Læsetid: 4 min.

Slaget om genåbningen af Danmark udstiller klassisk kulturkamp på Christiansborg

Forhandlingerne om næste fase i den gradvise genåbning er langtfra lukket: Partierne i Folketinget kan stadig ikke nå til enighed om en fælles køreplan – og vil nu have yderligere beregninger. Statsminister Mette Frederiksen har tydeligvis ikke travlt med at komme videre, for folkestemningen svinger stadig hendes vej
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter et partiledermøde om genåbning på Christiansborg torsdag den 23. april 2020. Slagsmålet om genåbningen af Danmark udstiller en ny kulturkamp på Christiansborg. Partierne kæmper lige nu om at præsentere hvert deres danmarksbillede ved at appellere målrettet til hvert deres udsnit af vælgerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter et partiledermøde om genåbning på Christiansborg torsdag den 23. april 2020. Slagsmålet om genåbningen af Danmark udstiller en ny kulturkamp på Christiansborg. Partierne kæmper lige nu om at præsentere hvert deres danmarksbillede ved at appellere målrettet til hvert deres udsnit af vælgerne.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

28. april 2020

Som blæst tilbage i en tidsmaskine til folkestyrets ungdom har coronakrisen fået partierne til igen at fokusere snævert på interessevaretagelse for særlige vælgergrupper.

Partierne bruger lige nu flere kræfter udadtil på at gøre sig til i offentligheden over for kernevælgerne, end de bruger indadtil ved forhandlingsbordet på at få forhandlet en hurtig genåbningsplan på plads.

Spændingen vil vare flere uger endnu. Statsminister Mette Frederiksen (S) har stadig ikke selv besluttet, hvordan hun personligt og politisk foretrækker, at den næste fase i den forsigtige genåbning af Danmark skal udformes, og derfor har de andre partier på Christiansborg heller ikke fået noget konkret udspil til en færdig køreplan.

Dag for dag bevæger de sundhedsfaglige nøgletal sig i den rigtige retning, men for S-regeringen er der meget mere på spil, ikke mindst Mette Frederiksens prestige og omdømme.

For Socialdemokratiet handler slutspillet om genåbningen således ikke kun om logistik og sygdomstal, men i allerhøjeste grad også om at bevare statsministerens enestående popularitet. Succesen må ikke sættes over styr.

S-regeringen bestemmer suverænt både timing og omfang af genåbningen, men partierne er dog begyndt at blive inddraget, i hvert fald formelt.

Ved mandagens forhandlinger var også både overvismand Carl-Johan Dalgaard og direktør for Nationalbanken, Lars Rohde, inviteret med. Men hverken S-regeringen eller et flertal af Folketingets partier er klar til at kunne melde noget konkret ud til de hundredtusindvis af borgere, som lige nu går og venter på en tidsplan for normalisering.

Sendrægtigheden udstiller, at S-regeringen ikke har travlt, men også, at det vitterligt tager lang tid at skulle forlade sig på sundhedsmyndighedernes forsigtige skøn.

Karikerede positioner

Langsommeligheden skyldes dog i lige så høj grad, at partierne langt fra enige om, hvad der er vigtigst at begynde med.

Lige så bred enighed, der var for fire uger siden om hurtigt at lukke store dele af Danmark ned, lige så forskellige holdninger er der nu til, hvem og hvad der skal prioriteres nu, hvor udvalgte brancher og sektorer sindigt skal have lov til at åbne før andre: Partierne taler parti for vidt forskellige grupper.

Slagsmålet om genåbningen af Danmark udstiller en ny kulturkamp på Christiansborg. Partierne kæmper lige nu om at præsentere hvert deres danmarksbillede ved at appellere målrettet til hvert deres udsnit af vælgerne: På den ene side står venstrefløjen, som primært vil beskytte velfærdsarbejderne i den offentlige sektor og helst kun åbne offentlige kulturhuse i provinsen, mens højrefløjen på den anden side vil have hurtigere gang i erhvervslivet, ikke mindst restauranter og bylivet.

Modsætningerne er påfaldende stereotype. Hvor det hidtil har kunnet virke som en klichéfyldt karikatur, når SF og Enhedslisten er blevet fremstillet som interesseorganisationer for de offentligt ansatte på Christiansborg, på samme måde som Venstre historisk har været det for landmænd, må man i dag konstatere, at partilederne selv nu har taget tegneseriedragterne på.

Coronakrisen har splittet partierne og skubbet dem tilbage i gamle, karikerede positioner, der udstiller, hvor vidt forskellige prismer de vitterligt ser Danmark igennem.

Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, foreslår således på populistisk vis at give sosu’er og sygeplejersker 1.700 kroner mere i løn om måneden, mens SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, særligt kæmper for efterskolerne og bibliotekerne i provinsen.

Omvendt forsøger Venstres formand at træde i karakter som høvdingen for det småborgerlige Danmark. Han vil gøre det, som giver flest arbejdspladser og størst samfundsøkonomisk gevinst:

»Man skal prioritere storcentre frem for biblioteker og restauranter over offentlige kulturhuse,« lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen, som dog samtidig kæmper en større kamp for at holde sammen på blå blok.

Borgerlig forvirring

De borgerlige partier står i en uhyre vanskelig situation. Den folkelige opbakning til statsminister Mette Frederiksen er nemlig kun vokset støt under de seneste ugers undtagelsessituation, og fremgangen ser foreløbig ikke ud til at være gået i stå trods den langsomme genåbning.

Tværtimod har Socialdemokratiets historiske succes trukket hele rød blok frem i meningsmålingerne. I den seneste Voxmeter-måling står Socialdemokratiet til flere mandater end hele blå blok tilsammen.

Opbakningen til den offentlige sektor synes også at være vokset yderligere i Danmark som en direkte konsekvens af coronakrisen på samme måde, som opbakningen til en strammere udlændingepolitik også steg efter flygtningekrisen i efteråret 2015. Store samfundsmæssige chok forskubber vælgernes dagsorden.

