Interview
Læsetid: 8 min.

Rigsarkivets historiebøger og gamle data hjælper ’Corona-Lone’ med at forstå, hvordan vi stopper pandemien

Professor Lone Simonsen advarede allerede mod en coronaepidemi for to år siden, og i dag er store dele af landet kommet på fornavn med ’Corona-Lone’. Information tegner et portræt af forskeren, der har arbejdet som sygdomsdetektiv i USA, og som ikke mener, at vi var godt nok forberedte på pandemien
Professor Lone Simonsen advarede om coronapandemien, før WHO og de danske sundhedsmyndigheder tog virussen alvorligt. Nu er hun blevet en slags dansk epidemiologis rockstjerne, og i medierne har hun fået tilnavnet ’Corona-Lone’.

Professor Lone Simonsen advarede om coronapandemien, før WHO og de danske sundhedsmyndigheder tog virussen alvorligt. Nu er hun blevet en slags dansk epidemiologis rockstjerne, og i medierne har hun fået tilnavnet ’Corona-Lone’.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
11. april 2020

For to år siden kom professor Lone Simonsen med det, der i retrospektiv virker som et næsten profetisk opråb i radioprogrammet 24 spørgsmål til Professoren på Radio 24syv.

»Coronavirus har flyttet sig fra dyr til mennesker fire gange, så det er måske noget, man skal være bekymret for,« sagde hun dengang.

I forbindelse med den igangværende pandemi gav hun tidligt udtryk for, at coronavirus kunne blive alvor – også i Danmark. Allerede i januar, lang tid inden WHO for alvor slog alarm, sagde hun til Berlingske, at hun var bekymret for, at virussen blev til en pandemi, og at hun blev »mere og mere nervøs«.

På det tidspunkt omtalte flere eksperter virussen som noget, der ikke var meget værre end en almindelig influenza, og de danske sundhedsmyndigheder mente, at der var lav risiko for corona i Danmark.

Nu er hun på kort tid blevet en slags dansk epidemiologis rockstjerne. Hurtigt har hun fået tilnavnet Corona-Lone, og fra den ene dag til den anden er hun blevet en af de nok mest citerede forskere i danske medier. 

Lone Simonsen har brugt sit halve liv på at undersøge, hvordan sygdomme spreder sig i samfundet. Hun er epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på RUC og har nærstuderet historiske epidemier, og fundet mønstre i deres måder at udvikle sig på, både ved at kigge på de sygdomme, der spredte sig i verden som en steppebrand, og dem, der brændte ud, inden de blev pandemier.

Fortidens epidemier kan hjælpe os til at forstå nutidens smitte og håndtere det nuværende udbrud, mener Lone Simonsen.

Lone Simonsen

  • Født 1959 i København, men opvokset i Farum.
  • Epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved RUC.
  • Master i biologi og kemi fra RUC, ph.d. i populationsgenetik fra University of Massachusetts Amherst. Har sidenhen specialiseret sig i epidemiologi.
  • Tidligere epidemiolog ved Centers for Disease Control and Prevention, WHO og National Institutes of Health.
  • Tidligere gæsteprofessor på Københavns Universitet og fortsat gæsteprofessor på George Washington University.
  • Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Man kan næsten sige, at Lone Simonsen har ventet på, at pandemien ville komme. Hun har til tider følt sig som en nicheforsker, der kun kunne sidde og nørde modeller og pandemidata for sig selv.

Men sådan har hun det ikke længere, for pludselig har hun en viden, som interesserer rigtige mange danskere, der ellers ikke tidligere har brugt meget tid på at spekulere på epidemier og pandemier.

»Med mit store, 300 år lange perspektiv tænker jeg nu, at vi i Danmark havde glemt, at epidemier kan være rigtig, rigtig dødelige,« siger Lone Simonsen. 

