Læsetid: 3 min.

Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet

Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale
Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale

Sofie Holm Larsen/iBureauet

21. april 2020

Træer spiller en hovedrolle i kampen mod de menneskeskabte klimaforandringerne. Det har både FN’s klimapanel IPCC og en lang række forskere for længst slået fast. Det er også derfor, at Amazonsregnskoven bliver kaldt jordens lunge – så vital er den for vores klima og jordklode.

I denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’ fortæller Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvad det er, der gør træer så unikke for klimaet, og hvordan vi kan bruge dem i den grønne omstilling.

»Det fantastiske ved træer er, at de på grund af fotosyntesen kan optage CO2 fra atmosfæren og samtidig lagre det i deres stammer, grene og rødder. Derfor har de et stort potentiale i forhold til at mindske klimaforandringerne,« siger han.

Hvis man skal forstå, hvorfor træer kan mindske CO2-niveauet i vores atmosfære, er fotosyntesen helt essentiel. Træernes læbeceller, der sidder på undersiden af bladene, åbner sig, når træerne har brug for det og suger luften ind gennem cellerne, hvorfra de passerer videre ind til grønkornene. Her bruger træerne solens lys som energikilde til en kemisk reaktion, der forbinder CO2 med vand og danner ilt og sukkerstoffer, som transporteres ned i grene, stammen og rødderne. Her ’gemmer’ træet altså kulstoffet og mindsker derved atmosfærens indhold af CO2.

»Jo hurtigere, træet vokser, jo bedre binder det CO2, og jo mere effektivt virker det mod klimaforandringer,« siger Thomas Nord-Larsen.

Mere end at opsuge og lagre CO2

I februar sidste år fremlagde en britisk forsker et opsigtsvækkende forslag: Plant 1.200 milliarder træer for at suge CO2 ud af atmosfæren. Flere nationale regeringer, som eksempelvis den australske, har også gjort skovplantning til en del af deres handlingsplan for at nå Parisaftalens klimamål.

Ifølge Thomas Nord-Larsen ligger træernes potentiale ikke kun i deres CO2-sugning og -lagring, men også i, hvad man ellers kan bruge skovene til.

»Skoven kan levere materialer, som kan erstatte energikrævende materialer som stål, beton og mineraluld. Ligesom den kan blive en energikilde til erstatning for kul, olie, gas osv. Og når vi planter skov, er der mindre plads til den landbrugsproduktion, som er så belastende for vores klima,« opremser han.

Biodiversitetsforskere har dog advaret mod, at den intensive skovdrift i klimaets tegn kan gå ud over de mange arter, blandt andet fordi mængden af dødt ved – altså den døde træmasse –  er meget lav i de nye skove. Dødt ved er et af de vigtigste levesteder for mange skovorganismer.

Det er vigtigt at have for øje, at skovplantning ikke forårsager et for stort biodiversitetstab, anerkender Thomas Nord-Larsen.

»Skovrejsning er ikke en løsning, som i alle tilfælde er godt for alle. Hvis vi planter enge eller andre åbne naturtyper til med skov, kan det gå ud over artsrigdommen der. Det problem er der til gengæld ikke, hvis vi planter landbrugsjorde til,« siger han og fortsætter.

»Jeg er ikke biodiversitetsforsker, men selvfølgelig er det vigtigt med et bredt funderet samarbejde om at plante og forvalte skove på en måde, så der er plads til at imødegå både klima- og biodiversitetskrisen. Men de to tinger hænger jo også sammen på flere områder.«

Bliv klogere på FN’s klimavidenskabelige arbejde og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • erik pedersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Randi Christiansen
  • Agnete La Cour
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Juul
Christian Skoubye, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Først og fremmest skal vi lade de ældste skove være i fred.

Christian Skoubye, erik pedersen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Kris Borring Prasada Rao, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Kim Houmøller, Erik Kall, Gert Romme, Agnete La Cour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Ja, Eva Schwanenflügel, vi skal lade de ældste skove være i fred - for biodiversitetens skyld, især. Men vi skal også have nyplantet skov, for klimaløsninger kræver især nyplantet skov - den laver mere fotosyntese end respiration, altså mere CO2-optagelse end CO2-udledning. I den gamle skov står de to størrelser nogenlunde lige. Således hos os. Hvis vi kigger på regnskovene skal vi også se på klimaforandringer (f.eks. et mere tørt klima) i forbindelse med skovrydning.

Christian Skoubye, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ærgerligt at det er langt og for lidt mundret at sige "klima- og biodiversitetskrisen" når nu det er det, den burde kaldes hver gang...
og minde os om hvad det drejer sig om.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Kris Borring Prasada Rao, Gitte Loeyche, Agnete La Cour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Hvis træer brændes af som brændsel eller rådner bort, så frigives CO2'en igen, så det er svært at se hvor effektivt det skulle være på længere sigt.

Kris Borring Prasada Rao

Agnete la Cour. Det er ikke kun når træerne vokser og binder ny CO2 de gavner klimaet. Det handler i bund og grund om hvor meget CO2 der er bundet i alt på et givent tidspunkt. Og der er bundet CO2 i en gammel skov og ikke mindst i jordbunden under den, så selvom der er balance mellem fotosyntese og respiration tjener den gamle skov stadig som CO2-lager, og beskyttelse sikrer at den CO2 forbliver bundet. Skovrydning er en af de store bidragere til CO2 udledninger. Man skal selvfølgelig også plante ny skov, eller give plads til at skov kan genetablere sig naturligt. Men der er typisk mere CO2 lagret i en gammel end en ny skov, så beskyttelse af 1 ha rydningstruet gammel skov har formentlig større klimaeffekt en plantning af 1 ha ny skov.

