Læsetid: 7 min.

Nye beregninger får professor til at øjne gylden chance i kampen mod corona

Ved hjælp af test, kontaktopsporing og isolation kan vi åbne samfundet og holde smittetrykket på et niveau, hvor ældre og svage kan gå på gaden igen uden den store risiko. Det vurderer epidemiologen Lone Simonsen på baggrund af nye modelberegninger
»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet. »Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet. »Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

Sarah Hartvigsen Juncker

24. april 2020

Lone Simonsen er optimistisk. Coronaepidemien er nærmest gået i stå i Danmark. Som samfund har vi ikke bare holdt os på myndighedernes famøse grønne kurve – vi er langt under den. Og det skal udnyttes.

Danmark står med »en gylden chance« for at banke virussen næsten helt ud af samfundet, mener epidemiologen, som har fulgt den siden det allerførste smittetilfælde i kinesiske Wuhan og sågar fået tilnavnet Corona-Lone.

»Vi har et window of opportunity,« siger Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Vi kan få smittetrykket så langt ned, at det ikke er så risikabelt for udsatte borgere at færdes i samfundet.«

Hun har sammen med matematiklektor Viggo Andreasen lavet nye beregninger over den epidemiske udvikling i Danmark. Beregningerne er ikke fagfællebedømt, og Lone Simonsen understreger, at de specifikke tal skal tages med forbehold.

Men beregningerne tyder på, at øget fokus på test, karantæne og kontaktopsporing vil kunne åbne Danmark hurtigere og mere op. Den sociale kontakt vil i højere grad kunne genoptages, uden at virussen kommer ud af kontrol. Og ældre og andre, der er særligt udsatte for COVID-19, vil hurtigere kunne bevæge sig ud igen.

»Vi har gjort noget, som er helt fantastisk. Vi har nedbragt smittetrykket til et lavt niveau. Nu vil det være godt at få noget unikt ud af det. Og det unikke vil være at gå over i et meget lavt smitteniveau, fordi man kan optrevle de her smittekæder. Og så kan man åbne for andre ting. På den måde er det muligt at få en bæredygtig strategi på den lange bane, mens vi venter på en vaccine,« siger Lone Simonsen.

I sidste uge vurderede Statens Serum Institut, at smittetrykket i Danmark er nede på 0,6. Det vil sige, at én coronasmittet i gennemsnit giver smitten videre til 0,6 personer. Så længe smittetrykket er under 1, vil epidemien altså ebbe ud, som tiden går.

Lone Simonsen forklarer, at man på grund af det lave smittetryk i højere grad kan bruge kontaktopsporing, fordi færre mennesker skal testes for at opnå en effekt. Samtidig er den danske testkapacitet steget voldsomt.

»Så vi har et gyldent øjeblik til at bruge test på en ny måde, som vi ikke har gjort før,« siger hun.

Der er ifølge Lone Simonsen særligt tre fordele forbundet med mere massiv testning. Det ene er, at eksperterne bliver i stand til at overvåge, hvordan epidemien rent faktisk udvikler sig i Danmark. Den anden er, at det giver mulighed for at beskytte de udsatte på eksempelvis plejehjem og bosteder. Og som det tredje nævner Lone Simonsen, at testene kan bruges som strategi til at opspore smittekæder rundt om i landet.

»Det er ikke med henblik på helt at udradere virussen, men for at have det som en strategi til at mindske smittetrykket yderligere. Alt det er nu muligt. Det her er et redskab til at få økonomien og samfundet i gang igen,« siger hun.

Omvendt vil den nye strategi betyde, at det vil tage længere tid at opnå flokimmunitet, hvor en så stor del af befolkningen er blevet immun, at smitten bremses. For når smitten mindskes endnu mere, vil den i sagens natur også sprede sig langsommere gennem befolkningen.

»Så strategien er, at man venter på bedre behandlingsmetoder og en effektiv vaccine. Men det bliver en mere bæredygtig strategi, mens vi venter. Jeg er virkelig meget begejstret for det,« siger Lone Simonsen.

80 procent af normal social kontakt

Modelberegningerne har Lone Simonsen foretaget i samarbejde med lektor i matematik Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet. De tager udgangspunkt i to scenarier.

I det første tester man alle, der får symptomer, og isolerer de smittede, men gør ikke noget for at opspore deres kontakter. Baseret på islandske studier antages det i beregningerne, at man dermed vil opfange halvdelen af smittetilfældene.

Da man kan smitte, inden man udvikler symptomer, vil det ikke helt forhindre dem i at smitte. Lone Simonsen regner dog med, at man kan mindske antallet af personer, de når at smitte, med 30 procent.

