Læsetid: 3 min.

OK20: Coronaen tog luften ud af konfliktviljen

Det blev torsdag et klart ja til en ny overenskomst på det private arbejdsmarked, hvor der ellers var lagt op til konflikt. »For få måneder siden så alt lyst ud i dansk økonomi, og der var en længe opsparet forventning fra lønmodtagerne om, at denne gang var det deres tur. Så kom coroanen,« siger arbejdsmarkedsforsker
Medlemmer af Fagbevægelsen demonstrerer under overenskomstforhandlingerne OK20.

Medlemmer af Fagbevægelsen demonstrerer under overenskomstforhandlingerne OK20.

Sigrid Nygaard

17. april 2020

Der var udsigt til et muligt drama, da forhandlingerne om en ny overenskomst for landets 600.000 privatansatte startede i januar. Men ved torsdagens afstemning blev det alligevel et utvetydigt ja: 79,8 procent stemte for det mæglingsforslag om overenskomsterne på det private arbejdsmarked for de kommende tre år, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation var kommet frem til. Kun 20,2 procent stemte nej. 

Medlemmerne af alle de store fagforbund stemte ja til aftalen. Hos 3F var det 67,9 procent, mens det hos andre forbund var stort set alle, der satte krydset der – i Serviceforbundet 93,3 procent og hos Flyvebranchens Personale Union 98,8 procent.

Selv på byggeområdet, der stemte nej ved den seneste fornyelse af overenskomsterne i 2017, og som ikke fik ønsket om en stor stigning i mindstelønnen igennem, valgte 54 procent at stemme ja. Kun Malerforbundet og Jernbaneforbundet stemte nej.

Det glæder formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, (FH), Lizette Risgaard. »Afstemningsresultatet er et rigtigt godt fundament at stå på, når vi kommer igennem coronakrisen,« siger hun i en pressemeddelelse.

Laust Høgedahl er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet. Han mener, at resultatet er helt forventeligt, situationen taget i betragtning.

»Det ville have undret mig meget, hvis det var endt tæt på et nej i det totalt ændrede billede, som coronakrisen har skabt,« siger han.

»Det er jo en fuldstændig usædvanlig situation, at den økonomiske kontekst ændrer sig så grundlæggende midt i en forhandling. Mig bekendt har vi ikke historiske fortilfælde.«

For det første ville en konflikt i praksis være meget vanskelig under de nuværende forhold, siger Laust Høgedahl.

»Det ville have været svært, for ikke at sige umuligt at gennemføre en storkonflikt, og det har da helt sikkert fået folk, der ellers havde tænkt sig at stemme nej, til at ændre mening.«

For det andet har udsigten til en dramatisk nedgang i økonomien helt sikkert lagt en dæmper på konfliktlysten.

»Vi plejer at sige, at det kræver en højkonjunktur, hvis lønmodtagerne for alvor skal mobiliseres. Det sceneskift, der skete midt under forhandlingen, fra en sund økonomi, hvor alt så lyst ud, til tunge, truende skyer, har naturligvis skabt bred usikkerhed blandt lønmodtagerne.«

Ikke udskudt

– Men man kunne have valgt at udskyde forhandlingerne. Hvorfor gjorde man ikke det?

»Det er klart, at det må have været frustrerende at forhandle under de her forhold, men det ville have givet mange store udfordringer at skyde dem til hjørne,« siger Laust Høgedahl, der blandt andet fremhæver, at aftalerne på de store områder, industrien og transportsektoren, var kommet på plads allerede inden coronakrisen.

»Skulle man så også have genåbnet dem?«

Og spørgsmålet er, hvem en udskydelse ville have gavnet.

»Man kan jo ikke udelukke, at lønmodtagerne ville have tabt på en udskydelse. Vi ved jo endnu ikke, hvordan udsigterne til økonomien tegner sig om tre eller fem måneder. Hvis vi bliver rigtig hårdt ramt, ville det kun blive endnu sværere at få noget igennem,« siger Laust Høgedahl, der understreger, at 85 procent af lønningerne stadig skal forhandles lokalt.

»Der bliver nok ikke meget at hente, men de tre procent på fritvalgsordningen, der ligger i aftalen, kan ingen tage fra dem nu.«

Der er dog et lille lys, mener han. Stemmeprocenten blev med 57,6 procent historisk høj.

»I mange år var stemmeprocenten for nedadgående. Denne gang er den så steget med omkring seks procentpoint,« fortæller Laust Høgedahl.

»Det er jo helt afgørende for at give aftalerne legitimitet og gyldighed. Og det vidner også om, det store arbejde, som man har gjort i forbundene, ikke kun med at mobilisere men også med at få etableret gode digitale stemmeprocesser.«

Arbejdsmarkedsforskeren vil se tilbage på OK20 som et »besynderligt forløb«.

»For få måneder siden så vi frem til en konflikt. Parterne stod langt fra hinanden, og der var en længe opsparet forventning fra lønmodtagerne om, at denne gang var det deres tur. Så kom coronaen. Lige der, hvor de sværere forhandlinger skulle begynder. Og så gik luften helt af den ballon,« siger Laust Høgedahl.

»Så ja, en flad fornemmelse er nok en meget rammende beskrivelse.«

Chefforhandler Claus Von Elling erkendte efter indgåelse af den nye aftale, at byggearbejdernes vigtigste krav ikke er blevet indfriet: »Jeg vil også være helt ærlig: Det her resultat er ikke, hvad vi kæmpede for. Det er, hvad der har været muligt i den situation, vi står i,« udtalte han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu