Læsetid: 4 min.

Overvismand: At bygge broer og veje er ikke det bedste kriseredskab. Vi bør i stedet give borgere penge

Hvordan sætter vi bedst gang i dansk økonomi igen? Ifølge Venstre er svaret massive offentlige investeringer i havvindmøller og infrastruktur. Men det vil ikke have særlig stor effekt, vurderer to økonomer. Overvismanden vil i stedet give penge direkte til borgere med høj forbrugstilbøjelighed, mens Cepos vil fremrykke skattelettelser
Carl-Johan Dalgaard er et af de fire medlemmer af formandsskabet for Det Økonomiske Råd. 

Carl-Johan Dalgaard er et af de fire medlemmer af formandsskabet for Det Økonomiske Råd. 

Mathias Løvgreen Bojesen

3. april 2020

Mens økonomien i et par uger har befundet sig i en form for choktilstand, er et stort spørgsmål begyndt at melde sig: Hvordan kickstarter vi bedst muligt de økonomiske aktiviteter igen?

Senest har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, appelleret til, at man fremrykker offentlige investeringer i havvindmølleparker og renoverer almene boliger med penge fra Landsbyggefonden.

I krisebekæmpelsens navn forsøger partiet også at genoplive VLAK-regeringens infrastrukturplan med projekter for over 112 milliarder kroner, der blandt andet inkluderer en ny Limfjordsforbindelse, en midtjysk motorvej samt udvidelse af Hillerødmotorvejen.

Men den type store offentlige projekter er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at håndtere den økonomiske krise på, vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet. Han mener, at man i stedet skal give penge direkte til de borgere, der har høj forbrugstilbøjelighed.

»Jeg tror ikke, at offentlige investeringer vil være det mest oplagte redskab,« siger han.

»Når vi på et tidspunkt har åbnet for økonomien, og vi skal se på ekspansiv finanspolitik, så vil hovedformålet være at stimulere forbrugsefterspørgslen. Og det gør man bedst med mere målrettede tiltag«.

Problemet er ifølge Carl-Johan Dalgaard, at projekterne har så lang forberedelsestid, at effekterne risikerer først at slå igennem i privatforbruget på et tidspunkt, hvor der ikke længere er brug for den finanspolitiske stimulans. Han understreger dog, at det godt kan være en god idé at fremrykke offentlige investeringer, hvis de er samfundsøkonomisk rentable, og hvis man alligevel før eller siden ville have gennemført dem.

»Men man skal gøre sig klart, at det er noget, som har et længere optræk end andre typer af initiativer, som på den kortere bane vil slå bedre igennem på efterspørgslen,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, mener heller ikke, at Venstres forslag om store byggeprojekter og infrastrukturprojekter er den rigtige vej at gå.

»De projekter, som Venstre nævner, tager tid at planlægge. Der skal laves ændringer i lokalplaner, nabohøringer, licitationsrunder og miljøgodkendelser,« siger han.

Mads Lundby Hansen mener, at erfaringer fra krisen i 1993-94 og perioden efter finanskrisen viser, at offentlige investeringer er for langsomme om at komme i gang og dermed hjælpe på den mere akutte efterspørgselskrise.

»Jeg har fulgt økonomisk politik gennem årtier og set, at politikere gerne vil komme ud med de her infrastrukturplaner for at vise handlekraft. De har helt sikkert gode intentioner, men det er ærgerligt, hvis vi glemmer, at vi har prøvet det før, hvor det var en brøkdel af investeringerne, der kom i gang til tiden. Mange af dem bliver aldrig realiseret,« siger han.

Giv borgerne penge

Lige nu er der tale om en økonomisk udbudskrise. Som følge af sundhedskrisen er mange forhindret i at gå på arbejde, virksomheder har svært ved at få komponenter, og servicesektoren er lukket helt ned.

Konsekvenserne af det har regeringen forsøgt at afbøde via historiske hjælpepakker, som skal kompensere virksomheder og arbejdstagere og dermed holde hånden under økonomien.

