Læsetid: 4 min.

Tyrkisk voldtægtshistorie i Kristeligt Dagblad bliver afvist i ministersvar

Det var noget af en kioskbasker, Kristeligt Dagblad kunne bringe i slutningen af januar: Tyrkiet ville snart vedtage en lov, som lod en mand, der havde voldtaget en mindreårig, slippe for straf – hvis bare han giftede sig med offeret. Men meget tyder på, at historien var usand. Justitsministeriet har i hvert fald ikke kunnet finde belæg for den
Af svaret fra Justitsministeriet fremgår det, at Bekir Bozdag, der i artiklen i Kristeligt Dagblad i januar blev citeret som Tyrkiets justitsminister og ophavsmand til lovforslaget, »ikke har været justitsminister siden juli 2017, og at han derfor ikke herefter kan have udtalt sig i den funktion«.

Af svaret fra Justitsministeriet fremgår det, at Bekir Bozdag, der i artiklen i Kristeligt Dagblad i januar blev citeret som Tyrkiets justitsminister og ophavsmand til lovforslaget, »ikke har været justitsminister siden juli 2017, og at han derfor ikke herefter kan have udtalt sig i den funktion«.

Emre Senoglu

23. april 2020

»Tyrkiet vil legitimere voldtægt af piger – hvis voldtægtsmanden gifter sig med ofret«.

Sådan lød overskriften, da Kristeligt Dagblad i slutningen af januar bragte en artikel om, at den tyrkiske præsident Recep Erdogans parti nu ville genindføre en kontroversiel lov, som ellers blev fjernet i 2005. Med loven ville mænd, der voldtog en mindreårig, slippe for straf, hvis bare de giftede sig med offeret.

Loven, som efter sigende ville blive behandlet af parlamentet i den kommende uge, skulle »løse problemet med børnebryllupper, der stadig er en realitet i Tyrkiet, for de mænd, der er involveret i det, er ikke voldtægtsforbrydere«. Det blev Bekir Bozdag, som angiveligt var justitsminister, citeret for.

En uge tidligere havde de britiske aviser The Independent og The Guardian bragt artikler med et tilsvarende indhold. Der henvises dog ikke til andre medier i Kristeligt Dagblads egen artikel.

En barsk historie, må man sige. Og sådan tænkte man vist også i Dansk Folkeparti.

»Det her er simpelthen så langt ude,« skrev Peter Skaarup (DF) på Facebook og skyndte sig at rejse sagen i Folketinget.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) blev bedt om at redegøre for, om loven også ville gælde for turister, der var på besøg i Tyrkiet. Formentlig underforstået: Kunne alle og enhver bare tage på en uges charterferie til Tyrkiet, voldtage en pige og så slippe for straf ved at blive gift med hende?

Samme dag tog også DF’s elektroniske nyhedsbrev ditoverblik.dk sagen op ved at omtale Skaarups spørgsmål om den sag, der havde vakt »forargelse og chok langt uden for Tyrkiets grænser«.

På Skive Folkeblad læste man artiklen i Kristeligt Dagblad og tog få dage senere emnet op på lederplads: »Man tror, det er løgn – men det er desværre sandt«, lød indledningen på lederen, der med henvisning til udtalelsen fra Bekir Bozdag kaldte den kommende lov for afskyelig.

Og på Facebook delte DF’s mand i Europa-Parlamentet, Peter Kofod, et billede af artiklen, hvortil han skrev: »TYRKIET SKAL ALDRIG MED I EU«.

Og han var ikke engang justitsminister

Tirsdag kom så det længe ventede svar på Peter Skaarups spørgsmål til justitsministeren. Og for Skaarup selv, Skive Folkeblad & Co. må svaret være lidt af en overraskelse. For efter at have indhentet oplysninger fra den danske ambassade i Tyrkiets hovedstad, Ankara, måtte justitsministeren afvise historien.

Ambassaden havde talt med de tyrkiske myndigheder, diplomatiske kontakter og kvinderetsorganisationer, og på den baggrund var konklusionen: Der foreligger ikke oplysninger om, at der skulle være fremsat et lovforslag om, at en gerningsmand kan opnå straffrihed for voldtægt af en mindreårig, hvis gerningsmanden gifter sig med ofret, som omtalt i Kristelig Dagblads artikel af den 29. januar 2020.

»Ambassaden oplyser endvidere, at deres diplomatiske kontakter og de kvinderetsorganisationer, som de har været i kontakt med, har oplyst, at de heller ikke er bekendt med, at der skulle have været en officiel diskussion herom.«

Endelig kunne ambassaden oplyse, at Bekir Bozdag, der citeres som Tyrkiets justitsminister i artiklen i Kristeligt Dagblad, »ikke har været justitsminister siden juli 2017, og at han derfor ikke herefter kan have udtalt sig i den funktion«.

Redaktionschef Jeppe Duvå, Kristeligt Dagblad, oplyser, at da avisen tirsdag så svaret fra justitsministeren, satte man en intern undersøgelse i gang for at finde ud af, »hvad der er op og ned« i sagen.

