Når Statsministeriets magtfulde stabschef Martin Rossen sender en besked til en journalist om vedkommendes dækning af regeringens håndtering af coronakrisen, er det en ren privatsag.
Det hævder Statsministeriet i et afslag på en anmodning om aktindsigt fra Information.
Men dermed forbryder ministeriet sig efter alt at dømme mod lovgivningen, vurderer jurister.
»Ud fra de foreliggende oplysninger er det min vurdering, at afslaget er åbenlyst forkert,« siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor i mediejura ved Syddansk Universitet.
Samme vurdering har mediejurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er tidligere medlem af Offentlighedskommissionen.
»Afslaget er ikke korrekt og i strid med offentlighedsloven,« siger han.
Den politiske kommentator Lars Trier Mogensen, der er tilknyttet flere forskellige medier på freelancebasis, har i et interview i DR-podcasten Genstart den 17. marts fortalt, at han har fået en »reprimande« i »ret kontant klartekst« i en besked fra Statsministeriets stabschef Martin Rossen efter at have skrevet en kritisk artikel om Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen i Information.
Information har ikke haft adgang til at se beskeden.
På baggrund af Lars Trier Mogensens beskrivelse af forløbet bad Information samme dag Statsministeriet om aktindsigt i al kommunikation vedrørende mediedækningen af den aktuelle coronakrise mellem på den ene side statsministerens særlige rådgivere og stabschef og på den anden side journalister, redaktører, analytikere og andre mediepersoner.
Formålet var at kaste lys over, om regeringen under krisen forsøger at udøve pres over for medierne.
Udnævnelsen af Martin Rossen som stabschef i Statsministeriet har vakt offentlig debat, særligt fordi han har fået sæde i centrale regeringsudvalg, som traditionelt har været forbeholdt ministre. Vel at mærke uden at være underlagt samme kontrolmekanismer som ministre. Eksempelvis kan han ikke kaldes i samråd af Folketinget. Dermed er aktindsigt en af de få muligheder, offentligheden har for at granske, hvordan stabschefen forvalter sit embede.
Men hverken beskeden til Lars Trier Mogensen eller andre beskeder vil Statsministeriet lade Information få aktindsigt i. Udover at det formentlig er i strid med lovgivningen, er det også et principielt problem, mener Oluf Jørgensen.
Selvfølgelig har særlige rådgivere ytringsfrihed til at kritisere pressen, understreger han. Men:
»Det er derimod meget betænkeligt i et demokratisk samfund, at en topplaceret statsansat forsøger at påvirke journalister og kommentatorer under skjulte former,« siger Oluf Jørgensen.
Af privat karakter
Af afgørelsen fremgår det, at Statsministeriet har spurgt statsministerens rådgivere efter relevant materiale og søgt i det elektroniske journalsystem, men at de ikke har kunnet finde noget. Eller som ministeriet formulerer det: »Der er i den forbindelse ikke identificeret dokumenter, som er omfattet af din aktindsigtsanmodning.«
Det betyder dog ikke, at der ikke eksisterer nogen beskeder. Statsministeriet medgiver i afgørelsen, at de er »bekendt med«, at »en særlig rådgiver i ministeriet via et privat beskedforum har sendt en besked til en kommentator tilknyttet Information vedrørende Informations dækning af regeringens tiltag mod ny coronavirus.«
»Der er imidlertid tale om en besked af privat karakter, som ikke har været undergivet administrativ sagsbehandling i Statsministeriet, og den omhandlede besked er derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven«, skriver ministeriet.
Det er et uholdbart argument, vurderer Oluf Jørgensen. Særlige rådgivere er nemlig omfattet af reglerne for aktindsigt, når de udveksler dokumenter, mails og andet i forbindelse med ministeriets opgaver.
»Spindoktorer anvender ofte private mailadresser eller andre former for private beskedfora for at omgå offentlighedsloven. Det kan gøre det svært i praksis at få aktindsigt, men i dette tilfælde har Statsministeriet selv oplyst om kommunikationen, og at den vedrører regeringens opgaver,« siger Oluf Jørgensen.
