Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Jeg er ret fortrøstningsfuld

Ensomhed er hårdt for mennesker. Det er især det, der gør indtryk, når jeg går rundt og snakker med patienterne. Folk bliver triste og apatiske af at ligge i isolation på hospitalet i tre uger. Dagene flyder ud i ét.

De fleste får tiden til at gå med at sms’e og spille spil på deres telefon. Nogle sover en del og ligger bare stille og venter på, at det går over. Vi forsøger selvfølgelig at råde lidt bod på ensomheden ved at være mere til stede.

Vi er ikke rendt over ende. Lige nu har vi 16 COVID-19-patienter på vores afdeling. Vi ville godt kunne have otte mere. Vi har de værnemidler, vi skal bruge, og tænker over at bruge dem fornuftigt. Før i tiden ville man måske være gået to personer ind til en patient. Det gør vi ikke mere. Simpelthen for at spare på værnemidlerne.

Blandt kollegerne er stemningen altovervejende god. Den er selvfølgelig præget af alvor, da vi har med de mest syge COVID-19-patienter at gøre. De ligger ofte hos os, lige inden de kommer på intensiv. Det er barske løjer, for vi udskriver sjældent nogle, der er raske. Enten får patienterne det lidt bedre og bliver flyttet til et andet afsnit, eller også får de det dårligere og kommer på intensiv eller dør. På den måde får man ikke den der oplevelse af, at folk bliver raske.

Heldigvis er det ikke et alment gældende billede. Det, vi ser, er kun det allermest alvorlige. I virkeligheden er der jo mange, der ikke er særligt syge. I min omgangskreds og blandt kolleger møder jeg folk, der har haft den her infektion og er blevet fuldstændig raske, og sådan er det jo for langt de fleste.

Det er vigtigt at huske på. Også når vi diskuterer genåbningen af samfundet. Jeg fornemmer lidt, at folk er bekymrede for at skulle sende deres børn tilbage i skole og børnehaver. Hvor folk før var kede af, at vuggestuen var lukket, er det som om, det nu er blevet et problem, at den åbner igen. Men selvfølgelig skal børn i skole.

Genåbningen er en balancegang, og hvor den balance ligger, er der sikkert mange forskellige meninger om. Men min personlige holdning er, at man nok godt kunne åbne lidt mere, end man gør, samtidig med at man beder folk om at opretholde en fornuftig adfærd med at holde afstand og vaske hænder. Sådan noget som Roskilde Festival er svært, men mon ikke man godt kunne åbne for en eller anden form for forsamlinger, om det så hedder 30, 50 eller 100 personer? Folk virker jo generelt til at opføre sig rigtig fornuftigt.

Jeg hører ikke til dem, der er bekymrede for, at vi bliver overbelastede, jeg synes, vi er velforberedte på at modtage alvorligt syge COVID-19-patienter. Jeg er ret fortrøstningsfuld.