Læsetid: 8 min.

Connie Hedegaard: »Vi mangler en regering, der har det store klimaoverblik«

Regeringens nye klimaudspil er en positiv begyndelse. Men det er også et eksempel på, at vi stadig mangler et opgør med silotænkningen i klimapolitik, mener Connie Hedegaard, som i sommer rådgav Mette Frederiksen om den grønne dagsorden. Dermed risikerer vi ikke at få taget livtag med de største knaster i omstillingen, siger hun
»Vi har brug for en regering, der træder et niveau op og ser klimapolitikken ud fra det overordnede mål. Og det har regeringen i dens tilgang en tendens til at hænge meget fast i sektorerne,« siger Connie Hedegaard.

»Vi har brug for en regering, der træder et niveau op og ser klimapolitikken ud fra det overordnede mål. Og det har regeringen i dens tilgang en tendens til at hænge meget fast i sektorerne,« siger Connie Hedegaard.

Ritzau Scanpix

26. maj 2020

I midten af juni 2019 sad Connie Hedegaard over for den socialdemokratiske ledelse, der på ryggen af et bragende klimavalg netop var gået i gang med intense forhandlinger om regeringsdannelse.

For støttepartierne var klimaspørgsmålet afgørende, hvis Mette Frederiksen skulle være statsminister, og undervejs i forhandlingerne indbød S-formanden De Konservatives tidligere klimaminister og klimakommissær i EU til møde. I kraft af sin erfaring skulle Connie Hedegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, »give gode råd til klimaforhandlingerne«.

Det er nu knap et år siden. Onsdag kom så regeringens længe ventede udspil til de klimahandlingsplaner, der skal vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Connie Hedegaard rådgiver ikke længere S-toppen. Men hun er stadig en af de mest respekterede stemmer i dansk klimapolitik.

»Det er en positiv start,« siger Connie Hedegaard om det politiske forhandlingsudspil: »Men der skal mere til.«

Selve elementerne i klimaplanen fejler ikke noget, mener hun. Regeringen vil bygge to nye energiøer med havvind, intensivere udviklingen af grønne teknologier, energieffektivisere industrien samt gøre affaldssektoren og danskernes varme grønnere.

Men der er noget i selve tilgangen til klimapolitik, som Connie Hedegaard savner. Den grønne omstilling ses stadig gennem en prisme af opdelte sektorer, der hver især skal målrettes CO2-reducerende tiltag. Men hvis klimamålene skal nås, er politikerne også nødt til at hæve sig over brancherne og tænke mere på tværs af samfundet.

»Vi har brug for en regering, der træder et niveau op og ser klimapolitikken ud fra det overordnede mål. Og der har regeringen i dens tilgang en tendens til at hænge meget fast i sektorerne,« siger Connie Hedegaard.

Det er det, vi skal tale om i dag. Og Connie Hedegaard har et klart budskab: Regeringen må løfte sig over anbefalingerne fra klimaparternskaberne med erhvervslivet. Og så skal der laves en plan for indfasning af en høj CO2-afgift.

Det sværeste til sidst

I årevis har Connie Hedegaard talt for et opgør med en snæver silotænkning i klimapolitikken. Den grønne dagsorden skal ikke bare høre hjemme i de grønne ministerier – den skal gennemsyre al politik.

Det er samme opgør, som klimaminister Dan Jørgensen gjorde sig til fortaler for i et interview med Information sidste sommer:

»Det er helt nødvendigt, at vi ændrer hele den måde, vi laver miljø- og klimapolitik på. Det grønne skal gennemsyre alle politikområder,« sagde Dan Jørgensen, daværende gruppenæstformand for Socialdemokratiet.

Men Connie Hedegaard ser flere eksempler på, at dette opgør endnu ikke er taget for alvor. Det nye klimaudspil er ét af dem. Det fokuserer på industri- og energisektoren og reducerer CO2-udledningerne med to millioner ton i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal realiseres.