Christian Skoubye, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Søren Kramer, Randi Christiansen, Agnete La Cour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kris Borring Prasada Rao

David Zennaro, det handler i bund og grund om hvor meget CO2 der er bundet i alt på et givent tidspunkt. Og på et givent tidspunkt er der væsentlige mængder CO2 bundet i træer og jordbunden under skov. Jo mere CO2 der er bundet i træer, desto mindre er der i atmosfæren, så det man skal sikre er at det samlede antal træer på et hvilket som helst tidspunkt er tilstrækkeligt højt, altså at gamle, afbrændte, og fældede træer bliver erstattet af nye træer, dels ved at beskytte naturlig skov og dels ved at plante flere træer end man fælder.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt, Rolf Andersen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

I løbet af det seneste årti er der på verdensplan ryddet skovarealer, der arealmæssigt er større end Spanien og Portugal tilsammen. Brugen af træ som brændsel og behovet for mad til en voksende befolkning vil forstærke denne udvikling. I Afrika vil befolkningen fordobles indenfor de næste tredive år.

Agnete La Cour

Kris Borring Prasada Rao det er KUN når skov vokser, at den binder CO2. Det lager i jorden, du taler om, er blevet bundet for længst - mens træerne voksede. NU respirerer det kun via de organismer, som nedbryder det. Du har ret i, at rydning af skov, som specielt er et problem i regnskovene (som i de danske lavbundsjorde) resulterer i frigørelse af qtmængder af kulstof som CO2. Blandt andet derfor er rydning af regnskov en klima-forbrydelse (foruden af mange andre årsager).. Men planter laver altså kun fotosyntese, når de vokser - ikke efter deres død!

erik pedersen, Erik Karlsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Kris Borring Prasada Rao

Agnete la Cour, jeg har på intet tidspunkt skrevet at en moden skov binder yderligere CO2, det er åbenlyst ikke tilfældet.
Jeg skrev at det er et problem hvis den CO2 der er oplagret i biomassen og jordbunden frigives. Samt at der normalt er mere CO2 bundet i en gammel skov end i en ung.

Kris Borring Prasada Rao

Altså at problem hvis CO2 frigives ved afskovning. Det er en naturlig del af CO2 kredløbet at træer dør og nye vokser op - i en moden skov vil dette normalt være i balance.

Men træer er følsomme overfor voldsomt vejr. En storm i Italien fældede for ikke så længe siden en anseelig procentdel af landets træer. Voldsomt vejr er kommet for at blive og vil intensivere i de kommende år. Der alle mulige gode grunde til at plante flere træer men de kan IKKE løse klima/habitat udfordringen. Det kan kun en radikal ændring af vores adfærd på kloden.

erik pedersen, Trond Meiring og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Kris Borring Prasada Rao, jamen er det da ikke herligt, som en god debat kan bringe det hele til en smuk syntese - og enighed :)

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kris Borring Prasada Rao og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Agnete La Cour, Peter Høivang og Kris Borring Prasada Rao anbefalede denne kommentar
Kris Borring Prasada Rao

Jens Nielsen - helt enig i behovet for grundlæggende ændringer. Men træer, naturlige habitater og biodiversitet må og skal være en væsentlig del af indsatsen. Skov kan i øvrigt også være med til at beskytte mode de værste negative konsekvenser af klimaforandringer - mangrove og deres effekt ifht til at beskytte mod tropiske cykloner er et godt eksempel.

Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Kris Borring Prasada Rao - Helt enig, ganske som jeg nævnte - der er alle mulige gode grunde til at plante træer.
Det jeg forholder mig til er at der synes at være en række tendenser i dækningen af klima udfordringen.
Den ene er at diverse mennesker, organisationer og politikere fremhæver lige præcis deres kæpheste som løsningen. Det fører til en form for romantisering af hvor voldsom og kompleks udfordringen er.
Den anden tendens er at mange stadigvæk ikke har forstået hvor hurtigt forandringerne finder sted.
Det er ikke 30 - 50 eller 70 år ude tiden. Det er nu! Corona krisen viser hvor sårbar den "optimerede" økonomi er. I den nærmeste fremtid vil der konstant være 5-6-7 regionale katastrofer samtidigt - alle med rod i klimaforandringer. Det vil forårsage et ressource dræn som vil fjerne midler fra omstilling, forskning m.m.
Verden har brug for en "kold tyrker" lige nu, ikke i morgen. Men vi har stadigvæk politikere som tror på og taler om et uforandret økonomisk grundlag 10-20 og 30 år frem i tiden. Men fremtiden har aldrig været mere usikker end nu.

Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel, Kris Borring Prasada Rao, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og de frigiver det hele til atmosfæren igen ved afbrænding. Det er der så nogen, som kalder biobrændsel.

David Joelsen

En gennemsnitsdansker udleder lige ca så meget Co2 som 450 træer kan optage på et år. Eksemplet med 180kg CO2 for et kilo oksekød svarer således til 9 træer (i vokseperioden selvfølgelig). Velbekomme.

Klaus Lundahl Engelholt

@David Joelsen

Hvis der skal 450 træer til at opsuge den CO₂ en gennemsnitsdansker udleder, har vi brug for at der til stadighed er over 2,6 milliarder træer i vækst i Danmark — og det sætter de 1,2 mio. træer som vil bliver plantet ifm. “Danmark planter træer” i perspektiv. De 2,6 mia. træer svarer til næsten 60.800 træer pr. km². Det er alligevel en hel del. Gad vide hvor mange der reelt er.

Niels Jakobs

HALLO: Hvad med at gøre som på Island: Der har man fundet ud af, hvordan man tilbagefører CO2 til grundfjeldet - for altid!