De vedvarende appeller fra venstrefløjen om at give mere i lønningsposerne til de offentligt ansatte og i det hele taget opprioritere velfærdssystemerne på den anden side af sundhedskrisen har fået bredt tag i flertallet, og Venstres formand har da heller ikke helt kunnet modstå den røde folkestemning.

Jakob Ellemann-Jensen møder voldsom kritik fra borgerligt hold, fordi han har støttet kravet – som oprindeligt kom fra Enhedslisten – om, at virksomheder ikke må udbetale udbytte til deres ejere, hvis de får mere end 60 millioner kroner i statslig hjælp. Venstres formand kan jo godt fornemme, at de røde står stærkest i den nye kulturkamp.

Udadtil har han dog straks bedyret, at »det er i sidste ende den private sektor, der ved at sælge til udlandet finansierer velfærdssamfundet,« som Ellemann-Jensen i går skrev i en kronik sammen med de andre borgerlige partiledere.

Fronterne vrides ud i gamle vrængbilleder. Delvist som et parlamentarisk spil for galleriet – og delvist som et resultat af statsminister Mette Frederiksens taktiske forsigtighed – må vælgerne vente nogle uger endnu på at få en konkret plan og imens opleve, hvordan partierne indtager rollerne i et egnsteater: Venstrefløjen vil massere de bløde hænder og højrefløjen have gang i hjulene.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet/dkpol, som udgives af Føljeton.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Stig Bøg
  • Jørgen Mathiasen
  • Michael Svennevig
Viggo Okholm, Stig Bøg, Jørgen Mathiasen og Michael Svennevig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg savner stadig en gennemtænkt og realistisk plan, der punkt for punkt og uge for uge genetablere samfundet.

Det kan andre lande præstere, og måske kan Danmark lære noget.

Og så foretrækker jeg lidt usikre eksperter frem for politiske lægfolk.

Ete Forchhammer , Rolf Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Bent Nørgaard og stefan rask anbefalede denne kommentar

Listig nivellering af skeptiske holdninger er en yderst virkningsfuld strategi.
Taktisk forsigtighed i en genstart af samfundet er ligesom en hær på tilbagetog, der koordineret gemmer sig iblandt civile indbyggere i en overbefolket by.

Men iagttog Benfield's ansigtsmimik i går på TV2 News, da han udtalte: "at for 99% af befolkningen er covid 19 kun en forkølelse". Solbeskinnede ord.

Steffen Gliese

Gert Romme, det kan man ikke få, når man ikke ved, hvordan tingene udvikler sig. Og hvorfor i alverden skulle det dog være en prioritering? Foreløbig ved de fleste, at de efter alt at dømme kan regne med d. 10. maj som skræringsdag - medmindre vi har flere dage som i dag, hvor antallet af indlagte pludselig går op med 25.
Man kan ikke planlægge en uvant situation med et uvant forløb.

jens peter hansen, Anina Weber, Nille Torsen, Lene Rasmussen, Malan Helge, Helle Walther, Elisabeth Andersen, Henning Kjær, Sven Elming, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll, Tino Rozzo, Mogens Holme, Søren Kramer, Rikke Nielsen, Freddie Vindberg, Birte Pedersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

En gennemtænkt plan er der brug for, men næppe muligt punkt for punkt og uge for uge at forudsige, i hvilken rækkefølge og med hvilken hastighed alle detaljer kan forventes at være modne til søsætning.

Som udgangspunkt er selve strategien i trykkogeren nu.

Eksperter har modereret deres indstilling, efterhånden som nye aspekter har vist sig. Og netop nu har Lone Simonsen og Viggo Andeasen fremlagt et velargumenteret og epokegørende opgør med den afbødningsstrategi, som DK har fulgt siden 12. marts.

Alternativ corona-strategi: Vi kan banke smitten helt i bund med karantæne og smitteopsporing:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/alternativ-corona-strategi-vi-kan-ba...

Det er visionært og ikke uden tyngde. Alle sundhedssektorens og folketingets nøglepersoner overvejer antagelig på højtryk, hvor de skal lægge deres lod i vægtskålene. Den nye karantænestrategi vil placere DK i selskab med Norge, Island og Tyskland, hvor man tilstræber at hamre smitten i bund via tests, opsporing og karantæne af så vidt muligt alle smittede. I Østasien anvender man konsekvent lignende strategier.

Europa er splittet i en kamp mellem denne strategi og en helt anden tilgang, hvor man tillader eller tilstræber smittespredning for at opnå flokimmunitet så hurtigt, som sundhedssektoren kan følge med uden at bryde sammen. Flere europæiske lande har fortsat kurs mod flokimmunitet, høj dødelighed og stor smittespredning i befolkningen. Det har vores forsigtighed forhindret, og derfor skimtes en gylden mulighed for inddæmning.

Læs den velovervejede plan og vurdér selv, om den ikke giver stof til overvejelse. Rettidig omhu er afgørende i dette øjeblik og overskygger nødvendigvis de mere finurlige detaljer om, præcis hvem, der skal have lov til at åbne, præcis hvornår.

Der er næppe tvivl om, at den nye strategi har stor opmærksomhed hos regeringen. Og det er ligeledes klart, at der er andre samfundskræfter, som arbejder på fjerne enhver hindring for spredning af covid-19 ud fra et krav om større økonomisk og personlig frihed.

Anina Weber, Nille Torsen, Malan Helge, Jane Jensen, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Stig Bøg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I gamle når et skib drog ud på opdagelses togt, sejlede man i ukendt farvand.
Som hjælpe middel havde man i bedste fald et håndlod til at lodde dybden, man skulle nødigt ramme bund og ukendte skær og banker. Senere havde man kompas og barometer, som kunne indikere retning og uvejr og storm.
Men først og fremmest havde man kaptajnens og besætningens erfaring, og erfaring var lig med forsigtighed, rettidig omhu, for skib og besætning.