»Vi kan se, at det også har været omtalt i en række aviser fra Washington Post over The Guardian til Middle East Monitor, og når en så bred palet af medier har omtalt det, så er jeg nødt til at have som udgangspunkt, at det har noget på sig.«

»Men hvis det viser sig at være forkert, så bringer vi selvfølgelig en klar rettelse, for så er det en alvorlig sag,« tilføjer han.

Chefredaktør Steen Trolle fra ditoverblik.dk kalder det »møghamrende uheldigt«, at mediet har viderebragt noget, der muligvis ikke stemmer.

»Vi har som udgangspunkt en forpligtelse til at forhindre, at vi bringer noget, som ikke passer,« siger Steen Trolle. »Men jeg betragter Kristeligt Dagblad som troværdigt, og det er mærkeligt, hvis der skulle være tale om et decideret falsum, som det fremgår af Justitsministeriets svar,« tilføjer han og oplyser, at han påtænker at lave en historie på baggrund af justitsministerens svar.

På Skive Folkeblad vil chefredaktør og direktør Ole Dall afvente, hvad den interne undersøgelse viser, før han foretager sig yderligere.

»Vi bruger ikke ressourcer på at tjekke, hvad seriøse, publicistiske medier som Kristeligt Dagblad skriver, inden vi kommenterer på lederplan. Men hvis der er givet forkerte oplysninger, vil jeg i givet fald beklage, at vi kommenterede på noget, som måske ikke havde den virkelighed over sig, som man fik indtrykket af, når man læste artiklen.«

Også Peter Skaarup mener, at Kristeligt Dagblads artikel nu giver anledning til spørgsmål.

»Det er ret mærkværdigt. Selve sagen om det gyselige forslag er desværre nok, som den er, da der, som der står i justitsministerens svar, var fremsat et lignende lovforslag tidligere. Men ud fra artiklen får man indtrykket af, at lovforslaget bliver diskuteret i det tyrkiske parlament lige nu her i 2020. Og hvis ikke det er sandt, har Kristeligt Dagblad noget, de skal forklare,« siger Peter Skaarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Og på Facebook delte DF’s mand i Europa-Parlamentet, Peter Kofod, et billede af artiklen, hvortil han skrev: »TYRKIET SKAL ALDRIG MED I EU«.

Nå det ligner da ellers ikke DF at komme med bombastiske, totalitære udmeldinger baseret på falske oplysninger.

Christian Mondrup, Dan D. Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; man kan undre sig over meget hvad angår DF.

Men jeg undrer mig dog mere over denne passage.:

" den tyrkiske præsident Recep Erdogans parti nu ville genindføre en kontroversiel lov, som ellers blev fjernet i 2005."

Men bedre sent end aldrig.

Eva Schwanenflügel

En jomfruhinde, også kaldet hymen, mødomshinde, kønskrans, skedekrans eller blot mødom, er en slimhinderand omkring den eksterne skedeåbning. En almindelig misforståelse er, at jomfruhinden skulle være placeret et sted oppe i skeden. Den er en del af de eksterne kønsorganer. Selvom den omtales som "hinde" er den i virkeligheden en ring med en åbning, hvis form og størrelse kan variere fra pige til pige, og som kan udvides, bedre beskrevet som en skedekrans. I 2013 lancerede to jordemødre udtrykket kønskrans i stedet for den misvisende betegnelse "jomfruhinde."

Carsten Hansen

Jeg ikke enig med Peter Kofod i at "Tyrkiet aldrig skal med i EU" (DF vil for øvrigt gerne ud af EU) .
Måske bliver landet en gang klar til at tage skridtet ind i EU; Om en 50-100 år.

Finn Årup Nielsen

Når jeg forsøger at forstå paragraf 103 i den tyrkiske lovgivning virker det som om at der ikke er alder skrevet ind og paragraf 103 nævner - så vidt jeg læser - kun ordet "barn" og der virker som om det er om til fortolkning var et barn er. En tyrkisk organisation Cinsel Siddetle Mucadele, som jeg ikke kender og nødvendigvis kan stå inde for (men synes at virke ganske ordentlig), har diskuteret de ændringer der var oppe i 2016 og skriver om aldersgrænser ved 12 og 15 år. Og der diskuteres netop problemer der kan opstå i forbindelse med domstoles fortolkning af lovgivningen mht. teenagere, ægteskab og samtykke. https://cinselsiddetlemucadele.org/en/2016/11/26/article-103-of-the-turk...

Det kan nævnes at i den danske straffelovs paragraf 222 er der en specifik alder angivet.

Finn Årup Nielsen

Kristeligt Dagblad har 24. april 2020 en ny artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hvad-er-op-og-ned-i-tyrkisk-vol...

Her konkluderes: "Tilbage står, at Kristeligt Dagblads artikel fra den 29. januar var behæftet med fejl, hvilket blev beskrevet i en længere rettelse i avisen i går. Dog har der i 2020 løbende været debat om voldtægtslovgivningen i Tyrkiet. Desuden er et udkast til en lov, der til en vis grad lemper på straffen for voldtægter ved efterfølgende giftemål, på vej ifølge Euronews og netmediet Duyvar."

I dagbladets artikel diskuteres også ordlyden "officielle diskussioner" som den danske ambassade benytter.