Nyhed
Læsetid: 7 min.

Nyt studie: Radikaliserede muslimer i Vesten og Mellemøsten er drevet af det samme

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle vestlige muslimer begår terror som reaktion på begivenheder, der finder sted i Mellemøsten, hvor de aldrig har sat deres ben. En ny undersøgelse giver en del af svaret. Som med så meget andet handler det om identitet
»Voldsparate muslimer tænker ikke på, om man er fra Sverige eller Danmark, Pakistan eller Afghanistan. Det er sekundært. De identificerer sig med en global muslimsk identitet, som gør, at nogle er mere villige til at begå vold mod Vesten,« siger den danske radikaliseringsforsker Milan Obaidi.

»Voldsparate muslimer tænker ikke på, om man er fra Sverige eller Danmark, Pakistan eller Afghanistan. Det er sekundært. De identificerer sig med en global muslimsk identitet, som gør, at nogle er mere villige til at begå vold mod Vesten,« siger den danske radikaliseringsforsker Milan Obaidi.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
27. april 2020

Voldsparate muslimer i hele verden er forbundet af en stærk fælles identitet. Det konkluderer en ny forskningsartikel.

Den fælles identitet er med til at forklare, hvorfor nogle radikaliserede muslimer fra vestlige lande er villige til at begå terrorangreb som hævn for vestlige interventioner i lande, de ellers ikke har nogen forbindelse til.

Det forklarer den danske radikaliseringsforsker Milan Obaidi. Han er adjunkt ved Center for Research on Extremism ved Oslo Universitet og en af forskerne bag studiet.

»Muslimerne i vores undersøgelse ser sig selv som én gruppe,« siger han.

»De tænker ikke på, om man er fra Sverige eller Danmark, Pakistan eller Afghanistan. Det er sekundært. De identificerer sig med en global muslimsk identitet, som gør, at nogle er mere villige til at begå vold mod Vesten. Når de ser på andre muslimers lidelse, opfatter de dem som en del af deres egen gruppe.«

Undersøgelsen viser, at muslimer, der identificerer sig stærkt med andre muslimer og samtidig er utilfredse med Vestens udenrigspolitik og føler vrede på vegne af andre muslimer, er mere tilbøjelige til at begå vold. Det gælder, uanset hvor i verden de bor.

»Logisk set skulle man tro, at Vestens militære interventioner virkede mere motiverende for vold blandt de muslimer, der rent faktisk bor i de lande, som lever med konsekvenserne af interventionerne,« siger Milan Obaidi.

»Men når vi sammenligner dem med voldsparate muslimer i Vesten, finder vi ingen forskel på, hvad der motiverer dem. De voldsparate muslimer, som er tilbøjelige til at begå terror mod Vesten, er alle motiveret af det samme, uanset om de bor i Vesten eller Mellemøsten. De vil forsvare andre muslimer.«

Vrede og uretfærdighed

Den nye undersøgelse er den tredje i en serie af forskningsartikler om radikalisering, som Milan Obaidi har stået bag i de senere år.

I 2016 udgav han i forbindelse med sin ph.d.-afhandling en artikel, som viste, at muslimer født og opvokset i Danmark paradoksalt nok nærer en større vrede mod Vesten og er mere parate til at bruge vold end muslimer, der er flygtet fra krigene i Irak og Afghanistan.

Hvorfor det hænger sådan sammen, forsøgte han og andre forskere at svare på i en artikel fra sidste år. Her konkluderede de, at anden- og tredjegenerationsindvandrere med muslimsk baggrund i højere grad føler sig holdt nede og udstødt af det danske samfund.

I den nye artikel har Obaidi og hans kolleger undersøgt årsagerne til radikalisering blandt muslimer i en række lande. De har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt muslimer i henholdsvis Pakistan og Afghanistan og blandt muslimer med pakistansk baggrund i 20 vestlige lande, herunder også Danmark.

De har spurgt deltagerne, i hvor høj grad de identificerer sig med andre muslimer, om de finder Vestens udenrigspolitik over for muslimske lande uretfærdig, om de føler vrede på vegne af andre muslimer, og om de er villige til at bruge vold mod andre mennesker for at ændre Vestens udenrigspolitik.

De, der identificerer sig mest med andre muslimer, og samtidig er vrede og utilfredse med Vesten, er også dem, der er mest tilbøjelige til at være voldsparate.