Da ekspeditionen, til Det Lykkelige Arabien, tog afsted fra Helsingør i 1761, varede det næsten fire måneder før skibet kom rundt Skagen, de måtte vende tilbage til Helsingør flere gange å grund af vejr og vind, og en enkelt deltager stod af og tog turen syd på over land. Han ville have en (sejl)plan for hvornår skibet var i smult vande og fremme ved Det Lykkelige Arabien.
Det kunne han af selvindlysende grunde ikke få, så han forlod skuden.
(en kort intro, læs bogen! : https://da.wikipedia.org/wiki/Det_lykkelige_Arabien

Sådan er der nogle der ikke kan tåle storm og søgang, og forlader skuden udfra egoistiske interesser, så må de andre klare ærterne imens. Herunder kaptajnen, som ikke lige kan tage hensyn til enkelte søsyge, men må tænke på skib og besætning.
I gamle dage holdt kaptajnen sikbsråd i ekstreme situationer; dvs. at alle ombord, kunne komme med en mening om, hvad man syntes ville være fornuftigt for at redde skib og besætning.
Alle gav deres besyv med, men i sidste ende, var det kaptajnen, der tog beslutningen.

I dagens Danmark sejler vi i ukendt corona farvand, vi har få pejlemærker.

Tallene for indlæggelser, antallet af døde, og adskillige ukendte skær, som antallet af personer, der har været smittede og nu raske, antallet af personer, der evt har udviklet antistoffer og måske immune.
Der er meget som er ukendt.

Men afstandsbaromeretet peger forsat på: hold afstand; hvis ikke, så kommer uvejret, stiv kuling til orkan.

Den politiske opposition incl. De radikale er ved at være søsyge i corona uvejret.

Det vil holde skibsråd, og påstår alle hver især, at kaptajnens kurs er forkert.
Men oppositionen kigger hverken på afstandsbarometer eller lodder dybden på flokdumheden.

Og inde på land, med fødderne solidt plantet i afstandens uforpligtende bagklogskab, stå alle bolværksmatroserne med kikkert for øjet, og kommenterer kaptajnens manøvre, mens pynten rundes. Og de kender hvert skær, banke og modstrøm bedre end nogen.

En skam der ikke er med ombord, og kunne give deres besyv med til skibsrådet, for så var kursen klar.....

At forlange en PLAN for at når frem til en sikker ankerplads, når man sejler i ukendt farvand uden søkort, er simpelthen bare at udstille sin grænseløse uvidenhed.

Et er søkort at forstå, (hvis der er noget), et andet skib at føre.
Navigare nesesse est, commentare nihil est.... undskyld mit latin :-)

Anina Weber, Lene Rasmussen, Malan Helge, Inge ambrosius, Werner Gass, Ole Henriksen, Elisabeth Andersen, Sven Elming, P.G. Olsen, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Jakobs, Thomas Andersen, Mogens Holme, arne tørsleff, Rikke Nielsen, Freddie Vindberg, Kim Houmøller, Steffen Gliese, tove helbo og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

John Larsen: -

Den rømmede deltager, du omtaler, må vist være ekspeditionens filolog, Fr. von Haven? Ifølge Thorkild Hansen var han doven og forfængelig, og da han ragede uklar med de øvrige deltagere endog hævngerrig og farlig. Alternativ forskning tyder dog på, at Hansens opfattelse er ensidig, men tjener et litterært formål: Skurkerollen skulle udfyldes!

https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_von_Haven

Retfærdigvis udrettede von Haven faktisk ét og andet, inden han som den første af deltagerne døde under en af Arabiens hyppige malaria-epidemier. De øvrige døde også som fluer, kun Carsten Niebuhr overlevede og vendte hjem efter mange års eventyrlig færd.

Et basalt problem var, at flere ønskede rollen som kaptajn, der ikke var klart fastlagt fra begyndelsen. De egenrådige forskere gik hver især egne veje, hvilket lader sig lettere gøre på landjorden end på et skib. Niebuhr markerede sig dog snart som den, der navigerede bedst i ukendt terræn. Han fuldførte i store træk en overordnet plan, men kunne improvisere under uventede kriser.

Apropos ekspeditions-analogien kommer jeg til at tænke på:

Procol Harum: A Salty Dog. Live in Denmark 2006
https://www.youtube.com/watch?v=3Gi7Z3-T_qQ

All hands on deck, we've run afloat, I heard the captain cry
Explore the ship, replace the cook, let no one leave alive!
Across the straits, around the Horn, how far can sailors fly?
A twisted path, our tortured course, and no one left alive

We sailed for parts unknown to man, where ships come home to die
No lofty peak, nor fortress bold, could match our captain's eye
Upon the seventh seasick day, we made our port of call
A sand so white, and sea so blue, no mortal place at all

We fired the gun, and burnt the mast, and rowed from ship to shore
The captain cried, we sailors wept, our tears were tears of joy
Now many moons and many Junes have passed since we made land
A salty dog, this seaman's log, your witness my own hand

Anina Weber, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og John Larsen anbefalede denne kommentar

Den fedeste udgave af Salty Dog ,er indspilningen live med Edmonton Symphony Orchestra fra 1971, prøv at høre den!
https://en.wikipedia.org/wiki/Procol_Harum_Live:_In_Concert_with_the_Edm...

Von Haven var uden tvivl en doven selvovervurderende forsker, på trods af hans indsats i Det Lykkelige Arabien.
Han minder på en måde om visse politikere i dagens corana virkelighed; send nogen til at hjælpe Italien, desværre kan jeg ikke selv, for jeg har jo vigtigere ting at lave....:-)

Sören Tolsgaard

John Larsen -

1971-udgaven er flot, og du har måske et særligt forhold til den. Jeg synes så til gengæld, at den garvede Gary Brooker beretter med større dybde i 2006, mens det danske kor lægger en klangbund, der gløder af holy conquest. Og en prægtig hilsen Brooker sender imellem de to numre!

