Læsetid: 8 min.

Vismænd: Coronakrisen må ikke stå i vejen for CO2-afgifter

Under coronakrisen har blandt andre Dansk Industri foreslået statsstøtte til grønne tiltag, men det advarer de økonomiske vismænd nu imod. I stedet er der behov for CO2-afgifter, som er mere effektive, og som kan udskydes, til den nuværende krise er overstået
Vismændene eksemplificerer problemet med statsstøtte til grønne løsninger med kartofler og gulerødder som alternativer til kød. Her mener vismændene, at det kan være svært at fastlægge, hvor stor støtten til henholdsvis gulerødder og kartofler skal være, »eftersom de begge gør noget grønt«. Altså, hvem skal have mest? »I sidste ende bliver det let kartoffellobbyen og gulerodslobbyen, der kommer til at bestemme,« skriver de og påpeger, at resultatet vil være mindre klart end ved eksempelvis en CO2-afgift.

Vismændene eksemplificerer problemet med statsstøtte til grønne løsninger med kartofler og gulerødder som alternativer til kød. Her mener vismændene, at det kan være svært at fastlægge, hvor stor støtten til henholdsvis gulerødder og kartofler skal være, »eftersom de begge gør noget grønt«. Altså, hvem skal have mest? »I sidste ende bliver det let kartoffellobbyen og gulerodslobbyen, der kommer til at bestemme,« skriver de og påpeger, at resultatet vil være mindre klart end ved eksempelvis en CO2-afgift.

Casper Dalhoff

20. april 2020

Coronakrisen har ikke lagt hindringer i vejen for, at Danmark kan nå sit mål om at have reduceret sit udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Sådan lyder vurderingen fra De Økonomiske Råd i en kronik, som Information bringer mandag.

Selv om samfundsøkonomien bliver hårdt ramt i 2020, ser krisen ud til at blive forholdsvist kortvarig. Og de offentlige finanser er så stærke, at der formentlig ikke bliver problemer med at modstå det økonomiske pres, som sundhedskrisen skaber i år, forklarer overvismand Carl-Johan Dalgaard i et interview.

»Vi vurderer, at vi ret hurtigt kan begynde at tænke i de mere langsigtede ting som den grønne omstilling frem for ene og alene krisestyring som i øjeblikket,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet.

Vismændene understreger i kronikken, at coronakrisen på ingen måde må stå i vejen for brugen af CO2-afgifter, som ifølge dem er det klart mest effektive redskab til at drive den grønne omstilling. Afgifterne vil gøre det dyrere at producere samt at forbruge varer og aktiviteter, der er forbundet med udledning af drivhusgasser. Princippet er, at »jo mere udslip, jo højere afgift«, skriver de.

Vismændene advarer samtidig om statsstøtte til bestemte grønne løsninger, som ifølge dem er en dyr og dårlig vej til klimamålene. Under coronakrisen har flere aktører anbefalet at bruge subsidier til at støtte dem, der gør noget grønt i Danmark. Blandt andet har Dansk Industri i en økonomisk genopretningsplan foreslået tilskudsordninger til energirenovering af bygninger samt statsstøtte til omstilling til grøn energi.

Efter vismændenes vurdering kan brugen af subsidier gøre regningen for omstillingen meget større, end hvis man i stedet bruger afgifter til at reducere klimabelastningen. Samtidig er det svært at »måle grønhed« og derved gennemskue, hvilke teknologier der skal støttes frem for andre.

»Den eneste måde, hvor vi kan få den grønne omstilling til at ske på en effektiv måde, det er via CO2-afgifter. Og ikke subsidier,« siger Carl-Johan Dalgaard.

CO2-afgift skal i gang nu

Vismændene foreslår i kronikken at vente med at pålægge CO2-afgiften, indtil vi er ude af den nuværende sundhedskrise. Herefter skal den gradvist forøges frem mod 2030, i takt med at økonomien kommer sig oven på krisen.

– I skriver på den ene side, at coronakrisen ikke har skabt nye forhindringer for klimakampen, men på den anden side også, at vi skal vente lidt med CO2-afgifter. Hvordan hænger det sammen?

