Læsetid: 6 min.

SF vil satse stort på grønne investeringer og flere velfærdskroner for at kickstarte økonomien

Vi kan ikke vente længere med at få planlagt genopretningen af dansk økonomi. Det mener SF, som i et nyt udspil foreslår, at dansk økonomi sparkes i gang med udgangspunkt i »social retfærdighed« og »ambitiøs grøn omstilling«. Ifølge formand Pia Olsen Dyhr skal tiltagene ske hurtigst muligt
Forudsætningen for at have et stærkt erhvervsliv er, at man har tryghed omkring sine børn og ældre, siger Pia Olsen Dyhr.

Forudsætningen for at have et stærkt erhvervsliv er, at man har tryghed omkring sine børn og ældre, siger Pia Olsen Dyhr.

Michael Drost-Hansen

3. april 2020

For mange spøger efterdønningerne af finanskrisen nok stadig i baghovedet, når man ser på den nuværende pandemi og den økonomiske krise, som coronavirussen slæber efter sig. Kommer genopretningen af dansk økonomi til at betyde ringere velfærd for danskerne? Og hvad med den klimakrise, som har været sat lidt på standby, men som ikke ligefrem er blevet mindre akut?

De spørgsmål tager SF under behandling i en ny »genopretningsplan«, der skal sætte gang i beskæftigelsen og samfundsøkonomien og dermed sørge for, at en længerevarende recession i Danmark undgås. SF fokuserer i udspillet særligt på, at økonomien skal kickstartes med fokus på social retfærdighed og ambitiøs grøn omstilling.

»Med en dyb økonomisk krise på vej kan vi bare spejle os i det, der skete efter finanskrisen med stigende arbejdsløshed og voksende ulighed. Derfor skal vi allerede nu tænke på at sætte gang i dansk økonomi på en retfærdig og grøn måde,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Ifølge SF kræver en genopretning af dansk økonomi, at der investeres »massivt« i velfærd, grøn omstilling og renoveringer af skole og børnehaver, som i forvejen trænger. Partiet foreslår mere personale i daginstitutioner og folkeskoler, og at udbygning af landvindkraft, solceller, biogas og andre grønne projekter fremskyndes.

Tiltagene skal ifølge partiformanden ske »hurtigst muligt«, efter at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

»Vi kunne allerede gå i gang nu, men jeg forventer, at vi først skal på den anden side af påsken,« siger SF-formanden, som opfordrer finansminister Nicolai Wammen (S) til at indkalde til forhandlinger med det samme.

»Vi skal allerede nu tænke i de næste skridt, det er kun rettidig omhu,« siger Pia Olsen Dyhr.

Ud over fremrykningen af grønne projekter foreslår SF, at virksomheder får støtte til at omlægge fra kul og olie til el. Det skal der årligt afsættes en halv milliard kroner til. Derudover skal der sættes gang i udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper blandt andet gennem billigere grønne lån til danskerne, mens etableringen af den nye jernbane over Vestfyn skal sættes i gang i 2021 i stedet for 2023.

Partiet vil også have lavet en plan for hurtig udrulning af ladestandere til elbiler, sørge for yderligere klimasikring rundt om i landet samt afsætte ekstra klimabistand til at hjælpe fattige udviklingslande med at håndtere coronakrisen. SF vil samtidig kræve energisparemål i kommunerne, som modydelse for at det kommunale anlægsloft for nylig blev fjernet i 2020.

»Når vi skal starte økonomien op, skal vi i gang med en masse investeringer, så de private aktører kommer i gang. Og det er vigtigt, at det er ting, hvor de umiddelbart kan gå i gang. Men pointen er, at vi gør det med et grønt twist. Hvis ikke det grønne er med i planen, kommer vi for sent,« siger Pia Olsen Dyhr.

– Hvis det handler om at skabe arbejdspladser og sikre grøn omstilling, hvor ser du så, at vi kan få flest arbejdspladser i forhold til at reducere Danmarks klimabelastning?

»For eksempel i byggesektoren. Man skal tænke ind, at når man bygger, så skal det være nulenergibygninger. Det drejer sig om isolering, pumpesystemer, vinduer og andre elementer, som kan gøre, at det bliver grønt.«

Byggesektoren er de seneste dage også blevet nævnt af Dansk Industri og Dansk Energi, som har anbefalet at genstarte økonomien med klimainvesteringer i blandt andet energieffektiviseringer og grønne energikilder.

