flokimmunitet selv i Wuhan.

Det er jo derfor, der er færre døde i Kina end i Belgien, som er et land med et langt mindre befolkning. Mange har talt om underrapportering fra Kina, men tallene for døde og personer med antistoffer svarer ret nøje til, hvad vi ser i Danmark, så mon ikke de faktisk passer meget godt.

Ved en dødelighed på 0,3-0,4%, som er i den lave ende af WHO´s estimat, vil befolkningen i Kina være flokimmun, når cirka 2 millioner kinesere er døde af COVID-19. Det er heller ikke enten-eller. Hvis f.eks. 20% af en befolkning har været smittet, så vil en evt. 2. bølge alt andet lige blive mildere.

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

"Der er heldigvis altid uenighed, men den er sjælden så sort og hvid, som det piskes op i medierne til at være.udretter ikke så lidt i den henseende.

Smitte er naturligvis især et problem i storbyer, hvor den har mange, skjulte veje. Når den over et vist niveau, må der gribes til strengere forholdsregler, såsom fuld lockdown.

Det har man anvendt flere steder i Sydeuropa, hårdt presset af virkeligheden, til dels under vejledning af kinesiske eksperter. Således er det muligt at vende udviklingen, hvorpå man kan nøjes med færre restriktioner, idet man fortsat holder Ro under 1 via opsporing af smittekæder.

Meget tyder på, at det kan lade sig gøre. I DK har vi ikke andre byer end København, hvor tingene er løbet af sporet. Det kan der relsativt nemt rettes op på, men vi kan på den anden side risikere, at smitten eskalerer, især hvis der appeleres til almen ansvarsforflygtigelse.

Og vel gik det galt på plejehjemmene, hvilket har flere årsager. DK manglede værnemidler, så en prioritering måtte foretages. Det foregik ikke åbenlyst, flere havde givetvis noget i klemme, men sundhedsvæsenet var umiddelbart højere prioriteret end alle andre.

Og der vil fortsat være problemer i plejesektoren. Personalet har i forvejen en presset arbejdsgang, gennemtrækket er stort, og med de indviklede regler, som forhøjet smittetryk medfører, vil der opstå fejl, som får store konsekvenser. Kun ved at holde smittetrykket nede i hele samfundet, bliver opgaven overkommelig på plejehjemmene.

"Jeg kan blive edderspændt når kompetente folk, der gør deres arbejde og faktisk gør det rimelig godt. Skal stå model til sådan en gang useriøs mudderkastning."

Pas på med at være så hyperbolsk! - Du oppisker en sort-hvid debat, som på ingen måde fremmer forståelsen. Sagen er, at både tidligere og nuværende politikere, samt tidligere og nuværende eksperter, har andel i virvaret af mere eller mindre kompetente beslutninger. Ingen er ekspert i den samlede krisestyring. Vi har de ledere, vi fortjener, og nogle af dem tager ved lære og bliver klogere undervejs.

Fx har flere sundhedseksperter til deres overraskelse konstateret, at covid-19 faktisk kan kontrolleres, og at den omfattende smittespredning, som nogle troede uundgåelig, antagelig kan afværges med de midler, som vi, belært af erfaring, nu har til rådighed.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

De øverste, uforståelige linjer i mit ovenstående indlæg, skulle være:

Jesper FL: "Der er heldigvis altid uenighed, men den er sjælden så sort og hvid, som det piskes op i medierne til at være."

Ja, du udretter selv ikke så lidt i den henseende!

Anne-Marie Krogsbøll

"Hvis f.eks. 20% af en befolkning har været smittet, så vil en evt. 2. bølge alt andet lige blive mildere."

Måske.... Lad os anvende forsigtighedsprincippet, og for en skkerheds skyld erkende, at det ved vi faktisk ikke...Og der er stadig 80%, som IKKE ha været smittede - det bliver stadig et helvede, hvis ikke vi passer meget på.

Jeppe Lindholm

"smittetrykket i Danmark er nede på 0,6"

Med R(0) på 0,6 vil corona virus stille og roligt gå i sig selv. Inden for et lukket geografisk område som f.eks. Danmark vel at mærke. Men det kræver befolkningen fortsat overholder reglerne om afstand og er varsom omgang med hinanden en rum tid endnu. Og INGEN større forsamlinger - Ellers risikere vi R(0) stiger igen.

Det kræver også fortsat kontrol ved alle grænserne så der ikke kommer fornyet gang i smittekæder ude fra det geografisk afgrænsede område Danmark. Ellers stiger R(0) igen. Præcis som det skete først i marts før nedlukningen.

En uge med nye smittekæder og alt kan være tabt på gulvet. Og corona vil være tilstede ude i verden i meget lang tid endnu. Måske endog for altid. Præcis som det er tilfældet med influenza, som vender fornyet tilbage hvert eneste år i varierende styrke,

Sören Tolsgaard, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

A pro pos at satse på immunitet:

"Enligt WHO är det ännu oklart huruvida man blir immun efter man blivit smittad med coronaviruset. Enligt en rapport som offentliggjordes under lördagen meddelade organisationen att:
"Det finns i nuläget inget som tyder på att friskförklarade från covid-19, och som har antikroppar mot viruset är skyddade mot ytterligare en infektion". Detta enligt nyhetsbyrån Reuters."
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/senaste-nytt-om-coronaviruset

Mogens Ritsholm

Det forunderlige er så villigt store dele af befolkningen ukritisk køber eksperternes argumenter, og det er måske medvirkende til, at eksperterne bliver fastlåst i deres oprindelige udmeldinger, selv om fakta forlængst har forkastet det.

