Læsetid: 5 min.

Den økonomiske krise efter den spanske syge var kortvarig. Det giver håb for fremtiden

Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden
Under den spanske syge og 1. verdenskrig led den danske arbejderklasse under dårlige lønninger, rationeringer og bolignød. Revolutionære kræfter satte i 1918 kursen mod kapitalismens højborg - Børsen i København - og startede voldelige optøjer. 

Under den spanske syge og 1. verdenskrig led den danske arbejderklasse under dårlige lønninger, rationeringer og bolignød. Revolutionære kræfter satte i 1918 kursen mod kapitalismens højborg - Børsen i København - og startede voldelige optøjer. 

Arbejdermuseet

27. april 2020

Efter den spanske syge i 1918 fulgte en økonomisk krise. Dels på grund af efterdønningerne fra Første Verdenskrig, dels på grund af selve pandemien, der forstærkede recessionen.

Men krisen blev kortvarig. Det fremgår af et nyt dansk studie.

Den økonomiske aktivitet var således forholdsvist hurtigt tilbage på sporet, og allerede to-tre år efter udbruddet kunne edemien ikke spores i hverken indkomst eller arbejdsløshed. Det var en såkaldt V-formet recession.

På Københavns Universitet sidder lektor i økonomi Casper Worm Hansen, der er en af forskerne bag det danske studie sammen med økonomiprofessorerne Christian Møller Dahl og Peter Sandholt Jensen fra Syddansk Universitet. Han forklarer, at det er vigtigt at tage forbehold for, at den nuværende situation på en række punkter er meget anderledes fra dengang.

»Men hvis man har forbeholdene in mente, er der måske en grund til at være optimistisk,« siger Casper Worm Hansen. »Det ser ud til at recessionen efter en pandemi kan blive kortvarig, og det kunne give tiltro til, at den nuværende økonomiske krise bliver kortvarig sammenlignet med finanskrisen.«

 

Sammenvævet verdensøkonomi

Et andet nyt studie fra den amerikanske centralbank omhandler økonomien i amerikanske byer efter den spanske syge og viser samme mønster som den danske undersøgelse.

»Pandemien faldt sammen med, og bidrog højst sandsynligt til, en mild recession, fra hvilken økonomien hurtigt kom tilbage,« står der i studiet.

Postdoc Anne Sofie Beck Knudsen, der forsker i historisk økonomi på Harvard University, er enig i, at de nye studier kan give grund til en vis optimisme. For der er »slående ligheder« mellem situationen dengang og nu:

»Det specielle for den økonomiske situation under pandemier er det dobbelte chok på både udbud og efterspørgsel, som stopper økonomien. Det kom både under den spanske syge og med den nuværende pandemi,« siger Anne Sofie Beck Knudsen.

Men hun hæfter sig ved, at det danske studie kun undersøger få parametre, nemlig arbejdernes lønninger og arbejdsløsheden. Og en økonomisk krise kan også på andre måder have konsekvenser for økonomien. Eksempelvis har tidligere studier vist, at uligheden kan blive forøget, hvilket også ser ud til at være tilfældet i USA under coronakrisen.

Ligesom Casper Worm Hansen understreger Anne Sofie Beck Knudsen, at der skal tages forbehold for, at der på mange måder også er tale om meget forskellige situationer.

Først og fremmest er verdensøkonomien mere sammenvævet.

»Den danske økonomi er meget mere global og meget mere baseret på teknologi, end den var dengang. Der er mere samhandel på tværs af lande – markant mere end tidligere – og det gør den danske økonomi mere afhængig af udlandet,« siger Anne Sofie Beck Knudsen.

Nok byttede Danmark svinekød med Englands gødning og Tysklands kul i 1918, men den nuværende danske økonomi er mere afhængig af verdensøkonomien end nogensinde før.

»I 1918 eksporterede vi faktisk relativt mere end andre, men det er klart, at vi er mere sårbare over for økonomiske sammenbrud nu,« siger Anne Sofie Beck Knudsen.

Det påpegede Nationalbanken også før påske, da den vurderede, at BNP kan svinde mellem tre og ti procent. Her skrev Nationalbanken, at dansk økonomi »især« afhænger af »udviklingen i udlandet«. 

Udenlands ser det ikke godt ud. Den Internationale Valutafond, IMF, har udsendt en dyster prognose for verdensøkonomien, hvor de spår et fald i væksten på 6,1 procent for ilande. I prognosen skriver IMF, at »det er meget sandsynligt, at verdensøkonomien i år vil opleve sin værste recession siden Den Store Depression«.

Forfatteren bag det danske studie fremhæver også selv, at den mere sammenbundne verdensøkonomi giver større usikkerhed for den danske økonomi.

»Man handler mere med hinanden, og det betyder, at når USA er hårdt ramt, så rammer det Danmark hårdere end dengang,« siger Casper Worm Hansen.

Lockdowns

Desuden er myndighedernes nedlukning af samfundet betydeligt mere omfattende i dag. 

»De foranstaltninger, man introducerede i 1918, var slet ikke så omfangsrige som de mere aggressive lockdowns man laver nu – selv om man kunne læse i aviserne, at Nørrebro lå øde hen,« siger Casper Worm Hansen.

