Analyse
Læsetid: 4 min.

Pludselig har Mette Frederiksen ændret de vigtigste detaljer i sin coronakontrakt med vælgerne

På bagvendt vis er Danmark på vej mod svenske tilstande, hvor politikerne følger myndighedernes sundhedsfaglige råd: Den danske undtagelsestilstand er derfor ved at blive rullet tilbage, og reelt er det også snart slut med statsminister Mette Frederiksens enerådige lederskab. Hendes goodwill er ved at være opbrugt
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kan komme i politisk modvind, når de skal forsøge at få Danmark på ret køl igen.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kan komme i politisk modvind, når de skal forsøge at få Danmark på ret køl igen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
8. april 2020

Enevældens tid er ved at være overstået. Hidtil har alt under coronakrisen ellers kunnet koges ned til, at statsminister Mette Frederiksen (S) blot havde truffet et politisk valg. Punktum.

Uanset hvad sundhedsmyndighederne anbefalede, og uanset hvad de andre partier i Folketinget måtte mene, var det Socialdemokratiets formand, der styrede Danmark suverænt og kompetent som en heroisk krisebetvinger.

Men fortryllelsen er ved at blive brudt: Pludselig er det igen de bedste sundhedsfaglige råd, der regerer – ikke blot politikernes fornemmelse for vælgerne. Pludselig er andre partiledere også begyndt at røre på sig, og pludselig er det ikke længere nok for Mette Frederiksen blot at nøjes med at sige, at hun har truffet en handlekraftig beslutning, og at enhver videre debat derfor må standse øjeblikkeligt.

Mandagens pressemøde markerer et skelsættende brud: Fremover vil statsministeren være nødt til at skulle begrunde regeringens beslutninger, og alene derfor har sundhedsmyndighedernes vurderinger nu fået fornyet vægt – præcis som tilfældet har været fra begyndelsen i Sverige, hvor de svenske oppositionspartier heller ikke har accepteret nødretsforanstaltninger.

Efter en hektisk chokstart, hvor S-regeringen fik hastelovgivning gennemført i Folketinget, og titusindvis og atter titusindvis af ansatte blev sendt hjem, lægger statsminister Mette Frederiksen (S) nu op til en forsigtig genåbning af Danmark og dermed en gradvis omstilling i en mere svensk retning.

Tynd line at danse på

Politisk set er der tale om et tilbagetog for statsministeren, og både vælgermæssigt og parlamentarisk vil genåbningen hurtigt kunne vise sig at blive sprængfarlig.

For lige så rationelt Mette Frederiksens retræte er såvel sundhedsfagligt som samfundsøkonomisk, lige så kontroversielt kan det vise sig at blive, nu hvor hun uundgåeligt kommer til at skuffe dels alle de mange borgere, som fortsat vil blive ramt af de mange fortsat vidtgående restriktioner, herunder ikke mindst landets større børn og unge, og dels alle dem, som – efter i flere uger at have hørt på statsministerens selvrådige og højdramatiske reaktion – nu er bange for, at den dødelige sygdom vil sprede sig ukontrollabelt.

I den første chokfase reagerede mange vælgere, som var de lammet af landesorg. Men nu kommer bebrejdelserne og vreden. I den kommende tid vil statsminister Mette Frederiksen blive stillet til direkte og personligt ansvar for en piblende utilfredshed, og på pressemødet sammenlignede hun da også selv den forestående balanceakt med en linedanserinde:

»Det bliver som at gå på line. Hvis vi står stille, kan vi falde, men går vi for hurtigt frem, kan det gå galt, og derfor må vi tage ét forsigtigt skridt ad gangen.«

Statsministeren skal balancere mellem på den ene side det sundhedsfaglige embedsapparat, som nu er kommet tilbage til ære og værdighed, efter hun og sundhedsminister Magnus Heunicke ved flere lejligheder og i fuld offentlighed har desavoueret ledelsen af både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Og så på den anden side et politisk landskab på Christiansborg, der også har følt sig tilsidesat.