En af misforståelserne er, at epidemien vil forsvinde, når R er mindre end 1. Det er selvfølgelig rart, at den er mindre end 1 i gennemsnit. Men vi er ikke en stor homogen befolkning. Og der kan ikke angives et fælles R med videnskabelig mening. Selv med lavt samlet R vil mange mennesker være i sammenhænge, hvor R er større end 1. Det er jo derfor, det spredes så nemt på et plejehjem. Virus vil bare finde de veje gennem samfundet, hvor R er større end 1 om jeg så må sige.

En anden misforståelse er, at covid19 ikke kan slås ned med smitteopsporing, som man gjorde med SARS. Covid19 er ikke mere smitsom end SARS, selv om Brostrøm frejdigt sagde det, da vi i Danmark opgav smitteopsporing. På daværende tidspunkt var covid19 af WHO vurderet til et R0 på 2,3 i Kina, mens SARS er vurderet til mellem 2 og 5. Covid19 vurderes nu til 1,4 -5,7 afhængigt af samfundets karakteristika.

https://en.wikipedia.org/wiki/Basic_reproduction_number

Men det er klart sværere at smitteopspore covid19, da mange patienter har få symptomer. Det var ikke tilfældet med SARS.

Men hvorfra kommer ideen om at det er umuligt?

En professor på rigshospitalet sagde, at han nu havde studeret al litteratur og ud fra det var kommet til den konklusion, at det er umuligt. Men var der nogle af de studerede artikler, der handlede om en pandemi i et moderne digitalt samfund, hvor man umiddelbart kan få kontakt med enhver borger. Et samfund, hvor man er parat til at ofre alt for at få epidemien under kontrol. Nej selvfølgelig ikke.

Og han kunne jo bare have kigget ud af vinduet oog set eksemplerne fra Asien.

På dagens worldmeter læser jeg følgende:

Danmark 72 døde pr, million indbyggere
Italien 430
Sverige 217
Belgien 597

og så lande, der slår det ned med aktiv smitteopsporing:

Kina 3
Japan 3
Sydkorea 5
Taiwan 0,3
Singapore 2
Thailand 0,7
Hong Kong 0,5
Island 29 og kun 1 nyt tilfælde af smitte det sidste døgn
Færøerne 0 Grønland 0
(de skulle have haft ca 3-4 dødsfald hver med syddanske tal)
kilde: https://www.worldometers.info/coronavirus/

Alligevel holder Danmark krampagtigt fast på afbødningsstrategien, der i virkeligheden er "vi har opgivet"-strategien. Alligevel fastholder danske myndigheder, at det ikke kan slås ned.

Og alle eksperter og professorer har travlt med at bakke den danske strategi op. Nogen peger endog fingre af den svenske plan uden at forstå, at vi har samme plan. Vi er bare kommet til at lukke for meget i begyndelsen.

For vores plan er jo shaping af epidemien, så patienterne kan ankomme de næste 1,5-2 år i en lind strøm til hospitalerne uden at optage mere en 1000 intensivpladser. En plan, som med nu kendte data, vil koste mindst 15.000 danskere livet.

Lad os i stedet få en simpel plan: Vi vil slå det ned og holde det nede så længe som muligt.

Og ud med sundhedsburaukratiet, som har vist sig så udueligt. Det er ikke en mening, men en nødvendighed, hvis Danmark skal klare sig helskindet ud af krisen,

Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Anne-Marie Krogsbøll

Rapporten fra WHO handler om, hvorvidt en simpel og usikker test for antistoffer kan afgøre, om en person kan bringe smitte videre eller ej. Den handler ikke om, hvorvidt flokimmunitet eksisterer som et biologisk fænomen i forhold til virussygdomme.

Anne-Marie Krogsbøll

"Lad os i stedet få en simpel plan: Vi vil slå det ned og holde det nede så længe som muligt."

Hørt, Mogens Ritsholm. Det er utroligt, at vi har så slap og opgivende en holdning, når tiltagene faktisk ser ud til at virke så godt. Må vi bede om noget kampånd, please...

@Mogens Ritholm

Det er helt enkelt ikke rigtigt, at alle de asiatiske lande, du nævner, har slået COVIR-19 ned med smitteopsporing. Samtlige lande har gennemført nedlukning af samfundet i større eller mindre grad, og dødstallene afspejler især, hvor tidligt eller sent man gjorde det.

Singapore så i lang tid ud til at lykkes med den samme inddæmningsstrategi, man forsøgte i Danmark frem til 11. marts, men det lykkedes ikke. Singapore har nu lukket ned på samme måde, som Danmark gjorde 11. marts. Singapore og Japan har pt. stærkt stigende smittetal. Andre lande som Thailand har lukket ind, inden man overhovedet havde nævneværdig smitte.