Vores antibiotika, vores vanlige vacciner og vores trygge sundhedsvæsen har gjort, at vi i Danmark muligvis har følt os for sikre på, at sygdommen ikke ville komme hertil – og hvis den gjorde, at den i hvert fald ikke ville blive et problem, mener hun. Men hun har selv set nok pandemier, ikke bogstaveligt talt, men gennem historiebøgerne, til at vide, hvornår det er alvor.

»Giv mig en pandemi, og jeg har været der,« siger hun.

Danske data

Hun har coronavirus på hjernen for tiden, og hun vågner endda jævnligt med en følelse af at have drømt om den.

Det ligger til familien at gå op i videnskab, og Lone Simonsen mener, at hendes hang til matematik og mønstre nok er overført fra hendes far, som var læge og forsker.

»Jeg kan huske, at min far og jeg kunne bruge søndag morgen på at udlede Pythagoras’ læresætning,« fortæller hun og husker også, at hun sammen med ham lyttede til vinylplader, der afspillede unormale hjertelyde.

Engang fik hun endda lov til at se ham operere en af hendes venner, og da hun skulle begynde på en videregående uddannelse, faldt valget på medicin.

Men efter et par år fandt hun ud af, at lægefaget ikke var hendes kald. I stedet tog hun en master i biologi og kemi fra RUC i 1985, og kort efter mødte hun sin læremester Bruce Levin.

Han var professor på University of Massachusetts Amherst, og han spurgte, om hun ikke skulle studere populationsgenetik (evolutionær biologi med fokus på genetiske forskelle på befolkningsgrupper, red.). Den unge Simonsen pakkede kufferten, inden der var gået en måned.

»Jeg vidste ikke engang, hvor Massachusetts lå. Og jeg var meget imod USA dengang, vi var vel alle lidt venstreorienterede. Men det viste sig at være et virkelig godt land for mig,« siger hun.

Bruce Levin er i dag ikke overrasket over, at hun næsten er blevet en slags »stjerne« inden for sit felt.

»Lone har altid følt, at videnskab er til for fællesskabets gode,« skriver han i en mail fra USA.

Han sammenligner Lone Simonsen med en af sine andre tidligere studerende, Simonsens egen favoritepidemiolog, Marc Lipsitch, der er professor i epidemiologi på Harvard University. Han er en af de mest citerede, »velvidende« og vigtige epidemiologer i USA ifølge Bruce Levin, der kalder ham for en slags »Corona-Marc«, selvom det ikke klinger lige så godt som Corona-Lone.

»Jeg tror, vi vil huske COVID-19, som den pandemi, vi ikke havde forberedt os ordentligt på. Hvis vi havde været forberedt, og hvis vi havde lært af tidligere epidemier og taget SARS alvorligt i 2003, så havde vi ophobet respiratorer i depoter og arbejdet seriøst på behandlinger og vacciner,« siger Lone Simonsen.

»Jeg tror, vi vil huske COVID-19, som den pandemi, vi ikke havde forberedt os ordentligt på. Hvis vi havde været forberedt, og hvis vi havde lært af tidligere epidemier og taget SARS alvorligt i 2003, så havde vi ophobet respiratorer i depoter og arbejdet seriøst på behandlinger og vacciner,« siger Lone Simonsen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Sidenhen specialiserede Lone Simonsen sig i epidemiologi og fik arbejde for Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta. Her fik hun titel af disease detective, altså sygdomsdetektiv, da hendes arbejde bestod i at opspore sygdomme.

Senere blev hun ansat hos WHO og National Institutes of Health, den amerikanske sundhedsstyrelse, hvor hun arbejdede som epidemiolog. Efter 30 år i USA vendte hun hjem, da hun fik et gæsteprofessorat på Københavns Universitet med støtte fra Lundbeckfonden og fra den europæiske Marie Curie Fonden.

»Jeg kom tilbage for at bidrage til det danske samfund, og nu kan jeg virkelig gøre netop det. Mit perspektiv bliver værdsat. Men tænk, at der skulle en farlig pandemi til – det er jeg lidt ked af.«

Danske data trak også i Lone Simonsen. Det er ikke en sætning, man hører ofte, men ikke desto mindre er de guld værd for forskere som hende.