»Der er således ikke tvivl om, at den besked, der er sendt, vedrører regeringens opgaver, og den er derfor omfattet af offentlighedsloven«.
Samme vurdering har Sten Schaumburg-Müller. Ud fra hvad Statsministeriet selv skriver i afgørelsen, virker beskeden ikke til at have privat karakter, påpeger han. Tværtimod:
»Der rettes henvendelse fra en embedsmand i Statsministeriet til pressen om behandling af et verserende sagskompleks i Statsministeriet,« siger Sten Schaumburg-Müller.
I en kommentar til juristernes kritik skriver Statsministeriet, at særlige rådgivere ligesom »alle andre« kan »indgå i privat korrespondance«.
»Sådan privat korrespondance er ikke omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven. Det gælder også privat korrespondance om emner, der vedrører den pågældende embedsmands arbejdsområde,« skriver ministeriet.
Information har bedt Statsministeriet genoverveje afslaget på aktindsigt, men ministeriet meddeler, at man fastholder afgørelsen. På den baggrund har Information nu klaget til Ombudsmanden.
Vent med at kritisere
Beskeden fra Martin Rossen kom efter alt at dømme som reaktion på en artikel af Lars Trier Mogensen i Information den 14. marts. Artiklen havde som pointe, at statsminister Mette Frederiksen »på sin vis« har forberedt den danske befolkning på politisk undtagelsestilstand »gennem længere tid«.
Mette Frederiksens »stramme centralisering af beslutningsgangene omkring få personer i Statsministeriet« har gjort det »enklere at træffe hurtige og vidtrækkende beslutninger« i en sådan grad, at »en lille håndfuld nøglepersoner« i dag kan »kortslutte de normale arbejdsgange i det danske folkestyre«, lød det blandt andet i artiklen.
Over for DR ønskede Lars Trier Mogensen ikke at fortælle, præcis hvad Martin Rossen skrev til ham som reaktion på artiklen. Men han forklarede, at Rossen havde appelleret til, at man »venter med at kritisere og på en eller anden måde lader støvet lægge sig, før man på en eller anden måde forholder sig kritisk«.
Adspurgt om han oplevede beskeden som intimiderende, sagde Lars Trier Mogensen til DR:
»Jamen altså det går jeg ud fra er formålet med det.«
Han understregede, at han ikke havde tænkt sig at rette ind.
Information har spurgt Lars Trier Mogensen, om han vil fremlægge beskeden fra Martin Rossen, men det har han »af princip« ikke ønsket. Adspurgt om han er enig med Statsministeriet i, at der er tale om en rent privat besked, svarer Lars Trier Mogensen:
»Jeg har ingen kommentarer til hverken form eller indhold af de korrespondancer, som jeg løbende har med vidt forskellige typer af kilder.«
I et skriftligt svar til DR har Martin Rossen givet udtryk for, at han er ked af, at Lars Trier Mogensen opfattede hans besked som intimiderende.
»Lars var en ven. Jeg er ked af, hvis min reaktion på nogen måde har kunnet opfattes som intimiderende, og det ville jeg ønske, han havde sagt til mig direkte,« skrev Martin Rossen.
»Jeg forsøgte meget kort og i en absurd hektisk virkelighed at give ham mit perspektiv på en i øvrigt fuldstændig legitim og relevant diskussion. Det skal ikke gentage sig.«
Det lyder jo som om en fordom - om rådgivere, embedsværk og det særlige socialdemokratisk organisatoriske set-up - bliver bekræftet. Ikke andet at gøre, det ved Lars også selv, at Lars offentliggør den mail. Der er ikke så meget journalistisk kildebeskyttelse i den sag.
Jeg må indrømme, at jeg forstår Rossen udmærket, og derfor burde han netop med tilfredshed offentliggøre det.