I de seneste døgn har flere partiledere kritiseret, at S-regeringen ikke har inddraget de andre partiledere reelt i forbindelse med de mange lovstramninger, der er blevet hastet igennem Folketinget. I praksis er regeringens strøm af lovforslag blevet fremlagt som et fait accompli, som de andre partier bare har måttet acceptere uden at kunne komme med kritik eller ændringsforslag.

Permanent undtagelse

Tålmodigheden er brugt op: »Vi har ikke et etpartisystem,« siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen:

»Derfor appellerer jeg også til, at regeringen fremover vil gribe det her arbejde an på en måde, hvor vi rent faktisk bliver inddraget og ikke bare orienteret. Det vil ikke bare være klogt, det er også bydende nødvendigt.«

Også Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er dybt frustreret over den enerådige magtfuldkommenhed, som han mener, at Mette Frederiksen har regeret Danmark med under coronakrisen.

Blå og rød stue er således åbnet på Christiansborg, før børnene overhovedet er kommet tilbage i vuggestuerne. For nu forestår et kæmpe slagsmål om en tiltrængt kickstart af dansk økonomi, hvor statsminister Mette Frederiksen kan blive nødt til at skulle vælge side mellem støttepartierne eller Venstre.

Vælgernes reaktioner kan imidlertid blive mindst lige så voldsomme som de mere forudsigelige spilfægterier på Christianborg. For Mette Frederiksen fremhævede på mandagens pressemøde en altafgørende detalje i sin omskiftelige coronakontrakt med vælgerne, som nok hidtil har stået med småt:

»Vores hverdag kommer til at være forandret,« sagde Mette Frederiksen og lagde dermed op til, at store sociale forsamlinger vil være enten forbudte eller i hvert fald stigmatiserede, så langt øjet rækker: »Vi kommer ikke til at klumpe sammen, og der kommer ikke til at stå rigtig mange mennesker meget, meget tæt og holde en god fest sammen.«

Det mistrøstige budskab er her, at normaliteten måske aldrig vil vende tilbage. At undtagelsestilstanden under coronakrisen ikke er midlertidig, men en ny normal, der varigt vil ændre vores samværsformer og offentlige engagement. Fremover vil forsamlingsfriheden skulle indskrænkes. Ifølge Mette Frederiksen.

Spørgsmålet er dog, om hun fortsat vil kunne vinde opbakning til denne dystre linje, som hun da også selv i de seneste døgn er blevet tvunget af omstændighederne til at måtte fravige. For nu er det ikke længere hende, der alene bestemmer. Nødvendighedens politik får altid en slutdato i et åbent folkestyre.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll

Tak for linket.

Det er helt i tråd med hvad de amerikanske sundhedsmyndigheder har fundet ud af omkring d. 4 april; virus 'hænger i luften' i små dråber gennem længere tid.

"A prestigious scientific panel told the White House Wednesday night that research shows coronavirus can be spread not just by sneezes or coughs, but also just by talking, or possibly even just breathing.

"While the current [coronavirus] specific research is limited, the results of available studies are consistent with aerosolization of virus from normal breathing," according to the letter, written by Dr. Harvey Fineberg, chairman of a committee with the National Academy of Sciences."

"Experts tells White House: Coronavirus can spread through talking and even just breathing"
https://www.cnn.com/2020/04/02/health/aerosol-coronavirus-spread-white-h...

Regeringen har hele vejen lyttet til sundhedsmyndighedernes råd og vejledning. På nogle punkter har de været mere forsigtige, og derfor lavet skrappere tiltag.
Den gradvise åbning er vel helt efter planen. At starte med børnene er vel også meget logisk.
Jeg er ikke enig med Lars Trier Mogensen måde at stille det op på. Jeg mener det er misvisende.
Men jeg er enig i, at regeringen ikke kan blive ved med at tage beslutningerne alene. Der skal mere åbenhed til nu.

