Læsetid: 2 min.

CO2-afgifter kan være den arbejdshest, der for alvor trækker omstillingen i gang

Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive
Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive

Sofie Holm Larsen

27. maj 2020

Hvis politikerne vælger ikke at bruge en høj afgift på drivhusgasser i klimaindsatsen, som blandt andre Klimarådet har foreslået, så bliver det både dyrere, mere besværligt og unødigt usikkert at nå de danske klimamål.

Sådan lyder vurderingen fra Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, efter at regeringen for nuværende har afvist at gøre CO2-afgifter til en del af dens politik. I ugens afsnit af Informations klimapodcast forklarer han, hvorfor Klimarådet mener, at en høj CO2-afgift er det mest effektive instrument i omstillingen.

»Vi foreslår det som et drivmiddel i den grønne omstilling. Vi har kaldt den vores arbejdshest. Det har vi gjort, fordi den kan drive udviklingen i hele samfundet og i alle sektorer,« siger Peter Møllgaard, til daglig professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Også IMF, OECD, Det Internationale Energiagentur, IEA, vismændene, tænketanken Kraka samt et hav af universitetsøkonomer og grønne organisationer anbefaler en høj CO2-afgift. 

Klimarådet selv anbefaler, at afgiften skal stige gradvist fra de i dag knap 180 kroner per ton udledt CO2 og helt op til 1.500 per ton i 2030 – altså en ottedobling. I takt med den gradvise indfasning vil det blive dyrere og dyrere at udlede drivhusgasser. Dermed tilskyndes virksomher til at omlægge til grønnere produktion, mens borgere tilskyndes til at forbruge mere klimavenligt.

»Årsagen, til at vi foreslår den gravise indfasning, er, at så kan virksomheder investere i teknologier, som ikke udleder drivhusgasser,« siger Peter Møllgaard.

’Georg gearløs’-model

I Børsen har klimaminister Dan Jørgensen (S) betegnet CO2-afgift som »en Georg Gearløs-agtig model« og afvist det som virkemiddel. Regeringen foreslår i sit nye klimaudspil i stedet blandt andet at afsætte milliarder af kroner til at støtte udvikling af grønne teknologier som Power-to-X og CO2-fangst. Hertil kommer oprettelsen af en tilskudpulje på 900 millioner, som skal omstille og energieffektivisere industrien. 

Men ifølge Peter Møllgaard vil effekterne ved disse initiativer være større, hvis man samtidig indførte en høj CO2-afgift. Det skyldes, at de grønne teknologier stadig konkurrerer med fossile brændsler. Og hvis det sorte bliver dyrere, vil der altså være behov for færre tilskud til det grønne. 

»Det vil skubbe på udviklingen af de teknologier. Det er derfor, at jeg kalder det et drivmiddel for den grønne omstilling. Det vil betyde, at de tilskud, man giver, kan værre mindre. Og samtidig giver afgiften et provenu til statskassen, som kan være med til at finansiere de her tilskud,« siger Peter Møllgaard.

Regeringen er imidlertid bekymret for at afgiftsbelægge erhverslivet, der i forvejen er presset som følge af coronakrisen. Ifølge Peter Møllgaard behøver man dog ikke indfase afgiften før om ét-to år. Men den skal annonceres, så virksomher og forbrugere kan forberede sig.

»Hvis vi annoncerer en drivhusgasafgit i dag, som vokser frem mod 2030, så kan det give en stabil ramme for den grønne omstilling. Uden den skal vi hele tiden finde løsninger, og borgere og virksomheder ved ikke, hvad rammebetingelserne for den grønne omstilling er,« siger Peter Møllgaard. 

Bliv klogere på CO2-afgifter og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Thomas Tanghus
Christian Skoubye og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

"CO2-afgifter kan være den arbejdshest, der for alvor trækker omstillingen i gang"

Start med den offentlige sektor. Gør deres budgetter afhængige af deres CO2 udslip.

Søren Kristensen

Forestil dig fx. vi holdt op med at bekæmpe tobaksrygning, som det jo sker nu ved hjælp af afgifter, fordi vi ikke længere ønsker at pålægge de kære rygere flere ubekvæmmeligheder end højst nødvendigt. Så længe regeringen ikke vil bruge CO2-afgifter er den, alt andet lige, utroværdig.

David Joelsen

Hvornår går det op for formænd, journalister og andet godtfolk, at afgifter uanset farve er katolsk tankegang, så længe den ene procent altid kan købe sig aflad.

Jeppe Lindholm

Hr. direktøren kan fortsat køre i sin W8 Porsche Turbo Cayenne på arbejde, mens de lavtlønnede nu må tage cyklen først til børnehaven og siden på arbejde - Det bliver uden mig.

Ole jakob Dueholm Bech, David Joelsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

CO2 afgifter kan virke adfærdsregulerende - på lavindkomstgrupper og virksomheder, som drager udenlands. I resten af samfundet virker det som en fis uden for hornlygten i blæsevejr.

Ole jakob Dueholm Bech og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Dan Jørgensen er ikke særlig stiv i sin Anders And. CO2 afgift er ikke særlig opfindsom, men effektiv :-)

Jeppe Lindholm

Klimaafgifter, som hovedsagelig belaster de lavtlønnede med det hårde arbejde, samt pensionister. Det bliver det nye guld for arbejderpartiet Dansk Folkeparti nu hvor udlændinge diskussionen ikke længere synes at trække stemmer.

Åhhh nej. Nu har jeg lige givet Thulle opskriften :-(

Ole Svendsen

CO2 afgifter er en god idé. Det vil motivere virksomhederne til at investere så grønt som muligt, fordi det giver det bedste resultat på bundlinjen. Det er nu engang en meget vigtig parameter.
CO2 afgifter vil også virke på tværs af sektorer.

Desuden skal det nuværende afgiftssystem revideres. I en årrække er danske decentrale kraftvarmeværker blevet fastholdt i en dum situation, hvor de ikke kan få lov til at komme væk fra naturgas. Hvorfor? Fordi staten ikke vil gå glip af afgifterne på naturgas.

Dette gør at kraftvarmeværkerne ikke frit kan vælge den teknologi, som giver de smarteste og grønneste løsninger. Det er ganske enkelt skørt.

Nils Bøjden

CO2 afgifter skal starte i den offentlige sektor. Co2 reduktioner og budgetter skal følges ad.Når vi har et effektivt system følger virksomhederne med uden lyst til at flytte udenlands.

Dorte Sørensen

Hørte i P1, at de store "rigtige" fagforeninger nu også er gået ind i kampen for at indfører en C02-afgift.

Per Christiansen

CO2 afgifter vil vende den tunge ende ned.
De fattige bor i de dårligste isoleret huse, kører i de ældste biler, spiser det dårligste/energi tunge mad.

Nils Bøjden

"CO2 afgifter vil vende den tunge ende ned.
De fattige bor i de dårligste isoleret huse, kører i de ældste biler, spiser det dårligste/energi tunge mad."

Så bla derfor: Start med den offentlige sektor. Gør budgetter afhængige af CO2 reduktioner.