Jeg er også tilbøjelig til at medgive, at Thorkild Hansen optrevler plottet, omtrent som det var. Men man bør dog lade tvivlen komme den anklagede til gode om ikke andet, fordi han kæmpede for sit fag og under store strabadser erhvervede nogle værdifulde manuskripter fra St. Katharina klosteret på Sinai.

Alt i alt var den arabiske ekspedition en flok unge ambitiøse forskere, der opnåede store resultater med deltagernes liv som indsats.

Ole Rasmussen

Jeg forstår ikke sagen omkring IKEA. De må gerne, men vi har sagt de helst skal lade være. Jeg mener, nogen som kan forstå den udmelding, i en tid hvor man ikke må vente på bussen uden at få en bøde på 2.500 kroner. Jeg synes også jeg begynder at høre, at mange slet modtager den hjælp fra hjælpepakkerne som de er sat i udsigt, så regeringen har ikke styr på det, slet ikke når vi kommer ned i detaljen.

@Ole Rasmussen

Helt enig. Måske kunne man 11. marts argumentere for, at hastighed var afgørende, og at normale beslutningsprocedurer derfor ikke kunne følges. Men sådan er det ikke længere, og derfor er det en total uskik, at en minister udskammer private virksomheder i medierne, fordi de helt inden for lovens rammer forsøger at drive deres virksomhed og dermed overleve. Det gælder også for de zoologiske haver, som fik en lignende rundfart i sidste uge.

Hvis ministeren mener, at varehuse, zoologiske haver og meget andet skal holde lukket, så er vejen frem at få folketinget til at vedtage en lov, der forbyder dem at holde åbent, eller bemyndiger nogen til at meddele individuelle påbud.

Ministerens argument om, at Danmark befinder sig "I en sundhedskrise" holder jo heller ikke. Der har ikke engang været en overdødelighed i Danmark og dermed ingen sundhedskrise. Det ville der givetvis være kommet, hvis man intet havde gjort, men det fritager ikke regeringen fra nu at følge de normale parlamentariske og juridiske spilleregler i et demokratisk samfund.

Finn Thøgersen, Jesper Frimann Ljungberg, Rikke Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Helt enig i det med IKEA, fuldstændig hat og briller at man skal fortolke signaler fra en eller anden politiker som tilfældigvis er minister. Ministeren må melde mere klart ud såfremt regeringen har et problem med åbningen af diverse ting.

Jeg synes at det er super dejligt at IKEA har nosser nok til at stå i mod, og lige så oplagt at magasin føler at det er konkurrenceforvridende.

Og skulle regeringen have et problem, så må de jo diske op med et påbud i stedet for det der andet gøjl. Det kan man jo ikke tage seriøst, og da slet ikke i en retsstat!

Grundlæggenede drejer det sig vel om at vi ikke bliver for mange sammen og møder ukendte for tæt et stykke tid endnu.
Dernæst er det økonomien og arbejdspladser, men det undrer mig så ikke at de borgerlige vil have centrene igang igen,der sidder kapitalinteresser bag og ja vi skal bruge penge,men hvorfor så ikke satse på de mindre ikke så mondæne butikker,som har åbent i gaderne?
Det er da voldsomme dilemmaer vi står i nu og SAS opgiver ævret en tid fordi flyvninger bliver sjældnere - skidt for dem,men godt for luften og vores CO2.
Men måske bør antallet af mennesker samlet eller i en lind strøm være fokus.for i et center vil mange stimle sammen og uanset om man prøver at undgå tæthed kan det være svært.
De mindre restauranter og værtshuse kunne jo så også sætte højdetal på hvor mange,eller det skal myndighederne så gøre. Men et forsigtigt gæt 50 eller højst 100 i første omgang og så fra ca 10 juni op til de 500 som er toppen foreløbig til koncerter m.v.
Det store spørgsmål? Tivoli-forlystelsesparker- zoologiske haver og Legoland?

Anne-Marie Krogsbøll

I mine øjne er det pinligt barnagtige stemmer, vi lige nu hører skrige om kap for at få lov at være dem, som får lov at åbne. Glemt er alle overordnede perspektiver om, at det selvfølgelig handler om at begrænse de SAMLEDE smittemuligheder, og at det derfor ikke giver mening at råbe op om, at "når han må, så må jeg også". Det er blevet alles kamp mod alle, og ingen vil stå tilbage for andre, selv om de nok dybest set godt inderst inde kan se, at det vil løbe løbsk, når man begynder at åbne storcentre, Ikeaer, restauranter, Tivolier, museer osv. i en vild forvirring.

Regeringen har dummet sig ved ikke at udstede simple forbud - det er hestestævne-bommerten om igen, og det må de rette op på. Men erhvervslivet opfører sig som pattebørn, som satser på, at den som råber højest, får lov til at åbne - "Blæse være med folkesundheden, bare jeg får gang i business igen".

Mikkel Zess, Helle Walther og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Anne -Mette
Selvfølgelig har du ret i det men samtidig må vi så konstatere og diskutere hvor lang tid vores system har til at sikre de der ikke kan arbejde og som stadig skal lønnes, og hvad vil vi undvære i nærmeste fremtid af velfærd og sikring? Vi kan ikke undgå at tale om prisen for det.
Vi lever ikke i et socialistisk land måske desværre, så vi kan ikke undgå hyleriet

Helle Walther og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

"For Socialdemokratiet handler slutspillet om genåbningen således ikke kun om logistik og sygdomstal, men i allerhøjeste grad også om at bevare statsministerens enestående popularitet. Succesen må ikke sættes over styr.