Randi Christiansen

Med hensyn til mediernes troværdighed, så tjek lige dette link fra new york post :

"Cbs admits to using footage from italy in nyc coronavirus report"

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1062739717443999&id=10001123...

christen thomsen

Der er blevet foreslået en hel del artikler i ovenstående tråde. Her er en til:
http://kritiskdebat.dk/?p=2739.
Læs Jan Helbak; ham bliver man klogere af.

Steffen Gliese, Jan Boisen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ christen thomsen

Mange tak for linket, du har ret; man bliver klogere af at læse Jan Helbak :-)

Steffen Gliese

Ja, det er en flot indramning af forholdene, Helbak formår at beskrive.
Det værste er, at det åbenbart er totalt umuligt for flertallet at indse, at vi altså ikke bliver, som det blev formuleret indtil engang i halvfemserne, rigere af at klippe hinanden.

John Stahlschmidt Møller

Jeg er ikke enig - der er sammenhæng i regeringens strategi - ved nedlukning hellere et stort skridt end for et lille skridt. Ved genåbning hellere et lille skridt frem for et stort skridt. Hold nu Informations høje niveau.

Ib Christoffersen

Første spørgsmål er hvornår borgerne ændrer adfærd, fra at gøre det der er intentionen, til at gøre det der står i loven. Når vi ikke kan komme på restaurant, så kan vi jo altid invitere 9 venner på besøg hver lørdag.
Andet spørgsmål er hvornår corona sygehuspersonalet opgiver og bare er nogle af de 9 venner der kommer på besøg hver lørdag.

De adfærdsændringer der har fundet sted skyldes jo i høj grad restriktioner gennemført, som hastelovgivning. Et godt stykke ad vejen er restriktionerne vel også blevet accepteret af befolkningen og efterlevet. Spørgsmålet er selvfølgelig hvad der sker på længere sigt. Det er naturligvis begrænsende, at skulle omgås med social distance og hele tiden, at skulle være helvedes påpasselig

Nogle er jo også i en risikogruppe, mens andre oplever isolation og ensomhed. Det har bestemt sin pris, hvor vi nok alle sammen godt kunne ønske os en form for normalitet tilbage. For langt de fleste af os har vi aldrig oplevet en epidemi på denne måde. Men vi kan jo skue, at det vil vare en rum tid ud i fremtiden. Og mange af os vil måske med tiden også blive smittet med Corona

I en eller anden forstand er det jo Corona der har valgt os - og ikke os der har valgt Corona.

Alt er vendt op og ned, og de færreste af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os en situation med en pandemi, som vi ser nu blot et par måneder tilbage. For få måneder siden var risiko vurderingen sat til lav - og nu er verden sat på den anden ende. Og så kan man endda sige, at der er mange steder det står værre til end i DK: Men sådan en betragtning kan selvfølgelig ikke gælde for dem som bliver ramt af sygdom. Det er galt nok endda.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det er naivt at tro man kan kontrollere indgangsvinkelen til en eksponentiel kurve med 14 dages forsinket feedback.

Worst case. Lad pandemien rase frit ud og indkasser besparelserne på de gamle og de syge. Flokimmuniteten får magten, så længe den varer, og det er måske længe nok for vaccinen.

Rikke Nielsen

Peder Bahne
"Worst case. Lad pandemien rase frit ud og indkasser besparelserne på de gamle og de syge. Flokimmuniteten får magten, så længe den varer, og det er måske længe nok for vaccinen."

Man regner jo med, at der er 1 million danskere, der er i risikogruppen. 1 million!