»Vi har helt unikke historiske sundhedsdata til at lave min forskning, da vi har været en nation af bogholdere. Uanset hvad der blev købt og solgt, lige meget hvad folk foretog sig, lige meget hvilken sygdom, så er der altid nogen, der har skrevet det ned i sirlige, detaljerede tabeller. Det kan man finde i Nationalarkiverne, især hvis man har en historiker med.«

Netop historikerne er centrale for professoren. Spørger man Lone Simonsen, kræver en ordentlig pandemisk forskning nemlig et såkaldt interdisciplinært samarbejde.

Hun arbejder tæt sammen med historikere og matematikere, da de er »fantastiske til at finde data og sætte ting i sammenhæng«. Det har hjulpet hende til at forstå, at pandemier aldrig kommer ud af det blå og sjældent alene.

»Nævn en pandemi for mig, og jeg skal vise dig den katastrofe, der kom ved siden af den.«

Historisk set har pandemier fulgt i kølvandet på menneskers bevægelser. Smitten er kommet med verdenskrige, har været i hælene på hærtropper og har spredt sig via handelsruter.

Denne gang ser det ud til, at en økonomisk krise kan blive katastrofen. Erhvervslivet bløder, og samfundets hjul er gået mere eller mindre i stå, men tiltagene har været nødvendige, mener Lone Simonsen.

»Det har gjort ondt, ondt på økonomien og på ensomme. Men tiltagene har fungeret utroligt godt. Smittetrykket er faldet fra 2,6 til under én (gennemsnittet for, hvor mange mennesker en person med coronavirus smitter, red.). Så godt, at vi sagtens kan åbne lidt op, med øje for at hospitalerne ikke skal overbelastes.«

Profetien

Det var netop Lone Simonsens viden om historiske pandemier, der fik hende til at erkende, at COVID-19 kunne blive den næste epidemi. Hun har nærstuderet både koleraen i 1853, den spanske syge i 1918 og fætteren til COVID-19, nemlig SARS-udbruddet i 2003, som hun var med til at navngive.

»SARS var det mest uhyggelige, jeg har oplevet. Først troede vi, at det var en almindelig influenza, men pludselig stod vi med en enormt dødelig coronavirus. Der var vi godt nok bange, vi troede virkelig, at hver tiende menneske ville dø. Jeg overdriver ikke, det var ikke bare mig, det var alle eksperter. Men den fik vi stoppet.«

Virussen havde »det ikke i sig«, som professoren forklarer. Ganske vist omkom hver tiende smittede, men personerne smittede først andre sent i forløbet, efter at de selv var begyndt at udvise symptomer. Derfor var virussen nemmere at inddæmme.

Efter udbruddet samlede WHO et ekspertpanel, der skulle beslutte, hvilke sygdomme der potentielt kunne udgøre en trussel mod menneskeheden, og som man burde forske i. På listen fandt man SARS og dens fætter, MERS, men også en ukendt, ikke nærmere specificeret sygdom, kaldet »Disease X«.

På en konference i 2016 stod hun og diskuterede »Disease X« med en gruppe fylogenetikere, da det gik op for hende, at coronavirus var overført fra et dyr, formentlig en flagermus, og ind i mennesker fire gange tidligere i historien.

»Pludseligt slog det mig: Gud, hvis der er fire vira, der cykler rundt, må der have været fire pandemier i tidernes morgen. Vi har bare ikke set dem, ikke observeret dem. Så jeg tænkte, at coronavira er en familie, der har det i sig – de kan udvikle sig til pandemier. Det var virkelig en ahaoplevelse.«

Epidemier gennem tiden har da også lært os, hvad vi ved om at håndtere COVID-19, forklarer Lone Simonsen. Den spanske syge lærte os for eksempel, at det købte folk tid, hvis samfundet lukkede ned tidligt i forløbet. Derfor gjorde vi her til lands netop det tilbage i marts måned.

