Læsetid: 3 min.

Her er tre scenarier for, hvordan corona påvirker økonomien – ingen af dem er gode

Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear
Onsdag fremlagde nationalbankdirektør Lars Rohde tre prognoser for, hvor hårdt coronakrisen kommer til at ramme dansk økonomi. Og det ser ikke for godt ud. Scroll ned for at se alle tre scenarier. 

Onsdag fremlagde nationalbankdirektør Lars Rohde tre prognoser for, hvor hårdt coronakrisen kommer til at ramme dansk økonomi. Og det ser ikke for godt ud. Scroll ned for at se alle tre scenarier. 

Amalie Sommerfeld Gran

2. april 2020

Pyh. Nu syntes man ellers lige, det begyndte at lysne i det fjerne. Men der er åbenbart ingen grund til at glæde sig for tidligt.

Mange af os nåede lige at drage et lettelsens suk, da vi i mandags hørte Mette Frederiksen åbne døren på klem for, at vi efter påsken kan begynde en »gradvis, nænsom« genåbning af samfundet. Men kun et par dage senere gav nationalbankdirektør Lars Rohde optimismen en ordentlig mavepumper.

Onsdag fremlagde han tre prognoser for, hvor hårdt coronakrisen kommer til at ramme dansk økonomi. Og det ser ikke for godt ud.

Dansk økonomi har ganske vist et godt udgangspunkt for at komme tilbage på sporet, når udbruddet er overstået.

»Men det kommer til at gøre ondt, før vi når dertil,« udtalte Lars Rohde i en pressemeddelelse.

Nationalbanken opstiller tre scenarier for, hvor galt det kommer til at gå. I det mest optimistiske vil Danmark opleve en negativ vækst i bruttonationalproduktet i 2020 på minus tre procent. I det mest pessimistiske scenarie skrumper aktiviteten i økonomien i år med hele ti procent (!)

Siden 1960’erne har Danmark haft mere eller mindre konstant økonomisk vækst. Der var lige nogle enkelte år i 1970’erne (oliekrisen) og i begyndelsen af fattig-80’erne (økonomisk krise), hvor vores BNP tog et par dyk på maksimalt 1,5 procent. Ellers skal man helt frem til 2009 for at finde noget, der bare minder om det, Nationalbanken nu skitserer. Her udløste finanskrisen et fald i BNP på 4,9 procent.

Nationalbanken regner med, at der vil komme gang i økonomien igen, »når smittespredningen er under kontrol«. Spørgsmålet er, hvor lang tid det kommer til at tage. Hver enkelt uge på lavt blus påvirker økonomien mærkbart.

Nationalbanken understreger, at der er »exceptionelt stor usikkerhed« forbundet med de tre scenarier, den opstiller. Vi giver her et overblik over scenarierne og krydser fingre for, at det ikke går helt så galt endda.

Scenarie 1

Hvis vi forestiller os, at regeringen ophæver de mest restriktive foranstaltninger efter påske og derefter åbner gradvist mere og mere op for samfundet frem til juni for til sidst at åbne helt op i oktober, kan vi slippe med et fald i BNP på tre procent. Det vurderer Nationalbanken i sit mest optimistiske scenarie.

Scenariet forudsætter en »hurtig genopretning« i både Danmark og i udlandet. For eksempel fordi der hurtigt udvikles en vaccine eller behandling mod COVID-19. Indtil videre regner de færreste dog med, at en vaccine kan være klar før næste år.

 

Scenarie 2

Nationalbanken vurderer, at mange andre lande har dårligere forudsætninger end Danmark for at få gang i økonomien igen, når udbruddet er overstået. Derfor er det måske værd at se nærmere på det midterste scenarie.

Her regner Nationalbanken med, at genopretningen af efterspørgslen fra udlandet går langsommere end i Danmark, og at det vil føre til et fald i BNP på fem procent. Det vil sige et fald i samme størrelsesorden som i 2009 efter finanskrisen. Den svage efterspørgsel forventes her at fortsætte ind i 2021.

 

Scenarie 3

Det her er, hvad Nationalbanken kalder det »hårde scenarie«:

Regeringen opretholder de nuværende restriktive foranstaltninger helt frem til juni, hvorefter de lempes frem til udgangen af året.