Hvis man samtidig antager, at to tredjedele af befolkningen opfører sig, som myndighederne beder dem om, vil det ifølge beregningerne betyde, at hver smittet i gennemsnit smitter ti procent færre end ellers. Ifølge beregningerne kan vi dermed tillade os at have knap halvt så mange sociale kontakter, som vi havde før epidemien, og stadig have en nedadgående smittekurve.

Ældre borgere, der ligesom 75-årige Palle Skov har været nødt til at isoleret sig selv, kan ifølge epidemiolog Lone Simonsens modeller se frem til snart at kunne begive sig relativt risikofrit ud i samfundet igen.

Sarah Hartvigsen Juncker

I det andet scenarie bliver der oven i de ekstra test også gjort en indsats for hurtigt at opspore personer, der har haft kontakt med de coronasmittede. Ifølge beregningerne vil dette scenarie betyde, at vi kan tillade os at have 80 procent af de sociale kontakter, vi havde før epidemien, uden at kurven begynder at stige.

Med andre ord vil vi altså ikke helt kunne få vores gamle liv tilbage, men en god del af det.

Det scenarie tager dog udgangspunkt i en urealistisk effektiv kontaktopsporing, understreger Lone Simonsen. Det realistiske bud ligger derfor et sted mellem de to scenarier, forklarer hun.

»Ved at bruge smitteopsporing til at fjerne smitte fra epidemien, kan man færdes mere frit. Det er tiltag, der har de samme mål som nu: at nedbringe smitten. Men i stedet for at nedbringe smitten ved at sætte sig under bordet derhjemme, vil man kunne gøre flere ting,« siger Lone Simonsen.

Inspireret af den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, der har talt for vigtigheden af langtidsholdbare tiltag, kalder hun den nye strategi for en »bæredygtighedsstrategi«.

Bæredygtig, fordi samfundet kan åbnes mere og hurtigere til gavn for økonomien. Og bæredygtig, fordi mennesker, der lider socialt afsavn, vil få bedre mulighed for at se venner og familie.

På linje med Sundhedsstyrelsen

Lone Simonsens forslag ligger overordnet på linje med den strategi, som Sundhedsstyrelsen skitserer i sin seneste statusrapport, der blev udgivet onsdag. Her oplister styrelsen en »vision og plan« for, hvem og hvor mange der fremover skal testes.

Første skridt, som bliver implementeret nu, er, at patienter med milde symptomer skal testes. Det ventes at resultere i 6.000 daglige test i hverdage og mindre i weekenderne.

Næste skridt er også at teste personer uden symptomer som led i smitteforebyggelse. Det forventes at være fuldt implementeret den 27. april og vil blandt andet gælde beboere og personale på institutioner, hvor der er konstateret smittetilfælde. Det forventes at medføre yderligere omkring 6.000 test dagligt.

Desuden skal der »snarest« indføres test af »nære kontakter« til de personer, der testes positive. Det forventes at løbe op i yderligere 15.000 test på hverdage og mindre i weekenden. Hvordan kontaktopsporingen helt konkret skal foregå, og hvem der får ansvar for at udføre den, er endnu ikke klarlagt.

Styrelsen overvejer derudover muligheden for at lave »rutinemæssig« test af medarbejdere i blandt andet sundhedsvæsenet og på ældreområdet, der ikke har symptomer, men som har kontakt med mennesker i særlige risikogrupper. Det vurderes umiddelbart at ville løbe op i yderligere omkring 15.000 test på hverdage.

»Med Sundhedsstyrelsens nye rapport ser det ud, som om vi er på samme bane. Det er ikke en ny strategi, det er simpelthen bare en ny måde at lægge mere fokus og energi i det, som vi ikke har gjort så meget af før. Med stor fordel,« siger Lone Simonsen.

Mens Sundhedsstyrelsen mener, at langt de fleste stadig skal isolere sig i eget hjem, lægger Lone Simonsen og Viggo Andreasen dog op til at tage eksempelvis tomme hoteller i brug for at sikre, at de smittede ikke kommer i kontakt med andre.

Stejl læringskurve

Information har forelagt Lone Simonsens vurderinger for Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Han vil ikke udtale sig om hendes beregninger, da han ikke kender de bagvedliggende antagelser i detaljer, for – som han siger – er »en model jo ikke bedre end de forudsætninger, der bliver puttet ind i den«.

Han understreger vigtigheden af, at udenforstående eksperter får adgang til de bagvedliggende detaljer, så modelberegningerne kan blive kvalitetssikret gennem fagfællebedømmelse.

Men intuitivt giver det mening, at jo bedre man er til at opdage og isolere smittede, jo mere kan man mindske smittespredningen, vurderer Jens Lundgren.

»Så jo bedre vi er til at finde dem, der er smittede, jo mere kan vi gå på kompromis med vores fysiske afstand og lukke mere op for samfundet,« siger han.