Spørger man Lone Simonsen, er der en helt bestemt ting, man vil huske COVID-19 som pandemi for.

»Jeg tror, vi vil huske COVID-19 som den pandemi, vi ikke havde forberedt os ordentligt på. Hvis vi havde været forberedt, og hvis vi havde lært af tidligere epidemier og taget SARS alvorligt i 2003, så havde vi ophobet respiratorer i depoter og arbejdet seriøst på behandlinger og vacciner. Men det var, som om det hele blev droppet, efter SARS forsvandt.«

Men »lidt godt« kan der tages med fra pandemien, som hun formulerer det. Carlsbergfondet har for nylig givet hende ti millioner til at forske i historiske og nuværende pandemier og til at finde ud af, hvordan samfundet skal åbnes igen.

Det skal modelleres rigtigt for ikke at slippe en ny, rød kurve løs. For sundhedsvæsenets skyld, for danskernes, men også for Lone Simonsens egen. Hun skal nemlig giftes til juni og har inviteret familie og venner fra hele verden, »hvis ikke COVID-19 får forhindret det,« som hun siger.

Mandag aften forbød statsminister Mette Frederiksen (S) store forsamlinger til og med august.

»Måske bliver det et meget lille bryllup.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Czeskleba-Dupont

Hej,
en flot indsats og en lærerig karriere (lærerig for hele samfundet).
Netop derfor vil jeg spørge til citat-delen: "at vi i Danmark havde glemt, at epidemier kan være rigtig, rigtig dødelige."
Hvordan kan man i forhold til den nuværende pandemi vide, at det er selve virussen og ikke de forfærdelige sociale omstændigheder i forskellige dele af verdenssamfundet, der er skyld i de absolut høje dødstal? Især når man ikke obducerer de døde og skelner mellem tilfælde, hvor corona er dødsårsagen, og tilfælde, hvor corona 'kun' var sidste dråbe?

Flemming Berger, Sonja Marie Tandrup Jensen, ulrik mortensen, Karsten Aaen, Birte Pedersen, Hanne Utoft, Peter Beck-Lauritzen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kan "corona-Lone" få en aha-oplevelse over, at smittekilden fire gange kunne komme fra dyr, uden at have udbredt sig til en pandemi, så er det svært for samfundet at reagere rationelt og forberede sig. Det minder lidt om "ulven kommer" og efter 4 advarsler, ignoreres disse advarsler. Emnet er svært, god artikel og bagklogskab nærliggende!

jens peter hansen

Jeg tror, vi vil huske COVID-19 som den pandemi, vi ikke havde forberedt os ordentligt på. Hvis vi havde været forberedt, og hvis vi havde lært af tidligere epidemier og taget SARS alvorligt i 2003, så havde vi ophobet respiratorer i depoter og arbejdet seriøst på behandlinger og vacciner. Men det var, som om det hele blev droppet, efter SARS forsvandt.«

Lige nu ligger omkring 100 i respiratorer. Der er omkring 1000 respiratorer til rådighed. Knap 300 mennesker er døde, de fleste i forvejen syge. Det er rigtigt at vi ikke var forberedt på en pandemi, men hun siger jo selv at de forholdsregler der er taget i brug er gode og virker. Vaccine mod Corona kan man vel ikke have før den dukker op ? Havde vi haft den var alt vel fryd og gammen. Uheldigvis var der ingen alarm før MF indførte de skrappe regler 11. marts, men mange har siden hældt vand ud af ørerne om hvad man kunne have gjort, men bare ikke fik gjort. I The Guardian er der fem portrætter af statsledere også et af MF, som kaldes handlingskraftig imodsætning til andre ledere der snublede rundt i manegen. Godt hun turde!