I den næste fase kan det imidlertid udvikle sig til en efterspørgselskrise, hvor både forbrugere og virksomheder holder på pengene. Og denne usikkerhed påvirker i høj grad virksomhederne allerede nu.

Onsdag vurderede Nationalbanken i en prognose, at dansk økonomi kan skrumpe mellem tre og ti procent, alt efter hvor hurtigt økonomien genoprettes i udlandet og herhjemme.

Når det handler om at sætte gang i efterspørgslen igen, bør man ifølge Carl-Johan Dalgaard overveje målrettede initiativer til de grupper i befolkningen, som har en høj forbrugstilbøjelighed. Altså grupper, hvor man ved, at hvis man øger indkomsten, går hovedparten til forbrug. Det kunne være unge, ældre og folk med lavindkomster.

Hensigten er ifølge overvismanden at øge disse gruppers forbrugsmuligheder, da det allerede på kort sigt kan give en effekt på efterspørgslen, forklarer Carl-Johan Dalgaard.

»Principielt set vil det bedste nærmest være at sende folk i de her grupper en check og sige: ’Er I søde at bruge de her penge på forbrugsgoder i samfundet’«, siger han.

Det er dog afgørende for effekten, at tiltaget bliver så gennemskueligt som muligt, så forbrugerne faktisk kan mærke, at der er kommet penge på kontoen, tilføjer han.

»Hvis tiltaget omvendt bliver for svært gennemskueligt, vil det ikke slå ud i øget forbrug,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Cepos: Fremryk skattelettelser

Mads Lundby Hansen er »umiddelbart skeptisk« over for sådan en model. Han mener, at det vil være politisk og administrativt svært at finde ud af, hvilke grupper der skal have pengene. Mads Lundby Hansen mener derimod, at politikerne i stedet kan lade sig inspirere af vækstplanen fra 2013, hvor SR-regeringen sænkede selskabsskatten og fjernede en række afgifter for erhvervet. Det kan gøre det attraktivt for virksomhederne at investere igen, siger han.

Et andet effektivt virkemiddel er ifølge Mads Lundby Hansen at fremrykke de allerede planlagte skattelettelser, som blev vedtaget under Thorning- og Løkke-regeringerne.

»Hvis politikerne vil skubbe til økonomien, bør de fremrykke de skattelettelser, som allerede er vedtaget af Folketinget. Her tænker jeg blandt andet på Thornings skattereform, der øger beskæftigelsesfradraget og øger topskattegrænsen i de kommende år. Lad os rykke det frem, det kan man gøre relativt nemt,« siger han.

Carl-Johan Dalgaard mener omvendt, at hvis man letter på indkomstskatten, vil de ekstra midler »formentlig« hovedsageligt gå til opsparing.

»Der går lang tid, før folk vil opdage, at der er øgede forbrugsmuligheder,« siger han.

I en mail skriver Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, at partiet er »kommet med en lang række forskellige forslag til, hvordan vi holder hånden under danskernes job og arbejdspladser«.

»Noget er godt på kort sigt og andet vil have et lidt længere sigte, men stadig have en god effekt på virksomhederne og den meget bekymrende stigning i antallet af ledige, vi ser nu i Danmark«.