SF foreslår ligeledes, at det offentlige med det samme skal gennemføre »vedligeholdelses- og anlægsopgaver« som led i den grønne omstilling. Og at Landsbyggefonden skal have mulighed for at bruge flere penge på blandt andet energirenoveringer i den almene boligsektor.

Regeringens uafhængige ekspertogan, Klimarådet, har i flere rapporter peget på, at netop energieffektiviseringer er en af de samfundsøkonomisk mest rentable måder at reducere Danmarks CO2-udledning på.

Bedre velfærd lig højere produktivitet

Et andet centralt aspekt i SF’s plan er det sociale. Ifølge Pia Olsen Dyhr er genopretningen af økonomien en »kærkommen mulighed« for at løfte opgaver i velfærdssamfundet.

Partiet vil »hurtigst muligt« have gennemført regeringens velfærdslov, der pålægger den siddende regering at sikre en vækst i det offentlige forbrug, der som minimum svarer til befolkningsudviklingen – det, der betegnes som det demografiske træk.

Hertil kommer, at aftaler om minimumsnormeringer i daginstitutioner og flere lærere i folkeskolen skal fremrykkes, når institutionerne åbner igen og i det omfang, det er muligt at skaffe personale.

»Danskerne skal vide, at der er et velfærdssamfund, der holder hånden under dem. At der vil være bedre daginstitutioner, et stærkt offentligt sundhedsvæsen og en god ældrepleje. For forudsætningen for at have et stærkt erhvervsliv, er, at man har tryghed omkring sine børn og ældre,« siger Pia Olsen Dyhr.

– Men hvordan er minimumsnormeringer og flere skolelærere med til at sætte dansk økonomi i gang?

»For det første derved, at der er flere mennesker, der kommer i arbejde. Og når de mennesker kommer i arbejde, kan de også have et forbrug i samfundet. Men man skal heller ikke være i tvivl om, at det, at du afleverer dit barn til en god og tryg hverdag, gør, at du i meget højere grad kan være produktiv på arbejdspladsen. Og det får vi brug for,« siger Pia Olsen Dyhr.

SF har endnu ikke lagt sig fast på, hvad kickstarten skal koste, da det ifølge partiet afhænger af, hvor længe nedlukningen varer. Planen skal dog finansieres ved optagelse af statsgæld. Statsgælden øges i øjeblikket nærmest på daglig basis som følge af regeringens støtteordninger til virksomheder og lønmodtagere, men Pia Olsen Dyhr mener alligevel, det er ansvarligt at tale om at øge den yderligere.

»Danmark har så stærk en økonomi, at vi kan låne ret billigt. Så skal vi selvfølgelig stille og roligt afvikle gælden over tid, men hvis man kigger på det råderum, der er i dansk økonomi, så er der plads til, at vi langsomt kan afvikle den. Det skal vi selvfølgelig have en plan for, men jo, det er ansvarligt at gøre det på den her måde,« siger hun.

– I sætter ikke beløb på jeres ret vidtgående plan, men I må have gjort jer nogle tanker om, hvor dyrt det her bliver. Hvor mange penge taler vi om cirka?

»Jeg tror virkelig, at jeg vil vare mig med at sige et konkret beløb. For hvis krisen bliver endnu dybere, så bliver det endnu flere penge, vi skal have op af lommen. Det må vi afveje i forhold til, hvor vi står med arbejdsløshed og behovet for at sætte tingene i gang.«

Såfremt det vurderes, at den økonomiske robusthed ikke rækker til at øge statsgælden yderligere, foreslår SF dog en række andre finansieringskilder. Her peger partier blandt andet på bankskatter, formueskatter, omlægning af arveafgift, beskatning af aktieindkomster samt en grøn topskat.

Afviser intet

I en prognose offentliggjort onsdag vurderede Nationalbanken, at dansk økonomi kan skrumpe med mellem tre og ti procent, alt efter hvor hurtigt økonomien genoprettes i udlandet og herhjemme.

Over de seneste dage har partierne på Christiansborg stået i kø for at præsentere deres bud på, hvordan vi bedst kickstarter dansk økonomi. Ligesom SF har også De Radikale og Venstre foreslået at fremrykke store offentlige investeringer i byggeprojekter og infrastrukturprojekter.