Alle disse beskeder mellem folk er jo kun intimiderende, hvis man accepterer en underordnet position i hierarkiet. Det har man vel ikke som uafhængig politisk kommentator.
Skal Danmark nu også have sin Julian Assange sag?
En tabersag Information.
"Lars var en ven."
Det magtfulde er som altid meget ømtålige
Jeg finder det ubetryggende, at Martin Rossen betragter kritik af regeringsførelsen, som en privatsag.
"It's not the deed - it's the cover up".
Når Lars Trier Mogensen ikke selv ønsker at offentliggøre beskeden fra Martin Rossen, kan det også skyldes den er pinlig for ham selv og hans måde at omgås sine kilder. Lars Trier Mogensen forventer sikkert aat fortsætte det til tider tætte samarbejder med Martin Rossen og andre kilder. Nogle kommentatorer er vel også rigeligt sovset ind i magtens korridorer for at tjene til dagen og vejen.
Bekymrende at Martin Rossen ikke kan kommunikere i en absurd hektisk virkelighed. Lad os få den indsigt, eller skal vi til at have "Trump-ske" tilstande mellem regeringen og pressen? Bare ikke iorden.
Mogensen må offentliggøre beskeden. Så kan vi få en principiel afgørelse når Rossen klynker et sagsanlæg sammen senere, når hans karriere nok er gået i 0.
Vi kritiserer Rusland, Ungarn, Kina, og Tyrkiet
og myrder løs i Mellemøsten og Nordafrika.
Men afmonteringen af demokratiet i vores eget land
foregår tilpas fragmenteret og doseret
og vi opdager lige så lidt
som en frø der koges langsomt.
Vækker minder.
Øv, hvor er det træls, at Mogensen er så nærtagende.
Og hvad vil man så bruge den offentliggørelse til ? Man kender ikke baggrunden, eller årsagen, det må være ok, at to personer kommunikere uden det skal offentliggøres, at Trier har sagt det, nævnt den mail, siger mest om ham selv.
@Freddie Vindberg
Det står i stillingsbetegnelsen for Hofsnoge, at man skal være let at fornærme. Baggrunden er den simple, at Hofsnogen ikke selv har hverken penge eller magt, og derfor ikke kan rase ud med et modangreb når noget er irriterende. Den tøsefornærmede attitude, er det eneste der kan dulme nerverne. Den ukronede mester på dansk jord, er Vicevært Mejer.
»Spindoktorer anvender ofte private mailadresser eller andre former for private beskedfora for at omgå offentlighedsloven. Det kan gøre det svært i praksis at få aktindsigt, men i dette tilfælde har Statsministeriet selv oplyst om kommunikationen, og at den vedrører regeringens opgaver,« siger Oluf Jørgensen.
Svært at få aktindsigt og svært at finde ud af om det er stabschefen eller vennen der sender beskeden?
Almindelig praksis?
Indlægget handler om Informations ret til aktindsigt ikke om Lars Trier Mogensen.
Måske går aktindsigten for langt? Der er ingen tvivl om, at denne type beskeder til alle tider har floreret imellem partifunktionærer og andre i toppen af især Socialdemokratiet, men da der var et Aktuelt, der var modtageren, kom det i hvert fald ikke videre.
Det ville i øvrigt være rigtig dejligt, hvis vi fik et Aktuelt igen.
Men hvorfor er det vigtigt at skjule noget-vi skal have så mange som muligt til at overleve!
@Pia Nielsen
Det er jo formelt rigtigt. Men som andre antyder, har Information ladet sig spænde for en vogn og (mis)bruger reglerne om aktindsigt i en sag om personlige uoverensstemmelser?
En mail afsendt fra en ministeriel ansat eller en i en forvaltning er i mine øjne offentlig, hvis indhold relaterer til vedkommendes funktion eller stilling. Hvis en ansat sender en mail og forlanger en gentjeneste, er det vel tale om bestikkelse, selv om den er sendt via Facebook.
