Læsetid: 2 min.

Partier vil indføre »helle« for migranter uden lovligt ophold under coronakrisen

Både SF, Enhedslisten og De Radikale mener, at regeringen skal finde en karantæneløsning til migranter uden lovligt ophold, hvor de ikke risikerer frihedsberøvelse og udvisning. Også DF er åben for at diskutere en model
»Hvis vi ønsker at inddæmme sygdommen i samfundet, skal vi gøre det over for alle, der er her,« siger De Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, som mener, at regeringen skal finde en karantæneløsning til migranter uden lovligt ophold, hvor de ikke risikerer frihedsberøvelse og udvisning.

»Hvis vi ønsker at inddæmme sygdommen i samfundet, skal vi gøre det over for alle, der er her,« siger De Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, som mener, at regeringen skal finde en karantæneløsning til migranter uden lovligt ophold, hvor de ikke risikerer frihedsberøvelse og udvisning.

Claus Fisker

6. april 2020

SF, Enhedslisten og De Radikale mener, der skal indføres en særlig mulighed for, at udlændinge uden opholdstilladelse i Danmark kan komme i karantæne, hvis de bliver smittet med COVID-19. Og Dansk Folkeparti er også indstillet på at diskutere en model

I mandagens Information påpeger både organisationer, fagfolk og Københavns Kommune, at der mangler mulighed for, at coronasmittede migranter uden dansk opholdstilladelse kan blive tilbudt karantænepladser på linje med andre socialt udsatte, der er testet positive med COVID-19 eller udviser symptomer på sygdommen. Problemet er både, at migranterne ikke er omfattet af serviceloven, og at de typisk undgår kontakt med myndighederne af frygt for frihedsberøvelse og udvisning.

Men så længe de bor på gaden eller i små lejligheder sammen med flere andre, kan de videregive smitte, og det er helt uacceptabelt, mener de tre partier.

»Hvis vi ønsker at inddæmme sygdommen i samfundet, skal vi gøre det over for alle, der er her,« siger De Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen.

Han undrer sig over, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye endnu ikke har fundet en løsning. Ministeren oplyste torsdag den 26. marts i en mail til Information, at regeringen er opmærksom på udfordringen, og at »flere ministerier er i gang med at finde en fælles løsning«. Men løsningen er ikke kommet endnu, og ministeren har ikke ønsket at stille op til et interview med Information om sit syn på sagen.

Vi ved jo, de er her

»Jeg er nærmest rystet over, at man ikke straks gør det her,« siger Rasmus Helveg Petersen. Han svarer »klart ja« på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen skal sørge for, at uregistrerede migranter ikke risikerer strafforfølgelse og udvisning, når de henvender sig om hjælp under coronakrisen.

I SF er de også »klar til at diskutere en løsning for uregistrerede migranter«, siger Carl Valentin, partiets udlændinge- og integrationsordfører. »Det her er en helt ekstraordinær situation, og når vi tager helt usædvanlige skridt, der begrænser danskernes frihed i en kort periode, så kan vi selvfølgelig indføre et tidsbegrænset ’helle’ for uregistrerede, så de kan komme i karantæne.«

Carl Valentin mener, det handler om hele Danmarks sundhed.

»Illegale immigranter har ikke ret til at være i Danmark, men vi ved jo, at de er her. Og lige nu er førsteprioriteten at få stoppet smittekæderne,« siger han.

Integrationsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, understreger, at »det her ikke handler om udlændingepolitik«.

»Vi står i en situation, hvor det handler om at stoppe smitten, og derfor er det vigtigt, at alle, der bliver syge, kommer i karantæne,« siger hun og påpeger, at Enhedslisten bakker op om »en løsning, hvor de ikke risikerer frihedsberøvelse eller udvisning, når de henvender sig«.

I Dansk Folkeparti er de »meget skeptiske« over for ikke at strafforfølge uregistrerede migranter for en periode, siger Morten Messerschmidt. Men hvis regeringen kommer med et forslag til en løsning«, er de »åbne over for at diskutere en model, hvor Røde Kors kan hjælpe med at sikre, at smitterisikoen fra disse folk nedbringes«.

»Vi er med på at give Røde Kors friere hænder nu og mulighed for at arbejde uden at skulle rapportere under krisen. Men til gengæld bliver vi nødt til at give politiet og de offentlige myndigheder langt bedre ressourcer for at sikre, at der ikke opholder sig udlændinge illegalt i Danmark efter krisen,« siger Morten Messerschmidt.

Folk uden lovligt ophold i Danmark kan ikke få hjælp til at isolere sig og beskytte andre mod smitte med coronavirus, hvis de oplever symptomer på sygdommen eller bliver testet positive for den.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
Christian Mondrup, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Ja, det er et "hul" i smitte-inddæmningen. Der er dog flere, ex. de udenlandske arbejdere, der krydser grænsen i week-enden, de udenlandske chauffører der kører ind i DK, ja, og så en lille spidsfindighed: hvordan kan den danske EU korrespondent Ryborg blive interviewet under ophold i Oskarshamn forleden? Grænsen til DK og S er vel lukkede for ham også!-eller, hvad?

Selvfølgelig bør der findes en mindelig løsning på et humanitært problem for en udsat gruppe i samfundet.
Dette humanitære problem udgør også en sundhedsrisiko for den brede befolkning og
skal med andre ord løses hurtigst mulugt af mindst to grunde.
DF skal dog ikke have noget som helst "til gengæld" bagefter, som Meld og Feld svindleren, Morten Messerschmitt (DF), kræver det her i Informations spalter: DF har allerede fået deres konventionsstridige "paradigmeskifte" igennem og har målrettet kvalt alle humanitære hensyn i den danske udlændingelov gennem små 20 år.
Undervejs er DF så også vælgermæsdigt kommet til at kvæle sig selv. Altid noget, men en ringe trøst for et land, der har mistet sit humanitære kompas overfor flygtninge og "udlændinge".

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er naturligvis et skisma; men sundheden bør være 1.prioritet.
Derfor "Ja" til helle for ulovligt herboende personer.

Men det giver selvfølgelig ingen mening med en skelnen mellem legal og illegal ophold i landet, hvis "helle" skal opgraderes til at være permanent.
Der skal findes en model hvor folk ikke registreres når de sundheds-undersøges og eventuelt placeres i karantæne. Det bør alle partier mene må være en god ide.