For alle lande gælder, at det er uklart, hvad der kommer til at ske, når man genåbner samfundet. Ingen har endnu bevist, at man i 12 måneder eller mere kan forhindre nye udbrud af en sygdom, der har smittet millioner af mennesker over hele kloden. Eller hvad omkostningerne herved bliver. Kina har indtil videre brugt cirka 5% af deres årlige bruttonationalprodukt på at slå COVID-19 ned.

Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hansen:

Tak for svar - men jeg kan ikke se, at det, du siger, ændrer ved, at WHO giver udtryk for usikkerhed mht. om der opnås immunitet på længere sigt. Og jeg kan heller ikke se, at jeg påstår det, du lader til at mene, at jeg påstår. Jeg - og WHO - taler om, hvorvidt immunitet opnås for covid19 - og det er der ingen, som ved endnu.

Anne-Marie Krogsbøll

"Det er helt enkelt ikke rigtigt, at alle de asiatiske lande, du nævner, har slået COVIR-19 ned med smitteopsporing. Samtlige lande har gennemført nedlukning af samfundet i større eller mindre grad, og dødstallene afspejler især, hvor tidligt eller sent man gjorde det."

Derfor skal vi gøre begge dele....

"Jeg - og WHO - taler om, hvorvidt immunitet opnås for covid19 - og det er der ingen, som ved endnu."

Jo det ved vi med meget stor sikkerhed. Vi ved blot ikke, om den holder i f.eks. 1 eller 4 år.

Anne-Marie Krogsbøll

Eller 2 mdr., Lars Hansen. Hvis du kan henvise til evidens for, at vi ved noget om immuniteten for covid19, så fremlæg den gerne....

Mogens Ritsholm

@lars hansen
Det er simpelthen ikke rigtigt, når det siger, at det jeg siger simpelthen ikke er rigtigt

Og det er typisk, at du straks fremhæver udviklingen i Singapore uden at undersøge det.

I Singapore er problemet altovervejende relateret til boligblokke, der bruges af ca. 300.000 fremmedarbejdere. De har været lukket helt af til det åbne samfund, og så breder smitten sig selvfølgelig - men ikke i det åbne samfund.

Jeg havde på twitter præcis den samme diskussion med en eller anden professor, som brugte Singapore som eksempel på, at covid19 ikke kan slås ned. Altså et forsvar for den danske afbødningsstrategi.

Debatten blev kort. For han havde heller ikke undersøgt det.

Sören Tolsgaard, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Mogens Ritsholm

Selvfølgelig kan et smittetal nedbringes eller holdes nede, hvis der ingen begrænsninger er for, hvad det må koste. Der er masser af lande, der nu ser faldende smittetal, men omkostningerne er alle steder astronomiske.

Og det er da ligegyldigt hvor i Singapore, at smitten har spredt sig. Resultatet er, at de nu er skredet til nedlukning. Så altså lykkedes inddæmning ikke bedre for dem, end det gjorde for Danmark og andre lande i Europe.

Selvfølgelig er test et nyttigt værktøj, det benægter ingen. Men det er ikke nogen mirakelkur, der nødvendigvis løser alt. Alle europæiske lande havde desuden begrænset testkapacitet, da smitten ramte. Så det svarer lidt til at sige, at det havde været bedre at sende 1 million soldater til fronten med det samme, når man kun havde våben og forsyninger til en hær på 100.000. Og ja her var landene i Asien nok bedre forberedt, da de har nylige erfaringer med SARS og MERS.

"Hvis du kan henvise til evidens for, at vi ved noget om immuniteten for covid19, så fremlæg den gerne...."

I mangel af specifik viden om en ny konkret virus er det bedste bud selvfølgelig vores viden om, hvordan vores biologiske forsvar virker i forhold til alle andre kendte virusser. Hvoraf 6 typer er meget tæt beslægtet med COVIR-19.

Anne-Marie Krogsbøll

"I mangel af specifik viden om en ny konkret virus er det bedste bud selvfølgelig vores viden om, hvordan vores biologiske forsvar virker i forhold til alle andre kendte virusser. Hvoraf 6 typer er meget tæt beslægtet med COVIR-19."

Og ud fra denne viden fortæller en del eksperter, at vi f. eks. ikke opnår nogen synderlig brugbar immunitet overfor forkølelsesvirus, som er i familie med corona.

I forlængelse af ovenstående er det i øvrigt sådan, at alle videnskabsmænd er opdraget til at være i tvivl, indtil noget er næsten 100% sikkert. Man har inden for forskningen begreber som peer review, og først når resultatet af laboratorieforsøg er verificeret af uafhængige forskere, betragtes de som sikre.

Hvis en forsker vurderer, at der er 99% sandsynlighed for A og 1% sandsynlighed for B, vil han derfor instinktivt sige, at man ikke ved det med sikkerhed. Det kan beslutningstagere bare ikke bruge til noget i en situation, hvor man ikke har tid til at vente på fuldstændig sikkerhed. Og derfor bliver der tale om beslutningstagning under usikkerhed. Hvilket ikke er det samme som, at man famler fuldstændig i blinde.

Jesper Frimann Ljungberg og Jimmi Thøgersen anbefalede denne kommentar

"Og ud fra denne viden fortæller en del eksperter, at vi f. eks. ikke opnår nogen synderlig brugbar immunitet overfor forkølelsesvirus, som er i familie med corona."