Maniske diktatorvaner hos spindoktorer er og hører ikke til i et demorkati.
Når jeg nu læser ordveksling og udtalelser fra de to herrer her,har ingen vist noget at lade den anden høre.
Det e runde ringen omstændigheder en princip sag at føle sig uretfærdig behandlet her. Jeg forstår udmærket at Lars Trier Mogensen ikke ønsker større blæst set ud fra de tankespind han udtrykte for tre uger siden.De skriverier var nok ikke under bæltestedet men så ikke ret meget over.
Pinagtigt -
Lars Trier Mogensen skal afholde sig fra at komme med påstande hvis han ikke er klar til at dokumentere dem.
Vi kan jo ikke skille skidt fra kanal hvis vi ikke har de fornødne informationer.
Der er tilsyneladende alt for tætte forbindelser mellem "uafhængige" kommentatorer og de kommenterede.
Jeg har selv ofte sat stor pris på Lars Trier Mogensen kommentarer, men ikke når de antager ren spekulation. Bare husk at Cæsars hustru end ikke må kunne mistænkes.. Integritet er nøgleordet her.
Jeg forstår altså ikke altid Informations valg af "gode historier" og Prügelknaben...
Der er jo ret mange kloge hoveder, som mener de har de vises sten mht til hvad andre skal sige og gøre. Senest på forsiden af Berlingske.
Her ses tidl. statsminister Løkke i foto, for at kommentere det, han mener er forkert i regeringens politik. Det har han lov til, men hvor venligt er det lige overfor både Ellemann og Fredriksen. Hvis man mente Løkke var guds gave til folket, så var han nok ikke smidt ud af V af deres hovedbestyrelse. Det der er så godt med Venstres nye formand er, at han er så ordentlig i sin kritik. han virker så regulær. Måske ændrer jeg mening senere, men som han er nu, er det ok for mig, som ikke stemmer blåt.
Manden er vel ansat til at kvæle enhver som modsiger Mette Frederiksen, og han bruger alle midler. Det har vi jo allerede set. Han er skrupelløs. Ikke desto mindre har jeg det svært med de officielle udmeldinger som kommer fra regeringen selv. Kan man stole på det de siger? Jeg er for alvor i tvivl om de selv ved hvad de gør. Jeg siger ikke det er let, men det er heller ikke let at forstå. Jeg overvejer virkelig om jeg tør returnere til Danmark i bil.
Findes på Wikipedias reference, som #2
https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Rossen
Privat-Martin og Regerings-Martin...
@ Carsten Svendsen
Tak for linket. Konklusionen er vel at Rossen kun er et menneske.
Men hvis en journalist - der, alt andet lige, har som hovedopgave at være demokratiets vagthund - skriver en kritisk artikel, som måske er afvigende fra regeringens kurs, hvad er så indenfor rammerne af definitionen på et professionelt modsvar ? Uanset hvad de finere juridiske detaljer er, så vil det være begyndelsen til enden for demokratiet, hvis magthavere ikke tolererer kritik.
At kritikere kan have indflydelse på opinionen, er et af grundvilkårene i et demokrati.
Lars Trier har jo den mail-SMS-snap-instakommentar han selv har modtaget... det var jo en "korttekst", og hvis han ville kunne han jo bare dele den.
Er det ikke at støve rundt i dagslys?
Hverken Rossen eller Trier er årsunger.
Og som Trier undvigende svarer, er han IKKE blevet intimideret, selvom han mener at det var budskabets mening.
Tom artikel.
Find noget med substans tak. Der er masssr at tage af.
Som ikke handler om jeres egne folk. Men nogle af dem ude i virkeligheden.
"Nogle kommentatorer er vel også rigeligt sovset ind i magtens korridorer for at tjene til dagen og vejen."