S-regeringen bestemmer suverænt både timing og omfang af genåbningen, men partierne er dog begyndt at blive inddraget, i hvert fald formelt."

Så vi er alle fanget i et spil, hvor det ikke er den sundhedsfaglige kompetence, der udstikker retningen, men personlige/politiske motiver. Det er tragisk...

// Jesper

@Viggo Okholm

Jeg har svært ved at se, hvad det nytter at holde centre lukket, når andre butikker med de samme varer holder åbent. Det medfører jo blot større tæthed af mennesker de steder, der holder åbent, og dermed mere snarere end mindre smitte-spredning. Desuden medfører det konkurrenceforvridning, som man i længden heller ikke blot kan feje til side som noget ligegyldigt.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Viggo Okholm.

Jeg er helt med på, at der er mange, som kommer i klemme, og det gør mig ondt for dem - men jeg mener, at det skal løses ved solidaritet og omfordeling. Jeg går afgjort ind for hjælpepakker til værdigt trængende.

Men jeg kan ikke se, at vi har andet valg end at bekæmpe denne virus med alle tilrådighed stående midler, selv om det koster i levestandard. Jo mere jeg hører om den, jo mere forekommer den mig at være en decideret djævlevirus, som vi stadig undervurderer.

I går hørte jeg på CNN, at der begynder at komme eksempler på, at sygdommen tilsidesætter almindelig lægelig viden, så lægerne ofte er på herrens mark mht. behandling. Eks. at folk under et vist iltmætningsnivaeu, der burde medføre, at de var nærmest bevidstløse, kan sidde uanfægtede og tale i telefon - noget, som blev betegnet som "silent hypoxia". Og at der begynder at dukke flere og flere UNGE mennesker op med farlige blodpropper - selv om de ikke i øvrigt har virket syge. Eller at folk kommer ind for noget andet - eks. knoglebrud - og så tages der et røntgen billede, og så viser det sig, at de har covid-lungetændelse uden at vide det. Og at det viser sig, at man fejlagtigt afviser mange til testning pga. manglende feber, fordi det viser sig, at omkring 70 % af dem, der er syge nok til indlæggelse, faktisk slet ikke har feber. Og her til morgen kom historierne om børn, som udvikler mystiske farlige betændelsestilstande.

Eksperterne siger nu, at ALLE organer kan angribes af covid19, så vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget mht. denne virus's skadevirkninger - noget som jo ikke fremgår af de rene dødsstatistikker. Så denne virus er ALT for farlig og uforståelig til, at vi kan slappe af, og tænke, at vi da bare lige skal holde den under en eller anden kurve, fordi økonomien da ikke skal lide alt for meget, og at vi så i øvrigt skal håbe på flokimmunitet (10 fugle på taget). Den - covid19 - kommer til at tage r.... på os.

Ari Arnold, Viggo Okholm og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

"Eksperter har modereret deres indstilling, efterhånden som nye aspekter har vist sig. Og netop nu har Lone Simonsen og Viggo Andeasen fremlagt et velargumenteret og epokegørende opgør med den afbødningsstrategi, som DK har fulgt siden 12. marts.

Alternativ corona-strategi: Vi kan banke smitten helt i bund med karantæne og smitteopsporing:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/alternativ-corona-strategi-vi-kan-ba…"

I praksis har Danmark allerede skiftet til en inddæmningsstrategi. Det er derfor, at genåbningen er så langsom og forsigtig. Ingen politiker ønsker at stå på mål for, at antallet af syge og døde stiger markant, når man genåbner samfundet. Lars Løkke kan skrive sådan noget, fordi han ikke længere sidder med det direkte ansvar. Men det kommer aldrig til at samle flertal, og det ville ikke gøre nogen forskel, om DK havde en borgerlig regering.

Hvis et land enten bevidst eller som følge af udviklingens gang er havnet langt under den berømte "grønne kurve" efter en nedlukning, er det en politisk umulighed at komme op til den, med mindre der er akut fare for økonomisk sammenbrud. Og da flokimmunitet dermed nærmest har uendelige udsigter, bliver de lande af politiske grunde nødt til at forsøge at inddæmme. Formentlig vil det lykkes for nogen, hvorimod andre vil blive tvunget til at give op. Det kan kun tiden vise.

Anne-Marie Krogsbøll

Djævlevirus.... Vi skal ikke række den en lillefinger (i form af hasarderet genåbning), for den tager hele armen...

"Britiske børn døde med covid-19
En række børn i Storbritannien, som ikke havde nogle underliggende sygdomme, er døde af et sjældent syndrom, som en række forskere mener kan være relateret til coronavirussen. Det siger den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, ifølge Reuters. Han nævner ikke, hvor mange børn der er tale om.

Italienske og britiske forskere er ved at undersøge den mulige forbindelse mellem coronapandemien og alvorlig inflammatorisk sygdom blandt spædbørn, som ankommer til hospitaler med høj feber og hævede pulsårer.

I Italien er der registreret ekstraordinært mange børn under syv år, der den seneste tid er blevet hårdt ramt af det, der tyder på at være Kawasakis syndrom."
https://www.berlingske.dk/samfund/liveblog-coronavirus-spreder-sig-over-...

Helle Walther

Når jeg hører fra mine venner i Frankrig, at de må gå ud en time om dagen, så må jeg sige, at vi herhjemme har haft den fordel at regeringen og sundhedsmyndighederne har oplyst os løbende, så vi selv kan deltage med egen ansvarlighed og opfører os fornuftigt. Ikea og åbning, jeg er uenig heri, og ministeren blev presset og presset af en emsig journalist, hun stoppede ikke, før hun fik ham til at sige, han selvfølgelig ikke var enig, da regeringens holdning var en anden og han tog det alvorligt. Igen griber man i journalistikken en enkelt sætning og puster den op. Og Løkke og Brian Mikkelsen, der ikke kan glemme deres ministertider, blander sig. Brian M. skal passe på ikke at ride to heste samtidig og Løkke stikke piben ind. Alle kan smittes. Og politisk blåt spin og fnidder fylde for meget. Godt det ikke er dem der er i regering.
Selv om målingerne er i Mette F favør, er hun jo ikke dum, der kommer en dag efter corona, hvor regninger skal betales og hvor ulvene og medierne vil falde over hende for at finde fejl.

