Psykiatrien oplever »voldsomt« fald i indlæggelser under coronakrisen

Der er langt mere tomt, end der plejer at være på de psykiatriske afdelinger i Danmark i øjeblikket. I løbet af marts måned er antallet af indlagte psykiatriske patienter faldet drastisk.

I alle landets fem regioner er den såkaldte belægningsgrad, altså den udnyttede sengekapacitet, markant lavere, end den plejer at være. I Region Nord og Region Sjælland, som har oplevet de største fald, er belægningsgraden i øjeblikket 33 procent lavere end det årlige gennemsnit.

Det viser en rundspørge, Information har lavet blandt landets fem regioner.

Regionerne peger på, at de mange tomme senge i psykiatrien kan skyldes, at psykisk syge borgere holder sig væk på grund af frygt for at blive smittet med coronavirus. Andre bliver udskrevet tidligere, mens nogle af psykiatriens kendte patienter bliver behandlet ambulant.

Landsformand i SIND, Knud Kristensen, kalder faldet »voldsomt« og vurderer, at det kan betyde, at nogle psykisk syge patienter ikke får den hjælp, de har brug for.

»Virussen kurerer jo ikke folk for psykiske lidelser, og der er mindst lige så mange derude, der har brug for hjælp, som normalt. Fortsætter det her i lang tid, kan problemet blive uoverstigeligt,« siger han.

Formand for Psykiatrifonden og psykiater i Region Hovedstaden Torsten Bjørn Jacobsen konstaterer, at henvendelserne til psykiatrien er »faldet markant«. Han forklarer, at omkring 95 procent af alle indlæggelser i psykiatrien er akutte henvendelser. Og når de falder, så falder belægningen også lige så stille.

»Man kan være bekymret for, om der på længere sigt kommer et efterslæb, som skal indhentes. Vi håber, at folk får den nødvendige behandling, og at der er bevågenhed, samtidig med at restriktioner på grund af corona overholdes,« siger han.

Alle regioner oplever fald

I Region Nordjylland var belægningsgraden den 31. marts på 57 procent, fortæller lægefaglig direktør i regionen, Tina Gram Larsen. Ifølge hende er det »usædvanligt lavt«. Tallet var 85 procent på samme tid sidste år, og det årlige gennemsnit er 86 procent.

Tina Gram Larsen forklarer, at en del af faldet kan forklares med, at der er færre henvendelser i skadestuen, hvor de psykiatriske akutpatienter henvender sig.

»Det negative er, at vi ikke kan vide, om nogle, som burde have henvendt sig, i stedet bliver derhjemme. Vi ved endnu ikke, om vi skubber en pukkel foran os,« siger hun.

Samme bekymring har Søren Rask Bredkjær, som er vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland. Der er en risiko for, at der på den anden side af coronakrisen kan komme ekstra pres på afdelingerne, mener han.

»Både fordi der er nogen, der ikke henvender sig i øjeblikket, som har brug for hjælp, men også fordi der kan komme et stigende antal henvendelser oven på en krise som denne, ligesom vi så efter den 11. september 2001 – fordi folk er blevet mere bekymret, angst og får udtalte symptomer,« siger Søren Rask Bredkjær.

I Region Sjælland er belægningsgraden i voksenpsykiatrien (fraregnet retspsykiatrien) faldet fra et gennemsnitligt niveau på 85-90 procent til 56 procent i marts.

Der er fortsat åbent 

Alle fem regioner peger på, at coronakrisen kan være en del af årsagen til det markante fald i antallet af indlæggelser. Men de understreger samtidig, at deres akutmodtagelser og psykiatriske afdelinger er åbne.

Lægelig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, fortæller, at de ambulante patienter, der ikke møder op, i stedet har intensiveret video- og telefonkontakt med psykiaterne.

»Generelt har vi forsøgt at opretholde så mange aftaler som muligt, og det er vigtigt at slå fast, at alle, der i denne coronatid har behov for indlæggelse i psykiatrien, stadig bliver indlagt. Og dem, der kommer i vores akutmodtagelser, bliver også vurderet som vanligt og indlagt, hvis der er behov for dette,« fortæller Ida Hageman.