De fortæller, at den kun varer cirka et år, hvilket dog er bedre end ingenting. Og måske nok til at en vaccine kan være udviklet.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis immuniteten kun varer et år, vil vi komme til at gå i kronisk corona-krise, indtil der - forhåbentligt - kommer en vaccine. Men både vaccine og immunitet er lige nu 10 fugle på taget - nedlukning virker til gengæld - det ved vi.

Steffen Gliese

Hvis 'omkostningerne er astronomiske', har vi brug for en anden måde at opgøre materiel værdi på, for mig bekendt sker der absolut ingen objektiv forandring i menneskehedens evne til efterfølgende at genoptage nødvendig produktion - og en ret stor del af produktionen er da heller ikke på noget tidspunkt standset.
Men vi kommer nok til at genoptage den gamle visdom, at handel ikke skaber værdi, men blot flytter om på den.

Lillian Larsen, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jimmi Thøgersen

Hans Hansen:
"Det er konklusionen fra videnskab - ikke fra konklusionen fra medierne."

Det er ikke konklusionen fra videnskaben. Det er til nøds den tvivlsomme konklusion fra én forskergruppe i to forskellige konstellationer (en stor del af staben bag Santa Clara-studiet og USC-studiet er de samme forskere).

Det er stadig umuligt at sige noget om USC-studiet, fordi det end ikke er et preprint endnu. Blot en presse-meddelelse. Ingen kan dermed give kritik af det - og dermed er det ikke videnskab - endnu. Så vi må nøjes med Santa Clara-studiet indtil videre. Den korte version:

Studiet er blevet kritiseret for selection bias, besynderlig post-stratifikation og meget andet. Men det meste af dén kritik kan (til nøds) affærdiges som "subjektiv". Hvad der er noget sværere at affærdige er, at med tallene studiet selv bruger, er der bogstaveligt talt større sandsynlighed for at 0% af de testede i Santa Clara var smittede, end de 1,5% studiet nåede frem til. De 1,5% kræver at specificiteten for de anvendte tests var 100% - altså at testen viser negativ for samtlige ikke-smittede patienter. Det er den ikke engang ifølge firmaet der udvikler testene - selv på baggrund af en ret lille testgruppe på 3-400 personer - så forskerne bag arbejder da også med et konfidens-interval, som de selv opgiver til 98,3-100%. Ved standard konfidens-interval-beregning burde det være 98,0-100%, men det lader vi ligge...

Studiet fandt frem til 50 positive resultater i en population på 3330 personer. Det interessante er så, at befinder vi os i bunden af konfidens-intervallet i studiet - 98,3% specificitet - så ville vi *forvente* at se 57 *falsk* positive. Ved 98,5% ville vi forvente at se 50 *falsk* positive. Det vil sige, at usikkerheden i studiet er så stor - ifølge studiet selv - at samtlige positive resultater de fandt, kan være falske. Der er faktisk *betydeligt* større sandsynlighed for dét, end at 50 var reelt positive og der var 0 falsk positive.

Alligevel går man videre til post-stratifikation baseret på postnumre, køn m.m., så man kan nå frem til at de 1,5% "positive" svarer til "2,5-4,2%" smittede i den generelle befolkning.

Den statistiske kritik ligger på grænsen til dét område der hedder "betinget sandsynlighed" - og dele af dét område er ikke nødvendigvis 100% intuitivt (især når vi bevæger os over i hvad det betyder ift. at bruge antistof-tests til at "cleare" folk til arbejde). Men det *er* del af et grundkursus i statistik, og lige netop John Ioannidis - som er den mest berømte med-forfatter på studiet - har ingen undskyldning for at overse det, eftersom hans egen karriere har været bygget op omkring betinget sandsynlighed - inkl. hans mest kendte bidrag til videnskaben (no joke): "Why Most Published Research Findings Are False".

Selv om forskerne har lovet et revideret studie på et tidspunkt, har Ioannidis lige nu mere travlt med at give interviews til diverse aviser og YouTube-kanaler, hvor han udtrykker hvor forsmået og angrebet han føler sig af kritikken af Santa Clara-studiet. Måske lige propert nok for en forsker, der har brugt meget af sin karriere på at afvise andres studier på baggrund af de mindste fodfejl.

Det er meget muligt (nej, meget sandsynligt) at IFR ligger en del lavere end de fleste estimater lige nu - og da især mediernes estimater, der oftest snarere er baseret på seer/læsertal end på fakta. Men det bliver altså ikke Santa Clara-studiet der kommer til at vise os det, og med største sandsynlighed heller ikke USC-studiet. At sidstnævnte stadig ikke har et preprint kunne tyde på, at det lider af nogle af de samme problemer som Santa Clara-studiet.

Jesper Frimann Ljungberg, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jimmi Thøgersen

"Hvis immuniteten kun varer et år, vil vi komme til at gå i kronisk corona-krise, indtil der - forhåbentligt - kommer en vaccine. Men både vaccine og immunitet er lige nu 10 fugle på taget - nedlukning virker til gengæld - det ved vi."

De fleste epidemiologer vil snarere sige, at alt tyder på, at immuniteten overfor SARS-Cov-2 er betydelig nok til at have epidemiologisk værdi. Selv hvis den "kun" er 1 år. Men ift. slægtskab med andre virus - specifikt SARS-Cov-1 - er et gennemsnit på 2 år mere sandsynligt, uden at nogen kan sige det med sikkerhed.