»Samtidig vil det effektivt kunne hjælpe håndværkere, arkitekter, konstruktører, ingeniører og andre i bygge- og anlægsbranchen, som lige nu er hårdt ramt på grund nedlukningen af samfundet,« skriver Troels Lund Poulsen og tilføjer, at Venstre er »åbne over for alle tiltag, som kan redde Danmark godt ud af krisen«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Kjeldgaard
Margit Kjeldgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Øget lighed giver øget forbrug. Det siger sig selv. Flere penge til de rige bliver blot investeret i ejendomme eller værdipapirer, hvilket ikke i sig selv stimulerer efterspørgslen. Så nej tak til dette.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Henrik Clausen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Helle Walther, Klaus Lundahl Engelholt, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Søs Jensen, Hanne Ribens, Flemming Skovbjerg , Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Kim Andersen, Mikkel Zess, Dorte Sørensen, Margit Kjeldgaard, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er ikke nødvendigvis mere forbrug, vi har brug for, selvom det kan lune lidt - vi skal dog nok snarere bruge en masse penge på netop at omlægge samfundet så hurtigt som muligt, for nu har vi jo syn for sagn: det tager ikke lang tid at nedsætte forurening og co2-udslip, hvis man gør probat.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Henrik Clausen, Klaus Lundahl Engelholt, Dorte Haun Nielsen, Flemming Skovbjerg , Hanne Utoft, Mogens Holme, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, nils valla, Ervin Lazar, Mikkel Zess, Dorte Sørensen, Rolf Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hvis vi skal have skattelettelser, så skal det da være til dem med de laveste indkomster - det er dér ændringen i "forbrugstilbøjelighed" vil være størst.

Tænk bare den forkætrede 'trickle down' effekt - som jo ikke findes i virkeligheden. I hvert fald ikke i nogen nævneværdig grad. Hvis jeg er rig - og får flere penge - så er der da ingen grund til at øge mit forbrug. Jeg har jo allerede alt, hvad jeg kan forbruge.

Og så er skattelettelser altså et tiltag, der virker med en temmelig lang horisont, og ikke med en særlig 'her og nu' virkning.
En skattelettelse vil først virke om 1 - 1½ år.

Så som 'fattig, går jeg altså ikke ud og køber mere, hvis jeg tror, jeg skal betale lidt mindre i skat til næste år.

Derfor er idéen om en 'corona-check' til alle - her og nu - en fantastisk god idé. Giv den bare universelt - altså samme beløb til alle danske statsborgere. Rig som fattig.

Det sparer en masse bureaukrati - og herregud: De rige mærker den ikke (de betaler alligevel deres skat?) og for de fattige vil den betyde en hel masse i dagligdagen - her og nu.

PS: Er der nogen, der tør nævne 'borgerløn' ... ;)

Henrik Clausen, Henning Kjær, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Thure Hastrup, Torben Bruhn Andersen, Flemming Skovbjerg , Jan Rosberg, Steffen Gliese, Martin Rønnow Klarlund, Kim Andersen, Jørgen Wassmann, René Arestrup, Kim Houmøller, Ervin Lazar, Erik Christensen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Dennis Jørgensen

Spørgsmålet er, hvorfor løsningen er mere forbrug? Der er stadig en klimakrise som ikke forsvinder pga. covid19. Men i stedet for at forsøge at tænke nyt, så går snakken kun om hvornår vi kommer tilbage til tiden før virus. Så vi igen kan komme på skiferie en gang om året, komme i Bilka og købe stort ind, få et kvik-lån, rykke produktionen af værnemidler til Kina...

Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Henrik Clausen, Steffen Gliese, Helle Walther, Dorte Haun Nielsen, Hanne Utoft, Hanne Ribens, Flemming Skovbjerg , Jan Rosberg, Mogens Holme, Steen K Petersen, nils valla og Mette Bulloch anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Jeg håber, I forstår mig ret.

"Forbrugstilbøjelighed" børe være tjenestydelser. F.eks. frisører, caféer og restaurenter. Vi skal jo klippes og have noget at spise - det burde være nogenlunde CO2-neutralt.

Men vi skal have pengene til at cirkulere for at få samfundet til at fungere. De skal ikke hobes op i de riges 'Joakim von And's pengetanke'.

Eva Schwanenflügel, Dorte Haun Nielsen, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Flemming Skovbjerg , Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Senest har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, appelleret til, at man fremrykker offentlige investeringer i havvindmølleparker og renoverer almene boliger med penge fra Landsbyggefonden." -

Er det nu også Venstres hensigt at ville opføre flere Vindmølleparker - tidligere har Venstre ellers været den største klodsklod for at forhindre opførslen af vindmølleparker - men godt at selv Venstre kan få bedre værdier.

