Nyhed
Læsetid: 4 min.

Statsrevisorer giver den skarpest mulige kritik: Statskassen mister moms for milliarder

Fejl og svindel har kostet statskassen momsindtægter i milliardstørrelsen, siger formanden for statsrevisorerne, Henrik Thorup, der forlanger at Folketinget hurtigst muligt griber ind
Skatteminister Morten Bødskov meldte i 2019 ud, at man ville styrke kontrollen på momsområdet. Derfor er regeringen og partierne bag finansloven også blevet enige om, at der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere til skattekontrollen frem mod 2023.

Skatteminister Morten Bødskov meldte i 2019 ud, at man ville styrke kontrollen på momsområdet. Derfor er regeringen og partierne bag finansloven også blevet enige om, at der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere til skattekontrollen frem mod 2023.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
18. april 2020

Myndighedernes svigtende kontrol med virksomheders betaling af moms bliver mødt med den skarpest mulige kritik fra Statsrevisorerne.

Kritikken kommer på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen, der viser, at Skatteforvaltningens momskontrol har været særdeles mangelfuld, og at statskassen »har mistet momsindtægter i milliardstørrelsen«.

»Vi kan ikke komme højere op i kritik,« siger formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), til Information.

»Nu sætter vi punktum for tingene på den måde, at vi nu henleder Folketingets opmærksomhed på, at myndighederne ikke efterlever intentionerne med loven. Det her er noget, der simpelthen er så alvorligt, at det kræver handling fra Folketingets side.«

Rigsrevisionen har gennemgået momsopkrævningen i årene 2016 til 2018. Skatteforvaltningen har kun kontrolleret to procent af virksomhederne om året. Der var fejl i over halvdelen af de kontrollerede momsangivelser, og i alt var der indberettet 18,1 milliarder kroner for lidt i moms i perioden.

»Moms er gratis penge. Det er det jo! Firmaerne afregner moms, uden at de skal medsende dokumentation. Det er kun to procent af firmaerne, man kigger på, og alene i dem er der mange fejl for store beløb. Der er 98 procent, som ikke bliver kontrolleret,« siger Henrik Thorup.

»Der er mange måder at snyde på. Vi er for naive og for tillidsfulde.«

Fire påkrav, nyt firma, fire påkrav ...

Blandt mange forhold kritiserer Statsrevisorerne stærkt, at myndighederne ikke har brugt de værktøjer, der er til rådighed til at standse virksomheder, der ikke indberetter moms. 

»Man har faktisk mulighed for at inddrage virksomheders momsregistrering. Men den mulighed har man stort set ikke benyttet en eneste gang i et helt år mellem 2016 og 2017,« siger Henrik Thorup.

»Vi taler om en momsgæld på 18 milliarder. Det er altså på tide at få sat lidt mere skub i det.«

Dagbladet Information har sammen med erhvervsmediet Finans i artikelserien Grand Theft Europe afsløret, hvordan kriminelle netværk uforstyrret har begået organiseret momssvindel for store milliardbeløb. Afsløringerne viste blandt andet, hvordan personer i et kriminelt netværk, der havde oparbejdet en gæld til statskassen på over en milliard kroner, havde tilknytning til terrorgrupperne al-Qaeda og Islamisk Stat.

Statsrevisorerne kritiserer, at myndighederne generelt har været alt for lemfældige med at reagere i tide. Som det er nu, bliver der blot sendt nogle påbud om at indbetale moms. Hvis nye firmaer ikke selv har angivet, hvor meget de skylder i moms, så har myndighederne automatisk sat de foreløbige momsangivelser til 8.000 kroner.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at momsangivelsen i 85 procent af de tilfælde, hvor man undersøgte den, var sat for lavt, ofte med en difference på flere hundrede tusinde kroner, som burde tilfalde statskassen.

Efter fire påkrav har myndighederne mulighed for at stoppe firmaets momsregistrering. Men det er dog langtfra nok, mener Henrik Thorup:

»En ting er, at myndighederne er for længe om at reagere. Men når det så endelig sker, så er firmaet lukket, og så har de oprettet et nyt firma med et nyt navn og momsnummer, og så starter møllen forfra. Så får det nye firma fire advarsler eller påkrav. Man starter på bar bund igen.«

»Det vigtige er, at når de ikke har afleveret moms, så gælder det om hurtigt at holde fast i dem. Ellers kan de bare køre videre. I det hele taget er Skat meget large med at indhente moms, og det går altså ikke. Vi er oppe i nogle store beløb, der ikke er betalt i moms,« siger Henrik Thorup.

Skatteminister: Allerede forbedringer

I deres kritik peger Statsrevisorerne også på, at Skattestyrelsen kun sender rykkere til de firmaer, der har angivet en mailadresse.

»Når man opretter firma, så bliver man bedt om at aflevere en mailadresse. Det er der mange tusinde, der lader være med – og det er et voksende antal – og så bliver de ikke rykket! Det kan myndighederne ikke,« siger Henrik Thorup.

»Det er borgernes penge, der bliver jongleret rundt med, og hvor myndighederne har det sådan lidt ’skidt pyt’. Det er derfor, vi kommer med en kritik, der er landet på det helt øverste, vi kan komme. Vi har virkelig strammet skruen.«

Skatteminister Morten Bødskov meldte i 2019 ud, at man ville styrke kontrollen på momsområdet. Statsrevisor Henrik Thorup hilser den udmelding velkommen, men mener ikke, at det går hurtigt nok.

»Man har lovet at ansætte 250 mennesker, og det vil man forøge til 1.000 mennesker, der skal arbejde med kontrol. Men det sker jo ikke før i 2021, og så er gælden igen vokset. Det er mange penge, der forsvinder hvert år, hvis man ikke gør noget.«

Skatteminister Morten Bødskov (S) har nu fået fire måneder til at svare på kritikken. Derefter vil Statsrevisorerne vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig. Hvis der bliver sat nye tiltag i værk, så vil Rigsrevisionen helt automatisk følge op. Men formanden for Statsrevisorerne opfordrer alligevel Folketinget til at reagere på kritikken.

»Det er skatteministeren, der skal stå på mål for det her. I sidste ende er det Folketinget, der skal bevilge penge og mennesker, og så skal skatteministeren forvalte det ordentligt, men med de muligheder, som skatteministeren allerede i dag har, så bliver det åbenbart ikke forvaltet ordentligt,« siger Henrik Thorup.

Moms udgør cirka 20 procent af skatteindtægterne til statskassen. Skattevæsenet har gennem de seneste 15 år været under massive nedskæringer og omstruktureringer og har været ramt af flere, store skandalesager.

Allerede fredag eftermiddag efter offentliggørelsen af rapporten fra Rigsrevisionen og kritikken fra Statsrevisorerne oplyste skatteminister Morten Bødskov, at han overordnet er enig i kritikken, men at der allerede er sket forbedringer.

»Kontrollen er heldigvis blevet forbedret. Skattestyrelsen har gjort, hvad de kunne, under de rammer de har haft til rådighed. Men der har været for få ressourcer,« siger Morten Bødskov.

»Det, der er brug for nu, er simpelthen mere man power. Og det er netop det, vi lægger op til i vores kontroludspil, som jeg vil præsentere inden længe.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Tag nu og få genindført revisortvang - én gang for alle og lad de momspligtige virksomheder trække udgifterne til revisor fra i skat som et incitament til at indberette deres momsregnskab - med revisorpåtegning. Dét må være den hurtigste og billigste måde at få snyderiet ud af systemet.
Hvor svært kan det være ?