Ligesom Lone Simonsen sidder Jens Lundgren i et råd af eksperter, der rådgiver Sundhedsstyrelsen under den aktuelle epidemi. I den egenskab har han været med til at formulere styrelsens nye plan for test, der i vidt omfang flugter med det, Lone Simonsen foreslår.

»Jeg synes, det er en god idé at forfølge det spor. Men hvordan man præcis gør det, er noget, vi skal lære. Vi er ikke ligefrem overvældet af god evidens for, hvad der er det rigtige,« siger han.

De ubekendte faktorer er nemlig mange, forklarer Jens Lundgren.

»Hvem fanger vi, og hvem fanger vi ikke, når vi tester folk uden symptomer? Og hvor mange gange bliver testen falsk positiv og falsk negativ? Det er simpelthen bare et område, vi skal lære at forstå,« siger han.

Ikke desto mindre er Jens Lundgren optimistisk. Forskernes læringskurve er stejl. I dag ved de langt mere, end de gjorde for en måned siden, og om en måned vil de være endnu klogere, pointerer han.

»Det skal folk forstå. Den snak, der er om, at vi kan blive nødt til at leve på den her måde det næste år, bygger jo på en forudsætning om, at vi ikke bliver bedre til at styre det. Det har jeg et lidt mere positivt syn på,« siger han.

Lone Simonsen og Viggo Andreasen uddyber deres karantænestrategi i en tekst på Videnskab.dk, som kan læses her.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Trägårdh
  • Christian Skoubye
  • Ervin Lazar
  • Søren Kramer
  • Estermarie Mandelquist
  • Sören Tolsgaard
  • Kim Folke Knudsen
  • Marianne Stockmarr
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Poul Anker Juul
Jakob Trägårdh, Christian Skoubye, Ervin Lazar, Søren Kramer, Estermarie Mandelquist, Sören Tolsgaard, Kim Folke Knudsen, Marianne Stockmarr, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen
Hvis man ser på de svenske tal på antallet af folk, der er døde med corona virus, så er tallet for 0-59 årige x8 større end i Danmark per 100.000 borgere (13 i Danmark mod 133 i Sverige), mod ~x3 for ældre aldersgrupper.
Dette kunne faktisk tyde på, at man efter problemer i starten, faktisk er lykkedes med at isolere ældre. Desuden kunne det også tyde på at man nok har haft op til en faktor 8 flere smittede i Sverige end i Danmark igen per 100.000 borgere.

Dødstallet per dag per 100.000 borgere i Sverige er også ved at nærme sig Danmark.

En anden lidt kedelig ting ved hele den her 'jage folk ind i deres hjem' politik, er at folk jo tager på. Personlig kostede det en del kilo at skulle arbejde hjemme, være pædagog og lærer samtidig. Noget som jeg ikke sådan rigtig er begyndt at smide endnu.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/tal-viser-det-og-forsker-understreger-...

// Jesper

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Interessante tal, som jeg gerne ser en reference til.

For jeg kan ikke helt få dine beregninger til at stemme: Hvis der blandt 0-59 årige er 13 døde i DK og 133 døde i Sverige (jeg går ud fra, at dette er absolutte antal), bliver antallet pr. 100.000 borgere (idet Sverige har ca. dobbelt så mange indb. som DK) vel "kun" ca. 5 x højere end i DK. Den relative dødelighed ift. ældre borgere synes altså knap så afvigende fra danske forhold, som du gør gældende.

Stadig er det dog påfaldende, at der dør forholdsvis 5 x flere 0-59 årige i Sverige end i DK. Man kan vel med nogen ret, svarende til din antagelse, tage det som udtryk for, at der nok er ca. 5 x flere smittede i Sverige end i DK, i det mindste i denne store majoritet af befolkningen.

Blandt de ældre er dødeligheden i Sverige "kun" ca. 3 x gange så høj som i DK, og om denne relativt mindre dødelighed, end hos de yngre, skyldes, at man "faktisk er lykkedes med at isolere ældre", kan der muligvis være noget om. Men udover de konkrete tiltag for at isolere, har det nok også en betydning, at de ældre er panic struck og isolerer sig, uanset de gældende forholdsregler.

Alt i alt er det påfaldende, at det særlig er de yngre, der slår ekstra ud i dødelighed som følge af det højere smittetryk. Sammenholdt med oplysningerne om, at bl.a. overvægt, rygning og flere andre faktorer kan øge dødeligheden, bør det få flere yngre til at tænke sig om.

Her i Jylland er Lones vision næsten allerede en realitet, og de færreste ønsker vel en invasion af smittespredere.

Anne-Marie Krogsbøll

Mht. dødeligheden blandt ældre i Sverige så mener jeg, at rapporteringen er betydeligt forsinket - på dagens pressemøde mener jeg, at myndighedsrepræsentanten sagde noget med 3-4 uger forsinket, hvis dødsfaldet ikke er sket på hospital.

Sider