»Jeg kan godt se, hvorfor det procesmæssigt tilsyneladende er nemmere at håndtere, hvis man skærer klimaplanerne op på den måde. Problemet er bare, at så risikerer man at stå med de virkelig, virkelig svære afvejninger til sidst,« siger Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard

  • Miljøminister fra 2004-2007
  • Klimaminister fra 2007-2009
  • EU-klimakommissær fra 2009-2014
  • I dag formand for tænketanken Concito

Udspillet er selvfølgelig bare et første skridt. Der kan nå at komme flere tiltag på energiområdet frem mod 2030, indskyder hun. Men i længden nytter det ikke at håndtere klimapolitikken på den måde. Man risikerer at bruge mange kræfter her i begyndelsen af årtiet uden at få taget livtag med de områder, der for alvor batter på CO2-kontoen: transport og landbrug.

»Hvis du kan levere to millioner ton CO2-reduktion fra procesindustri og energi, så skal de resterende 17 millioner ton findes andre steder. Det er ganske voldsomt. Og jeg har svært ved at se for mig, at transport og landbrug kan levere det på den korte bane frem mod 2030. Der skal mere til,« siger Connie Hedegaard.

»Så hvordan kommer vi så i mål? Der mangler noget tænkning.«

Grøn skattereform

Et andet tegn på, at klimapolitikken stadig præges af silotænkning, er ifølge Connie Hedegaard regeringens fravalg af en høj og ensartet CO2-afgift.

En sådan afgift ud fra princippet om, at forureneren betaler, er ellers mange eksperters foretrukne instrument og herhjemme foreslået af både Klimarådet, vismændene, tænketanken Kraka samt et hav af økonomer og grønne organisationer.

CO2-afgifter er det enkeltelement, »der trænger allermest til at blive foldet ud, for at vi kan tænke på tværs af siloerne,« siger Connie Hedegaard.

»En grøn skattereform, hvor man virkelig tænker vores skatter og afgifter gennem en grøn linse, kunne være en stor hjælp til at få mere tværgående tænkning i samfundet.«

»Jeg hører regeringen sige, at den hellere vil støtte, regulere, planlægge og samarbejde i klimapolitikken. Det har vi også brug for. Man kan ikke kun klare det med en høj CO2-pris. Men det er bemærkelsesværdigt, hvor meget regeringen afviser at bruge det instrument,« siger hun med reference til Dan Jørgensens hårde modstand mod CO2-afgifter, som han i Børsen kaldte en »Georg Gearløs-agtig model«.

Dog sagde finansminister Nicolai Wammen under præsentationen af klimaudspillet, at regeringen på et tidspunkt vil se på »en grøn skattereform«. Men hvad indebærer det, og hvad er tidshorisonten, spørger Connie Hedegaard.

Mathias Svold

»Vi har rigtig meget, vi skal nå. Og vi ved, at skattereformer ikke er noget, man laver på hverken tre eller seks måneder. Så er det her andet end et hurtigt signal fra regeringens side? Bliver der lavet noget konkret, substantielt arbejde?«

For regeringen handler det også om, at man midt i en krisetid ikke bør bebyrde borgere og erhvervsliv med højere afgifter. Det er »fuldt forståeligt«, siger Connie Hedegaard. Men så må man allerede nu lave en »indfasningsplan«, mener hun.

»Her år nul og ét efter coronakrisen er det forståeligt, at alle er bange for nye afgifter. Men man kunne allerede nu sætte retningen, så man gør opmærksom på, at måske om to eller tre år, begynder vi at indfase afgiften.« 

Det manglende klimaoverblik

Det måske mest tydelige eksempel er ifølge Connie Hedegaard regeringens 13 branchespecifikke klimapartnerskaber med erhvervslivet. I ly af coronakrisen afleverede partnerskaberne før påske hver især hundredvis af anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå klimamålene.