Der bliver snakket meget om "flokimmunitet", men en del mindre om, at det ikke er enten/eller, men et spektrum. F.eks. 60% immunitet (som er anslået ud fra R0 på 2,5) betyder ikke at smitten pludselig stopper når 60% er immune. Det betyder kun, at ved 60% bliver den effektive reproduktions-værdi 1. En stor del vil stadig blive smittet efter. På samme vis er 60% ikke noget mål man skal op på før der er en effekt.

WHO's udmeldinger om immunitet er direkte uansvarlige. En del af dem er beviseligt løgn (bl.a. "There is currently no evidence that people who have recovered from Covid-19 and have antibodies are protected from a second infection."). I *bedste* fald leder dén slags udmeldinger til apati hos befolkningen.

Jesper Frimann Ljungberg og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jimmi Sørensen.

At der - måske - er nok immunitet til, at det har en vis betydning, er jo ikke nok til at undgå kronisk coronakrise. Hvis ikke der faktisk er opnået flokimmunitet, så vil vi være nødt til enten at opretholde diverse - eller i hvert fald mange - forholdsregler, eller acceptere, at epidemien vil tage voldsomt fart igen - med mange døde og overbelastet sundhedsvæsen.

Mht. evidens for immunitet: Det er muligt, at den findes, men vil du ikke fremlægge den?

MHT. WHO's uansvarlighed: Ja - WHO er ikke nødvendigvis sandhedsvidner, og der gemmer sig ofte grimme økonomiske interesser i baggrunden (eks. vaccineproducenter). De er vel allerede afslørede i lidt urent trav omkring klorokin og remdesivir - men hvem kan vi BEDRE stole på? Jeg har ikke hørt/set evidens for, at vi kan stole på opnået immunitet i længere tid, desværre - så må vi benytte forsigtighedsprincippet i stedet. Og i øvrigt tænke selv, og vælge de eksperter, som vi synes lyder mest fornuftige.

Steffen Gliese

Jo flere, der testes, jo mere synker procentdelen af smittede, hvilket jo er bemærkelsesværdigt. Hvad man selvfølgelig ikke kan gardere sig imod er, at folk, der er testet negative, efterfølgende bliver smittet. Men folk træffer vel fornuftigvis deres forholdsregler, når de får en god besked.

"At der - måske - er nok immunitet til, at det har en vis betydning, er jo ikke nok til at undgå kronisk coronakrise."

Nej men det kan være nok til, at COVID-19 på sigt ikke får større betydning end de influenza vira, vi har lært at leve med. Det er jo de samme risikogrupper, der dør af de sygdomme, så med en ny "konkurrent" til influenza vil færre nok i fremtiden dø af det. Dette selvfølgelig under det pessimistiske scenarie, at det slet ikke lykkes lægevidenskaben at udvikle hverken vaccine eller bedre livreddende behandling.

"MHT. WHO’s uansvarlighed: Ja - WHO er ikke nødvendigvis sandhedsvidner, og der gemmer sig ofte grimme økonomiske interesser i baggrunden (eks. vaccineproducenter). De er vel allerede afslørede i lidt urent trav omkring klorokin og remdesivir - men hvem kan vi BEDRE stole på?"

Vores egne hjemlige eksperter og dem i resten af Europa. Jeg mener ikke, at vi skal hælde FN ud i lokummet, men FNs agenturer mv. er ikke dygtigere end de mennesker, som medlemslandene sender. Og der er nok mere korruption i FN-systemet end f.eks. i Danmark. Generalsekretæren for WHO er fra Afrika. Jeg har aldrig hørt om, at Afrika skulle være førende inden for lægevidenskaben.

Sören Tolsgaard

Men hvem kan vi BEDRE stole på?

Jeg synes ikke noksom vi kan prise, at Lone Simonsen udtrykker sig visionært og taler op imod de regnedrenge med ondt i aktieporteføljen, som mener, vi skal kapitulere til covid-19.

Check lige de nyeste tal for spredning i DK og bemærk, hvor tæt vi er på at have elimineret covid-19 i det meste af landet. Ligesom vi studerer tal for alle verdens lande for at se, hvor godt de hver især tackler situationen, bør vi nærlæse aktuelle nøgletal for de danske kommuner, så vi kan angribe de lommer, hvor enklaver af covid-19 har bidt sig fast.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12099067/se-listen-disse-kommuner-...

Det er særlig København, som er ramt. Hvor det i første omgang især var sunde og velhavende skiturister, der hjembragte smitten og fungerede som socialt aktive superspredere, foregår spredningen nu især på Vestegnen. Det bør der tages alle gode forholdsregler imod. Oplysning, testning, optrevling af smittekæder og om nødvendigt kontrol med at karantæner overholdes.

Herudover er der en cluster omkring Holstebro, som har huseret længe. Kapable efterforskere bør sættes på sporet. Det handler måske om hårdnakkede benægtere og hestehandlere, som trænger til en opsang. Det er i hvert fald flovt for en by, som gerne vil være kulturel, at ligge i coronabekampens 7. division.