»Det skal ikke forstås sådan, at vi siger, at det med afgifter kan vi snakke om senere. Det er kun et spørgsmål om timing af, hvordan afgifterne i praksis skal stige. Vi lægger op til en reform, hvor afgifterne år for år stiger på en given måde frem mod 2030, så vi når vores målsætning om 70 procent. Det skal være tydeligt for erhvervsliv og andre, hvilke stigninger i afgifterne de kan forvente. Og at vi begynder i 2021 for nu at tage et eksempel,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Høje CO2-afgifter, som mindsker forbruget af sorte varer, er af talrige økonomer blevet anbefalet som bærende element i omstillingen og støttes af blandt andre Klimarådet, tænketanken Kraka, Cepos og diverse grønne organisationer.

Afgiften sikrer såkaldt omkostningseffektivitet ved at tilskynde dem, der udleder CO2, til at tænke over, hvor de kan reducere, og hvordan de kan gøre det billigst muligt.

Mens regeringens støttepartier er fortalere for en sådan afgift, er blandt andre Landbrug & Fødevarer, Aalborg Portland og Dansk Industri modstandere, da de mener, at den svækker konkurrenceevnen. Direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard er dog helt enig i vismændenes overordnede budskab om, at coronakrisen ikke er en forhindring for klimakamp.

»Selv om vi står i en historisk coronakrise, ændrer det ikke på, at vi skal nå målene om CO2-reduktion. Vi skal ikke alene styrket ud af coronakrisen, vi skal også grønnere ud af den,« siger han.

Men det ændrer ikke ved erhvervsorganisationens holdning til brugen af høje nationale drivhusgafgifter som centralt værktøj.

»Det advarede vi imod inden krisen, og det gør vi også her under krisen af hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne,« siger Kent Damsgaard og peger i stedet på de hundredvis af klimaforslag fra de 13 såkaldte klimapartnerskaber, som regeringen og erhvervslivet har etableret, og som kom med deres anbefalinger for en måneds tid siden.

Carl-Johan Dalgaard lægger ikke skjul på, at en CO2-afgift vil gøre det dyrere at fremstille visse varer og teknologier og dermed udfordre nogle virksomheder, som så må indskrænke produktionen og fyre medarbejdere. Men det er formålet, påpeger han. 

»Den grønne omstilling vil på den ene side betyde, at vi taber arbejdspladser. På den anden side, så vil der også samtidig blive skabt en frygtelig masse nye muligheder for, at nye virksomheder kan opstå og nye arbejdspladser kan blive skabt. Og kunsten her er, at den vekselvirkning sker i et tempo, hvor de to sider kompenserer så vidt muligt for hinanden.«

»Men krisen gør det ikke mindre vigtigt, at den grønne omstilling ikke fordyres. Og her er CO2-afgifter ideelle, fordi de er omkostningseffektive.«

Kartofler eller gulerødder

I kronikken eksemplificerer vismændene problemet ved subsider med kartofler og gulerødder som alternativer til kød. Her mener vismændene, at det kan være svært at fastlægge, hvor stor støtten til henholdsvis gulerødder og kartofler skal være, »eftersom de begge gør noget grønt«. Altså, hvem skal have mest?

»I sidste ende bliver det let kartoffellobbyen og gulerodslobbyen, der kommer til at bestemme,« skriver de og påpeger, at resultatet vil være mindre klart end ved afgiften.

Andre eksperter har dog peget på behovet for at støtte grønne teknologier, der kan være med til at reducere energiforbruget eller erstatte fossile brændsler med grønne alternativer. Det gælder eksempelvis CO2-fangst og lagring, CCS-teknologi, hvor CO2 lagres i undergrunden, samt teknologien PtX, hvor vedvarende energi omdannes til plastikprodukter eller syntetiske brændstoffer.

Foreholdt disse eksempler fastholder Carl-Johan Dalgaard dog, at statstilskud som led i klimakampen »som udgangspunkt altid er en dårlig ide«.

»Med myriader af teknologiske valg kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der samtidig er mest grønt og effektivt. Informationskravet er simpelthen for stort til, at man kan få samme effektivitet med subsidier som med afgifter,« siger overvismanden.

Han forklarer dog, at statsstøtte til teknologier kan være relevant i enkelte situationer. Det afhænger af, om der er en såkaldt markedsfejl. Altså en strukturel barriere, som gør, at markedet ikke giver den effekt, man havde håbet på – selv efter at man har indført afgifter på drivhusgasser.

– Mange vil indvende, at hele klimakrisen er udtryk for én stor markedsfejl?