Klimapartnerskabernes input spiller en central rolle for de politiske forhandlinger. Det har regeringen sagt åbent:

»Vi laver klimapartnerskaberne med erhvervslivet for at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger,« som Dan Jørgensen har udtalt i et interview med Berlingske.

Idéen om klimapartnerskaberne har Connie Hedegaard selv foreslået. Og hun er »meget positiv« over for erhvervslivets ambitiøse tilgang til opgaven. Men for omstillingen er det samtidig vigtigt, at regeringen løfter sig over de enkelte klimapartnerskabers sektorinput og ser det store billede.

»Jeg havde håbet, at regeringsapparatet i højere grad havde formået at se på tværs af de sektorinput, man har fået,« siger Connie Hedegaard.

»Vi mangler en regering, der har det store klimaoverblik. Og som tænker på tværs«.

Hun giver et eksempel: Mange klimapartnerskaber vil bruge biogas som energikilde i deres brancher i stedet for fossile brændsler. Men biogas, der laves på gylle og andet organisk affald, er ikke en ubegrænset ressource. Selv om biogas er grønnere end kul og olie, er der altså ikke nok til alle produktions- og industrivirksomheder i landet.

»Der er en tendens til, at flere partnerskaber bruger den samme mængde biogas. Der må det være en regerings opgave at sige, at vi har så og så meget af den her ressource. Så hvor bruger vi den bedst? Hvor er det mest samfundsøkonomisk? Og kan vi bruge den i sektorer, der ikke har så mange andre virkemidler? Den mere tværgående tilgang kunne jeg godt have ønsket mig,« siger Connie Hedegaard.

Det overordnede mål

På samme måde er der visse typer input, en regering ikke kan forvente at få fra interessenter, mener hun. Og her bør regeringen træde stærkere i karakter.

»Det er jo ikke tilfældigt, at Dansk Industris forslag ikke nævner en CO2-afgift. Jeg er stensikker på, at det er svært at få opbakning fra alle medlemmerne i sådan en medlemsorganisation om at gå ud med noget, der er besværligt,« siger Connie Hedegaard.

»Vi har i høj grad brug for en regering, der tør sige: ’Tak, vi har lyttet til jeres input. Men vi har så nogle andre hensyn, der skal tages. Og derfor træder vi et niveau op og ser på det overordnede mål og den samfundsmæssige dimension’. Det er der brug for.«

Heldigvis kan mere tværgående tænkning stadig nå at blive indført i højere grad, mener Connie Hedegaard. Med regeringsapparatets regnekraft kan regeringen, hvis den vil, i højere grad finde de samfundsøkonomiske symbioser i klimapolitikken. Det er blandt andet her, Finansministeriet kommer ind i billedet.

Som Information i begyndelsen af marts kunne fortælle, har regeringen oprettet en ny »klimataskforce«, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) skal stå i spidsen for arbejdet med at udforme regeringens klimahandlingsplan. Det har fået grønne organisationer til at frygte, at finanspolitik får forrang for klimapolitik. Klimaminister Dan Jørgensen har dog afvist, at det skulle være tilfældet.

– Connie Hedegaard, ser du nogle faresignaler ved, at den taskforce ligger i Finansministeriet og ikke i Klimaministeriet?

»Det kan man godt se farer ved. Men når vi taler om en omstilling, der implicerer så mange milliarder, er der ingen vej uden om Finansministeriet. Jeg synes, at vi foreløbig skal tage Nicolai Wammen på ordet, når han siger, at han vil være en grøn finansminister. For det kan også være en styrke, at de grønne ministerier ikke skal slås med Finansministeriet, fordi finansministeren forpligter sig lige så stærkt som resten af regeringen på, at der skal leveres på det her. Det behøver ikke være dårligt.«

Dan Jørgensen: Vi ser på tværs

Information har forelagt kritikken for Dan Jørgensen. I en skriftlig kommentar siger ministeren, at »jeg er helt enig i, at der er behov for at se på tværs, og det gør vi i den grad også«.