Men overvismand Carl-Johan Dalgaard forklarer i dagens Information, at den type store offentlige projekter ikke nødvendigvis er den mest effektive måde at håndtere den økonomiske krise på. Han mener, at man i stedet bør give penge direkte til borgere med høj forbrugstilbøjelighed – eksempelvis unge, ældre og folk med lavindkomster. Ifølge overvismanden vil det formentlig have større efterspørgselseffekt på kort sigt.

Den model har SF ikke overvejet, men Pia Olsen Dyhr vil ikke »afvise nogen som helst indspark«.

»Jeg er sådan set enig med overvismanden i, at det ikke nytter med projekter, der er klar om tre eller fem år. Men vi har nogle projekter, som er færdigplanlagte, men hvor vi har ventet på, at der var plads i økonomien på grund af budgetlofter og andet.«

»Så det er der, hvor vi skal ind og scanne det hele igennem for, om der er noget, som allerede er klar, men som vi har ventet med, fordi vi ikke måtte overophede dansk økonomi. Den udfordring står vi ikke med lige nu, så lad os bare gå i gang,« siger hun.

Carl-Johan Dalgaard er et af de fire medlemmer af formandsskabet for Det Økonomiske Råd. 
Læs også
»Det er ellers enkelt: Man bidrager, når det går godt, og så hjælper statskassen, når det går skidt. Hvis ikke man bidrager, skal man heller ikke kunne modtage støtte,« siger Rune Lund fra Enhedslisten om sit forslag om, at coronakompensation ikke skal gælde virksomheder, der har aktiver i skattely.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Poul Erik Riis
  • Estermarie Mandelquist
Kim Folke Knudsen, Poul Erik Riis og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Offentlige investeringer for at kickstarte økonomien? Den slags er FY-FY-SKAMME-SIG i den Europæiske Union . . . men mon ikke den relative frihed, der ligger i kun at være i ERM-II og ikke i eurozonen kombineret med det at Danmark er »germansk« og ikke »Sydeuropæisk« nok skal gøre, at Europa-Kommissionen vil se gennem fingrene mellem al mulig slags statsstøtte (som den jo skal godkende)? Til de upriviligerede »ikke-germanere« kan man blot sige, at de må skynde sig ud af eurozonen, så de igen kan gøre den slags, som Pia Olsen Dyhr peger i retning af her. Det ville jo være vigtige og nyttige sager, og vi ved jo, det virker.

Torben K L Jensen

RO PÅ - Carsten Vi gør det rigtige med det samme og så tager straffen med et grin for der er vel ingen der forestiller sig at kommisionen vil straffe nogen med regler de selv lige har afskaffet.

Niels-Simon Larsen

Jeg tror ikke, at Pia har hørt om en pige, der hedder Greta Thunberg eller læst rapporterne fra IPCC. Alverdens klimavidenskabsfolk kommer med den ene rapport efter den anden, der fortæller, at isen smelter, skovene brænder og der er oversvømmelser selv i Danmark. Hvad i alverden tænker SF på? Forbrug, forbrug “ Og når de mennesker kommer i arbejde, kan de også have et forbrug i samfundet“. “Genopretning af økonomien”, ja, ja, genopretning af kapitalismen. Socialisme betød engang afskaffelse af kapitalismen, men det taler ingen om mere og mindst SF. Næ, temperaturen skal op, og det kommer den med SF.

Søren Kristensen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Pia Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jonas Bendtsen

Niels-Simon Larsen har du læst artiklen? Grønne investeringer og flere pædagoger fører da ikke til klimaforandringer, tværtimod!
Jeg er helt enig med dig i at det kunne være fedt at droppe kapitalismen, men det ville nok ikke blive taget så seriøst, hvis SF foreslog det, fordi der ikke er et politisk flertal for revolution lige nu.
I forhold til overvismandens råd om en form for borgerløn kan jeg godt se dine bekymringer, men man kan kan håbe på, at folk så f.eks. kommer til at bruge nogle af de penge på forskellige services eller forbrugsgoder der ikke belaster klimaet, fremfor at spare sammen til en sportsvogn.

Pia Nielsen, Torben K L Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jonas Bendtsen: Jeg kan godt se ræsonnementet i dit afbalancerede svar, men jeg er derude, hvor jeg vil se temperaturen gå ned, og det sker ikke med ‘massive investeringer, så de private aktører kan komme i gang”. Hvad skal vi med en ny jernbane over Fyn, når vi netop ikke skal rejse så meget mere?
I mine øjne må Pia gerne være klasseforræder, men hun må ikke være klimaforræder, og det er hun. Det er Keynesianisme hun ruller ud, og hvis der er noget, der har ødelagt naturbalancen, så er det den. Grønne investeringer forbedrer ikke klimaet, det gør kun et mere roligt liv, og det ved jeg godt, at de færreste ønsker. De fleste vil have fuld fart mod afgrunden, nøjagtigt som klimavidenskaben forudsiger.
Angående coronakrisen: Hvorfor lytter vi til lægevidenskaben, men ikke til klimavidenskaben?