Check evt. igen de imponerende lave smittetal, man har opnået i Østasien, refereret af Mogens Ritsholm ovenfor. I Kina gik det helt galt i begyndelsen og i Sydkorea fik en religiøs sekt smittespredningen til at gå amok. Men man tog kampen op og har nu ganske god kontrol. Japan og Singapore har aktuelle problemer, fordi ma overså nogle faktorer, men så tager man naturligvis fat igen!

Det bliver man også nødt til i Vesten, hvis ikke man vil forbløde i en en endeløs eftergivenhed overfor en livstruende modstander, som kun mandagstrænere og åndsamøber som Lars Løkke, Trump, Bolsonaro og Lukashenko mener at kunne kontrolere med vodka, opløsningsmidler og andre blålys.

Lad os dog rykke op i coronakampens superliga. Også Norge, Finland og Tyskland rykker den rigtige vej. Merkel forklarer pædagogisk og matematisk, hvordan Ro kan arbejdes ud af verden.

Lige nu er Ro i DK ca. 0,6. Dvs. at kun godt hveranden af de smittede sender smitten videre til en enkelt modtager. Social distance har i den grad ændret på sagen, siden de dengang uvidende superspredere optrådte på slap linje.

Vi har nu en gylden chance. A window of opportunity.

Lad os ikke tabe det altsammen på gulvet!

@ 26. april, 2020 - 13:09 : "Og den her youtube kanal har så en af de svenske arkitekter bag, den svenske strategi som gæst"

På samme kanal: "Today we hear from the other side, as Freddie Sayers speaks to Prof Ferguson to get his response to the Swedish critique." https://www.youtube.com/watch?v=6cYjjEB3Ev8

I parentes bemærket, skuer man geografisk længere ud over eget interesseområde, åbenbarer sig sammenhænge (ved nedlukninger), grupper eller enkelte borgere, i enkelte stater, ikke vil være i stand til, hverken at bemærke, eller af egen drift at få øje på.

Jeg er faldet over en twitter-tråd indeholdende henvisning til en "Predatory-prey model" (Vimeo) og ellers 3 animationer, hvoraf den første illustrerer metoden bl.a. Sydkorea har brugt til at få bugt med Covid-19.

Den næste viser en "simulation of outbreak starting in Africa we made to show what happens if Ebola reaches airports and gets a ride. But, public health authorities say: Hey, no problem, we have a Modern Healthcare System!"

Den sidste animation viser " a simulation of an outbreak starting in Asia we made in 2008. Why? Because we were trying to explain it to people for whom it was not obvious."

Her er Twitter-linket: https://twitter.com/yaneerbaryam/status/1253944138308947968

Hvis verdenssamfundet insisterer på, og gennemfører 'genåbningen' af underholdnings- og business-as-usual-luftfart, som før - er vores år alligevel talte.

Jesper Frimann Ljungberg

@Anina Weber
Ja, jeg synes det er fedt at høre fra flere sider. Men jeg må nu indrømme, at jeg mener at Nigel Ferguson, med sit arbejde har ramt lige lovlig langt ved siden af siden af. Og det er OK, men han bliver ligesom ved med, at holde fast i billede.

For at citere den rapport han er hovedforfatter på:

"We find that that optimal mitigation policies (combining home isolation of suspect cases, home quarantine of those living in the same household as suspect cases, and social distancing of the elderly and others at most risk of severe disease) might reduce peak healthcare demand by 2/3 and deaths by half. However, the resulting mitigated epidemic would still likely result in hundreds of thousands of deaths and health systems (most notably intensive care units) being overwhelmed many times over.For countries able to achieve it, this leaves suppression as the preferred policy option."

Og der har vi jo ikke i hverken Sverige med deres mindre restriktive, og Danmark med, den ifølge hans paper, optimale afbødnings strategi. Set noget der bare ligner til tilnærmelsesvis det som han og hans team fra London Imperial College beskrev, vil ville få. Vi har haft en peak på 146 indlagte på intensiv, London Colleges model's bedste case, ville have betydet en peak på 5000+ indlagte på intensiv.
Og det de også skriver er at vi ville skulle fastholde den totale lockdown i halvandet år. Og det ja.. går jo åbenlyst ikke.

https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-...

Det er den blå graf på figur 2. Man kan så sige at vi har gjort mere i Danmark, men igen det er ting som de ikke tilskriver nogen praktisk værdi i rapporten.

Jeg synes det er lidt synd at han bliver ved, og ikke bare indrømmer, at de data de brugte fra Kina var trash, for der er mange andre pointer i rapporten, hvor de jo har ramt meget godt. F.eks. forskellen i dødelighed relateret til alder.

// Jesper

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Det er muligt, at NEIL Fergusson har skudt over målet. Men hans estimater bidrog netop til, at UK svingede 180 grader til en lockdown, som nærmer sig det best case scenario, rapporten kalder suppression. Medvirkende til det pludselige omsving var vel også, at Prins Charles, Boris Johnson og flere andre regeringsmedlemmer havde pådraget sig smitte!

Så UK's aktuelle scenario har derved undgået de dødsrater, der kunne være nået, hvis Boris havde fortsat med at trykke hænder og business as usual. Og vi kender overhovedet ikke det endelige dødstal endnu, kurven er fladet ud, men kan igen stige voldsomt, hvis lockdown lettes uden omtanke.