Den med renovering af flere almene boliger for Landsbyggefondens /lejernes tvungne indbetalinger - her har Folketinget jo tidligere bestem at så og så mange penge måtte bruges til renoveringer og så mange penge skulle blive i fonden, når ikke Folketinget så fandt at der var for mange penge i fonden så lejerne kunne lige betale for opførslen af ældre boliger osv. Ja Venstre kan virkelig bruge ANDRES penge - det kritiserer de ellers venstrefløjen for - men det betyder åbenbart ikke noget når det er lejernes penge, der bruges.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Helene Kristensen, Henrik Clausen, Helle Walther, Estermarie Mandelquist, Denise Krogsbøll, Flemming Skovbjerg , Jan Rosberg, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Trond Meiring og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmark tjener jo faktisk desværre ikke penge på indbyrdes - eller værre: importeret - forbrug. Vi tjener penge på eksport.

Jeg er dødtræt af evig og altid, at få tværet lobbyorganisationen cepos ideologi i ansigtet. Deres interesse er ikke almene! De lobbyer for særligt associale synspunkter til fordel for den ene procent.

Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Helene Kristensen, Poul Anker Juul, Carsten Svendsen, Henrik Clausen, Henning Kjær, Henrik Leffers, Helle Walther, Klaus Lundahl Engelholt, Egon Stich, Minna Rasmussen, jørgen djørup, John S. Hansen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, gert rasmussen, Lars Jørgensen, Tommy Andresen, Hanne Ribens, Søren Cramer Nielsen, Flemming Skovbjerg , Erik Pedersen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Torbjørn Methmann, Trond Meiring, Mogens Holme, Steen K Petersen, Kim Andersen, Jørgen Wassmann, Pia Nielsen, nils valla, Anders Reinholdt, Kim Houmøller og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Der bør uddeles "borgerløn", og samme størrelse til alle.
Man bør så debattere om det værd holde hånden under firmaerne.
For det første, kender vi endnu ikke folks vaner efter krisen. Og måske unødigt støtte firma hvis varer ikke mere efterspørges. Et sådan firma vil alligevel skulle lukke og derfor spild af støttemidler.

Når verden genåbner vil efterspørgslen fortælle præcist hvor vi som samfund skal sætte ind med støtte til arbejdspladser.

Man kan så håbe på en ny verden, efter corona, der ikke styres af forbrug og profit, men af behov.

Helene Kristensen, Margit Kjeldgaard, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Flemming Skovbjerg , Rolf Andersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Hvis økonomien skal have et quick-fix lyder det som et udmærket forslag og det forhindrer ikke at vindmøller og andre klimainvesteringer bliver fremskudt. Tak.

Men jeg er nu heller ikke tilhænger af at vi vender tilbage til brug bare løs og smid væk samfundet. Og fri rejseaktivitet i luftrummet. Men det er så her vi skal finde en overgang til noget andet - vi skal tænke ud af boksen. Og der må jeg give ros til vismand Carl-Johan Dalgaard for at have tænk utraditionelt. Tak for det.

Og så kom der lige en reminder fra hine dage da Thorning og Corydon var ved magten.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Der er ingen tvivl om at en check direkte til alle danskere vil være det hurtigste og mest effektive middel til at kick-starte økonomien efter Covid-19-krisen.

Men det er jo ikke en uproblematisk løsning. For det første, hvis den vitterlig skal batte, bliver den ret dyr, ligesom det er helt relevant at sætte spørgsmålstegn ved fornuften i, at vi, som samfund, bruger et stort milliardbeløb på 'tant og fjas' istedet for fornuftige investeringer i fx den grønne omstilling.

Samtidig er checken et meget upræcist økonomisk instrument. Det er jo ikke sikkert at alle pengene bliver omsat i forbrug - og slet ikke i en krisetid, hvor der vil være en tilbøjelighed til at holde på pengene.