»Det er vores ambition at lave konkrete strategier for alle sektorer – som for eksmepel Klimarådet anbefalede, at vi gjorde – men samtidig binde dem sammen i en tværgående samlet klimahandlingsplan. Det betyder også, at der efter sommerferien følger udspil inden for blandt andet landbrug og transport. På den måde kommer vi rundt om alle de store sektorer, uden at vi ender i silotænkning,« skriver Dan Jørgensen.

Han tilføjer, at selv om udspillet fokuserer på affald, energi og industri, så har »en del af tiltagene også tværgående karakter«. 

»For eksempel biogas, CCS (CO2-fangst, red) og PtX-teknologi. Som finansministeren også sagde i sidste uge, afviser vi derudover heller ikke, at vi på et senere tidspunkt skal se på en klog, grøn skattereform.«

Det er jo ikke sådan, at vi kæmper imod hinanden, mit ministerium og Finansministeriet,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Grue
  • erik pedersen
  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Olaf Tehrani
  • Hilbert Larsen
  • Gert Romme
  • Carsten Munk
  • Bent Gregersen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
Karen Grue, erik pedersen, David Zennaro, Flemming Berger, Olaf Tehrani, Hilbert Larsen, Gert Romme, Carsten Munk, Bent Gregersen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Nej, man kan ikke blive genvalgt på at sige, at borgerne får færre penge mellem hænderne, så derfor skal vi høre på al den snak. Katten går om den varme grød. Corona og klimaplan kan alle lande ikke betale ved at låne penge af hinanden. Ingen tvivl om, at børnenes fremtid bliver under forhøjede varmegrader og isafsmeltede poler.
Hvad har vi egentlig politikere til, der bare giver en sludder for en sladder?
Hvad sker der med borgertinget? Det var jo også en del af klimaloven, men det hører måske ikke med i klimaplanen. Hvor kan man dog gøre noget ret enkelt indviklet. Man kan ikke sætte forbruget op og samtidig nå de 70%.

Søren Fosberg, Torsten Jacobsen, Frederik Groth Nordstrøm, Susanne Kaspersen, Kristian Spangsbo, Gitte Loeyche, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Jan Weber Fritsbøger, Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne burde Dan Jørgensen og regeringen bruge Sundhedskrisen til at tage nogle store skridt til en bæredygtigomlægning.

Men i stedet høres mere, at folk skal ud og svinge deres Dankort . Dog har flere økonomer påpeget at den bedste måde til større forbrug af danske produkter og i Danmark er at give overførselsindkomsterne et tillæg, da de vil være den gruppe der vil bruge de lidt flere penge i det danske samfund. Men det forslag passer jo ikke med, at det skal kunne betale sig at arbejde og folk skal sultes før de gider lave noget - så er det ligge meget om de kan eller om nogle vil ansætte dem.

Søren Fosberg, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Kristian Spangsbo, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Jan Weber Fritsbøger, Ebbe Overbye, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Set med mine briller er det en dårlig ide med flere afgifter. Jeg tror, at uligheden bliver større, og der er risiko for, at virksomheder flytter til et andet land, hvor de ikke bliver beskattet så højt, som her i landet. Det skader på sigt landets indtægt, når vi skal importere varer fra et andet land, og det før blev fremstillet her i landet. Højere priser på alt, og så kan I selv forsætte.

Finn Sørensen, Bent Nørgaard og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Connie H, så må du til igen at være rådgiver for regeringen, da den er den bedste til at tackle det problem fremover. Det vil aldrig gå med borgerlig regering med DF LA og Nye borgerlige, tre klima kritiske partier som støtte. Nuværende flertal er grønt, grønt og atter grønt. Og med din store viden kan du præge og bidrage.

peter juhl petersen, Rikke Nielsen, Gitte Loeyche, Torben Bruhn Andersen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Fint nok med en CO2 afgift. Men man skal altså ikke kunne betale sig fra at forurene. Så er vi nået lige vidt. Ingen har mere ret til at svinde mere end andre. Og det er netop hvad en CO2 afgift gør.