Genopretningen af økonomien trækker ud. For eksempel fordi udbruddet af sygdommen blusser op igen i slutningen af 2020, folks økonomiske adfærd har ændret sig mere permanent, eller fordi andre lande er længere om at komme op i omdrejninger igen. I dette scenarie svinder det danske BNP med hele ti procent. En gigantisk nedtur, som ikke er set i nyere historie.

Hvis det økonomiske tilbageslag i Danmark bliver »større og længerevarende«, kan det ifølge Nationalbanken blive nødvendigt med nye og større hjælpepakker, ligesom der formentlig vil blive brug for »mere traditionel finanspolitisk stimulans«, som kan skabe mere efterspørgsel.

 
Selvom der fra et sundhedsfagligt perspektiv måske ikke er den store gevinst ved at teste en masse raske personer uden symptomer, kan der være store økonomiske gevinster ved at gøre det. Hvis vi med en repræsentativ stikprøve af danskere kan følge med i smittespredningen, vil det gøre det langt lettere for politikerne at styre skibet sikkert i havn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det, som stadigvæk bare er ganske sjovt, er, at vi tidligt og silde hører om dansk erhvervslivs troede position i konkurrence med resten af verden; men når vi så står i krisen, viser det sig endnu engang, at dansk eksport stadigvæk i høj grad er nicheproduktion, der er forholdsvis konjunkturuafhængig.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det gør slet ikke noget. Verden har brug for, at erhvervsliv og økonomisk foretagsomhed kommer ned i gear, ikke op!
I den forbindelse er coronakrisen meget velkommen. Efter flyene er parkeret, er himlen er ved at blive blå igen. Den hellige os siver bort og verden begynder at ligne det den skal, så længe det varer :/

Måske en sang er på sin plads. En hyldest til coronavirus ;)

(Melodi: Jeg er så glad for min cykel)
Jeg er så glad for corona,
den kommer hurtigt vidt omkring.
Jeg er så glad for corona,
det går så let som ingenting. ♫♪♪

Jajaja-jeg ved godt det er alvorligt og over stregen :( Men ideen er, at intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.

Torben K L Jensen

Fatter de det ikke - neo-liberalisternes ligevægtsmodel har fejlet fælt - deres tid er ovre og alligevel bliver de ved - måske fordi de ikke har lært andet så måske skulle de begynde med at læse Jesper Jespersen´s værker om post-keynesiansk økonomi - lige nøjagtigt det regeringen er i gang med og det for fuld udblæsning så selv Jacob Elleman-Jensen er med på vognen.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Bent Gregersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

PS : Han vil fremskynde bygningen af fire vindmølleparker.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Scenarie 1 er allerede for sent så hvorfor så naiv at man gider beskæftige sig med det? Scenarie 3 er for mig at se det eneste der er tilnærmelsesvist relevant. Recessionen er her allerede og det er et fald i BNP også så jeg vil gerne vide hvad scenarie 4 og 5 lyder på så vi skal få et realistisk bille af hvor stor skaden bliver.

Mange råvarer kommer fra trejdeverdenslande hvor handel til og fra og transport kommer til at gå voldsomt langsommere og blive fordyret når nye sikkerhedsforanstaltninger skal på plads de næste mange år for at sikre at virus ikke kommer fra de mange fattige lande der ikke kan kontrollere den og tilbage til Vesten.

Det regeringen skal gøre er at få åbnet skolerne så børnene kan komme i skole. Dernæst test alle der bor alene og alle der arbejder ude for boligen nu. De der er raske kan gå tilbage til deres arbejde.

