Læsetid: 7 min.

På BørneTelefonen oplever man, hvordan corona påvirker alt fra den første gang til selvmordstanker

BørneTelefonens frivillige har rykket rådgivningen hjem og holder stadig telefon- og chatlinjerne åbne. Her ringer og skriver børn og unge ind med spørgsmål om corona og alle de udfordringer, virussen afføder. Om alt fra kærlighed til mobberier. Der er ekstra meget brug for BørneTelefonen i krisetider, mener chef Marianne Rasmussen
Allerede inden coronapandemiens udbrud var Marianne Rasmussen og hendes medarbejdere på BørneTelefonen gået i gang med en proces, der gik ud på at blive mindre afhænige af at ringe fra kontorerne i Valby og Aarhus. Derfor har linjen formået at være åben som sædvanligt – selv om medarbejderne bliver nødt til at arbejde hjemmefra.

Allerede inden coronapandemiens udbrud var Marianne Rasmussen og hendes medarbejdere på BørneTelefonen gået i gang med en proces, der gik ud på at blive mindre afhænige af at ringe fra kontorerne i Valby og Aarhus. Derfor har linjen formået at være åben som sædvanligt – selv om medarbejderne bliver nødt til at arbejde hjemmefra.

Sigrid Nygaard

6. april 2020

BørneTelefonen er lidt som en lakmustest på verdens gang. Når store begivenheder rammer, sætter det sig i de opkald og chatbeskeder, som børn i alle aldre og situationer henvender sig med.

Da Donald Trump blev valgt som amerikansk præsident for snart fire år siden, ringede og skrev mange til BørneTelefonen med deres bekymringer. De var utrygge ved verdens kommende mest magtfulde mand med det vilde hår og den orange hudfarve.

I disse uger er det derfor heller ikke så overraskende, at mange af BørneTelefonens samtaler handler om coronavirussen. For selv om det er de voksnes ansvar at håndtere pandemien, skal deres børn også leve med virusfrygten og konsekvenserne af de tiltag, der er sat i verden for at bekæmpe den.

»Børnene fanger, at der er noget, de skal være bekymrede for og er bange for ikke at blive passet lige så godt på som ellers. De læser overskrifter og ser nyheder, men kan måske have svært ved at tolke det hele. Det skaber utryghed,« siger Marianne Rasmussen, der er chef for BørneTelefonen, som drives af Børns Vilkår.

Når man står i BørneTelefonens lokaler i Valby, hvor de frivillige rådgivere normalt sidder, virker det ellers umiddelbart, som om at telefon-, sms- og chatlinjerne er nedlukket, ligesom så meget andet i vores samfund i øjeblikket.

Bordrækkerne med computerskærme, headsets og ergonomiske kontorstole er helt mennesketomme. Der er ikke vand på kaffemaskinerne, og den sædvanlige hakken på tastaturerne og summende lyd af flere, der taler i telefon på én gang, er forstummet.

Men BørneTelefonen er ikke sat på coronapause. Det er nemlig lykkedes at rykke rådgivningen hjem til de frivllige, fortæller Marianne Rasmussen. Uden at være nødt til at lukke undervejs.   

»Og det er heldigt. Der er virkelig brug for BørneTelefonen i en kaotisk tid som denne.«

Altid mange spørgsmål om kroppen

Der er otte rådgivere på vagt i dag på chat- og smsfunktionen, som er blevet de mest populære kanaler for henvendelser til BørneTelefonen. De er alle logget på videotjenesten Microsoft Teams fra deres arbejdscomputer og er mødtes i et virtuelt sparringsrum, hvor de kan udveksle råd og erfaringer om de emner, de skriver med børnene om. Især de mere alvorlige af dem.

»Jeg har en begyndende samtale om selvmordstanker. Jeg ved ikke, om det er en dreng eller en pige, jeg skriver med,« siger en rådgiver. Alle henvendelser er som udgangspunkt helt anonyme, men børnene kan oplyse køn og alder i begyndelsen af samtalen, hvis de har lyst.

»Okay, sig til, hvordan det udvikler sig, og om du har brug for input,« svarer hendes kollega.

Marianne Rasmussen kigger med på en computerskærm fra BørneTelefonens tomme lokaler i Valby. Rådgivernes ansigter dukker skiftevis op på skærmen, afhængigt af hvem der tager ordet. 

»Har I haft nogle gode samtaler igennem i dag,« spørger Marianne Rasmussen.

En af rådgiverne chatter med en teenagedreng, »der er træt af at have stiv pik hele tiden«, som hun beskriver det. Han har også smerter, og hun prøver at give ham mod til at snakke med sine forældre om det eller ringe til lægen.

En anden rådgiver skriver med to 14-årige drenge. Den ene har fået delt private billeder af sig selv på det sociale medie Snapchat. Den anden føler sig klar til at prøve kræfter med sex og vil vide, hvor hurtigt han kan gå frem.

»Ja, selv i coronatider er der masser af spørgsmål om kroppen,« konstaterer en tredje rådgiver. Hun har skrevet med flere piger om menstruation i dag.

De første dage efter at statsminister Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned, oplevede BørneTelefonen en markant stigning i henvendelser om corona, viser rådgivningslinjens egen statistik.

»Selve virussen fyldte rigtig meget i starten. Især blandt de yngre børn i 6-12-årsalderen. Nogle børn var bange for corona, eller om deres bedsteforældre nu skulle dø, andre var usikre på, hvor tit og grundigt de skulle vaske hænder,« fortæller Marianne Rasmussen og fortsætter:

»Men nu handler samtalerne mere om de afledte konsekvenser af corona. Alle de dilemmaer og udfordringer, som et hjemmeliv med social distance medfører for børn og unge.«

Sex og præstationsræs

I marts har corona været den næstmest udbredte årsag til opkald og beskeder til BørneTelefonen, kun overgået af børnenes forhold til deres forældre. I løbet af den ene måned har 615 samtaler været direkte relateret til corona. I andre har det ligget mere latent.