Niki Dan Berthelsen, Henrik Nielsen, Rikke Nielsen, Søren Dahl, Karsten Aaen, Peter Høivang, Peter Beck-Lauritzen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg tror, vi vil huske COVID-19 som den pandemi, vi ikke havde forberedt os ordentligt på. Hvis vi havde været forberedt, og hvis vi havde lært af tidligere epidemier og taget SARS alvorligt i 2003, så havde vi ophobet respiratorer i depoter og arbejdet seriøst på behandlinger og vacciner. Men det var, som om det hele blev droppet, efter SARS forsvandt.«

Lige nu ligger omkring 100 i respiratorer. Der er omkring 1000 respiratorer til rådighed. Knap 300 mennesker er døde, de fleste i forvejen syge. Det er rigtigt at vi ikke var forberedt på en pandemi, men hun siger jo selv at de forholdsregler der er taget i brug er gode og virker. Vaccine mod Corona kan man vel ikke have før den dukker op ? Havde vi haft den var alt vel fryd og gammen. Uheldigvis var der ingen alarm før MF indførte de skrappe regler 11. marts, men mange har siden hældt vand ud af ørerne om hvad man kunne have gjort, men bare ikke fik gjort. I The Guardian er der fem portrætter af statsledere også et af MF, som kaldes handlingskraftig imodsætning til andre ledere der snublede rundt i manegen. Godt hun turde!

Gider I godt stoppe med at give yderst professionelle forskere (og andre med) poppede navne som Corona-Lone og hvad boulevardpressen ellers finder på. Her hedder forskeren Lone Simonsen, og det må vel være det hun benævnes.
Det andet kan I gemme til Ekstra Bladet og BT

Irene Clausens, Niki Dan Berthelsen, jørgen djørup, P.G. Olsen, John Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Andersen, Jørgen Mathiasen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Nielsen, Jørgen Larsen, Klaus Lundahl Engelholt og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Mange forskere oplever at råbe vagt i gevær uden at blive hørt. Det er vanskeligt at tage vidtrækkende politiske beslutninger før 'ulven er der' (læs klima, vira, bakterier) uden at der går irritation, modstand og gule veste i befolkningen. Det forlyder at covid 19 for nogen betyder flere uger i respirator, med svære vævsskader til følge. Er det ikke på tide at sætte penge af til at udvikle teknologien 'respirator'?
Den synes ikke at være effektiv og menneskevenlig som den er nu. Nogen udgaver er sikkert bedre end andre. Hvor mange af de evt. gode skånsomme, effektive respiratorer råder vi over?

Kim Houmøller

Respiratorer er fremragende, men findes i mange typer. At tro løsningen bare er respiratorer er utroligt naivt. Rigtig mange bliver handikappede resten af livet både psykisk og fysisk. Mange ældre er bedre tjent med at dø. Nok værd at overveje, inden man ligger som en grøntsag.

Jens Peter Hansen: SARS var givet mere afskrækkende med en dødelighed på godt 9,6%, hvor den jo er langt lavere for Covid 19.

SARS kostede så vidt jeg har kunnet google mig til i underkanten af 870 mennesker livet, hvor tallet for Covid 19 i skrivende stund er 119.000 på verdensplan

Bl.a. det forhold, at man kan smitte uden, at have symptomer gør det svært, at inddæmme sygdommen

Både SARS og Covid 19 er jo Corona vira. Så man kan måske godt i bagklogskabens lys sige, at vi har fået et par advarsler. Men nu er der jo desværre det her med historien, at man ikke rigtigt kan bruge den til, at forudsige fremtiden.

Alligevel kan man sige, at man mange steder fra myndighedernes side var nølende i forberedelserne alene fra den tid der gik fra udbruddet i Wuhan og til, at Covid 19 blev erklæret for en pandemi. Men det gælder worldwide, at man måske sov lidt i timen. Og det er jo også en problematik, som man kan tage bagefter

Advarsler vedr. en mulig pandemi har det ikke skortet på i alle tilfælde.

Irene Clausens

Hedder det ikke virus i flertal? Irenec

Irene Clausen: Jeg tror nu, at det hedder vira i flertal, men min dansk grammatik lader noget tilbage, at ønske. Så jeg er ikke sikker i min sag. :-)