Jan Weber Fritsbøger

Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi.
jamen det bliver klimaet da glad for, endnu bedre er det at fænomenet er verdensomspændende, for hvis det kun var Danmarks økonomi ville det jo nærmest ikke hjælpe,
og så venter jeg stadig på at bare nogle få politikere vågner op fra tornerosesøvnen, og indser at vækst er årsagen til klimakrisen, og drager den indlysende konklusion at vi ikke skal stræbe efter vækst,
vi skal derimod finde et niveau af økonomisk aktivitet som er bæredygtigt på langt sigt, og tag ikke fejl, det niveau er langt under det nutidige niveau -10%, sandsynligvis også mindre end nuværende - 50%,
og derfor er det helt nødvendigt at tilbagegangen ikke rammer dem som slet ikke lever i overflod, altså skal en langt mere retfærdig fordeling opnås hvis tilpasningen ikke skal skabe nød og elendighed,
denne opgave er hinsides hvad markedet vil kunne så markedet skal reguleres, ud fra principper som bremser grådighedens mulighed for at eskalere, det kan være et skattesystem med stor progression og med formuebegrænsende mekanismer,
især de formuer som i dag kan arves, bør beskattes eller måske ligefrem overtages af samfundet,

faktisk ville det være rimeligt hvis de ansatte på en virksomhed bliver ejere den dag at stifteren dør, for stifterens efterkommere har jo ikke bidraget til at skabe virksomhedens værdi, men det har de ansatte, de har faktisk skabt al værdi som virksomheden har og burde derfor helt naturligt eje denne værdi,
og så er der endnu et punkt hvor der er brug for skælsættende ændringer i verdenssamfundet, nemlig den aktivitet som ingen som helst nytte gør, men tværtimod er skadelig på alle planer både når vi taler om klima og bæredygtighed, men i endnu højere grad menneskelig trivsel, nemlig militarismen og de deraf følgende krige,
det er så indlysende tåbeligt at det kan undre at det findes, men forklaringen er grådighed, i dette tilfælde især grådighed efter magt iblandt magthaverne,
men også almindelig grådighed efter penge som frister investorer til at investere i våbenproduktion på grund af højt afkast,
men udbyttet for samfundet er nød og ødelæggelse, og mennesker som må flygte fra krigene.

Michael Friis

Fine kommentarer herinde. Godt for klimaet men hvad med de millioner der ikke får noget spise?
Jeg savner medfølelse.
Vestens arrogante strategi er at redde nogle mennesker med begrænset levetid og igen at efterlade regningen til næste generation.
Tak for kaffe.

Jan Weber Fritsbøger

vi burde slet ikke forsøge at redde økonomien, men i stedet gøre noget for at sikre beskæftigelsen ved at tilpasse arbejdstiden til det nye lavere niveau, måske vil en 25 timers arbejdsuge kunne opsuge de ledige uden at økonomien behøver at vækste, eller måske skal vi endnu længere ned,

med hensyn til de millioner som i dag lider nød, så skyldes det jo netop at den rige del af verden har den økonomiske magt, og med vilje sikrer egen vækst på bekostning af lande/mennesker som ingen magt har over økonomien,
og på bekostning af fremtidige generationers muligheder som en følge af at vi har så travlt med at forbruge verdens resurser, hvilket jo vil give mangel om ganske få år,
så også af den grund skal hastigheden ned i nutidens forbrug, og fordelingen forbedres markant i blandt alle nulevende,
når nogle ( mange ) lever med vanvittig oveflod må nogle ( langt flere ) jo undvære da "kagen" jo ikke er uendeligt stor.

Kent Nørregaard

Boligmarkedet er dømt til store problemer når samfundet åbner op igen. Nu må lånemulighederne i kølvandet på det krak der kommer bruges til at sætte en stopper for boligspekulationen og 3 millioner kroner for 80m2 i København. Ganske almindelige danskere har ingen opsparing men formår alligevel at låne vanvittige beløb udelukkende på baggrund af deres jobsikkerhed som nu to gange indenfor 12 århar vist sig umådeligt skrøbelig. Lånemulighederne og krav til indskud må skærpes kraftigt.

Nu kommer en periode med insolvens og hjemløshed. Og for hvad? Fordi at vi har åbnet for grådige amerikanske kapitalfonde har har drevet priserne op og op i et årti.

Michael Friis

Hvor mange herinde håber på kaos i hele verden og hungernød - muligvis krig for dermed at få vendt op og ned på samfundet via en revolution.. Mange tror jeg...
Midlerne helligere målet, eller hur?
Det er godt nok uhyggeligt

Thomas Andersen

Mindre panik, mere perspektiv... Og så en hel masse panik og dystre, apokalyptiske dommedagsprofetier.