Langt de fleste af deltagerne har dog svaret, at de tager afstand fra vold. Muslimerne i de vestlige lande svarer desuden generelt, at de er mindre tilbøjelige til at bruge vold end muslimerne i Pakistan og Afghanistan.

Men blandt dem, der er voldsparate, viser det sig altså, at det er de samme dynamikker, der driver dem, uanset om de bor i fredelige lande i Vesten eller i Afghanistan eller Pakistan, hvor befolkningerne har levet med konsekvenserne af vestlige landes udenrigspolitik i årevis.

Identifikationen med andre muslimer fører dog ikke i sig selv til voldsparathed, understreger Milan Obaidi. Effekten ses kun i sammenhæng med oplevelsen af uretfærdighed og vrede.

Muslimsk lidelse

Milan Obaidi mener, at undersøgelsen kan være med til at forklare, hvorfor mange terrorangreb i Vesten bliver begået af mennesker, som er født og opvokset her. De abonnerer på en fortælling om en global »muslimsk lidelse«, som forbinder dem med muslimer over hele verden.

Den fortælling er ifølge ham blevet forstærket i de senere år af en øget polarisering mellem »os og dem«. En polarisering, som til dels skyldes propaganda fra islamistiske organisationer som al-Qaeda.

»Islamister har en interesse i at skabe en oplevelse af uretfærdighed blandt muslimer. Det skaber sikkert en overdreven oplevelse blandt nogle muslimer af, at deres gruppe bliver undertrykt,« siger han.

Efter terrorangrebene 11. september tonede Osama Bin Laden frem i en video, hvor han omtalte angrebene som hævn for USA’s støtte til Israel og undertrykkelsen af det palæstinensiske folk. En konflikt, han som søn af en velhavende familie fra Saudi-Arabien ellers ikke havde nogen personlige aktier i.

Mange andre terrorister har tilsvarende forklaret, at de var motiveret af vestlige krige og uretfærdigheder begået mod muslimer i andre lande. Den nye undersøgelse viser, at det ikke bare er efterrationaliseringer, siger Milan Obaidi.

»Her har vi data, som viser, at der måske er noget om det.«

Ulovlig krig

Men en del af radikaliseringen skyldes formentlig også Vestens faktiske udenrigspolitik og ikke bare islamistisk propaganda, tilføjer Milan Obaidi.

»Nu træder jeg lidt uden for min rolle som forsker, og det er jeg lidt forsigtig med,« siger han.

Men det, man blandt andet kan lære af undersøgelsen, er ifølge ham, at vestlige lande som Danmark bør være varsomme med at gå i krig. Måden, muslimer i andre lande bliver behandlet på, påvirker nemlig, hvordan andre muslimer oplever verden. Det vil sige, at vestlige landes udenrigspolitik ikke bare påvirker eksempelvis Afghanistan, men også Danmark.

»Når man fører krig i Afghanistan, fordi man gerne vil beskytte Danmark, kan den krig faktisk gøre Danmark mere usikkert i nogle tilfælde, fordi vi bidrager til at gøre nogle mennesker mere radikaliserede,« siger han.

I forskerkredse er der ifølge Milan Obaidi ikke tvivl om, at vestlige landes invasion af Irak i 2003 har spillet en »kæmpe rolle« i radikaliseringen af en generation af unge muslimer.

»Fordi de betragter det som en ulovlig krig,« siger han.

»Så måske skal vi være lidt mere påpasselige med at gå i krig.«

Det, at man identificerer sig med andre muslimer og er vred over Vestens interventioner i Mellemøsten er dog ikke ensbetydende med, at man bliver voldsparat, siger Milan Obaidi.

»De fleste muslimer opfatter Vestens udenrigspolitik som uretfærdig, men det er ganske få af dem, der begår terror.«

Volden appellerer især til bestemte personlighedstyper, hvilket han forsker i lige nu.

Unik data

Der findes meget lidt forskning, som viser, hvad der fører til radikalisering blandt muslimer i Mellemøsten. Hovedparten af den socialpsykologiske forskning bliver foretaget i velstående, vestlige, demokratiske lande. Derfor er det ifølge Milan Obaidi banebrydende, at det er lykkes ham og hans kolleger at indsamle data fra muslimer i Pakistan og Afghanistan.

Ifølge ham er det første gang, forskere har sammenlignet, hvilket faktorer der fører til radikalisering på tværs af lande og kulturer.

Forskningsartiklen er peerreviewed og udkommer snart i en særudgave om radikalisering af tidsskriftet Group Processes & Intergroup Relations.