I forbindelse med at journalistikken de seneste dekader er transformeret til nyhedsproduktion, er alle journalister blevet stærkt afhængige af at være på talefod med politikerne fra de traditionelt magtbærende partier - og der er adskillige eksempler på at journalister ekskluderes fra det pæne selskab, såfremt de ikke overholder etiketten og respekterer politikernes talepunkter. I sig selv vil dette virke korrumperende på journalister, hvilket bevirker at læsere og lyttere skal være stærkt kritiske overfor dén presse, som i øvrigt (af navnligt poltikerne) udråbes til at være kritisk vagthund overfor magterne. Kafka har ikke levet forgæves.
'Det Røde Felt' var et af Radio24Syv's to programmer, jeg omhyggeligt sørgede for, ikke at gå glip af... og da Føljeton så dagens lys i 2015, blev jeg en af de allerførste abonnenter - fælles nævner: Lars Trier Mogensen.
Dengang udlevede LTM sin journalistiske kunst fra sag til sag... en udsøgt fornøjelse at lytte til, reflektere over, selv i en sjælden uenighed. I modsætning til de gode, gamle dage, i dag lever LTM af en profil (som f.eks. politiserende kværulant på jagt efter at blive bemærket, eller, i det mindste, for ikke at blive glemt).
Men hva'? Vi skal jo alle sammen spise... Når medierne er ude efter opmærksomhedsfængende crap at publicere, må selv Lars Trier Mogensen bide i det sure æble, mens han forfatter, hvad der er salg i.
Blot for en god ordens skyld - netop i disse dage er jeg langt mere [end før] opmærksom på anbefalinger af kommentarer til emner, angiveligt skrevet for at forsvare, tage vare på den demokratiske proces, fordømmelsen af 'hastelovgivningen' (af en eller anden mystisk grund glemmes bekvemt, at den var demokratisk vedtaget) og håndhævelsen af retten til at kritisere de nuværende magthævere - for 'vores demokrati og os alle sammen', men som jeg føler, ofte lyder temmelig at 'sætte-lus-i-skindpelsen-agtigt'.
Er det ikke for tidligt, at 'evaluere' det politiske landskab opstået omkring corona-epidemien, før, i det mindste Anden Bølge er overstået?
Er 'man' ikke klar over, at regningen for en evt. svækkelse af denne regerings omdømme og handlekraft - kan ende med at blive betalt med antallet af lig, døde unødvendigt, såfremt det lykkes 'oppositionen' og dennes medløbere, at stække det aktuelle politiske landskab, umuliggøre hurtig handling og aflyse rettidigt omhu?
Hvorfor ikke vente med 'gå i flæsket' på Mette Frederiksen og hendes slæng, til det giver mening at evaluere? Har vi ikke brug for, at de, der blev valgt til at løse corona-problemet for os - får arbejdsro?
De frontale angreb fra snart den ene, så andre retninger, de kværulerende, de forurettede politikere, journalister og borgere, taler deres eget tydelige sprog: GIV OS FLOKIMMUNITET, SÅ VORES FORETNINGER KAN TJENE PENGE IGEN! At regningen skulle betales i antallet af lig, svarende til mindst 60-70 TUSINDE unødvendigt afdøde borgere? Hva' fanden... skulle vi også hænge os i detaljer for?
Så er det, at jeg mindedes pludselig en artikel i Berlingske vinteren 2018 - Citat: "Det er efterhånden tre år siden, at XX [en ældre 'digital kriger'] blev kaldt på scenen ved Venstres landsmøde akkompagneret af blomster og klapsalver fra salen. XX blev hyldet for sit utrættelige engagement for Venstre på de sociale medier. Hvadenten det handler om at give yderligere luft til positiv omtale af partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) eller om at nedtone en dårlig sag, synes XX at være allestedsnærværende i sine daglige kampe i Facebook-tråde og i avisers kommentarspor på nettet, forklarede partisekretær, Claus Richter." Citat slut. Kilde: artiklen "Borgerlig tænketank uddanner internetkrigere: »Digitale debattører vinder valgkampe.«" Berlingske, søndag d. 9. december 2018 /betalingsmur
Mon det er muligt, i disse usikre 'fake-news' tider, i kommentarsporene at genkende salverne affyret af CEPOS's 'internetkrigere'?