»Lige nøjagtig. Men det er netop i erkendelse af, at der er en markedsfejl, at man indfører afgiften. At markedet ikke tager højde for omkostningerne for klimaet ved at frembringe visse varer og teknologier. Med afgiften kommer priserne til at afspejle de sande omkostninger forbundet med at bruge teknologier samt producere varer og strøm.«

Klimarådet: Afgifter gør det ikke alene

Hos Klimarådet, regeringens uafhængige klimarådgiver, er formand Peter Møllgaard »helt enig« i, at coronakrisen ikke har ændret på behovet for at få gennemført en afgift på drivhusgasser. Han er dog uenig med vismændene i, at der ikke samtidig er behov for, at det offentlige giver tilskud til eksempelvis grønne teknologier.

»De umodne grønne teknologier kan ikke bringes tættere på markedet uden støtte til forskning og udvikling. Det har vi også en lang tradition for. Man er nødt til at sætte flere tiltag i søen, end man regner med, for at komme i land på den anden side. En drivhusgafgift gør det ikke alene. Vi skal også gøre andre ting,« siger Peter Møllgaard, der til daglig er professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Modsat vismændene vurderer Peter Møllgaard derfor også, at coronakrisen faktisk har gjort det vanskeligere at lave grøn omstilling i Danmark. Det skyldes det store indhug i statsfinanserne, som regeringens hjælpepakker lige nu giver anledning til. Dermed kan det blive sværere at finansiere klimainitiativer.

»Hvor vi for halvanden måned siden troede, at vi havde sunde statsfinanser, som kunne understøtte omstillingen, er det helt tydeligt, at vi med alle hjælpepakkerne får et solidt underskud og en statsgæld. Vi havde et langt bedre udgangspunkt før krisen,« siger han.

»Men netop det, at vi har et dårligere statsfinansielt udgangspunkt, er et ekstra argument for at bruge drivhusgasafgifter, fordi de er omkostningseffektive. Det er vi enige med vismændene i.«

Klimarådet foreslår også, at man som led i genopretningen af dansk økonomi i høj grad tænker over, hvordan konjunkturpolitikken kan bidrage klimapolitisk. At store offentlige investeringer ikke blot sikrer beskæftigelse, men også et grønnere Danmark.

Her peger Peter Møllgaard blandt andet på, at Klimarådet i sin rapport fra marts fremlagde en »strakspakke« med klimatiltag, som kan gennemføres umiddelbart. Pakken omhandler blandt andet reduktion af elvarmeafgiften, fremrykning af havvindmølleparker samt plan for udrulning af ladeinfrakstruktur til elbiler.

»Vi foreslår, at man bruger hjælpepakkerne klogt i forhold til den grønne omstilling. Det vil være smart at gennemføre vores strakspakke. Der vil være elementer, der har en gavnlig effekt på beskæftigelsen, men som også har en effekt på den grønne omstilling,« siger Peter Møllgaard.

Også på dette punkt er der forskelle mellem De Økonomiske Råd og Klimarådet. Carl-Johan Dalgaard mener, at man generelt skal »passe på med at lade sig distrahere« ved at blande klimakamp og økonomisk genopretning postcorona for meget sammen.

Vismændene foreslår dog samtidig med indførslen af CO2-afgifter at sænke elafgifterne, som også beskatter brug af vedvarende energi.

»Afgiftslettelsen på el skal ske først, og da den i udtalt grad går til forbrugerne og serviceerhvervene, vil det være med til at stimulere forbruget. Og det har vi brug for,« siger Carl-Johan Dalgaard. 

– Hvis man nu indførte CO2-afgifter og andre klimatiltag før en genopretning, vil produktionen og de økonomiske aktiviteter vel sættes i gang under en ny og grønnere forudsætning?

»Det havde helt klart været en kolossal fordel, hvis vi havde levet i et parallelunivers, hvor vi var slået ind på en omkostningseffektiv sti allerede før corona. Det har vi så ikke. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at gøre det så hurtigt som muligt. Afgiftsvejen er den bedste måde at sikre, at de eventuelle skadesvirkninger på økonomien som følge af omstillingen bliver så små som mulige,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Vismændene foreslår, at vi venter med at pålægge CO2-afgiften, indtil vi er ude af den aktuelle krise, og så kun gradvist forøger den på en transparent måde frem mod 2030 – i takt med at økonomien kommer sig oven på krisen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • John Hansen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, John Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Coronakrisen kan vel siges at ha' vist vejen med stop i produktion og forbrug er der sket en væsentlig reducering i CO2 udledningen.
Med andre ord en omlægning i produktion og forbrug må være vejen frem.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Carsten Munk, John Hansen, Jakob Sønderhausen, Hans Larsen, Trond Meiring og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Tjaa én ting vi kan gøre til at starte med er at flytte noget produktion hjem fra Kina og spare co2 fra omvejen derud. De varer vil så blive dyrere og dæmpe forbruget.