I Pakistan har forskerne rekrutteret deltagerne blandt universitetsstuderende i Islamabad og Karachi. I alt 827 pakistanere har deltaget i undersøgelsen.

De afghanske deltagere er alle fra Kabul og er blevet rekrutteret online. Her er det lykkedes forskerne at skaffe 127 deltagere.

I alt 366 muslimer fra de 20 vestlige lande har deltaget i undersøgelsen. De er blandt andet rekrutteret via Facebook og blandt universitetsstuderende.

Soldater eller civile

Undersøgelsen har nogle mulige svagheder. Det nævner forskerne selv i artiklen.

For eksempel er det ikke optimalt at rekruttere deltagere via Facebook og gennem såkaldt snowballing, hvor man lader deltagerne rekruttere andre deltagere. Det risikerer at give en skævvridning med hensyn til typen af deltagere. Men det har været den mest farbare vej i forsøget på at nå frem til en gruppe af mennesker, som er svær at få i tale, skriver forskerne.

Desuden er det uklart, hvilken type af vold deltagerne i studiet har forholdt sig til.

Forskerne har spurgt, i hvor høj grad deltagerne er villige til »at bruge vold mod andre mennesker for at ændre vestlige landes udenrigspolitik over for muslimske lande«. Det fremgår ikke klart, om forskerne spørger, om de er parate til at begå terror mod civile mål eller blot deltage i mere legitime krigshandlinger mod vestlige soldater.

»Det er en helt legitim kritik,« siger Milan Obaidi som svar på, om det svækker forskernes konklusioner.

»Vi måler, om man har intention om at begå vold. Men det kan være mod både civile og militære mål.«

Forskerne har dog stillet de samme spørgsmål til en gruppe tidligere jihadister i Afghanistan. De svarede i højere grad bekræftende på spørgsmålet end andre mennesker. Derfor er der grund til at tro, at svarene siger noget om, hvorvidt man er villig til at begå terror og ikke bare deltage i almindelige krigshandlinger, mener Milan Obaidi.

»Det måler villighed til at begå terror,« siger han.

Omkring halvdelen af de vestlige deltagere er født og opvokset i Vesten, mens den anden halvdel er indvandret fra Pakistan. Som Milan Obaidi har påvist i en tidligere undersøgelse, viser det sig igen, at de muslimer, der er født og opvokset i Vesten, er mere voldsparate, end dem, der er indvandret.

Mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i alle studierne. Deltagerne er overvejende unge mennesker i tyverne.

Mekanismerne, som forudser voldsparathed, er de samme, selv når man tager højde for faktorer som køn, alder og socioøkonomisk status.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

Den åbenlyse sammenhæng mellem Vestens/USA’s krige i Mellemøsten og terror i de vestlige lande har været fuldstændig fraværende i medierne i de sidste 20 år.
Medierne har bevidst undladt at pege på denne ubekvemme sammenhæng for tænk nu, hvis befolkningen begyndte at indse sammenhængen og dermed krævede stop for de forbryderiske krige.
Så hellere lede befolkningens opmærksomhed over på terrorens virkning end på terrorens årsag. Og det har medierne og politikerne haft held til nu i 20 år.

Per Torbensen, Olaf Tehrani, Torben Arendal, CLAUS HOEG ARAUJO, Karsten Lundsby, Karen Grue, Michael Svennevig, Steffen Gliese, Gert Romme, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Selmer, Elisabeth From, nils valla, John Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Seeberg Løbger

@Aksel Gasbjerg Kan du forklare mig sammenhængen? Jeg er en af de uoplyste.

Preben Haagensen, Bent Nørgaard og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Aksel Gasbjerg....
Det her er IKKE noget der blot kan affejes med USA og alt muligt derom. Historien er jo meget ældre....

Bent Nørgaard, Carsten Hansen, Karsten Lundsby, Jan Kauffmann, Michael Hullevad og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Det er et stærkt indlæg med et budskab til eftertanke.
Hvorfor bliver vi som vi er? Er mennesket til en hver tid ansvarlig for det "onde" man gør?
Vil det enkelte menneske som går ind for vold/terror ikke altid være ansvarlig? Kan vi/man henvise til en statslig ordre og hermed lægge ansvaret fra sig og begå en form for ondskab?
Det er virkelig et moralsk og etisk spørgsmål. Det at det første våben blev opfundet så man kunne slå et medmenneske ihjel egentlig ikke en forbrydelse? Eller er vi altid os selv og meningsfæller nærmest og hermed har en legal ret til at hævne en uretfærdighed+
Mange spørgsmål og mange ikke til at svare på, men set i mit menneskesyn så kan terror og vold måske forstås ud fra den natur og egoisme vi er indpodet,men den må eller skal aldrig accepteres.