Ikke, hvis CEPOS og sympatisører bland politiske partier, havde oplært deres 'internetkrigere' godt nok.
Dette er en mærkelig "side-i-kulissen" holmgang. Og tager desuden vigtigt fokus væk fra den overordnede krise i Danmark disse uger; Corona-håndteringen.
Selv har jeg aldrig brudt mig om alle disse spindoktorer - lige fra Foghs tider til nu Mette F og Rossen. Og slet ikke når samme spindoktorer nærmest optræder som den "4. statsmagt".
I denne sag burde det dog ikke være så besværligt: Lars Trier, hvis du ellers har dine normale "Guts" i behold, og det plejer du jo(?) så offentliggør dog blot SELV denne korrespondence ?
Selv vi andre mere almindeligt dødelige, har til tider selv offentliggjort både private breve / mails, for at styrke klarheden over, hvad der blev diskuteret, og over "Hvem Hvad & Hvornår".
Det kan muligvis (og siger jeg af egen erfaring) godt koste en del gode kilder og ditto ekstremt velinformerede mennesker, men hvad er det vigtigste ?
Enhver brevveksling, også i vore dage er snart ikke længere mere "privat" end som så. Big Brother er derude, oppe i "skyen" (og inde i din PC).
Thomas Bindesbøll skrev bl.a.: "Enhver brevudveksling, også i vore dage er snart ikke længere mere "privat".. og Big Brother er derude....(inde i min PC).?
Der hoppede kæden lige af for mig. Dvs. at de der normalt gemte sig i hjørnet af skolegården nu er det nye moderne ? Undskyld mig, men i min verden er der tre slags mennesker. Dem der med oprejst pande stod midt i skolegården og kæmpede for det de troede på - dem der gemte sig i hjørnet af skolegården og sidst, men ikke mindst 'farlige' - dem der sladrede til gårdvagten...
PS. Det er 12 år siden at jeg sidst skrev en mail - prisen var for høj.
Men jo, jeg stod midt i skolegården og 'kæmpede' for det jeg troede på med en nuværende brigadegeneral, en topadvokat mv. som de nærmeste.
En foruroligende tildens til at bringe kritik til tavshed og en undertrykkelse af kritiske meninger, skal søges i en skræmmepolitik der ikke er en demokratisk retsstat værdig.
Fuldstændig latterlig ikke-sag. At Information rydder forsiden for noget så ligegyldigt viser en forbløffende mangel på journalistisk nous - hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt. Lars Trier Mogensen skal finde på noget at skrive om i disse tider, hvor almindelig politik er sat ud af kraft; det er svært. Men så kan vi jo altid tage en tur med den der - 'ytringsfriheden'.
"Hvorfor ikke vente med ’gå i flæsket’ på Mette Frederiksen og hendes slæng, til det giver mening at evaluere? Har vi ikke brug for, at de, der blev valgt til at løse corona-problemet for os - får arbejdsro?"
Fordi at demokratiet ikke er et forretningskontor, hvor direktøren kan kræve arbejdsro? Kritikken skal jo falde, mens toget kører; ikke når dets rute er tilendebragt - det kaldes demokratisk proces, og denne er ofte beskidt. Men naturligvis kan man få allehånde mistanker om skjulte dagsordener, og de findes skam også ... en del venstreorienterede finder det også ret betænkeligt at se på sammensætningen i NOST. Og som sådan kan kritikken tage alle mulige retninger og komme fra ethvert hold. Lad den råde.
LTM mister troværdighed hos sine kilder, når han "hænger dem ud" med antydninger uden at følge op. Det er vel én af en rådgivers opgaver at reagere på luftige og spekulative "analyser" hos kommentatorer, der blot siger sin mening - uden journalistisk research. LTM kan indimellem ramme "det røde felt" i sin selvpromovering. det overrasker mig at LTM er SÅ følsom. Han har "trådt i spinaten" og må på retræte. Har i øvrigt med fornøjelse fulgt 24/7 Det rødefelt og nu Føljeton
"Mette Frederiksens nærmeste rådgiver har sendt en angiveligt intimiderende besked til politisk kommentator Lars Trier Mogensen om hans dækning af coronakrisen."
