Læsetid: 3 min.

’Power-to-X’ kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale

Power-to-X gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast
Power-to-X gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast

Sofie Holm Larsen

7. april 2020

Den danske del af Nordsøen rummer et enormt skatkammer af ubrugt vedvarende energi, og ressourcepotentialet er så stort, at det langt overgår Danmarks energibehov.

Politikerne har derfor ad flere omgange besluttet at opstille flere havvindmølleparker, så Danmark i højere grad kan høste den rene energi fra Nordsøen.

Men hvad sker der så med den strøm, som bliver tilovers? Ja, det kan vi enten eksportere til andre lande. Men vi kan også omdanne den til andre produkter som grønne brændstoffer eller plastikklodser.

Teknologien hedder Power-to-X og er en central løsning i forhold til at udnytte Danmarks vedvarende energi i den grønne omstilling. Det fortæller professor på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast Den grønne løsning.

»Vi skal have sat Power-to-X i gang, så vi er klar til at bringe det i spil, når udbygningen af vindkraft kommer til at ske,« siger han.

Power-to-X – eller PtX – er et begreb, som dækker over, at vedvarende elproduktion via elektrolyse forædles til brint. Brinten kan herefter anvendes til at fremstille flydende brændstoffer eller syntetiske kemikalier.

X’et repræsenterer altså en hel vifte af forskellige slutprodukter, som kan anvendes i forskellige grene af transportsektoren eller i den kemiske industri, forklarer Søren Knudsen Kær. Det kunne være grønne brændstoffer til eksempelvis lastbiler, skibe eller fly.

»Power-to-X dækker over det at konvertere elektricitet til noget andet,« siger han.

»Det er i bund og grund det, som nogen måske kender fra fysikforsøg, hvor man sætter to elektroder ned i en balje med vand, sætter strøm til, og så ser man ilt og brint boble op ved de to elektroder. Det er den proces, der grundlæggende bare er lavet på en mere industrialiseret og kompakt måde,« siger han.

Brug for politisk indgreb

Teknologien kan især være central for den energiintensive industri – for eksempel Aalborg Portland eller Rockwool – der bruger meget store energimængder, men hvor det er vanskeligt at omlægge til elproduktion. Her kan PtX være et grønt alternativ.

»Hvis man bruger ren vedvarende energi til at komme ind i elektrolyseprocessen, så sparer man i princippet på Co2-udledning. Så vil det produkt, der kommer ud i den anden ende af produktionskæden, også være CO2-frit,« siger Søren Knudsen Kær.

»Der kan man lave eksempelvis metan og flydende brændstoffer, som kan gå ind og bidrage til at dække industriens energibehov,« siger Søren Knudsen Kær.

»Den anden del er, at vi har så stort et potentiale for at producere grøn elektricitet i Nordsøen, som vi ikke kan bruge i den traditionelle elsektor alene. Hvis vi vil udnytte det potentiale, så skal vi enten eksportere strømmen til nabolande eller lave den om til andre produkter, som er nemmere at transportere. Det kunne være Power to X-brændstoffer,« siger han.

’Power-to-X’ har af forskere og erhvervsliv længe været udråbt som et vigtigt element i Danmarks grønne omstilling. Politisk er der dog stadig nogle udfordringer, der skal løses, påpeger Søren Knudsen Kær. Han vurderer, at afgifter og tariffer på el er med til at gøre teknologien mindre attraktiv på markedet.

»Hvis man vil sikre sig, at den teknologi får lov at få fodfæste i energisystemet, så bliver man nødt til at kigge på – i en periode i hvert fald – at fritstille de her teknologier fra tariffer,« siger han.

»Hvis det ikke er en mulighed, så er der for mig at se kun ét alternativ, og det er fra statens side at give tilskud til brændstoffer produceret ud fra Power-to-X-processer.«

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Christian Skoubye, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Erik Karlsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Hullevad

Professoren har ret! Men kun i princippet for SKAT er det egentlige problem. Man har i Sydafrika produceret brændstoffer syntetisk siden olieembargoen. DTU og Topsoe har forbedret processen, men mangler økonomi til at bygge et produktions anlæg. Forudsætningen er at man begynder at betragte CO2 som en resurse som kan høstes ved forbrænding (Ålborg Portland osv.). Det er ca. 25% dyrere end fossile brændstoffer. En halvering af brændstofafgiften kan få processen til at starte. Det sker næppe, riget fattes penge!

Kære Michael Hullevad
Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, men du har ganske ret. Svaret er SKAT, og manglende politisk overblik i særdeleshed.
I det små har jeg, for en del år siden, plastret taget til med solceller. Til en start, mens systemet faktisk gav overskud, bemærkede jeg at jeg betalte moms af afgifter. Sic sic. Hvad er det for et samfund der lader borgerne betale afgifter af afgifter. Så er man langt ude. Og sidste år blev så ordningen jeg var tilmeldt (årsafregning), afløst af time for time afregning, med den usle undskyldning at det kostede staten for meget!!! Om igen: ved den gamle årsafregning mistede staten nogle indtægter, og det kan en stat/skat jo ikke bare sidde og se på. Heller ikke, selv om det forbedre klimaet.
Så at forestille sig, at vores kære politiske ledere pludselig kan se rigtigt meget længere, og evt. halvere brændstofafgifterne eller fjerne nogle af afgifterne på el, så vi kan udnytte vores overskudsstrøm på en effektiv måde, OGSÅ selv om der vil være en mellemregning der skal finansieres, det er nok for meget forlangt. Og det gælder både de røde og de blås grå hjerneceller.

Jan Weber Fritsbøger

Michael der er ikke ret meget der er nemmere end at ændre på skatter og afgifter så det er da slet ikke noget problem,
og dit løsningsforslag er da ikke ligefrem intelligent,
den eneste effekt af en halvering af brændstofafgiften vil være øget forbrug af fossil energi,
nej energiafgifterne skal omlægges så afgiften på alt fossilt bliver øget markant, og så kan man helt fritage bæredygtige energiformer for afgift, og hvis det er nødvendigt kan man få et øget provenu med i købet,
der er så et lille aberdabei ved teknologien som hedder energitab, og derfor bør det syntetiske brændstof kun bruges hvor el er udelukket, og produktionen bør reguleres så fremstillingen kun bruger overskudsstrøm
dvs kun når produktionen af el overstiger behovet bør man bruge strøm til syntetisk fremstilling af brændstof, og da vi endnu ikke kan dække forbruget 100% selv ved maximal vindproduktion og dermed er nødt til at have fossile kraftværker er tiden ikke rigtig moden,
men vi bør da satse massivt på at udbygge "co2 fri" elproduktion så vi snart er 100% selvforsynende selv på dage med lidt vind
og hvis vi både satser på vindenergi og solceller vil produktionen være mere jævn end med ren vind eller kun solceller, vinden blæser jo også om natten og på stille dage er solceller jo stadig effektive.

men dermed er klimaet altså ikke reddet, det handler jo ikke kun om energiforbrug, men snarere det samlede forbrug af alt vi forbruger, og vi vil derfor være nødt til at skære ned på det unødvendige forbrug, allerhelst fjerne alt forbrug som ikke er entydigt nyttigt, hvilket faktisk gælder rigtig meget af vores forbrug,
det bedste eksempel på forbrug vi bør fjerne helt handler om militær og krige,
begge dele er i den grad undværlige og spild af resurser, ikke mindst som følge af de ødelæggelser det medfører.