John S. Hansen

Måske var det ikke et dårligt tidspunkt at gennemføre radikale ændringer i den måde man anskuer beskæftigelsespolitikken på, i forhold til de syge.
Tilbagerul den umenneskelige førtids/fleksjobsreform fra `13, som har medført så meget lidelse og ydmygelse for mange syge mennesker.

Et system der i sit udgangspunkt var absurd, må da synes endnu mere absurd i den nye økonomiske virkelighed som vi befinder os i, nu og fremover!

Thomas Tanghus, Kim Folke Knudsen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Nej, SF har ikke overvejet, at der er noget der hedder "Borgere med høj forbrugstilbøjelighed", derfor er det godt, at vi har en overvismand, der kan oplyse os alle om det fænomen. Medierne er også uvidende om at de findes, og at det vil have større efterspørgselseffekt på kort sigt, hvis disse borgere tilgodeses.

Men vi andre har netop nogle projekter, som er færdigplanlagte, men hvor vi har ventet på, at der var plads i økonomien på grund af budgetlofter og andet. Så her kommer mit bud. Nogle kalder det Socialisme, men det har SF vel heller ikke hørt om:

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et år skal alle op på en anstændig levestandard.

En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Socialvæsenet hænger i laser og pjalter, efter to årtier med mishandling, piskning og udsultning af de socialt udsatte. Regeringen skal underskrive en social kontrakt, så den forpligter sig til at gennemføre en national social genopretning.

Der er ingen halve løsninger. Dette kræver naturligvis samtidigt en genopretning af Skat, som er sendt i skjul, for at befolkningen ikke skal indse, at den forrige regering bevidst nedbrød hele institutionen, med det formål at virksomhederne ikke skulle betale deres andel af samfundsudgifterne.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold og sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetrækningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Tvungen optjening til pensionen for underklassens vedkommende vil skabe mere ulighed, det er forstadiet til en forringet folkepension eller afskaffelse af folkepensionen, se Sveriges eksempel. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle. Ét stabilt Danmark for alle.

John S. Hansen, Søren Kristensen, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vigtigt. som liv og død og faldende BNP, er det at vedtage et mere målrettet og effektivt sundheds- og sikkerhedsregime mod nye udbrud af coronavirus og andre dødelige virus som truer med at lægge lande og kontinenter ned. Hård og umiddelbar opsporing og inddæmning, nedlukning af berørte byer, regioner, lufthavne, overvåget karantæne. Så vi undgår døde og økonomisk kaos igen og igen og igen.
Snakken om 'flokimmunitet' må stoppe, handlen med vilde levende dyr på markeder må høre op. Hvis ikke vi skal i undtagelsestilstand igen og igen.

Jeppe Lindholm

Selv Venstre mener der skal postes offentlige anlægsmidler ud i samfundet for at kickstarte samfundsøkonomien skal starte op igen før eller siden. Venstre ønsker motorsvejs- og broprojekter for 112.000.000.000 kr. sat i gang.

At kickstarte økonomien med offentlige midler er grundlæggen godt i en krisetid. Men motorvej og broer? Nej vel. En offentlig økonomisk kickstart på 112.000.000.000 kr. skal naturligvis gå til en grøn og bæredygtig omstilling af det danske samfund. En øvelse Danmark alligevel skal igennem de næste 10 til 30 år. Så her ville pengene virkelig være godt givet ud. Når det nu skal være.

Jan Damskier, Kim Folke Knudsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

»Jeg tror virkelig, at jeg vil vare mig med at sige et konkret beløb. For hvis krisen bliver endnu dybere, så bliver det endnu flere penge, vi skal have op af lommen. Det må vi afveje i forhold til, hvor vi står med arbejdsløshed og behovet for at sætte tingene i gang.«
"Såfremt det vurderes, at den økonomiske robusthed ikke rækker til at øge statsgælden yderligere, foreslår SF dog en række andre finansieringskilder. Her peger partier blandt andet på bankskatter, formueskatter, omlægning af arveafgift, beskatning af aktieindkomster samt en grøn topskat."