»Coronakrisen sætter mange af de problemer, børnene allerede har, på spidsen. Uanset om det handler om selvværd, familie, kærlighed eller venskaber,« siger Marianne Rasmussen.

Flere af de frivillige rådgivere har eksempelvis haft unge kærestepar igennem, der har aftalt, hvornår de skulle have sex første gang og nu er nødt til at udskyde det på grund af coronakrisen. »Det er da dødfrustrerende, hvis man havde glædet sig,« som en af rådgiverne konstaterer. Stormende teenageforelskelser kan også være svære at navigere i, når man ikke ved, om det er okay at sidde tæt på og røre ved hinanden.

De lidt yngre børn ringer ind, fordi deres forældre er blevet fyret, og de nu er bange for, om der stadig er råd til, at de kan gå til fodbold. Eller fordi de er i tvivl om, hvorvidt de stadig må tage på legepladsen med deres venner. Hjemmeskole og for mange lektier fylder også en del, fortæller rådgiverne.

44-årige Carrinna Jensen, der til daglig arbejder som socialpædagog på et krisecenter, har snakket med en pige, som havde virkelig svært ved at håndtere presset fra de ekstra hjemmeopgaver.

»Hun var en meget perfektionistisk type. En af dem, nogle kalder 12-talspiger. Og hun var helt ude af sig selv over alle de lektier, hun var alene om at lave. Hun indledte faktisk samtalen med at skrive, at det handlede om selvmordstanker. Så presset var hun,« siger Carrinna Jensen.

»Så snakkede vi om, at hun skulle huske også at se sine klassekammerater, eksempelvis gennem FaceTime (en videotjeneste, red.). Og om at der er fuld forståelse for, hvis alt skolearbejde ikke bliver perfekt i en anderledes tid som denne. Jeg tror, hun endte med at være meget lettet.«

Der er også mange samtaler, hvor skilsmissebørn er kommet i klemme mellem deres forældre, når der går corona i deleordningen, fortæller rådgiver Birgitte Als Velling, som er 68 år og pensioneret daginstitutionsleder.

»Jeg har snakket med flere, hvis mødre ikke synes, de skal bruge hver anden uge hos far, fordi han bor sammen med sin nye familie, og smitterisikoen dermed er større der. På den måde får de en ufrivillig hovedrolle i forældrenes skænderi. Andre er i tvivl om, hvorvidt de må krydse landet for at besøge en af deres forældre,« fortæller hun.

Børn er ikke lige stillet

Børn og unge rammes forskelligt af coronakrisen. Børns Vilkår og Red Barnet har i Information fortalt om, hvordan især de socialt udsatte risikerer at blive overladt til sig selv eller ende i en sårbar situation, efter blandt andet skoler, daginstitutioner og fritidstilbud er lukket ned i kampen mod virussen.

Det oplever man på første hold hos BørneTelefonen, fortæller Marianne Rasmussen.

Mange børn er ensomme i øjeblikket. Nogle ringer ind, fordi de ikke kan få hjælp til hjemmeskolingen. Andre er fanget derhjemme med en forælder, der drikker. Dem, som lider af angst eller har andre psykiske udfordringer, ringer også ind, fordi de har fået det værre.

»Børn er helt klart forskelligt stillet i den her situation. De børn, som i forvejen har udfordringer, eller hvis forældre måske ikke kan støtte dem så godt, de har det rigtig svært. Det kan vi godt mærke, når de ringer herind,« siger Marianne Rasmussen.

Der har også været mange samtaler med børn, hvor de smådrillerier eller den deciderede mobning, de normalt er udsat for i skolegården, nu er rykket online, fortæller rådgiverne fra det virtuelle sparringsrum på Microsoft Teams.

»Og hvad gør man så, når der ikke er en lærer til stede. Skal man stadig fortælle det til en voksen? Den slags spørgsmål har jeg haft en del af,« siger en af dem. 

»Ja, og konfliktniveauet i familierne er også steget. Vi kender det jo fra juletiden,« supplerer en anden.

Rådgiverne er enige om, at det er rart stadig at kunne bruge hinanden, selv om man sidder hver for sig. Da coronakrisen indtraf, arbejdede BørneTelefonen alligevel på at blive mere mobil, så de frivillige kunne arbejde fra hele Danmark frem for kun på kontorerne i Valby og Aarhus og på mere skæve tidspunkter. Corona speedede den proces op.

Indtil videre har hjemmerådgivningen fungeret uden problemer. Flere af de frivillige har endda taget ekstravagter i disse uger for at være sikre på, at der er nok personer i den anden ende til at besvare den ekstra tvivl, utryghed og frustration, som opstår i børnehøjde, i en tid hvor intet er, som det plejer.

Det kan være svært at være barn i en situation som coronakrisen, hvor de voksne heller ikke har svarene på alting, oplever Birgitte Als Velling.

»Når børn står i en krise som nu, er de vant til at kunne læne sig op ad de voksnes erfaringer. Hvis morfar eksempelvis er meget syg eller dør, så ved mor og far, hvad man skal gøre. Men ingen har svarene lige nu, eller kan forsikre om, hvornår det hele er forbi. Det tror jeg skaber ekstra utryghed og usikkerhed hos børnene,« siger hun.

»Og så er det jo ekstra vigtigt, at vi hos BørneTelefonen er klar til at lytte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ellen Jeppesen
Eva Schwanenflügel og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu