Læsetid: 5 min.

Almene boligselskaber i opråb: Suspender ghettokrav under corona

Den stigende arbejdsløshed har ramt mange beboere i almene bebyggelser hårdt og risikerer at sende flere boligområder på ghettolisten. Almene boligselskaber opfordrer regeringen til midlertidigt at suspendere de skærpede krav til beboere i ghettoer. Boligminister vil se tiden an
Hvis et alment boligselskab skal undgå at komme på ghettolisten - eller gøre sig sig håb om at komme af listen - så skal beboerne samlet set leve op til skærpede krav om blandt andet beskæftigelse og indkomst. På fotoet demonstreres der mod det bebudede salg af bygning 2 og 3 til Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Hvis et alment boligselskab skal undgå at komme på ghettolisten - eller gøre sig sig håb om at komme af listen - så skal beboerne samlet set leve op til skærpede krav om blandt andet beskæftigelse og indkomst. På fotoet demonstreres der mod det bebudede salg af bygning 2 og 3 til Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

6. maj 2020

En række almene boligselskaber fra Aarhus, Horsens, Odense og København retter nu en opfordring til regeringen: De skærpede boligkrav, som følger af ghettopakken, bør suspenderes, så længe COVID-19-pandemien står på.

Boligselskaberne er bekymrede over, at den stigende arbejdsløshed, der er fulgt i kølvandet på nedlukningen under coronakrisen, rammer de almene boligområder hårdt.

For hvis et alment boligområde skal undgå at komme på ghettolisten – eller gøre sig håb om at komme af listen – så skal beboerne samlet set leve op til skærpede krav om blandt andet beskæftigelse og indkomst.

Men da en høj andel af beboerne i almene boliger enten er indvandrere eller ufaglærte, så har coronakrisen gjort det ekstra svært at leve op til disse to krav.

For som Information tidligere har beskrevet, har netop indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund relativt set mistet deres job under coronakrisen i højere grad end etniske danskere.

Hvis et alment boligområde fire år i træk har været på ghettolisten, flyttes det over på den hårde liste. Det får voldsomme konsekvenser og kan betyde nedrivning eller salg af 60 procent af lejlighederne.

Som direktør Pia Nielsen fra boligselskabet fsb, der administrerer 13.000 lejeboliger i hovedstaden, siger:

»Vi ser med bekymring på, at flere og flere bliver arbejdsløse på grund af COVID-19. Når det rammer beboere, der bor alment, kan det betyde, at deres boligområde kommer på den hårde ghettoliste, hvilket kan medføre alvorlige konsekvenser for alle i området. Hvis et boligområde kommer på ghettolisten, kan det betyde, at vi for eksempel skal sælge vores gode, billige almene boliger til private eller i værste fald rive dem ned.«

Så ikke nok med, at en beboer måske har mistet sit job på grund af en uforudset økonomisk krise. Beboeren kan også komme til at miste sin bolig, siger Pia Nielsen.

»Det er helt urimeligt. Derfor mener fsb, at de skærpede krav i ghettopakken bør sættes på hold.«

Bekymret overborgmester

Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), advarer mod, at coronakrisen kan ramme de almene boligområder:

»Der er ingen tvivl om, at coronakrisen rammer mange københavnere og danskere hårdt. Flere har allerede mistet deres job, og mange er bekymrede for fremtiden. Lige nu er vi ved at danne os et overblik over, hvordan krisen ser ud til at påvirke ledigheden i de udsatte boligområder og dermed beboernes indkomst, som er et andet vigtigt kriterie i forhold til at komme på den hårde ghettoliste. Vi følger udviklingen meget, meget tæt. Vi skal ikke risikere, at områderne kommer på den hårde ghettoliste, fordi vi har haft en coronakrise,« skriver overborgmesteren i en mail.

Det samme siger Mikkel Warming, der er næstformand i boligselskabet AKB:

»Kravene om antallet af beskæftigede, der skal være i en bebyggelse, så den ikke ryger på den hårde liste, er fastsat i 2018, da der var højkonjunktur. Hvis ikke kravene suspenderes, vil vi få endnu sværere ved at undgå, at bebyggelser kommer på den hårde liste,« siger han og tilføjer, at i de almene boliger, som AKB administrerer i København, udgør indvandrere og efterkommere 43 procent af samtlige lejere i den erhvervsaktive alder.

En tilsvarende melding kommer fra direktør Allan Søstrøm fra Østjysk Bolig i Aarhus:

»Vi har Bispehaven, som allerede er på den hårde liste, men som var kommet lidt tættere på at komme af listen. Men det ser ud til at blive meget sværere nu,« siger han og tilslutter sig opfordringen til at sætte ghettolistens krav på hold.

Også direktør Christian Høgsbro fra AAB ønsker de skærpede krav suspenderet:

»Der er al mulig grund til at frygte, at det kan få store konsekvenser for en række udsatte boligområder i de kommende år, hvis ikke politikerne griber ind. Jeg er helt enig i, at de skærpede krav for beskæftigelse og indkomst som minimum bør justeres eller helt suspenderes i en periode, indtil de direkte konsekvenser af coronakrisen er minimerede.«

Få personer kan være afgørende

Andelsboligforeningen Odinshave i Horsens har en boligafdeling på listen over udsatte områder, og den vil sandsynligvis blive påvirket negativt, fortæller direktør Michael Meldgaard.

»Ofte er det få personer, der afgør, om man er på den ene eller anden side af ghettolisten.«

Også på Fyn er man bekymret. Boligselskabet Civica administrerer almene boliger i blandt andet Odense-bydelen Vollsmose, som allerede er på den hårde ghettoliste – »men der, hvor vi er rigtig nervøse, er vores bebyggelse Solbakken i Odense med cirka 650 lejligheder. Der har vi kæmpet en brav kamp for at undgå, at det område også bliver en hård ghetto,« siger direktør for Civica Jens Pilholm.

Civica har blandt andet tilbudt flyttehjælp til beboere i Solbakken, der var kriminelle, og det skabte en del overskrifter, fortæller direktøren.

»Solbakken har været lige på vippen, og til december afgøres det, om området kommer på den hårde ghettoliste. Vi har fortsat vores bestræbelser her i 2020, og vores mål har været, at hvis vi kunne vise, at Solbakken nu var kommet på den anden side af de hårde ghettokrav, så havde vi noget at forhandle med. Men hele den problemstilling er gået fløjten nu med coronaepidemien. Regeringen er nødt til at gå ind og kigge på det og være lidt elastisk i den nuværende situation.«

Minister vil se tiden an

Hanne Rosenberg Christiansen, chef for udvikling af Boligområder i Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB), fortæller, at boligområdet Korsløkken risikerer at komme på den hårde ghettoliste december 2021, selv om blandt andet beskæftigelsestallene hidtil er gået i den rigtige retning.

»Det vil derfor være meget uheldigt og ærgerligt, at en ellers positiv udvikling bremses af en stigning i arbejdsløsheden grundet corona.«

Bent Madsen, der er direktør for brancheforeningen Danmarks Almene Boliger (BL), som repræsenterer 530 almene boligorganisationer, stemmer i:

»Vi befinder os i en tid, hvor vi skal passe på hinanden og stå sammen. Så virker det helt uforståeligt, at nogen skal være nødt til at forlade deres hjem, fordi det enten skal sælges eller nedrives på grund af COVID-19,« siger Bent Madsen og tilføjer, at man er ved at lave en række beregninger, der viser, hvor galt det kan gå, hvis ikke de skærpede krav sættes på hold.

Dem vil boligminister Kaare Dybvad Bek (S) snart blive præsenteret for.

Også andre boligområder som for eksempel Resedavej/Nørrevang II i Silkeborg har som beskrevet i Jyllands-Posten oplevet, at dets bestræbelser på at komme af ghettolisten er blevet ødelagt af den ledighed, som coronakrisen har bragt med sig.

Det har blandt andet ført til, at SF vil tage det op med boligministeren, om coronarelateret ledighed bør undtages, når man måler beskæftigelse i almene boligområder. Det har partiets boligordfører Kirsten Normann Andersen oplyst over for Jyllands-Posten.

Boligminister Kaare Dybvad Bek ønsker ikke at kommentere opfordringerne fra de almene boligselskaber. Ministeriets presseafdeling henviser i stedet til et tidligere svar den 15. april 2020 fra ministeren på et folketingsspørgsmål.

Her skriver Kaare Dybvad Bek, at det endnu ikke er muligt at opgøre, hvilke konsekvenser corona vil have for den ghettoliste der kommer i december 2021.

»Jeg mener derfor, det er for tidligt at tage stilling til, hvorvidt der opstår behov for midlertidigt at korrigere herfor. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være tilfældet, vil jeg drøfte det med partierne i kredsen bag parallelsamfundsaftalen,« skriver Kaare Dybvad Bek og tilføjer, at han »følger nøje med i, hvordan coronakrisen påvirker situationen i landets udsatte boligområder«.

Ligesom under finanskrisen viser gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere sig nu her under coronakrisen at være særligt sårbare over for at miste deres job. Arkivfoto.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Carsten Mortensen
  • Agnete La Cour
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Kim Folke Knudsen
Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Halvt gået er bedre end slet ikke gået.

Men skal vi ikke tage konsekvensen og sige Ghettolov Farvel og Tak for evigt.

Det er et offer for epidemien, som jeg ikke vil savne.

Der er ingen borgere i det her land, som ikke godt kan se, at der er belastede boligområder.

Men nu er lejligheden der til at trække stikket på den ødelæggende og destruktive lovgivning og sige.

Vi starter for fra

Hjælpe udsatte familier med at få styr på deres børn og deres børns uddannelse.
Forebygge kriminalitet i områderne med nærpoliti, som kender beboerne.
Inddrage arbejdsløse beboere i mulighederne for et job i boligselskaberne og selv bidrage til områdets trivsel og tryghed.
Forny områderne men altid i dialog med boligorganisationen og beboerne, så de ikke køres over.
Gå i tænkeboks med den næsten umulige opgave, at opfinde et koncept for billige nye boliger, som også kan lejes af socialt udsatte på lave overførselsindkomster.
Alle overførselsmodtagere har skal have en garanti for ikke at blive smidt ud af egen lejebolig,hvis økonomien sejler og der er tilstødt alvorlige begivenheder, som ikke er selvforskyldt.

NY START NY BEGYNDELSE FÆLLES OM BEDRE ALMENNYTTIGE BOLIGOMRÅDER

VH
KFK

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Vagn Buch-Pedersen, Stella Nielsen, Thomas Andersen, Erik Pedersen, Hanne Ribens, Arne Albatros Olsen, Helle Degnbol, Maia Aarskov, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Ervin Lazar, John Ebbestrup Hansen, Christian Mondrup, Pia Kühnell, Nike Forsander Lorentsen, Vivi Rindom, Rikke Nielsen, Marie Jensen, Werner Gass, Thomas Barfod, Lise Lotte Rahbek, Pia Nielsen, jørgen djørup, Agnete La Cour, Hans Larsen, Christel Gruner-Olesen, Susanne Kaspersen, lone hansen, Lars Løfgren, Aase Rieck Sørensen, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Karen Nygård, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele den tanke, at politikerne skal bestemme, hvor folk må bo - ! Det skal de selvfølgelig ikke, og vi skal også over en årrække afvikle det offentliges ret til at disponere over den almennyttige sektors ejendom, kommunerne må bygge eller erhverve deres egne.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, susanne christensen, Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, Ervin Lazar, Pia Kühnell, Nike Forsander Lorentsen, Carsten Mortensen, Pia Nielsen, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Karen Nygård, Dorte Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jean Thierry

Enig i at de almene boliger skal frigøres fra staten og vist også kommunerne.
Uenig i at kommuner selv skal have boliger, de sælger dem desværre bare og så ender det med at folk ikke har et sted at bo,

Enig i at styrke det lokale og boligsociale arbejde. Det virker allerede så fantastisk godt, at regeringerne to gange har måttet lave deres dumme listekriterier om for at der overhovedet skulle boligområder der stadigvæk, som de kunne kalde grimme ting og gøre onde ting imod.

Enig i at vi skal have billige og billigere almene boliger som småt og smart og basalboliger.

Endnu billigere bliver de hvis kommuner sælger alle boligbyggerigrundene billigt til de almene boligselskaber, de må de gerne, men København vil desværre ikke (det er vist bl.a. noget metrogæld)

Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Rolf Andersen, Marie Jensen, Werner Gass, Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jean Thierry, de har solgt dem - og det var en fejl. Nu skal vi have forpligtet kommunerne på have boliger til at sikre betalelige boliger også til dem, der ikke er medlemmer af en boligforening.
Men ellers er vi helt enige.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Kort og godt: drop den lov med det samme og find en anden vej,som sikrer at ingen boliger som kan bruges rives ned. Der vil altid være kriminelle og utilpassede men systemet ved sgu da hvem det er,så tag fat der og kræv adfærds ændring i første omgang.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Maia Aarskov, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Christian Mondrup, Nike Forsander Lorentsen, Mogens Holme, Marie Jensen, Werner Gass, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Agnete La Cour og lone hansen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ud med ghettokravene. Hvor skal vi ellers bo, os fallenter, pensionister, studerende, sygemeldte, småbørnsfamilier, fraskilte, efterladte, på job langt hjemmefra etc. Ind med et nyt system, hvor vi aflønner opgaver der ikke bliver udført og ikke bliver aflønnet i dag. Et system som parterne på arbejdsmarkedet aftaler - ellers må politikerne tage ansvaret alene - med feriepenge, orlov, pension etc. og som kan afløse - supplere - det utidssvarende dagpengesystem vi har i dag. Jeg tænker mellemmenneskelige rådgivning og vejledningsopgaver, mentorindsatser, begrønning af bebyggelser, bydele og byer, klimaomstilling, historisk vedligehold og renovering.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Maia Aarskov, Rolf Andersen, Gitte Loeyche og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Problemet er, at jo mere intensivt Centrum-Højres krig mod de fattige bliver, jo mere vokser antallet af fattige, jo flere fattige kommer der. Den almennyttige boligsektor sikrer billige boliger til de mange med lave indkomster. En million danskere bor i almennyttige boliger, og nu sker der en mobilisering af lejere mod angrebet. Det sker i de berørte boligforeninger og i gruppen Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet.