Svend-Erik Runberg, Ole Frank, Minna Rasmussen, Jane Jensen, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Randi Christiansen, Leif Iversen, K Thomsen, Kim Houmøller, Gert Romme, Karsten Lundsby, Søren Bro, Ib Christensen, Achim K. Holzmüller, Michael Hullevad, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Per Langholz, Dorte Sørensen, Torben Lindegaard, Erik Fuglsang og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Og så vil vi gerne se nogle politiker tage på sig sit ansvar, der efter blive stillet for retten, for deres elendige politik.

Ole Frank, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Gert Romme, Karsten Lundsby, Søren Bro, Ib Christensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Blå stue er jo vilde med at skære i skatter og afgifter for de rigeste, og en nem og billig måde, var jo at skære 4000(?) stillinger i skat.

Ole Frank, Jane Jensen, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Troels Ken Pedersen, Lars Løfgren, Gert Romme, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Søren Bro, Ib Christensen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Munk og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld - men jeg kan ikke lade være. Det er da "sjovt" at det er Pia Kærgaards mand, der skal komme af en så stærk kritik til Fogh Rasmussens ødelæggelse af SKAT.
DF med Pia Kjærgaard stemte gladelig ja til alt hvad Fogh Rasmussen foreslog bare de kunne få stramninger på udlændingepolitikken.

Svend-Erik Runberg, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Søren Bro, Ib Christensen, Rasmus Knus, Hans Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Oluf Husted og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Det er jo fuldstændigt vanvittigt at disse penge er flyttet fra at finansiere velfærdssamfundet, til at finansiere Islamisk Stat. Godt gået blå blok!

Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Preben Haagensen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Ib Christensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Syntes listen af Venstre katastrofer bliver længere og længere:
Herlige lørdag morgen med første kop kaffe
Moms kontrol = 12+ milliarder
Udbytteskatten = 11-12 milliarder
Ikke tvungen revisor pligt = ? milliarder
-
-
-

Estermarie Mandelquist, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Preben Haagensen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi skal helt tilbage til ledelsen af Danmark i 00'erne hvor den politisk bevidste nedrivning af det danske skattevæsen blev iværksat af Venstre med konservative og DF som de store støttepartier.

Især skal man hæfte sig ved 3 forhold tilbage fra den tid.

Anders Fogh Rasmussens drøm fra hans fiktions-bog, - "Fra social stat til minimal stat", en utopi der ingenrelation havde til virkeligheden, men var en fantasi, der nærmest byggede på Ayn Rand fortælling over 50 år tidligere, og som var lige så fantasifuld.

Den økonomiske politik som Anders Fogh Rasmussen, og kaldte moderne økonomi, og hvor de gamle lærerbøger skulle skrives som, - som han belærte kritiske økonomer med, men som det viste sig ikke krævede en omskrivning af de kendte økonomiske teorier der var skabt af empirisk viden.

Kristian Jensens ledelse af alle besparelserne i SKAT blev allerede tilbage fra 2005 og videre frem bestod af gentagne afskedigelser af bundter af gode skattefolk med kendskab til skat og kontrollen af skatter og afgifter, som blev ødelagt helt bevidst.

Dertil kom og den daværende indenrigsminister foræring årligt af over 1 mia. til de private sygehuse, uden staten fik ret meget til gengæld for pengene, - nå ja, altså lige bortset fra besparelser på de offentlige sygehuse.

Det var mennesker der skulle have været stillet for en rigsret for deres elendige ledelse af Danmark.

Svend-Erik Runberg, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Egon Stich, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Oluf Husted, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Thomas Jørgensen, Søren Kramer, Ib Christensen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Der er vel ikke stadig folk der undre sig over hvad V mente med at de var en "incitament regering".

Det er jo u-godkendte skattelettelser til vennerne der ligger bag deres fjernelse af kontrol. Og når andre bukker under for incitamentet til at snyde, så har man de små fisk at bruge, når man skal påstå man gør noget ved tingene. Og de små fisk kan så serveres til pressen så vi ikke kigger efter mere.

Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Oluf Husted, Bjarne Andersen, Steen K Petersen og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Det mest fornuftige vil være at simplificere skatte lovgivningen. Har borgere og virksomheder fået "penge på lommen" skal der betales skat. Ikke et øjeblik før. Margrethe Vestagers rentefri kassekredit (PAL skat) er fiktiv, for borgerne har ikke penge at betale med. Ejendoms vurderinger kan SKAT heller ikke finde ud af, for beskatningen fungerer som "dummebøder" Det såkaldte råderum er et roderum osv..

Niels K. Nielsen, Susanne Kaspersen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu kan man jo få betalt moms tilbage for at holde liv i virksomheden. Så kan man vel se hvem der ikke har betalt moms. I øvrigt er der virksomheder der opkræver moms men beholder den selv. Virksomheden Lars Trier Mogensen lod sit firma gå ned og skylder i følge Ekstrabladet 30.000 kr til det offentlige. Han skriver lystigt videre i et nyt regi. Kærligheden til såkaldte iværksættere har gjort at man for en krone kan starte en virksomhed, lade den skylde det hele væk og så går man bare igang med et nyt. Det er da hul i hovedet.

Susanne Kaspersen, Oluf Husted, Karsten Lundsby og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
erik lund sørensen

Erik Lund
Snyd og svindel med skat og moms har nået et niveau, det truer både vores velfærd og retsstaten. vi kan ikke længere tro på, at vi har et samfund, der sikre lige ret for alle. skat og udbetaling danmark er særdeles nærtagende , når der er mistanke om social bedrageri, selvom der ikke findes lovgrundlag for dette område, mens de ikke på nogen måde viser samme omhu ,når det gælder skat og moms.vi har også en presse der kaster sig over dovne Robert og fattige Carina, men intet skriver når det er erhvervslivet . der over en bred vifte synder. Hvis der ikke snart sker, noget er vores samfundsmodel truet.

Estermarie Mandelquist, Niki Dan Berthelsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Jens Nielsen, Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Kim Houmøller, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Oluf Husted, Peter Wulff og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det er ret sigende, at en departementschef der har vist ,at opfattelsen til regler er, at dem omgås man da, er den rette mand til jobbet i følge skatteministeren.
Og at skatteministeren selv udtrykker sin holdning til, at effektiv beskatning er dårlig for økonomien, udstiller "nødvendighedens politik" som de løgne de er.
Deres "ideologi" og prædiken falder fra hinanden gang på gang og skal limes sammen, for at se ud til at fungere, med vores penge hver gang.

Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Susanne Kaspersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krig er en cirkusforestilling med tragiske konsekvenser. I Vietnam krigen betalte amerikanske soldater (og vietnamesere) en høj pris, mens den amerikanske krigsindustri holdt dem for nar og solgte våben til Vietcong. Danmark sendte fly afsted for at bombe Islamisk Stat, mens Skat finansierede terroristerne. Samtidig med at højrefløjen plaprede løs om faren for et kalifat i Danmark. Hele cirkuset betalt af skatteyderne, som endnu en gang bliver til grin for vores egne penge.

Carsten Munk, Trond Meiring, Niki Dan Berthelsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Det viser, at det kan lade sig gøre at effektivisere og samtidig opkræve skat." Det vil gå over i historien, som et af de mest idiotiske politiske udsagn nogensinde.
https://www.facebook.com/robert.grandt/videos/10222633224037589/?t=4

Minna Rasmussen, Niki Dan Berthelsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Jeg vil gerne vide hvor mange man kan få på kontanthjælp for de penge?
Bare for at få det i perspektiv.

Samtidigt kunne man, hvis muligt, undersøge hvor mange jobs der er kommet ud af det?
Bare for at se om det at mindre betalt skat medfører flere jobs.

Minna Rasmussen, Jane Jensen, Ole Frank og Ib Christensen anbefalede denne kommentar