Financial Times har i øvrigt netop publiceret en analyse, der tyder på, at dødsfald som følge af covid-19 er betydeligt højere end rapporteret. FT har målt periodens normale dødsrate i en række lande og fundet, at den under pandemien var betydelig højere end summen af normalen plus de officielle coronarelaterede dødstal. De ekstra dødsfald skyldes antagelig i høj grad urapporterede tilfælde. Det er allerede velkendt, at nogle lande rapporterer mangelfuldt, og den fundne overdødelighed giver et tip om, hvor stor afvigelsen er i de enkelte områder.

Global coronavirus death toll could be 60% higher than reported:
https://www.ft.com/content/6bd88b7d-3386-4543-b2e9-0d5c6fac846c

Det er glædeligt at konstatere, at Danmark er det land, hvor afvigelsen fra normalen er mindst, hvilket tyder på, at vi foreløbig kun har haft relativt få coronarelaterede dødsfald, samt at vi har rapporteret nogenlunde fyldestgørende. Det er der andre lande, som ikke har gjort, og hvor de coronarelaterede dødsfald er langt flere end officielt rapporteret.

Fra rapportens konklusion: Experts have warned of serious under-reporting of Covid-19 cases in residential facilities for the elderly, who are particularly vulnerable to the virus. “Very few countries appear to be testing people in care homes, staff and residents, systematically,” said Adelina Comas-Herrera, Research Fellow at the Care Policy and Evaluation Centre of the London School of Economics.

Samt: Even the much higher numbers of deaths in the pandemic suggested by excess mortality statistics are likely to be conservative, as lockdowns mean that “mortality from numerous conditions such as traffic accidents and occupational injuries possibly went down,” said Markéta Pechholdová, assistant professor of demography at the University of Economics, Prague.

Hvilket alt i alt bringer status quo lidt tættere på Neil Fergusson's estimater.

Anne-Marie Krogsbøll

Og det er stadig utroligt enøjet at fokusere udelukkende på dødstallet. Der kommer stadig flere beretninger om de meget alvorlige følgesygdomme:
https://www.berlingske.dk/videnskab/blodprop-hjerneskade-nyresvigt-her-e...

I går hørte jeg indslag på CNN om, at stadig flere yngre, tilsyneladende raske, patienter præsenterer med blodpropper, og så viser det sig, når de bliver testet, at de er positive for corona. Det er uhyggeligt - og hvor ofte tester man en yngre blodproppatient for covid19 i øjeblikket? Det sker sikkert sjældent, så på det punkt er der sikkert også et stor mørketal.

Mærkeligt nok ser dette ud til at være mest udpræget hos yngre patienter. En af teorierne om dette er, at de yngre patienter i første omgang er i stand til at nedkæmpe infektionen, så de ikke få lungeproblemer, som de ældre patienter måske bukker under for - men at infektionen så arbejder videre i det skjulte, og på længere sigt undergraver reguleringen af blodets størkningsprocesser. En anden mulighed, der nævntes, er, at virus måske har muteret og ændret egenskaber.

Så i virkeligheden siger dødstallet for corona måske ikke ret meget om de egentlige risici og farer ved corona - de kan vise sig at være langt større, end vi lige nu er opmærksomme på. Og også derfor skal vi satse på at slå denne virus helt ned, og ikke BARE på, at de ikke må vælte sundhedsvæsnet.

Desværre er det stadig mit indtryk, at vore sundhedsmyndigheder fortsat går efter "afbødning" og flokimmunitet, selv om flere eksperter er begyndt at tale om, at vi nu har en mulighed for at slå epidemien helt ned. I dag er Tegnell ude og sige, at Danmark er begyndt at gå samme vej som Sverige - og det frygter jeg også. Men hvorfor dog? Det vil koste mange menneskeliv, og det er helt unødvendigt, når det faktisk viser sig, at vi kan holde epidemien helt i bund. Og i givet fald: Hvorfor siger man det ikke åbent? Jeg har stadig fornemmelsen af, at vi ikke kan stole på, hvad der bliver sagt om linjen. Jeg tror ikke rigtigt på, at man har sluppet tanken om flokimmunitet.

Og den finske folkehelsechef er i dag ude og ærgre sig over, at de fik slået epidemien for langt ned, så den nu vil tage længere tid. Hvad gør det, hvis man redder mange liv, både fra at dø, og fra at blive invaliderede? Som en danske topforsker i sidste uge sagde, så er det eneste rigtige at slå epidemien så langt ned som muligt, for selv hvis det viser sig, at virus kunne ikke kan udryddes helt, så er der evidens for, at jo længere tid der går, inden man bliver ramt, jo større er chancerne for at overleve (pga. bedre behandlingsmuligheder, evt. mildning af virus osv.).

Så hvorfor er det, at man ikke satser på det, men i stedet - efter min opfattelse - satser på at få smittetrykket op igen - med mange døde og invaliderede (og dermed oven i købet samfundsmæssigt dyre) til følge?

Der, hvor Imperial-College rapporten ramte mest ved siden af er i sin hovedkonklusion:

"Perhaps our most significant conclusion is that mitigation is unlikely to be feasible without emergency surge capacity limits of the UK and US healthcare systems being exceeded many times over."