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Jan Boisen anbefalede denne kommentar

Ja, men det vil være en komfortabel trøst for vore unge raske politikere, at der er store gevinster på BNP, hvis de mister grebet om udviklingen. Held i uheld kunne man enes om - på den anden side :[

Peder Bahne

Vi har jo bl.a. set hvad smittespredningen har betydet for mortaliteten i Spanien og Italien. Og der har man lavet lockdown, men måske for sent. Der skal ikke så fandens meget fantasi til, at forestille sig, hvad dødsraten ville blive hvis hospitalsvæsnet blev bragt helt i knæ.

Selv om man måske ikke helt kan regne på gamle tal om, at 15-20 % af de smittede får behov for hospitalsindlæggelse og 5 % skal på intensiv, så er der ingen tvivl om, at vi ville få nogle helt uacceptable dødstal, hvis man bare lod epidemien rulle

Ret så mange der stadig har et liv, og gode chancer for, at overleve Covid 19 ville helt enkelt dø, hvis vi bare lod epidemien rulle. Og det ville alligevel have impact på økonomien. Der er med andre ord god grund til, at lave lock down for en periode, hvilket ikke kun er noget vi gør i det danske samfund. Det er simpelthen måden epidemien tackles på stort set overalt.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Herfra : https://www.berlingske.dk/kommentarer/professor-i-biologi-regeringen-ska... "Borgere dør desværre også med covid-19. Her ved vi også noget om dødsraten, for krydstogtskibene sejlede groft sagt rundt som afgrænsede eksperimenter. Ved at korrigere for aldersfordelingen har forskere modeleret en dødsrate på mellem 0,01 og 0,1. Worst case scenario er 5.000 døde i Danmark. Det er desværre mange, men ikke massedød"

Det har jo også været fremme at der sidst i marts var anslået 150K smittede i DK, baseret på antistofprøver på bloddonorer. Vi har stadig kun 247 døde, hvoraf flertallet sikkert ikke er døde primært som følge af corona (jvf tal forhold fra italien). Ja, den kan mutere, men mutation vil sandsynligvis ikke forhindre immunitet.

Jeg tænker bare på situationen efter påske, hvor smitten spredes gennem børn, pædagoger, lærere, forældre og lldt senere plejepersonale. Hvor mange nye smittekæder ser vi 2-3 uger senere i forhold til de smittekæder, skituristerne startede krisen med i februar ? En eventuel anden nedlukning må ikke være een dag for sent i en eksponentiel virkelighed.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Man kan simpelthen ikke bruge tallet på de 16 promille fra bloddonortesten vedr. antistoffer til, at slutte at kun 5000 ville dø hvis vi ikke lavede lockdown. Det forholdsvis lave tal vi ser i Danmark skyldes netop, at vi lavede lockdown inden smittespredningen for alvor havde taget fart, hvilket igen er forudsætningen for, at hospitalsvæsnet kan følge med. I modsat fald ville dødsraten stige markant. Ser man på dødeligheden i Italien ligger den langt over den danske på trods af, at man også har lavet lock down der.

I øvrigt kan man synes, at der er noget helt galt i, at kvantificere spørgsmålet om liv og død. Skulle man ikke synes, at det var et rimeligt krav, at man i tilfælde af, at man blev ramt af Covid 19 kunne få den nødvendige livsreddende behandling?

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Peder Bahne

"Ja, men det vil være en komfortabel trøst for vore unge raske politikere, at der er store gevinster på BNP, hvis de mister grebet om udviklingen. Held i uheld kunne man enes om - på den anden side :["

Fortæl mig navne på de politikere, der ville synes, det var fedt, hvsi 20% af den danske befolkning døde? Hvis du ikke kan det, må det jo være en skræk-kampagne,du er i gang med...

Jan, jeg har læst andetsteds at kun 12% af italiens "corona-dødsfald" havde corona som primær årsag, Men Hvad er dødsraten i Italien?, kender vi antallet af smittede? Jeg har ikke kunnet finde tallene, men hørte i en podcast af lone frank og vistnok en forsker med navnet lone simonsen at overdødeligheden i Italien ikke er særlig høj (hvor mange mennesker dør om dagen), og hvis det er rigtig tyder det jo på at corona ofrene for en meget stor del ville være døde af en anden dødsårsag alligevel.
De resourcer vi bruger på corona kommer vel til at koste liv hos andre?