Med mindre der gives økonomisk kompensation, gennem f.eks. en grøn check, for dem med lave indkomster kommer bunden af samfundet til forholdsvis at bære den største byrde, mens de velhavende bare kan svinde videre med flyrejser og deres benzin slugende premium køretøjer som om intet var hent. Og det er jo i forvejen dem, som forårsager den største forurening gennem deres forbrug.

Pia Nielsen

Hvis udfasningen af brændovne, pillefyr og deslige kan spare samfundet for milliarder i sundhedsudgifter kan man starte der - men det kommer måske ikke til at figurere i regnskaberne.

Afgifter har to formål - at få penge i kassen og at adfærdsregulere.

Man kan jo spekulerec på hvordan man undgår kømpeforbrug som er uønskede og det gør man ikke ved at lægge afgifter der rammer de dårligst stilllede. Derfor kan jeg kun gå ind for CO2 afgifter der ikke igen vender den tunge ende nedad.

Jan Weber Fritsbøger

ingen tvivl om at en mærkbar co2 afgift ville være et brugbart værktøj, og den behøver ikke øge uligheden da man kan kompensere i bunden med en grøn check eller andre kompenserende tiltag,

og det er jo først og fremmest overforbruget vi skal reducere, så en afgift der kun rammer dem som lever i overflod vil være både klogt og nyttigt, man kunne for eksempel igen omlægge afgiftsstrukturen på bilisme, så de mest miljøvenlige biler blev friholdt i en ellers markant stigning i afgifter, og prestige og luxus-biler blev mærkbart dyrere så der blev færre af dem, og dermed mindre udledning fra bilismen, og også dyrere brændstof så man ikke kørte rundt som ren underholdning men nøjedes med at køre når det var nødvendigt,
og på samme måde mærkbare afgifter på flyrejser så folk blev tilskyndet til at flyve mindre,
og så kunne man nedsætte arbejdstiden til 20 timer så der blev jobs til alle uden at øge produktionen og dermed forureningen,
dette er jo i den grad et område hvor man overhovedet ikke har tænkt sig at tage hensyn til miljøet eller klimaet, man foregøgler at et bæredygtigt samfund godt kan have vækst i økonomien selvom det jo er alt for meget velstand som er årsagen til klimaproblemet,
måske burde der være en øvre grænse for forbrug som gælder hele verdens befolkning, og som har udgangspunkt i det maximale forbrug der kan være bæredygtigt på langt sigt, hvis alle mennesker skulle have lige ret til forbrug, og nej jeg mener ikke vi alle skal bruge lige meget, er da godt at bruge mindre end dette, men det er uansvarligt at bruge mere end kloden kan bære det burde folk indse,
og det er da egentlig en syg ide at man ( nogen ) har ret til at rage ubegrænset til sig, uden hensyn til noget som helst. måske burde overdreven grådighed være strafbar, ;o)
og det er da heller ikke ok at nogen skal undvære selv det mest basale, mad nok, rent vand, en bolig, sanitære faciliteter, og adgang til lægehjælp, den slags helt nødvendige behov burde sikres for alle, og så må vi andre vente med alt overflødigt forbrug til dette i det mindste er sikret.

Peder Bahne

En 70% reduktion af vores co2 udledning i forhold til 1990 niveau om 10 år med det endelige mål på en 100% reduktion i 2050. Er det rigtigt forstået ? Ingen netto co2 udledning efter 2050 ?

Vi reducerer den globale udledning med 0.07% i 2030 stigende mod 0.1% i 2050 - forudsat udledningen omkring os ikke stiger, ellers vil vores procenter reduceres proportionalt med stigningen. Omregnet til temperatur vil vores tiltag teoretisk sænke temperaturen med 0.00084 grader i 2030 stigende til 0.0012 grader i 2050 beregnet på den aktuelle menneskeskabte temperaturstigning på 1.2 grader.