Ari Arnold, Hannah Werk, Viggo Okholm, Søren Mortensen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rammer det udtryk ikke temmelig godt en virus, som kan ramme alle organer alvorligt, som lægger sundhedsvæsner ned, og som lægevidenskaben bliver mere og mere perplex over, Hans Robert?

Det er i hvert fald betydeligt mere præcist end "influenza".

@Helle Walther

Spørgsmålet er, om detailregulering som i Frankrig og flere andre lande reelt har haft den store effekt. De fleste er jo bange for at blive smittet og begrænser derfor helt frivilligt deres udadvendte aktiviteter til det mest nødvendige. Selvfølgelig med enkelte undtagelser blandt især unge.

Mange af de regler, man læser om fra andre lande, virker ærlig talt latterlige og som noget, der i hvert fald ikke hører hjemme i et demokratisk land. Så ja enig i at det er håndteret bedre i Danmark end mange andre steder.

@Anne-Marie Krogsbøll

Hvis influenza var en ny sygdom, tror jeg faktisk, reaktionerne på den ville minde meget om dem, vi har set på COVID-19. Man skal ikke undervurdere, hvor meget mere angstfremkaldende noget er, når det er nyt. Man kan selvfølgelig også vende den om og sige, at vi har et ret afslappet forhold til influenza i vores del af Verden.

Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hansen:

Tak for svar. Hvis influenza var en ny sygdom, ville den sikkert også have potentiale til at vælte sundhedsvæsner - men det er ikke en ny sygdom, derfor er den ikke relevant i denne sammenhæng.

Hvad er din holdning til alle de nye rapporter om mange andre alvorlige langtidsskadevirkninger end lige død, og at også børn og unge nu se ud til at blive ramt mere, end man har troet? Gør de indtryk?

"Hvad er din holdning til alle de nye rapporter om mange andre alvorlige langtidsskadevirkninger end lige død, og at også børn og unge nu se ud til at blive ramt mere, end man har troet? Gør de indtryk?"

Ikke i nogen særlig stor grad for at være helt ærlig. Langtidsvirkninger handler om dem, der har været i respirator, hvilket er ganske få, og cirka halvdelen ender med at dø. Historierne om børn og unge er enkeltsager og rykker ikke ved det samlede indtryk af, hvordan forskellige aldersgrupper rammes. Man kan selvfølgelig forestille sig alt muligt, når noget er nyt. Det er netop derfor, det er mere angstfremkaldende.

Anne-Marie Krogsbøll

"Man kan selvfølgelig forestille sig alt muligt, når noget er nyt. "

Nej - det er derfor, man skal anvende forsigtighedsprincippet.

jens peter hansen

Og så foretrækker jeg lidt usikre eksperter frem for politiske lægfolk, skriver Gert Romme.
Det gør jeg også, men indtil for ganske kort siden var ingen eksperter usikre. De udtalte frisk i februar at Corona aldrig kom til Danmark. De udtalte sidst i samme måned at vi havde værnemidler nok. De udtalte først i marts at flokimmunitet var det eneste der talte, de udtaler stadig at mundbind er humbug, men laver alligevel forsøg med 6000 forsøgspersoner. De udtaler at børn ikke må lege sammen og så må de sandelig godt bagefter. Først den sidste tid har eksperterne indrømmet at de ikke ved det hele og at man aldrig kan vide med sikkerhed. Det er almindelige danskere der har sørget for at Coronaen ikke har bredt sig som en steppebrand ved at følge LÆGPOLITIKERNES råd. Nu er der visse ting der er ved at smuldre. Lad os håbe at politikerne ikke ryster på hånden når de nye planer skal lægges frem inden den 11. maj. Lidt ydmyghed fra eksperterne var måske ikke så dårligt. MF indrømmede at der ville blive gjort fejl. Jeg mangler et lignende statement fra ekspertisen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen
"Det er almindelige danskere der har sørget for at Coronaen ikke har bredt sig som en steppebrand ved at følge LÆGPOLITIKERNES råd."

Der vist noget du har grundigt misforstået. LÆGPOLITIKERNE har fyret, hvad der svarer 500 års drift af Seruminstitutet af på en måned.

Når man 'bare' i frygtens navn kan bruge den slags midler.. så ja.. :)

// Jesper

Henrik Leffers

Jeg skrev nogen kommentarer omkring RNA vira d. 8/4 (link nedenfor, hvor jeg var sikker på, at jeg havde haft Corona. Jeg beklager næsten at skrive, at jeg nu selv har bekræftet, at den muterer så hurtigt, at vi alle vil få den mange gange, for jeg har fået den igen! Men sidste gang var jeg alvorligt syg, med vejrtrækningsproblemer i næsten 10 dage. Men denne gang er jeg stort set rask nu, efter 5 dages moderat sygdom. Mit gæt er, at næste gang en muteret virus smitter mig, vil jeg ikke blive ret syg af den...

(Link https://www.information.dk/indland/2020/04/oeger-smitterisikoen-slippe-b...)

Helle Walther

Lars@Kan kun sige, at jeg fra vennerne der hører, at det kører, og de synes, vi tager for let på det herhjemme. Mener her burde være udgangsforbud. Det er jeg så glad for, der ikke er, hvis man opfører sig klogt og tager hensyn til andre og passer på sig selv, så burde vi relativt hurtigt få ting til at genåbne stille roligt og kontrolleret. Men indrømmer oppositionener noget tunge at danse med.

jens peter hansen

Ja politikerne har fyret en masse penge af, men vi kunne jo også have gjort som italienerne eller svenskerne. Hvem er så naiv at tro at Sverige ikke får en mindst lige så stor regning efter Coronaen, som vi gør. Men naturligvis deres behandling af i de gamle sparer jo lidt på pensionsudgifterne.