Jamen det er da ikke i orden at lukke munden på en journalist på den måde. Nu står der angiveligt så vi ved ikke hvad det præcist handler om. Men det giver måske en ubehagelig følelse af den magtfuldjkommenhed som er ved at brede sig i regeringens måde at regere på.
....at ministre og embedsmænd de facto regerer, forstærkes. F.eks. kom det i denne uge frem, at Danmarks største firmaer sammen med det omdiskuterede konsulentfirma McKinsey sidder med ved møderne i NOST, Den nationale operative Stab, der står for koordineringen af håndteringen af corona-epidemien. Private firmaer er altså tilsyneladende nærmere på magten end lederne af folketingets partier, noget Lars Trier Mortensen satiriserer over i lørdagens Information, hvor hans skriver, at ”magten siver fra Folketinget.” Folketingets partier har flere gange siden krisens start måttet minde regeringen om Folketingets rolle.
Det bliver derfor interessant at se hvordan det vil gå med alle de drastiske beføjelser som regeringen har fået, når corona-krisen finder et stabilt leje. Når klimakrisen for alvor kradser, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig en opståen i sundhedens navn af en form af det, den fransk-tyske forfatter Geraldine Schwartz kalder ’grønt diktatur’ – uanset hvad farve regeringen ellers måtte have.
http://kritiskdebat.dk/?p=2749
Man fornemmer tydeligt, at Information forsøger at finde hår i suppen ift. Martin Rossens magtfulde placering.
Hykleriet skinner dog igennem. Hvilken journalist ønsker sig ikke adgang til en politikers private e-mail? Og er det den første mail den jomfruelige LTM deler med en politiker i et privat forum?
Nej, nok ikke...
Og når Martin Rossen fremhæver, at LTM var en ven, har de nok haft en længere venskabelig dialog kørende i dette privat forum. Den relation har LTM så tilladt at misbruge og gøre til en sag om offentlighedsloven og hermed miskreditere en "ven". Samtidig skjuler han indholdet af korrespondancen, således at offentligheden kun har egne fordomme om embedsværket og ellers gætteri at bedømme sagen med.
Det stinker af en fælde.
Jeg håber Martin Rossen har lært lidt af det her. En journalist bliver aldrig din ven!
Og til Information: Hvad sker der, når man råder "Ulven kommer ulven kommer..." flere gange...
Der er ikke noget der er privat i politik, sådan er det bare.
@Rikke Nielsen, 09. april, 2020 - 10:35 : "Og til Information: Hvad sker der, når man råber "Ulven kommer ulven kommer..." flere gange..."
Nemlig! I den aktuelle kontekst... hvis det lykkes Information at skabe en effekt, en regeringssvækkende effekt, vil unødvendige dødsfald finde sted. Det er derfor, at jeg taler om 'arbejdsro', idet i modsætning til 'et forretningskontor' (Hanne Utoft 08. april, 2020 - 06:35), tælles prisen for tabet af arbejdsro/handlekraft - ikke i penge, men i menneskeliv.
Det er en udbredt en tradition, i dette vort land, at handle ud fra, at alverdens dårligdomme rammer selvfølgelig kun naboen, hvorfor man ikke nødvendigvis rører en finger, mens naboen drukner. Man er i sin gode ret, til selv at bestemme, og det gør man jo. Det er jo kun naboen, ikke sandt? Men i tiden som den er nu - svarer det til at ville købe et hus for en forventet lotto-gevinst! Dummere, kan det næsten ikke blive, og det er den egentlige grund til at den udøvende magt SKAL have arbejdsro til at UDØVE! Hvis der ikke skal anlægges flere kirkegårde, end vi kan nøjes med i dag!