Undskyld Rikke. Jeg ved ikke mere om den her corona end vi alle gør, og jeg mistænker ingen politikere for at spekulere i et sådan worst case scenario. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man slipper tigerens hale nu, hvor vi har fået så godt et greb i den, og så har jeg stor respekt for eksponentielle funktioner.

Det skal sgu nok gå. Den immunitet vi allerede har opnået går også vores vej og er sandsynligvis større end vi tror.

Hans Robert: Italien har godt 147.500 bekræftede tilfælde og knap 18900 døde. Til sammenligning har Danmark lidt over 5800 bekræftede tilfælde og vist 247 døde.

Det gør det svært, at sammenligne, da tallene jo også afhænger af hvor meget man har testet.

Blod donor undersøgelsen fra Rigshospitalet hvor man testede for antistoffer var også behæftet med betydelig usikkerhed. F.eks. var 20 % af testene fejlbehæftede, og måske er blod donorer sundere end befolkningen som helhed. Det kunne dog give et hint om mørketallet, men dette skal naturligvis tages med forbehold

I alle tilfælde så er det vi har fået rapporteret fra Italien, at sundhedsvæsnet dernede er kraftigt belastet. Jeg hørte et tal der gik på, at alene 100 italienske læger nu er døde af Covid 19. Og det er jo helt tydeligt, at epidemien er forløbet langt værre der.

Man kan jo sammenligne situationen i de forskellige lande på Corona map her

https://www.google.com/covid19-map/

https://www.berlingske.dk/internationalt/svensk-vurdering-kan-vise-sig-a...
Bekræftede tilfælde er jo for det meste fundet ud fra folk der har opsøgt læge grundet alvorlige symptomer, det er du jo selvfølgelig også klar over, men hvis vi anslår at der pt er 300K der har været smittet i DK ( dobling siden antistofprøven blev foretaget) så får vi en dødsrate der passer i professorens 0.1- 0.01% interval fra krydstogtskibet.
Det lyder voldsomt med 100 døde læger i italien, men jeg synes også det er lidt uklart hvad man egt skal lægge i det tal "The FNOMCeO list does not specify whether these doctors were still working as physicians or whether they had retired" https://www.medscape.com/viewarticle/927753

Hans Robert. Enig - jeg synes også 100 døde læger lyder af meget, men måske kan man blive massivt udsat for smitte i fald, man ikke har de nødvendige værnemidler som læge.

Jeg smed selv et link i tråden i går vedr. dødeligheden, da det var fremme på TV2 News og DR, at man anslog antallet til 127.000 havde været smittet i Danmark, hvilket alt andet lige måtte betyde, at dødeligheden for Covid 19 ligger et godt stykke under de 3 % vi indledningsvist fik oplyst.

Det er i sagens natur som du anfører mest dem der henvender sig - eller bliver henvist til sygehusvæsnet der bliver testet

Hele idéen med den strategi man har gennemført i Danmark og andre lande er jo, at holde hospitalsvæsnet under den grænse hvor det bliver overbelastet. Det er jo en helt rimelig antagelse, at dødeligheden af sygdommen vil stige markant, hvis de syge ikke kan få ilt og for nogle vedkomne respiratorbehandling.

Øvelsen med lock down går jo ud på, at for mange ikke skal blive syge på en gang.

Mange har måske slet ikke behov for behandling - eller bliver syge overhovedet. Men som Rikke Nielsen anførte, så er der 1 million danskere der er særligt udsatte mht. risiko. Så Covid 19 er et alvorligt sundhedsproblem, og der er jo også eksempler på, at sygdommen kan få et alvorligt forløb, for mennesker der ikke tilhører en risikogruppe.