Dengang forblev skoler, teatre og pålægsforretninger åbne over sensommeren og efteråret, hvor pandemien var værst. Og først midt i oktober udsendte Sundhedsstyrelsen forholdsregler, hvor der stod: »Udsæt større Møder og Forsamlinger«

Byer som København lukkede derefter både skoler, teatre og biografer, mens status quo herskede i Aarhus. Det gav dog ikke særlige udsving i den økonomiske aktivitet, om byerne lukkede ned eller ej, viser det danske studies data.

Et endnu ikke fagfællebedømt arbejdspapir fra den amerikanske centralbank og den danske økonom Emil Verner fra Massachusetts Institute of Technology viser derimod, at jo hårdere de amerikanske byer var ramt af pandemien, desto dårligere klarede de sig økonomisk efterfølgende.

Arbejdspapiret tyder på, at byer, der indførte tiltag for at inddæmme spredningen af influenzaen, havde en højere økonomisk vækst efterfølgende frem for byer, der eksempelvis ikke lukkede teatre og skoler.

Lidt loren

Et afgørende forbehold er også, at den spanske syge primært tog livet af yngre borgere, mens ældre uden for arbejdsmarkedet blev skånet. COVID-19 har derimod slået flest aldrende borgere ihjel indtil videre.

»Og det taler jo egentlig for, at det skulle være værre med den spanske syge,« siger Casper Worm Hansen.

Siden 1918 er teknologien også kommet til, og det giver ifølge Anne Sofie Beck Knudsen flere muligheder for at redde økonomien nu, end man havde dengang. Flere borgere kan arbejde hjemmefra, og man kan således holde samfundets hjul kørende i højere grad.

»Og så giver teknologien flere muligheder for at udbrede information, hvilket er centralt. Meget tyder på, at det, der driver nedgange i efterspørgsel og produktion, er frygt for at bevæge sig ud på gaden. Men man kan bedre styre frygten med oplysning nu end dengang,« siger Anne Sofie Beck Knudsen.

Ifølge forskeren er økonomien også bedre rustet til at komme tilbage på sporet, da den har været »frosset ned« gennem tiltag som lønkompensationer. Men på trods af fordele i kampen mod coronakrisen, som man ikke havde for et århundrede siden, er Anne Sofie Beck Knudsen kun forsigtig optimist.

»Det kan godt gå hen og blive en kort krise, for studiet viser, at det kan lade sig gøre,« konkluderer hun. »Men jeg er lidt loren.«

Velgørende organisationer som Røde Kors og Frelsens Hær drev lazaretter for de syge – nogle steder på kirkelofter og i forsamlingshuse. Her er det Fredericiagade i København i 1919.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Kramer
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • David Zennaro
Søren Kramer, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den spanske syge" varede kun i nogle få måneder, hvorefter befolkningerne var blevet flokimmune. Den blev bremset og fordelt lidt ud nogen steder, men rasede stort set naturligt. I dag forsøger mange lande at udrydde virus, hvilket vil have konsekvenser for økonomien, indtil der enten er fundet en vaccine, eller man giver op.

Carsten Svendsen

"Den spanske syge" varede i 15 måneder og kom i tre bølger, hvor den anden var den absolut mest dødelige.
Danmark blev i øvrigt mildt ramt, med "kun" ca. 14.000 døde.

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Jens Ole Mortensen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lars Hansen, forhåbentlig har det helt nødvendige konsekvenser for et ubærligt, dumt og destruktivt økonomisk system; men jeg tvivler desværre på det. Og nej, flokimmunitet uden behandling er en kimære. Liv før 'økonomi' til hver en tid.

Jeppe Lindholm

Selvfølgelig kom der godt gang i økonomien efter den spanske syge blev overstået - Der var jo lige et Europa, som skulle genopbygges efter WWI.

En anden ting. Hvad blev der egentlig af den spanske syge? Gik den i sig selv og forsvandt fra jordens overflade?

Spørger fordi der er lidt delte meninger om hvorvidt corona virus vil ende med at blive en tilbagevendende virus som det er med influenza.

Steffen Gliese

Som jeg har forstået det, Jeppe Lindholm, så er den influenza, der hærger hvert år, reminiscensen af Den Spanske Syge.

Martin Sørensen

Den spanske syge kom i slipstrømmen af første verdenskrig, og derfor var økonomien i knæ i forvejen, men åbenbart behøver man ikke og forstå historie for at blive journalist længere for forskellen er total vi kommer fra en kunstigt forlænget optur med nu negative renter hvor renten var pænt høj i 1918 som følge af ja første verdenskrig. Første verdenskrig gjorde at efterspørgslen på alt var enorm og derfor fik verden sine brølende 20ne vi har en verden med negative renter en demografisk befolkninges sammensætning af mange gamle få unge og ufatteligt meget gæld som der så trods første verdenskrig Faktisk var ret begrænset i 1919. Målt i procent af BNP har verden aldrig haft mere gæld end nu.

Situationen ligner mere 1929 end 1919 men pyt hvem bekymrer sig om fakta.. det er jo bare journalistik

Steffen Gliese

Så giver det jo også, Martin Sørensen, vældig god mening at have igangsat en keynesiansk kur, FØR økonomien kollapser som i 1929.