Var det ikke bedre, hvis vi satsede på at forske i og udvikle ny teknologi med global anvendelse for øje i stedet for at lade som om, resten af verden vil gå i vores fodspor uden andre incitamenter end klimaideologi ?

Det faktuelle resultat af vores nuværende klimaplan er langt mindre end måleusikkerheden i virkelighedens verden og vil ikke gøre nogen forskel på klimaet.

https://indblik.net/2020/02/04/co2-reduktion-politikerne-aner-ikke-hvad-...

De reduktioner man opererer med i klimapolitikken er fiktive og - ja politiske. Luftfarten og skibstrafikkens udledninger tæller ikke med. Køernes bøvser og prutter tæller med, selv om de på forhånd er trukket ud af atmosfæren. Det er politik og ikke videnskab.

Der er ingen tvivl om, at Connie Hedegaard har ret.

En del af forklaringen er, at den danske regering, i øvrigt i lighed med flere andre landes regeringer, mangler det store og samlende overblik omkring klima-problemerne og deres løsninger.

Den anden del af forklaringen er desværre nok, at alt tyder på, at denne regering også helt mangler interesse omkring dette.

Man har faktisk indtrykket, at den danske regering, helst vil klare sig igennem til næste valg med så få ændringer som muligt. Og at den bruger alle påskud på at aflede opmærksomheden fra dette.

Søren Fosberg, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Nu synes jeg faktisk lige man skal spise brød til.
Hele det halve år nu og sikkert mindst et halvt år frem vil stå i opretningens tegn oven på den omgang her.
Vi kan ikke både ændre klima og struktur for at redde den sådan lige, når forskellige virksomheder er på konkursens rand og vores fællesskab betaler en del for at redde ar redde lønmodtagerne. Husk det stort set er hele kloden det drejer sig om.
Restriktionerne i sig selv har så hjulpet klimaet må være at vi indstille ros på at vi skal blive i vore egne hjemlande så vidt muligt,hvilket turistbranchen og flyselskaberne nok bestemt ikke synes.
Nu er jeg cyklist og der har været masser af plads, jeg skal hilse og sige det er der ikke mere,jeg tror rigtig mange som har bil blæser stort og flot på klimaet.

Margit Johansen

Vi er alle sammen ved at blive klogere, det er en stejl læringskurve for alle - inden vi bliver lige så indsigtsfulde som Conni Hedegård. Intet lykkes uden at alle parter er med - ikke kun regeringen - også oppositionen - også arbejdsmarkedet - også familien Danmark - og medierne. Vi kan ikke kortslutte læringen med de rigtige beslutninger på det forkerte tidspunkt - så hellere halvsløje beslutninger på det rigtige tidspunkt. Skrækscenariet er 'gule veste' og kampklædt politi på den anden side.

Rolf Andersen, Gert Romme og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hele den socialdemokratiske ide, grundlaget for al deres tænkning, er at vi skal gøre det bedre for alle ved at gøre kagen større.
Når så opgaven er at kagen IKKE kan eller må vokse, kan en socialdemokrat ganske enkelt ikke løse opgaven. Det ligger uden for enhver tænkning eller idegrundlag som de kan præstere.

Anders Reinholdt, Torsten Jacobsen, Susanne Kaspersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

HELHED. GENNEMSYRE AL POLITIK. HELE SAMFUNDET. HELE LIVET.
Ja, der er mange gode tiltag i regeringen, trods en voldsom coronakrise, der jo kom som en overraskelse for alle.
MEN hvorfor en miljøminister og en klimaminister, når KLIMA=NATUR? De arbejder tæt sammen, kan vi se, men det er jo stadig som at dele regnebøger op i den lille og den store tabel... ;o)
BRUGERRÅD:
Hele befolkningen skal op i et højere gear! Langt langt fra alle har forstået situationens alvor og moderne medier hjælper desværre med til at man tænker kortsigtet og undgår tid til at tænke sig om. Hvis man har sin mobil med over alt og hele tiden...