Hvorfor skal vi vente med bankskatter, formueskatter og i den dur. Det forstår jeg ikke. Alle er vilde med at dele påenge ud men hvem kommer i sidste ende til at betale. Det får vi ligesom ikke et klart svar på. Det er noget med en stærk dansk økonomi - Jo men det kan vi slet ikke regne med holder.

Jeg vil have et klart svar på hvem der skal betale for krisen der nu er kick-startet af Covid-19 og alle de lån vi kommer til at optage for at kick-starte økonomien? Hvilke grupper i samfundet skal betale? er det de lavtlønnede, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne, de unge, de gamle, de syge, de studferende, flygtningene, eller kreditorer, aktionærer og udlejerne af fast ejendom, de højtlønnede, de små og mellemstore virksomheder eller de store virksomheder - Jeg vil meget gerne have et svar fra samtlige politiske partier på borgen.

"Kommer genopretningen af dansk økonomi til at betyde ringere velfærd for danskerne?"

Klaus Riborg Andersen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der tales så meget om grøn omstilling, men den er sort og ikke grøn, for den handler om ‘ting’. Investeringer er ‘ting’, der forhøjer temperaturen, og meningen var jo, at den skulle ned, den temperatur. Ikke engang et såkaldt socialistisk parti som SF arbejder for andet end temperaturstigning.
Grøn omstilling rigtigt forstået betyder en måde at leve på, der ikke ødelægger børnenes fremtid. Hvorfor tales der så lidt om den?

Niels-Simon Larsen

Pia Nielsen: Der er ingen, der kommer til at betale, det er det, de fortæller os. Overvismanden har oveni købet fortalt os, at de forbrugsparate skal have en pose penge eller flere. De skovler bare penge ud til store og små, og ingen skal betale regningen, for der kommer ingen regning. Man kan læse det sort på hvidt her I avisen. .

Kim Folke Knudsen

Boligejerne eller skal vi sige de som har en bolig, der er pansat i realkreditforeningen skal nok lige tænke lidt over om renteeventyret bliver ved ? Hvis jeg var boligejer så ville jeg vælge et fastforrentet lån, så længe det endnu kan lade sig gøre. Det kan også være, at bankerne bliver nød til at omlægge omkostninger ved at lånefinansiere danske boligejere. Hvis boligmarkedet falder med 20%, hvor mange havner så i teknisk insolvens, de har ikke råd til at sælge huset, fordi salgsværdien kommer ned under deres belåning.

For nu kan der komme en lang kø af lande, virksomheder og for sin sags skyld personer, som står med hatten og vil have endnu flere lån end før. Ingen vil vove at sige nej, for lånefinansiering er en del af øvelsen i at holde økonomien fra at synke helt til bunds.

Men renten på lån bliver ikke ved med at være 0%. Kig nord på og betragt den norske krones valutakurs udvikling efter at olieprisen midt i denne her krise lige røg ned med -30%. Den norske krone er over 1 år faldet med 14% i værdi lig importerede varer bliver dyrere og det smitter af på forbrugerpriserne.

Et samfund i økonomisk krise er ikke et samfund som producerer uanede ressourcer ( i form af skatteindtægter ) til alle SF´s velmenende projekter. Det der med lånefinansiering. Ja nu fyrer vi mia af kr af for at sikre en blød landing i trampolinen, men vi kan ikke regne med at det internationale kapitalmarked bliver ved med at være ligeså generøst som de forrige 5 år.

Kim Folke Knudsen

Kære Pia Nielsen 3 April 2020 kl 18.24

Det vigtigste er at finde den vaccine, som kan stoppe SARS2 hærgen her på jordkloden.

Der næst at udvikle en minutiøs plan for en kontrolleret og langsom genåbning af Danmark uden at vi havner i fælden med det andet slag, SARS2 slår til igen, fordi vi er for få borgere der er immune overfor virus.

Din tvivl er meget berettiget. For der kommer en regning bagefter og Danmark bliver et fattigere land, når Verdens økonomier går i stå og bliver ramt af massiv tilbagegang.

SF forslag om at indføre alle mulige populistiske skatter vil føre til kapitalflugt fra Danmark og dermed kommer vi til at mangle de nødvendige midler til at få gang i investeringer med videre.

Danmark kan ikke løbe sin økonomi i gang alene medens omverden er i krise. Der skal en international Marshall plan til og et koordineret økonomisk samarbejde med Kina og USA , hvis vi skal have økonomien på fode effektivt.