Endelig er der også en risiko for, at pengene bliver omsat 'forkert'. Det vil jo kun have begrænset effekt på den indenlandske efterspørgsel, hvis danskerne styrter ud og køber fransk vin og kinesisk elektronik.

nils valla, Jacob Nielsen, Steffen Gliese, Hanne Utoft og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis der skal gives folk penge til forbrug på den mest effektive måde - så BØR pengene gives til overførselsindkomsterne - de har et meget lavt forbrug i dag - fordi de ikke har penge til andet end det mest fornødne forbrug.
Med andre ord det vil være de mest sikre penge at give ud, hvis ønsker et et højre forbrug for at få "hjulene" i gang igen.

René Arestrup, Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Helle Walther, Klaus Lundahl Engelholt, Hanne Ribens, Rolf Andersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvorfor ikke tænke ud over de nationale grænser? Måske - måske EU-løsninger, selvom det ikke er sikkert (nok tvivlsomt) om alle EU lande vil være med. Alternativt en "de villiges koalition". Altså en mere eller mindre ad-Hoc sammenslutning, der måske klan sammenlignes med de grupper af lande der hægtede sig på USAs krige. Og nej. Det er her underordnet om man eventuelt har været og er modstander af de krige.

Jens Mose Pedersen

Giv penege til de fattige - de har jo bevist at de er gode til at bruge penge.

Eller brug pengene på grønne investeringer. Vindkraft, bygningsforbedring, varmepumper, nedsæt afgiften på elbiler, sænk brugerbetalingen på den offentlige transport,...

Jan Rosberg, Steffen Gliese og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne kommentar

Hvad bruger danskerne flest penge på. På bolig og bil. Her står gælden i vejen for at vi kan indstille os på et samfund med mindre arbejde (større arbejdsløshed). Det er selvfølgelig en katastrofe for kreditforeninger og banker. Men problemet for at komme videre mod et bæredygtigt samfund er gæld.

Rolf Andersen

Venstre vil renovere almennyttinge boliger. Hvorfor vil de så rive ganske udmærkede almennyttinge boligblokke ned, i de såkaldte 'ghetto-områder' ?

OK, jeg er med på, at det skaber beskæftigelse både at rive nogle boliger ned og samtidig renovere andre. Men det svarer altså lidt at sætte arbejdsløse til at grave grøfter, for derefter at få andre arbejdsløse til at fylde dem op igen.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, René Arestrup, Helene Kristensen, Carsten Svendsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Jan Bisp Zarghami anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Vi står i dag med en menneskeskabt verden, der er bygget op ved at skade liv og natur mest muligt.

Vi bliver nødt til at gøre noget nyt, at bygge en menneskeskabt verden op, der er levende, livgivende og livsbekræftende, når vi efter denne Coronakrise igen begynder at vil leve livet og bygge videre oven på den verden vi under krisen efterlod.

Vi står med et valg - vil vi livet - det levende, det livgivende og det livsbekræftende liv eller vil vi fortsætte med at leve et dødt liv, vi på alle mulige måder forsøger at gøre levende, selv om det er sten dødt.

Kent Bajer, Helene Kristensen, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Flemming Berger, Hanne Ribens og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg under mig over, at ingen nogensinde forslår at sænke momsen til 20, 15, 10 % eller eventuelt helt fjerne den i en periode. Det vil give alle større købekraft og belønne forbrug. Hvis der skal dels penge ud synes jeg pengene skal gives til mennesker på overførsel - specielt dem der er ramt af kontanthjælps loftet. En psykisk syg under 30 år, på mindste satsen på kontanthjælp har kun penge til, at købe det allermest nødvendige. Den gruppe har, hvis de har en dag hvor de har det nogenlunde, ikke engang råd til, at købe en kop kaffe på en cafe. Her vil der oplagt blive købt lidt ekstra ind i butikkerne. De kunne også fjerne den gensidige forsørgerpligt. Det vil kun koste ca 460 mio kr og give de par der er ramt et større råderum.

Kent Bajer, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Egon Stich og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Det kan lige passe at Venstre vil renovere almennyttige boliger. Så stiger huslejerne. Giver det ikke afsmitning til privat udlejning og ejendomsmarkedet med yderligere gældsætning til følge?