Så kan man måske anføre, at folk også dør af andre årsager. Men netop fordi det er en ny sygdom, hvor kun et fåtal har immunitet kan den jo komme helt ud af kontrol og overstige, hvad samfundet kan kapere, at absorbere.

Jan, nu har jeg prøvet at google på de 100 døde corona læger. Og ja, det har været rapporteret på cnn bla, men hvis man følger til kilden ser det ud til at det er en opgørelse over hvor mange læger(i arbejde eller pensionerede) der er døde i an hvilken som helst årsag (altså ikke nødvendigvis corona). Link https://portale.fnomceo.it/elenco-dei-medici-caduti-nel-corso-dellepidem...
Igen sidder man jo med et indtryk af at medierne forsøger at piske en stemning op (tjene penge på clicks). De fleste ser jo for sig at det er læger der er døde med kitlen på i kamp mod corona, efter de selv blev smittet, ikke sandt?

Ja - det er klart. Jeg tror jeg så nyheden på TV News, hvor det bare blev nævnt uden, at gå ind hvad tallet dækker over.

I øvrigt har man jo mht. Corona også brugt betegnelsen Corona relaterede dødsfald. Opgørelserne fra bl.a. Italien, men også hvad man har hørt herhjemme fra, er at vist over 85 % havde andre sygdomme (også kroniske) end Covid 19. Gennemsnitsalderen for dem der er døde af sygdommen er også høj.

Men Covid 19 er jo så til gengæld temmelig smitsom, og havde man i Danmark ikke lavet lock down så tidligt i forløbet af epidemien kunne vi have været i en ganske anden situation nu. Sådan overordnet set tror jeg ikke det er for meget, at hævde, at man måske undervurderede sygdommen i starten - eller i alle tilfælde ikke havde forberedt sig på en nærmest eksplosiv pandemi.

For blot halvanden måned siden var vurderingen for, at Covid 19 kom til Danmark moderat. Den fik så, at sige lov til, at udvikle sig og spredte bl.a. gennem skisportsturisme til Europa. Den lange inkubationstid gør det jo også svært, at vurdere hvad f... det er man har med, at gøre. Der går så ud over tiden fra man er smittet måske yderligere et par uger før man bliver så syg, at man dør af sygdommen.

Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, man undervurderede på det skammeligste til at begynde med, og skulle have lukket lufttrafikken. Det gælder jo iøvrigt næsten alle lande. Psykologisk set er det nok også derfor at man har overreageret nu (efter min mening). Men det er jo lettere at se for alle os skrivebordsgeneraler her:)

Jan Fritsbøger

det er åbenlyst at rigtig mange mener at en øgning af smittespredningen giver flere syge og flere døde, og at det derfor for enhver pris bør undgås,
men jeg tror altså ikke at dette er korrekt, en ændring af spredningstakten ændrer på epidemiens hastighed og dens varighed, og slutfacit vil måske, måske ikke, være det samme når det hele er overstået, altså sammen antal syge og samme antal døde,
man kunne endda forestille sig at en epidemi som går til grænsen af sundhedsvæsenets kapacitet uden at overskride denne ville give færrest syge/døde, altså det stik modsatte af den florerende opfattelse, at dæmpning af spredningen redder liv, ( det er dog sikkert at en overskridelse af sundhedsvæsenets kapacitet vil betyde flere døde, )
men jeg tror ikke nogen ved det med sikkerhed før pandemien er slut og vi kan sammenligne alle landes statistikker,
og selv da er der nok andre faktorer som forhindrer en entydig konklusion om den rette indsats.

Rikke Nielsen

Jan Weber Fritsbøger

"...man kunne endda forestille sig at en epidemi som går til grænsen af sundhedsvæsenets kapacitet uden at overskride denne ville give færrest syge/døde, altså det stik modsatte af den florerende opfattelse, at dæmpning af spredningen redder liv,.."

Det er jo netop også dette, der er strategien.

Sider