Selv det såkaldte Socialistiske Folkeparti er med på at smadre vores boliger, så ved vi godt hvad klokken er slået. Derfor skal vi have aktiveret alle lejere i fælles protest. Glem alt om Christiansborg A/S, de er udelukket til for erhvervslivet, deres eneste interesse er formuepleje og fattiggørelse. De har udsat Danmark for de mest forfærdelige anti-sociale eksperimenter. Der er ikke andre muligheder; det direkte demokrati skal i gang med totalt at ændre landet. Vi skal kæmpe for at få et retfærdigt og socialt forandret samfund.

Vi er en million lejere, vi har også en demokratisk stemme, vi har også en legitim ret. Borgerne skal give politikerne modstand imod den forkerte udvikling. Der skal skabes en bolig social bevægelse, der netop demonstrerer borgernes styrke og indflydelse, når vi står sammen. De neoliberale politikere har erklæret krig imod underklassen, imod hele det almennyttige boligsystem, imod alle lejerne. Det handler generelt om at afvikle det almennyttige boligsystem, om at give det til middelklassen og op, kort fortalt at ødelægge det samfund som blev opbygget over et hundrede år.

Vi skal have sat et effektivt værn op som standser politikernes indtrængning på vores områder, for at forhindre nedrivningen af vores boliger. Politikerne gik væk fra ideen om boliger som et hjem på en meningsfuld måde, de ophørte med finansiering af nye billige sociale boliger, og lovgav om afvikling af andre sociale beskyttelser, og forsømte forpligtigelsen af sociale overførselsindkomster, hvilket nu resulterer i en hurtig stigning i hjemløshed og større bolig usikkerhed.

Behovet for boliger, især bolig til overkommelige priser, er så akut i storbyerne at dem med de laveste indkomster presses ud. Mennesker bliver tvunget ud af deres hjem og kommuner. Det er altid de mest socialt udsatte der rammes hårdest, mennesker med handicap, de unge og de ældre, kvinder og børn der forlader voldelige hjem uden nogen steder at gå hen.

Politikerne vil nedrive boliger og ikke erstatte det med noget der ville være overkommeligt for lavindkomst beboere. Centrum-Højre skaber fattigdom, ved så at at sige, at privatisere lejernes boligområder. Denne type grådighed er ikke set før. Politikerne fjerner indkomsterne fra så mange som muligt, de har erklæret krig mod de fattiges boligområder, dette er formentligt kun første trin i politikernes plan.

Den såkaldte Ghetto-pakke er opfundet af boligspekulanter og solgt til højrefløjs politikerne som et angreb på indvandrere, som de betragter som mindre værdige til social støtte. Det handler i virkeligheden om årtiets boligudvikling eller rettere afvikling, og en stigende ulighed mellem ejer og lejer, mellem land og by og mellem dansker og ikke-dansker.

Berøvelse af retten til passende boliger er ikke blot en politisk udfordring, men også en krænkelse af menneskerettighederne, som berøver lejerne grundlæggende menneskerettigheder. Den danske lovgivning har brug for en lovramme, som medfører strukturelle ændringer, der vil forhindre hjemløshed, og som vil tage fat på problemerne omkring passende boliger til lavindkomstfamilierne.

Erhvervslivet har occuperet socialområdet, udelukket for at skabe lavere lønninger og derved skattelettelser til overklassen. Realiteten er, at Danmark styres af en elite, der driver landet til deres egen fordel, ikke til fordel for alle borgere.

Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Stella Nielsen, Thomas Andersen, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Maia Aarskov, Ebbe Overbye og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Den ghetto -pakke indeholder ikke andet end lort for alle de implicerede parter, selv dem ,der i sin tid lavede pakken. Men det har de åbenbart slet ikke fattet endnu.