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tommy Andresen

Byg en ny lufthavn i Øresund. Det vil give tusindvis af arbejdspladser de næste mange år. Det vil frigøre enorme arealer tæt på Københavns centrum 0g ikke mindst vil det reducere støjplagen fra den nuværende lufthavn.

Hvis vi skal have gang i hjulene igen, er det en god ide at give alle en statsbetalt skifrie. Flyene kommer op i luften igen, rejsebureauerne undgår konkurser, og klimaet får også sit. Lad os få det overstået på en sjov måde, det har vi sku fortjent.

Jens Thaarup Nyberg

“Han mener, at man i stedet skal give penge direkte til de borgere, der har høj forbrugstilbøjelighed.“

Ja, det er jo så de mange nedefra og op i lønpyramiden.

Mikael Jensen

Vi er nu i et historiske øjeblik, hvor pengene pumpes ud til dem med formuer. Men hvis kan kan målrette henved 300 milliarder direkte til de ressourcestærke, som et enigt Folketing har gjort, så kan man også sørge for at udrydde den fattigdom i Danmark, som man selv har skabt ved tyve års sociale nedskæringer. At påstå noget andet er utroværdigt. Børnefattigdommen må da trods alt have første prioritet.

At leve i skjult fattigdom betyder mangel på mad, tøj eller medicin. Bortset fra de hjemløse, der tigger på gadehjørner, ser man ikke den fattigdom som rammer, medmindre man søger efter den. Fattigdommen omfatter de mentalt syge og de hjemløse, der af en række grunde er havnet på gaden. Ingen af disse mennesker har nok penge til at spise hver dag eller bo i et anstændigt hjem. De kæmper for at komme videre med hjælp fra venner eller familie.

Den skjulte fattigdom omfatter også handicappede som kæmper med mad, transport, tøj og medicin og et arbejdsmarked med stigende krav til effektivitet og faldende forståelse for et rummeligt arbejdsmarked. De grupper som er hårdest ramt af nedskæringerne er de unge, førtidspensionisterne, de handicappede, dem på kontanthjælp og dagpenge, altså dem som kaldes underklassen, de udgør 15 pct. af befolkningen, men også folkepensionister uden formuer el. rammes af nedskæringerne hvert år.

Medierne er tavse om emnet fattigdom. Vi lever med fattigdommen som om den var normal, så forandret er vores land blevet de sidste tyve år. Det er den foruroligende tendens, ved den stigende ulighed og fattigdom, som mange mennesker ikke synes at have bemærket. Fattigdommen er blevet struktureret ind i vores økonomi, fordi den giver fordele som billigere varer og tjenesteydelser til de mere økonomisk privilegerede, det er hele meningen med uligheden. De formuende har et ønske om at fattigdommen eksisterer, og der er et behov for at de fattige findes.

Vi skal sætte fattigdomsproblemet tilbage på den politiske dagsorden. Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom skal have førsteprioritet, og vi skal fremhæve en samlet handlingsplan for at gennemføre denne beslutning. Det der mangler er lederskab blandt Folketingspolitikerne.

Fjern børnefattigdommen nu! Alt for mange børn lever efterhånden i fattige familier; børnefattigdom i Danmark er en skændsel, og ikke Danmark værdigt; vi er et af verdens rigeste lande. Vi skal genoprette landet socialt og medmenneskeligt. Vi skal starte med at stille regeringen til ansvar for børnenes fremtid i Danmark. Vi skal have afskaffet den børnefattigdom som regeringen har skabt. Som samfund må vi træde til, og bakke op om børnene og straffe nedskærings-politikerne.

Danmarks største forlegenhed er den alarmerende procentdel af børn, der lever i fattigdom. På den korte bane skal vi ikke finde os i, at børnefattigdommen er blevet så udbredt. Børn skal ikke udholde smerten af fattigdom, og forældre skal ikke se deres børn lide eller lide selv. Der skal ske en social revolution, intet mindre kan gøre det. Børnene skal ikke vente.

Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom. Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Carsten Svendsen, Rolf Andersen, Mikkel Zess, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Trond Meiring, Egon Stich og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom skal have førsteprioritet, og vi skal fremhæve en samlet handlingsplan for at gennemføre denne beslutning. Det der mangler er lederskab blandt Folketingspolitikerne."

Vi mangler bestemt ikke lederskab fra vore magtfuldkomne folketingspolitikere; det kan vitterligt undre at venstreorienterede gentagne gange appellerer til magthaverne om at skabe et samfund, som vil reducere deres magt, det kommer i-k-k-e til at ske. Lad os komme fri af naivismen og tænkningen indenfor traditionsramte bokse.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Sidst man forsøgte sig under en V regering , at give folk deres SP opsparing før tid til forbrug, gemte de fleste jo pengene.
Aldrig havde så mange sparet op som under og efter krisen i 2008 til 2013. De råd der kommer fra de klogeåger som optræder i medierne, er jo oftest folk som tilgodeser egne interesser ikke folkets som helhed.

Rart med flere penge til lavtlønnede og overførselsindkomster - men krisen her er anderledes end tidligere kriser. Det er den fordi den hvis den bider sig fast forhindrer produktioner af varer. Så længe disse ikke bliver efterspurgt er der ingen fare, men i det øjeblik at efterspørgslen overstiger udbuddet som altså skyldes at der ikke bliver produceret i første omgang fordi folk er sendt hjem i anden omgang fordi nogle virksomheder i mellemtiden er gået ned - ja så vil det skabe inflation.

Under alle omstændigheder bliver der en regning og det er nu vi skal stille spørgsmålet - Hvem skal sidde tilbage med aben? Hvem skal i sidste ende betale?

"And before we even start the conversation we’ll need to figure out what criteria we’re going to use to make decisions. On the one hand we have criteria based on economic sector or class: we can talk about losses accruing to “workers,” or “landlords” or “investors” or “the retired,” or “the music industry.” On the other hand, we have more individual criteria like income and wealth. These are the terms of debate."

Nederst i denne artikel er der opstillet en række forslag.
I store træk går de ud på at vende op og ned på den metode der hidtil aer brugt - og lade krisen blive en mulighed for at lade dem som har fået de store gevinster de sidste mange år og som har skabt øget ulighed betale prisen.

Where does the (economic) buck stop?
https://medium.com/@slevey087/where-does-the-economic-buck-stop-cc2c1ad66652

Altså en forøgelse af købekraften løser ikke de underliggende problemer. Problemerne er systemiske og nu er vi igen end i oprydningsfasen fordi der ikke er gjort op med mainstream økonomernes teorier.

Trond Meiring, Steffen Gliese og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Men at give dem der trænger mest en bedre økonomi er selvfølgelig fint det er mere argumentet at der mangler købekraft der kan være diskutabelt.Ellers er det bestemt disse grupper der netop skal holdes ude af regnskabet når regningen skal betales.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvis det skal udmønte sig i mest øjeblikkeligt forbrug, så må løsningen da være at hæve arbejdsløshedsundestøttelsen. Og socialhjælpen.

Kent Bajer, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Først smadrer Venstre (VLAK+DF) infrastrukturen, og så vil de vise handlekraft ved at putte penge i at renovere alt det de har ødelagt. Man kan godt se at Venstre ikke sidder på magten, de er bedst til at tilgodese samfundet når de ikke selv skal lægge budget.

Jeg tror, at det er et problem, at det øgede forbrug ofte vil være af ting, som ikke længere produceres i Danmark. F.eks. tøj, elektronik, legetøj, ... Alt laves jo i fjernøsten.

Men hvad fanden er det egentlig, danskerne lever af?

Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Men hvad fanden er det egentlig, danskerne lever af?'

Det korte svar er højteknologiske niche-produktion - hele vejen fra måleinstrumenter over pumper og termostater til insulin. Dertil lidt øl, logistik og legoklodser :-)