@Helle Walther

Ja der er tilsyneladende mange rundt omkring, som er så bange for COVID-19, at de mener, diktatur er den eneste løsning. Faktum er dog, at smittetallene er faldet mindst lige så hurtigt i DK som i flere af de lande, der har en form for udgangsforbud såsom Italien, Spanien, Frankrig og UK. Så objektivt set er der jo ikke noget, der tyder på, at udgangsforbud har anden effekt end at vise, hvor handlekraftig den lokale regering er. Måske fordi en stor del af smittespredningen sker i folks hjem.

Jeg tror også, mange undervurderer, hvor stor den frivillige adfærdsændring er. Her i Malmø har butikker, restauranter og frisører jo hele tiden været åbent, men der er sandelig ikke fuld belægning, og der er også markant færre, der bruger den kollektive trafik. Hvilket jo alt sammen medvirker til at gøre det lettere af holde afstand, når man våger sig ud.

Jeg er blevet klippet, som man nu også kan i Danmark, og jeg har været i indkøbscentre et par gange, da det nu engang er der, de fleste butikker ligger, og der er også andre behov end mad og medicin, som ikke kan udsættes 6 måneder eller mere. Restauranterne tror jeg ikke, jeg kommer til at besøge, før det her er overstået.

Sagen er, at der er risiko ved det hele. Så sandelig også ved fortsat at holde vort samfund i kunstigt koma. Regeringens tiltag var populære; de viste handlekraft, men hvordan komme ud af dem nu??
Det problem har de ikke i Sverige. Faktisk er det langt simplere at lukke lidt ned end det er at lukke op. Og ingen har nogensinde forbudt svenskerne at træffe de forholdsregler, de synes. Det gør de, og der er stor folkelig opbakning til den førte politik. Statsepidemiolog Tegnell er manges helt, og skriv jer hans råd bag øret: Det her kan først vurderes endeligt om et års tid!

Finn Thøgersen, Klaus Møller Kristensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Kjeld Jensen -

Også Sverige har trods Tegnells bredbrystede bragesnak gradvis indført restriktioner. Og havde regeringen ikke gjort det, havde smitte- og dødstal været adskilligt højere. De svenske dødstal er høje nok endda, pr. indb. ca. 3 x højere end i DK og 6 x højere end i Norge.

I New Zealand har man nu omtrent nedkæmpet covid-19 og lemper forsigtigt på restriktionerne. Også i Australien er man godt på vej. Ligesom Sydkorea og andre lande i Østasien. Efterhånden kan alle sociale funktioner genoptages, men man vil selvfølgelig opretholde meget strikse regler for indrejse: Smittefrie lande ønsker naturligvis at forblive smittefrie!

https://www.bbc.com/news/world-asia-52436658

Også Norge, Island og Danmark er på rette vej, ligesom Tyskland, der har langt færre smittede og døde end de andre store lande i Vesteuropa, selv om indbyggertallet er højere. Rettidige restriktioner har ryddet op og lempes gradvis.

De lande, der har ladet covid-19 hærge, mens folkeforførere bagateliserede sagen, står nu med højere dødstal og langt mere udbredt smitte. Altsammen markedsført i et urealistisk håb om, at holde alting kørende uden pause.

Så meget desto hårdere lockdown har vist sig nødvendig, når smitten først har bredt sig. Boris Johnson gik i knæ, og USA ligner en fejlslagen stat. Læger og bedemænd på overarbejde kan ikke bortforklares. Kina lod stå til i første omgang, men hvad gjorde man selv?

Danske borgere bør være ovenud glade, at vi hidtil har kunnet manøvrere os gennem krisen under relativt frie forhold.

Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll og Ari Arnold anbefalede denne kommentar

Sören Tolsgaard.
Enig: det er fint at dødstallet er lavt i DK. Skal vi ikke også være enige om at lade svenskerne ordne deres sager, som de synes bedst? Historien slutter ikke lige her.
I går var de totale dødsfald med Covid19 per Mio. indbyggere 233 i SE mod 75 i DK. Det skal ses i forhold til de gennemsnitlige DAGLIGE dødsfald af alle årsager, som er omkring hhv. 330 og 165. Hver dag. Væsentligt mere end Covid19s høst efter mere end to måneder. I rige velfærdssamfund med velfungerende institutioner bør det ikke kunne piske de ansvarlige helt op i det røde felt.
Man bliver let misforstået, når man minder om at vi alle må dø. Omkring 80 % af dem, der dør af den ene årsag eller anden, er folk over 65. Mange af resten er mennesker, hvis modstandskraft i forvejen er svækket af andre forhold.
De 233 døde per Mio i Sverige har ikke taget pippet fra hverken befolkning eller politikere. Irland, Holland og Schweiz ligger på samme lag. Topscorerne er Belgien og Spanien med over 500, tæt forfulgt af Italien og Frankrig. Jeg sorterer mine regneark fra høj til lav. Resultatet bliver en næsten komplet liste over NATOs medlemslande. Måske skulle de skære ned på de mange kæmpemanøvrer op ad Rusland og Kina? Den sidste var angiveligt på 37000 mand for en måned siden. Man får håbe, de holdt afstand...

@Kjeld Nielsen, man kan ikke sammenligne daglige dødsfald med totale dødsfald. Sverige har set en klar overdødelighed de sidste 3-4 uger men det følger dog efter en vinter, hvor der var underdødelighed pga. en mild influenza sæson. Så tager man 2020 som helhed, er overdødeligheden i Sverige minimal.