Sverige har bevist, at dette er forkert. Med mindre selvfølgelig kapaciteten på ICU er meget mindre i UK og USA, hvilket dog virker usandsynligt. En del af fejlen bunder i, at forfatterne gjorde en helt urealistisk antagelse om, at ICU kapacitet er en konstant størrelse.

"Global coronavirus death toll could be 60% higher than reported:
https://www.ft.com/content/6bd88b7d-3386-4543-b2e9-0d5c6fac846c"

Interessant artikel. Mon ikke der er massiv underrapportering af både smittede og dødsfald i de fleste udviklingslande. Det kan i så fald forklare, hvorfor tallene indtil videre er så lave alle andre steder end i Europe og USA. Man har i de lande simpelthen ikke ressourcer til at finde de smittede, heller ikke efter de er døde.

Sören Tolsgaard

Tja, Lars Hansen -

Havde UK ikke implementeret lockdown for godt en måned siden, men ladet pubber og fodboldkampe fortsætte, ville behovet for intensiv behandling og dødstallet nok have været adskillige gange højere.

Nu red man stormen af med lod og trisser, men det er fejlagtigt at konkludere, at sundhedsvæsenet end ikke var belastet, eller at det ikke kunne være gået meget værre. Fergusons advarsel afværgede det værste.

Fergusons estimater var møntet på UK og USA, men også i Sverige havde man sit at se til. Heldigvis slap andre regioner relativt let, så de kunne hjælpe den hårdt trængte hovedstad. Desuden gik mange af de ældre - belært af nyheder udefra - i frivilligt lockdown, hvilket også her afværgede det værste.

Men det er interessant at se FT's ovenfor linkede tal for pandemiens foreløbige overdødelighed i nogle af de hårdest ramte byområder:

Stockholm: 75 pct.
London: 96 pct.
Madrid: 161 pct.
New York: 299 pct.
Bergamo: 463 pct.

Heraf fremgår vist meget klart, at det naturligvis især gik galt, hvor man var dårligst forberedt. Og som FT's rapport gør opmærksom på, er denne overdødelighed mange steder end ikke registreret i relation til covid-19. Talrige dødsfald i hjem, på gaden og i plejecentre blev kreativt unddraget nærmere undersøgelse. Triste historier om laden stå til, også fra Stockholm. Gyldne løfter, om at beskytte de udsatte grupper, afsløret som luftkasteller.

@Søren Tolsgaard

Det ændrer ikke ved, at en afbødningsstrategi i Sverige har vist sig at kunne gennemføres uden at nå "mange gange" over hospitalernes kapacitet. Altså var rapportens hovedkonklusion forkert. I hvor høj grad dette har haft betydning for politiske beslutninger rundt omkring kan man kun gætte på. Men som politiker er det selvfølgelig et skræmmende perspektiv, hvis man tror, man kun kan undgå scener som dem fra Bergamo, hvis man vælger at forsøge en inddæmningsstrategi.

Hvad angår FT´s tal kan det jo diskuteres, om 75-96% overdødelighed i 6 uger i en storby er et højt tal, når Verden rammes af en 100-års hændelse på virusområdet. Det synes jeg egentlig ikke, det er. Selvfølgelig er ethvert dødsfald trist, men mange undervurderer stadig massivt de langsigtede negative virkninger af de mange hårde lock-downs. Perfekte løsninger findes ikke, og derfor skal man vælge den mindst ringe.

Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hansen:

Hvad mener du om de stadig flere rapporter om alvorlige følgevirkninger hos de overlevende? Skal det ikke tælles med i vurderingen af alvorligheden af covid19? Desværre har jeg ikke indtryk af, at man fører statistik over dette - hvis man overhovedet opdager det. Desuden er Sverige jo på ingen måde ovre epidemien endnu - og det er vi heller ikke.

"Vecka 15 dog 2 505 personer. Det är närmare 150 fler döda än de näst högst uppmätta dödstalen under en vecka, som var 2 364 döda under vecka 1 år 2000, skriver SCB.
– Det är viktigt att tydligt påtala att det här är preliminär statistik och att dödstalen för främst de senaste veckorna kommer att revideras uppåt, säger Tomas Johansson på SCB:s enhet för statistik om befolkning och ekonomisk välfärd
Dödstalen är fortfarande höga i Stockholms län. Under veckorna 14–16 har de varit mer än dubbelt så höga som motsvarande veckogenomsnitt åren 2015–2019."
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/senaste-nytt-om-coronaviruset

Sören Tolsgaard

Lars Hansen:

Mange svenskere valgte en frivillig lockdown (inddæmning), fordi de havde hørt og set de skræmmende nyheder udefra. Havde man fulgt Tegnells erklærede ønske om flere smittede, havde belastningen givetvis været værre.

75-96 pct. overdødelighed kan man foreløbig nøjes med, fordi den røde kurve blev afværget vha. mere (UK) eller mindre (Sverige) konsekvent lockdown. Havde man ikke lyttet til forskere som Ferguson, havde London og Stockholm muligvis nået lignende dødstal som Bergamo. Det kan vi ikke vide, men better safe than sorry.

Og fordi vi bremsede hurtigt op, står vi med lavere dødelighed og smittespredning, hvilket gør Lone Simonsens visionære oplæg realistisk.

Sider