Carsten Hansen, Christian Mondrup og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

John Poulsen...
Undskyld, men jeg forstår ikke helt, hvad du mener med "Historien er jo meget ældre..." Da vel ikke ældre end imperialismen?

Per Torbensen, Karen Grue og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis man på grund af identitet.bekæmper de samfund man færdes og lever i må der være tale om en fejl.
Og de beklagelser man måtte have når det gælder accept som medborger eller mangel på samme vil virke hule.

reza alimooti

For at gøre en lang historie kort: Nogen har postet penge i skidtet uden at tænke sig grundigt om. I 70’erne var den venstreorienterede version. Fra 80’erne blev islamiske version sendt på banen.
Har I alle sammen glemt, hvor begejstret for Khomeini Sartre og Foucault var, da vesten bragte ham til magten. Det er fortidens synder, der indhenter os. Der er en persisk metafor, som beskriver situationen med en, der går rundt med en cobra i ærmet.
Det er ikke gratis at fejle og slet ikke være på den slap line efterfølgende.
Undskyld mig, det her er ikke kvantefysik. Man har ikke brug for ekspertudsagn for at kunne se selv i spejlet. Hvis jeg fortsætter sådan, så bliver historien lang alligevel.

Michael Hullevad

Kort og godt! Det er en religions krig mellem Shia og Sunni + afarter af samme der har kæmpet om "profetens skæg" de sidste næsten 1400 år. Vesten er "gledet i olien", man skulle have holdt sig på lang afstand og satset på andre energikilder en det sorte stads. Der bliver ikke ro i MØ før en vinder er fundet. Det har meget lange udsikter. Der går mindst 50 år før olie er udfaset.

Per Torbensen, Preben Haagensen, Claus Nielsen, Bent Nørgaard og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Bid nu lige mærke i at studiet omhandler voldsparate muslimer. Det må vel næsten være dem der har været mest udsagt for Fremskridtspartiets, DFs og Lars Hedegaards evige højre-opkast i deres barndom. Hvis vi dog alle bare kunne leve i fred for dens slags.

Steffen Gliese

Det, der stort set altid er pushfaktoren, er følelsen af ikke at blive påskønnet og sat af, især blandt ambitiøse unge med megen selvfølelse, der ikke kan se nogen udvej.

Muslimerne er med rette vrede over vestens hærgen i Mellemøsten siden 1. verdenskrig, med kolonisering, grænsedragning med lineal, tyveriet af palæstinensernes land, undergravningen af Irans demokrati og indsættelsen af shahen--- osv.
Dertil de nylige ulovlige krige, som har slået tusindvis ihjel, gjort tusinder til flygtninge og har smadret infrastrukturen gudsjammerligt i flere lande. Det er da et under, at der ikke er flere terroraktioner.
Volden mod muslimerne er voldsomt meget større end omvendt ud fra en samlet betragtning.

Kent Nørregaard, Trond Meiring, Olaf Tehrani og Per Selmer anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Tænker radikaliserede mennesker er nogen, som føler sig til overs på den ene eller anden måde og derfor søger en form for hævn. Og så er det vel egentlig ligegyldig om der er tale om muslimer, kristen, jøder, ateister og hvad ved jeg.

Per Torbensen, Mogens Holme, Jens Ole Mortensen, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen
Therese Hagen, arne tørsleff og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er svaret jo faktisk, Jan Henrik Wegener, at enhver ikke vil anvende våben, men at de reagerer på nogle omstændigheder.
Derfor er det en god idé at ændre omstændighederne, Så holdningerne ikke opstår og får konsekvenser.

jan henrik wegener

Steffen Gliese. Der er da andre der kunne fristes til voldsanvendelse.

Carsten Hansen

Muslimske fraktioner har bekriget hinanden i århundreder og længe før der var noget der hed USA.
At USA + ""Vesten" ikke opfører sig synderligt sympatisk rundt omkring gør ikke at skylden ene og alene kan anbringes der.
Fanatikere kan altid finde en undskyldning for at udøve deres fanatisme. Alle er mulige syndebukke og kan dermed bekæmpes.