Og som Søren Tolsgaard skriver, er det jo ikke fordi, man i Sverige intet har gjort for at bremse COVID-19. Man har faktisk gjort en hel masse, blot ikke så meget som i andre lande i Europe. Men svenskerne holder fast i en afbødningsstrategi, fordi de ikke tror på, at inddæmning er muligt i Europa. Kun tiden kan vise, hvem der får ret.

Anne-Marie Krogsbøll

Sören Tolsgaard:
"Også Norge, Island og Danmark er på rette vej,"

Ja, men jeg er i ivivl om, om sundhedsmyndighederne faktisk ønsker den vej, når jeg hører myndighedernes afvisning af mundbind i gadebilledet. Hør dette citat fra i går:

"Hendes kollega professor Søren Riis Paludan er mindre begejstret for mundbind til raske i det offentlige rum:
»Jeg vil tro, at mundbind kan bidrage lidt til at reducere smitte. Jeg kan godt ikke se, hvorfor vi skulle gøre det, når der generelt er enighed om, at vi ikke kan inddæmme coronavirus, men skal igennem enten via flokimmunitet eller en vaccine. Det letteste er bare at holde afstand«, siger han."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7764530/%C2%BBDet-v...

Artiklen viser en video, hvor man med ultraviolet lys påviser, hvor langt dråber bevæger sig bare ved almindelig tale (det er langt) - og hvor godt masker forhindrer denne smittespredning. Altså et klart argument for at anbefale mundbind, HVIS altså man faktisk ønsker at begrænse smitten.

Så her har vi efter min mening den mulige/sandsynlige - men uofficielle - begrundelse for, at man herhjemme - mod al sund fornuft - IKKE vil anbefale det. Man går - uofficielt - efter flokmimmunitet stadigvæk. Og hvis det er rigtigt, så gør man det i en grad, så man ligefrem vil misinformere befolkningen om mundbinds effektivitet - for man ønsker i så fald IKKE smitten begrænset alt for meget.

For selv hvis Paludan skulle have ret - hvad jeg ikke tror - så giver det jo ingen mening ikke i det mindste at anbefale mundbind, INDTIL man har fået en vaccine eller god behandling. Det ville jo redde mange liv.

Ja - vi er på rette vej - men jeg frygter i den grad, at vore sundhedsmyndigheder vil lykkes med at sabotere denne vej ved at være ulogiske, inkonsekvente og misinformerende med deres råd og anvisninger. Pludseligt er epidemien i fuld gang igen, og så "HOV - nu er det for sent at stoppe den, vi må gå efter flokimmunitet".

jens peter hansen

Det er ifølge FOA alt for sent, at styrelsen næsten to måneder efter virussens indtog i Danmark krævede, at personalet på plejehjem bærer masker og visirer.
Sakset fra Politiken i dag.
Det passer jo rigtig skidt med mantraet om at det er de/vi gamle der skal passes på da de er mest udsatte.
Eksperterne har altså lavet en grov fejl, med mindre man ønskede at de gamle alligevel stod med det ene ben i graven og derfor lige så godt kunne hjælpes lidt på vej. Det kunne man naturligvis ikke sige offentlig, ligesom Sverige højst mystisk i den grad fik coronaen ind på plejehjemmene, mens de over 70-åroge blev bedt om at blive hjemme. De sidste var formentlig mere raske end de gamle på plejehjemmene. Eller var det simpelthen fordi værnemidlerne manglede pga styrelsernes mangel på kompetance og dermed måtte ty til en beroligende løgn ?P

Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Til orientering:
https://www.nrk.no/urix/statsepidemiolog-anders-tegnell-seier-koronaviru...

Ganske som herhjemme. Hvad blev der af det forsigtighedsprincip, man lovede at ville bruge?

Og fra samme artikel:
"https://www.hhs.se/sv/om-oss/news/2020/svenskarna-stodjer-ytterligare-at...

Om man vælger den ene eller den anden strategi er ikke kun et sundhedsfagligt spørgsmål. Det er også politik. Det er i høj grad det spørgsmål om værdier, menneskesyn og samfundssyn. Så jeg blive meget vred ved tanken om, at SST måske uofficielt kører en flokimmunitetslinje. At have uofficielle overvejelser, som styrer linjen, er noget man gør i Kina og andre diktaturer. Forhåbentligt får vi engang aktindsigt i, hvad der faktisk foregik på de lukkede krisemøder - selv m jeg frygter, at det bliver mørklagt-

Sören Tolsgaard

Anne-Marie Krogsbøll -

Det forekommer også mig, at en del virologer, både danske, svenske og worldwide, udtaler sig så nonchalant og uden klar dialog om inddæmning vs. flokimmunitet, at man kan frygte for, hvilke kugler der støbes på bag facaden.

Lyspunkter skimtes dog, bl.a. Australiens flotte udmelding. De har på kort tid oplevet en dødbringende vulkan, omfattende skovbrande og en hård covid-19 lockdown og viser nu verden, at det er muligt at hamre covid-19 i bund.

"California & Australia have similar populations but only Australia crushed #COVID19. New cases = 1000 vs 9 per day. While the pundits argue about the cause, see if you notice a difference between Newport & Bondi. It's a clue. Here's the timeline of how the Aussies did it. They closed borders early, developed a national #COVID19 test that worked 1st time & temporarily banned gatherings >2 people. I miss the days when we were the role model for how to get things done."

[Professor David Sinclair, Harvard]

https://www.bt.dk/udland/australien-klarer-sig-godt-gennem-coronakrisen

R <1 eller R >1 - that's the question!

Ketilbjørn Jonsen

ENDNU engang. Det er ufattelig hvor mange skrivebords eksperter der udtaler sig om en virus vi ved ufatteligt lidt om. Alene at sammenligne dødstallene i forskellige lande som var det en fodboldkamp fortæller alt om niveauet.