Alligevel er belægningsgraden i Region Hovedstaden i øjeblikket på 73 procent i børne- og ungdomspsykiatrien og 75 procent i voksenpsykiatrien. Den årlige gennemsnitlige belægningsgrad i regionen er omkring 90 procent.

»En del af forklaringen hænger naturligvis sammen med den nuværende coronasituation. Der er en generel bekymring for smitte i samfundet – særligt i forbindelse med at opholde sig på hospitalerne – så det er svært at forestille sig andet, end at vores patienter også har den bekymring.«

I Region Syddanmark er man specielt optaget af, at der ikke er nogle borgere med behov for indlæggelse, som ikke bliver indlagt. Her tager medarbejderne i psykiatrien derfor kontakt til de patienter, som har meldt afbud eller er udeblevet fra en aftale. Men dem, der henvender sig for første gang, kan regionen af gode grunde ikke vide noget om. Det fortæller lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen.

»Vi kan kun gøre opmærksom på, at vi holder åbent både for vores kendte patienter og dem, hvor behovet måtte opstå,« siger han.

Den 3. marts var belægningsgraden i Region Syddanmark 83 procent, og den 30. marts var det tal faldet til 71 procent. Den gennemsnitlige belægningsprocent set hen over et år er ifølge Anders Meinert Pedersen omkring 90 procent.

Epidemi af psykisk syge

Man kan ifølge landsformand i SIND, Knud Kristensen, dele de drastiske fald i antallet af indlagte på landets psykiatriske afdelinger op i forskellige patientgrupper. Han mener, at nogle patienter sagtens kan klare korte perioder uden at være indlagt. Nogle har måske selv valgt at tage hjem, fordi de ikke kan få besøg, mens andre får intensiv hjemmebehandling for at undgå smitte.

»Hvis den behandling er tilstrækkelig, klarer de sig formentlig også uden problemer,« siger han.

Det mest bekymrende er derfor dem, der bliver ramt af en akut psykisk lidelse nu og ikke henvender sig i psykiatrien, mener han.

»De får slet ikke nogen hjælp. Nogle kommer ikke ind, fordi de ikke engang tør opsøge egen læge – de er måske bange for at blive smittet i venteværelset. Andre ville normalt være blevet opdaget af naboer eller familie, men bliver ikke fundet, fordi vi ikke besøger hinanden i øjeblikket,« siger han.

Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden mener, det er fint, at psykiaterne via elektroniske medier kan bevare kontakten med nogle af dem, som ellers skulle være mødt op på hospitalet.

»Men nogle patienter har ikke de muligheder, det er ikke del af deres repertoire, og de har brug for mere opsøgende hjælp. Man kan godt være bekymret for dem med mere alvorlige psykiatriske problemstillinger. Måske ser vi et tilbagefald hos dem på et tidspunkt,« siger han.

Han opfordrer kommuner og regioner til at være opmærksomme på udviklingen og tænke kreativt i forhold til, hvordan den isolation, der truer mennesker med psykiatriske lidelser, kan brydes.

»Ellers kan vi tabe nogle mennesker på gulvet – hvor det kan være svært at føre dem tilbage til den tilstand, de var i før. Det er vigtigt, vi har det for øje, specielt i forhold til dem med de mest alvorlige psykiske lidelser‚« siger han.

Knud Kristensen håber og forventer, at regionerne tager særligt hensyn til de mest udsatte psykiske syge, når samfundet gradvist åbner igen.

»Men hvis indsatsen mod forventning tager lang tid, er jeg bange for, at der på den anden side af det her nærmest kan komme en epidemi af psykiske lidelser, som det kan være svært at håndtere i sundhedsvæsenet. Vi vil helt sikkert se, at belægningsgraden ryger helt op, formentlig over hvad der er kapacitet til mange steder – måske flere selvmordsforsøg og måske også tilfælde, hvor det lykkes,« siger han.