Regeringen imødegik det voksende press fra de semiblå radikale-venstre-vendekåber & de blå spindere-af-egennyttende-agenda i ugene op til offentliggørelsen af regeringens forslag til 'genåbning' af landet... Nuvel - fra/med ugerne 20/21 vil vi se effekten, og i forhold til antallet af lig vil det vise sig, om der blev genåbnet for lidt, for meget, eller bare for tidligt?
Hvad dog allerede nu fremgår lysende klart er, at hvis VDFBCDLA havde magten, den eneste forskel mellem Danmark-før-corona og Danmark-efter-corona, ville være antallet af unødvendigt døde. Så, hvis det lykkes de politiske ligrøvere i Folketinget, og i pressen, den evindeligt cavlingjagende journaliststand, at strippe Frederiksen-regeringen for handlefrihed til rettidigt omhu... er det sikkert som amen i kirken, at mens Frederiksen forsøges dømt til skafottet - vil vi se VDFBCDLA, visse chefredaktører og journalister, til sidste bloddråbe kæmpe mod hinanden om at komme først til håndvasken!
Man siger, med slet skjult foragt for 'vælgere', at folk har en kort hukommelse, medierne nemt kan manipulere til enten at glemme, eller at huske, alt efter manipulatorers dagsorden - men næste gang, i 2023, spår jeg at det bliver ganske anderledes - ingen nævnt, ingen glemt!
"Dummere, kan det næsten ikke blive, og det er den egentlige grund til at den udøvende magt SKAL have arbejdsro til at UDØVE!"
Denne udøvende magt består overvejende af repræsentanter for vores lovgivende magt, nemlig Folketinget. Uanset om man er for 'arbejdsro' eller ej til en dansk regering, og uanset om man mener at der i indeværende sag er behov for noget sådant eller ej, så kan det vel næsten ikke blive dummere at vi her til lands hævder at have tre adskilte magter som garanti for demokratiske tilstande, mens virkeligheden demonstrerer at vores lovgivende og udøvende magter er totalt sammenblandede, hvilket bevirker en klar korrumpering af vort såkaldt liberale, borgerlige demokrati.
@Hanne Utoft... jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med din respons. Det, du i virkeligheden skriver er, at Den Udøvende Magt ikke findes, medmindre ingen medlemmer af en regering kan samtidigt være valgt til Folketinget?
Jeg er simpelthen ikke kvalificeret til at kunne levere en retvisende, meningsfyldt respons på din kommentar 07:44. Beklager.
Anina Weber, dét jeg skriver er hvad jeg mener: Den lovgivende og udøvende magt er ikke adskilt i Danmark - og der er også problemer med adskillelsen af den lovgivende og dømmende magt, i dén forstand at vore lovgivere nedsætte udvalg med dømmende kompetencer (f.eks. Indfødsretsudvalget) og formelt set skal godkende vore højesteretsdommere. Disse i praksis manglende adskillelser hindre den check and balance mellem magterne, som skal sikre at disse uafhængigt af hinanden forvalter den tildelte magt. I praksis betyder den manglende uafhængighed f.eks. at vore magtudøveres interesse i en selvstændig (og dermed kritisk) magtudøvelse svækkes af at de også er lovgivere med interesse i at kunne begrunde og forsvare den politisk vedtagne lovgivning. Iht. den dømmende magts uafhængige virke kan allehånde politisk-parlamentariske og lovgivningsmæssige interesser spille ind på den juridiske opgaveløsning, når lovgivere afsiger domme i f.eks. indfødsretsanliggender.
Min overordnede pointe er vel at denne tingenes tilstand gør at vi ikke kan tage udgangspunkt i selv en borgerligt-liberal, demokratisk tilstand, når vi debatterer og skaber politik i Danmark; vort udgangspunkt må være at vor politiske elite agerer korrumperet. Notorisk.
nedsætter og hindrer