Noget andet er at mange nok har lagt mærke til hvor ufattelig dejlig verden er uden biler. Man forstår ikke hvor meget de reelt larmer i baggrunden før de er væk. Større afgifter på biler og benzin og gør brug penge på at udbygge den offenlige transport eller at gøre den gratis.

Thomas Tanghus, Jørgen Munksgaard, Carsten Munk, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Jakob Sønderhausen, Hans Larsen, jesper jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Det er hul i hovedet at gå enegang nationalt set. Hvis det skal nytte noget skal man løfte i flok både inden og udenfor EU. Kina har produceret +6000 kulkraftværker i 2019 med en anslået levetid på 40-50 år. Et lyspunkt er at de 3 store japanske banker som har finansieret 32% af dem nu har sagt stop for kulinvesteringer. Tyskland og Japan har endeligt vundet en krig! Mod klimaet vel at mærke. Tyskland fortsætter med brunkul til mindst 2035. Japan +33 nye kulkraftværker.

Gunner Boye Olesen

Dejlift at vismændene nu støtter den nødvendiige CO2/drivhusgasafgift; men det må ikke betyde at vi skal afvise at prioritere grønne tiltag, når vi diskuterer stimulus-tiltag ved corona krisen. Jo mere af stimulussen, der bidrager til den grønne omstilling, jo tættere kommer vi trods alt mod målet. Det kræver selvfølgelig at vi vælger tiltag, vi er sikre på virker eller er så billige at de ikke påvirker den samlede økonomi. væsentligt Det kan være gennemarbejdede forslag, som Klimarådets forslag til at nå 70% målet. Det kan være mindre forslag som grønne organisationers forslag om begrænsede puljer til gratis rådgivning om energibesparelser, en grøn omstillingsfond m.m..
Det er også vigtigt at vi ikke bruger corona stimulispakker til at forsinke og forhindre den grønne omstilling, som Dansk Industris forslag om at igangsætte motorvejsbyggeri og opgive flyafgifter. De grønne forslag skal også ses i det lys: Der er arbejde nok i den grønne omstilling til den stimulus, vi ønsker efter corona krisen. Vi behøver ikke i panik vælge sorte løsninger.
Derfor foreslår vi fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi en lang række grønne tiltag efter corona krisen. De omfatter også efteruddannelse og billige lån til energiomstilling i yderområderne, så de ikke endnu engang bliver ladt i stikken, både at regeringen og af markedsøkonomien.

Kent Nørregaard

Michael Hullevad. Jeg vidste ikke at Tyskland har erklæret krig mod klimaet. Tyskland har derimod erklæret udfasning af atomkraft. Sidste reaktor skal lukke i 2022. Mutti lukkede konsekvent 8 ud af 17 reaktorer efter Fukushima, noget vi også i Danmark burde glæde os over. Om Tyskland når sit Energiewende før Danmark når sin Grønne Omstilling vil tiden vise. Der er i øvrigt masser af kulkraft i Danmark stadig, olieproduktion og naturgas udvinding også. Bare lige til orientering.

24,8% fra vind og 9,1% fra sol i tyske elstik sidste år taler sit tydelige sprog:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Electricity_sector_in_Germany

Tyskland er samtidig et centralt land i Europas fremtidige elnet hvor strøm mere effektivt kan flyttes fra til de områder hvor produktionen i en periode er mindre pga. vejrforhold. Bl.a. Kriegers Flak bliver et samlingspunkt imellem Danmark og Tyskland som vi får glæde af ved vores egen omstilling når produktion af havvind er lav.

Mens vi i Danmark stadig pumper den dejlige råolie og naturgas op til at understøtte statsbudgettet og brænder husholdningsaffald er tyskerne igang med en reel grøn omstilling, samtidig med at de udfaser atomkraft, pænt sortere deres affald til genbrug og er pionerer på standardiserede genanvendelig produktemballager. Sikke dog nogle klimahadende skiderikker de er syd for grænsen.

Hvis man skulle erklære krig mod noget er det de efterhånden lidt slidte krigsreferencer hver gang man omtaler Tyskland.