Læsetid: 5 min.

Tænketank: Flere studerende kan afbøde coronaledighed

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreslår optag to gange årligt på uddannelser for at mindske ledigheden efter coronanedlukningen. Uddannelserne er positivt stemt, men uddannelsesministeren mener, der er rigeligt med ledige uddannelsespladser
Ledigheden for unge under 30 år er steget med 30 procent den seneste måneds tid, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Ledigheden for unge under 30 år er steget med 30 procent den seneste måneds tid, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Miriam Dalsgaard

20. april 2020

Efter over en måneds coronanedlukning er ledigheden steget markant især i handel, hotel- og restaurationsbranchen.

Det er brancher, der beskæftiger mange unge, som endnu ikke er gået i gang med en uddannelse. Derfor mener AE-Rådet, at regeringen bør sikre optag flere gang om året for at sikre, at flere unge kan komme ind på især erhvervs- og professionsuddannelserne. Det kan samtidig være med til at mindske ledigheden blandt de voksne ufaglærte.

»Vi håber, man kan løse to ting på én gang: At flere unge går i gang med en uddannelse, så der bliver plads til, at flere ufaglærte kan få deres job igen,« siger chefanalytiker i AE-Rådet Mie Dalskov Pihl.

Sidste år blev et rekordhøjt antal unge studenter færdige, men de seneste år er færre af dem gået i gang med en uddannelse. I september 2019 var der 116.000 studenter, som ikke var i gang med en uddannelse, og det er 40.000 mere end i årene under finanskrisen, viser ny analyse fra AE.

40 procent af studenterne arbejder inden for handel, hotel og restauration. Især hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt af ledighed på grund af coronanedlukning. Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet er ledigheden i branchen steget med 74,2 procent eller godt 9.000 personer fra 9. marts til 13. april.

Derfor mener Mie Dalskov Pihl, at der er god grund til at udvide optaget på uddannelserne til et par gange årligt og eventuelt også udbyde flere pladser, hvor der er behov for at hjælpe de unge hurtigere i gang. Ledigheden for unge under 30 år er nemlig også steget med 30 procent den seneste måneds tid, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

AE-Rådet foreslår også at give de unge en økonomisk tilskyndelse i form af en studiestartspræmie.

»Vi er nødt til at udnytte chancen nu for at få de unge ind, som ikke nåede at søge ind på en uddannelse i kvote 2 her i marts, for tendensen er jo, at coronakrisen ikke er overstået efter sommerferien. Og det kan godt være, at man skal give nye studerende en lille studiestartspræmie, for det kan også få flere til at starte,« siger Mie Dalskov Pihl.

Ledige pladser nok

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi og ledighed på Copenhagen Business School, mener, at ledigheden trods hjælpepakker er steget så meget, både herhjemme og i udlandet, at det vil betyde længerevarende ledighed især blandt ufaglærte og kortuddannede. Umiddelbart ser hun derfor AE-Rådets forslag »som en rigtig god idé«.

»Under sidste krise søgte flere unge ind på en uddannelse, fordi de ikke kunne finde arbejde, men jeg kan godt lide ideen om at gøre noget ekstra, så de unge ikke tager arbejdspladser fra ufaglærte voksne, for hvem uddannelse ikke er aktuelt lige nu, « siger Birthe Larsen.

Men selv om uddannelse ifølge økonomen er en god investering, så er ekstra studiepladser, ekstra SU og ekstra optag også dyrt. Derfor mener Birthe Larsen, at man bør regne ud, hvad det vil koste i forhold til flere ledige på dagpenge og kontanthjælp. Hun påpeger dog, at der hvert sommer er mange ledige uddannelsespladser, som de unge kan komme ind på. Derfor mener hun, at man også bør gøre langt mere for at oplyse de unge om, hvilke uddannelsespladser der er ledige.

»Det ville være en kæmpe samfundsmæssig gevinst, hvis man fik fyldt uddannelserne op, og der er et momentum lige nu, hvor der ikke skal så meget til, før de unge går i gang,« siger Birthe Larsen.

Uddannelserne positive

På professionshøjskolerne er søgningen i flere år faldet, selv om der er mangel på uddannede lærere, pædagoger og sygeplejersker flere steder i landet. I marts måned faldt antallet af kvote 2-ansøgere igen til pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.

Derfor ser Stefan Hermann, der er formand for rektorerne på Danske Professionshøjskoler, positivt på AE-Rådets forslag. Han mener ikke nødvendigvis, det er dyrere at lave for eksempel et ekstra kvote 2-optag senere på året for at få flere unge i gang. Det, der koster, er, hvis de studerende skal have en studiestartspræmie, som rektorformanden ser som en kende uretfærdig for de øvrige studerende.

»Men grundlæggende er det rigtigt set, og med de stigende ledighedstal er der meget, der tyder på, at det er en rigtig god idé,« siger Stefan Hermann.

Han peger samtidig på, at de ledige pladser ikke løser problemet for de unge, der ikke nåede at søge ind i kvote 2, fordi de ofte ikke har høje nok karakterer til at komme ind via kvote 1 i juli måned.

»Pointen er jo ikke, om der er ledige studiepladser, men at få de tusindvis af unge, der nu er blevet ledige, til at søge ind på en uddannelse, og det ville et ekstra optag i efteråret kunne bidrage til at løse,« siger Stefan Hermann.

På erhvervsskolerne har de allerede optag flere gange om året. Alligevel er de positive over for AE-Rådets forslag, fordi det især er studenterne og de lidt ældre unge, der er i arbejde, som gør, at ansøgertallet på erhvervsuddannelserne er faldet, forklarer Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

»Vi skal have inspireret dem til at gå i gang, også på erhvervsuddannelserne. Men vi har nok mere brug for en opsøgende kampagne, hvor man får fat i den her gruppe af unge. Ligesom der er behov for, at Studievalg Danmark, der nu har fået lov til at vejlede mod erhvervsuddannelserne, får flere værktøjer og ressourcer til netop denne opgave,« siger Lars Kunov, der også tror, at en studiestartspræmie ville hjælpe på interessen.

Flere må søge ind

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at uddannelse er vigtigt svar på, hvordan vi kan få bugt med coronaledigheden. Hun mener dog ikke, at der er behov for hverken ekstra ansøgningsrunder eller studiestartspræmier.

»Det er positivt, at vi har haft en større søgning til kvote 2, og vi håber derfor også, at flere søger ind på kvote 1 til sommer, men vi har over 800 uddannelsestilbud, og typisk har mere end 400 af dem ledige pladser. Derfor tænker jeg ikke, at der er behov for ekstra ansøgningsrunder til samme studiestart, men det er vigtigt, at de unge søger bredere, på beslægtede uddannelser og flere steder i landet,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Mie Dalskov Pihl fra AE-Rådet erkender, at de ledige pladser også ville kunne give plads til en del af de unge, der nu er blevet ledige, men hun mener ikke, det er nok:

»Der burde være regulære optagelsesrunder to gange om året, så vi sikrer, at flere af de her unge kommer i gang med en uddannelse, for i dag er det lidt et lotteri, om du kan komme ind på de ledige pladser. Men det er klart, at bedre information og adgang til de ledige pladser også ville være en hjælp.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Og giv dem ret til et højskoleophold i stedet. Det er som regel til stor glæde og fordel for de fleste.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke rigtig klar over formålet med at få de unge IND på en uddannelse?
Det handler vel for både de unge og samfundet om at studerende, som gennemfører deres studie, så de kan komme ind i hamsterhjulet, når de er førdige med uddannelserne og ikke om at få fyldt ubesatte studiepladser ud..?
Eller..
Lad os lige tage den igen: Hvad er ideen mad at få unge ind på en uddannelse, som de i mange tilfælde ikke gennemfører enten af mangel på interesse eller af andre årsager. Et af de helt store problemer på uddannelsesinstitutionerne er nemlig frafaldet.

Så - for HVEM vil det være godt at få de unge placeret på ledige pladser på studier?