Søren Kristensen

Klimakrise sat på standby? Aldrig har der været gjort så meget for klimaet, som de seneste fire uger, med et erhvervsliv på vågeblus og stort set ingen flytrafik kan det næsten ikke være mere effektivt. Det skulle da lige være hvis de unge i alle dele af verdenen begynder at intinsivere brugen af prævention.

Hans Larsen, Carsten Munk, Trond Meiring og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Statsøkonomi er ikke husholdningsøkonomi. En stat kan sætte penge i cirkulation, En husholdning skal låne dem. Tag f.eks. USA. De har kørt med et enormt stort underskud på statsfinanserne i årtier uden problemer. De kan pumpe det ene sæt 1.000 milliarder dollars efter det andet ud i det amerikanske samfund.

Eftersom vi vælger at kickstarte økonomien ved at optage lån så bliver der selvfølgelig også en regning. Men vi har jo også en klimakrise med et 70% mål som skal finansieres så der har vi brug for endnu flere penge. Springer renten bliver det dyrt ude i fremtiden når lånene skal betales tilbage.

Samtidig sidder mange danskere med gæld der skal betales her og nu - afdrag på hus og bil eller forbrugslån. De er pressede på den daglige økonomi og yderligere udgifter, økonomisk afmatning m.v. kan hurtigt vælte korthuset. Så får banker og kreditforeninger ikke deres penge og vupti har vi en finanskrise mere med dertil hørende hjælpepakker.
Jeg mener bare at vi skal være lidt forsigtig med hvad og hvem vi låner pengene ud til. Kan markedet ikke løse nogle af problemerne selv. Udsættelse af afdrag og renter, gældsanering og lignende. Har de investeret forkert - de har tjent da det gik godt - så må de også selv tage nogle af øretæverne.
Og der er måske andre veje at gå . F.eks. at lade statens bank udstede e-penge ligesom bankerne kan. Så undgår vi helt at låne. Kunne det være en mulighed?

55:24 og resten - minus Ole Bjergs selvsving om frihedsberøvelse så hold ud og hør deres bud på de 3 senarier: The good, the bad and the ugly. Hør evt hele indslaget. Der en sjov oplysning om at det amerikanske regering faktisk har mulighed for at trykke mønter direkte - svarende til formuleringen i vores grundlov om kongens mønt som vi har afgiver retten til at trykke.

https://www.youtube.com/watch?v=bPFfTdg_7Qc

Nej men staten er heller ikke et menneske. Det kan jo gå vældig godt for staten og samtidig skabe utrolig stor ulighed, ikke mindst på grund af de regninger den jævne befolkning får serveret. Det er lavere lønninger, dårligere arbejsforhold, forringet arbejdsmiljø, mere for mindre og nedskæringer på velfærden. Og Danmark er ikke USA - vi kan ikke tvinge verdensøkonomien til at opkøbe vores valuta som amerikanerne kan - det er præcis derfor de kan opføre sig som om det ingen betydning har.

Niels-Simon Larsen

Jeppe Lindholm: De der gældsspiraler stopper en dag. Det er ligesom et pyramidespil.
Kredit, credit, betyder tillid, og sådan en ting har det med at blive slidt op. Det har vi set mange gange, og når det gælder USA, kan man selv gætte på, om tilliden er stigende eller faldende.

Trond Meiring, Jeppe Lindholm og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Niels-Simon,

Så længe USA sidder på alle bærende økonomiske institutioner i verden og dollaren er den bærende valuta i verden kan de fortsætte med at gældsætte sig i det uendelige. Men du har ret. En dag stopper det og andre tager over.

Det er allerede ustoppelig begyndt. Men sådan er verden jo. Alt står før eller siden til forfald. Det har historien fortalt utallige gange. Nærmest en naturlov.

Niels-Simon Larsen

Det siges, at en af grundene til den franske revolution var, at staten tabte enorme summer på spekulation i Mississippi-selskabet. Pludselig sprang boblen. En dag kan det samme ske med dollaren, og en anden møntfod tager over. Det er vores pengesystem, den er gal med, og den måde vi værdisættet noget. Alt det, der virkelig betyder noget for os, vores børn, venskaber og nydelse af livet kan jo aldrig komme på Børsen. Så er det jo underligt, at børserne betyder så meget. Det er en simpel, forkert disponering. Desværre synes flertallet ikke, den er forkert.