Det nytter heller ikke at kommuner stadig bruger gamle gartnervaner og fjerner underskoven i levende hegn. Eller at normen for private haver stadig er at 'fjerne al ukrudt fra bede, slå græs, klippe hæk'. Selve ordet 'ukrudt' er der stadig alt for få, som stiller spørgsmål ved. Der er jo tale om vilde planter, som så måske står det forkerte sted eller i for stort antal. Tænk at nogen sprøjter med roundup under buske, for at få alle vilde planter væk... Og jeg ved det foregår!

NATURMØDET har netop haft et flot digitalt møde, med deltagelse af flere politikere, MEN DR og TV2 glimrede ved deres fravær. Der er intet, som i INTET, sted i TV-oversigten, hvor man bringer noget fra Naturmødets tre dage. TV2, der er så gode til at lave direkte tv fra begivenheder i Kongehuset og ikke mindst Royal Run, syntes åbenbart ikke, det var noget man skulle støtte op om?
For en klimabekymret siden 1982 er det simpelthen uforståeligt? Hvorfor tænker alle journalister ikke på de kan bidrage med noget, bare de læser ordet 'natur' eller går en tur? Tænker at her er der noget rigtig natur-positivt, som de kan bakke op om?

Jeg har ofte sagt at moderne mennesker mangler helheds-syn, men jeg er alligevel dybt bekymret og meget overrasket over, hvor langt væk vel-uddannede mennesker er fra at tænke i helhed?

Som Dronningen også har været inde på, så skal moderne medier også tænke på, hvilken påvirkning deres mange mange MANGE nyheder har på befolkningen!

Nyheder, der ensidigt fokuserer på skandaler, problemer uden løsninger, et kynisk livssyn og ind i mellem endog ren sladder og kendis-halløj...

Et elendigt NATURSYN, en NATUR-BEVIDSTHED vi alt for ofte glemmer, NATUR-VIDEN som generelt er elendig i befolkningen og ikke mindst en NATUR-KÆRLIGHED, der i den grad skal vækkes igen. Det er her vi skal finde årsagen til klima/natur-krisen (kriserne) og det er her løsningen findes.

Godt gået, Connie Hedegaard, vi har også brug for at høre meget meget mere til dig og de gode natur-bevægelser du har gang i. ;o)

Holger Skjerning

Det lyder lidt hult, når Connie H beskylder Dan Jørgensen og CO for at være for lidt effektive i klimadebatten!
Når hun ikke massivt har modarbejdet Tysklands lukning af deres kernekraftværker - og ikke har forstået biomasses betydning for klimaet, så bliver det værre, hvis hun skal være rådgiver for regeringen. Hun er heller ikke gået varmt ind for elbiler og varmepumper. Men er vistnok fortaler for biobrændsler til tung trafik og fly. Det sidste er OK, hvis altså disse synteser kan gøres teknisk acceptable. Det er der flere kemikere, der ikke tror på.

Erik Jensen

Pokkers ærgerligt, at Connie Hedegaard ikke var lige så ambitiøs og indsigtsfuld, da hun og vennerne stod på kommandobroen.
Pokkers, at højrefløjens politikere bliver så forbandet dygtig, når de står på sidelinjen og kan råbe op uden ansvar. Tænk, hvis de bare havde været halvt så dygtige, når det gælder
- - -
Jens Mose Pedersen og Niels-Simon Larsen: Fiks lille hjemmelavet analyse I hhv. serverer- og promoverer der. Trump kunne ikke have gjort det bedre.

Jan Weber Fritsbøger

tjah de borgerlige vil jo i endnu højere grad gøre "kagen større" forskellen er så at de slet ikke synes man skal dele, de synes det er rimeligt at nogen få får det hele.