Læsetid: 7 min.

Corona-app bygger på en tvivlsom forhåbning om et teknologisk fix

Udviklingen af en app til at assistere myndighederne i deres indsats mod corona er fyldt med svære både tekniske og principielle valg. Udfordringerne er fortsat så store, at man må frygte, projektet ender med spild af tid og ressourcer
Taiwan var et af de første lande til at kombinere overvågning og mobilteknologi i kampen mod coronavirussen, blandt andet holder myndighederne øje med, hvor folk befinder sig ved hjælp af mobiltelefonen.

Taiwan var et af de første lande til at kombinere overvågning og mobilteknologi i kampen mod coronavirussen, blandt andet holder myndighederne øje med, hvor folk befinder sig ved hjælp af mobiltelefonen.

Walid Berrazeg/Ritzau Scanpix

11. maj 2020

Stort set fra starten af coronakrisen har der været forhåbninger til, at en app kan hjælpe myndighederne i bekæmpelsen af epidemien. Det virker til at være den klassiske drøm om et teknologisk fix, der kan løse et ellers ret kompliceret problem.

Til at starte med var det særligt brugen af teknologien i Asien, der prægede debatten, hvor Kina selvfølgelig er gået forrest med en ekstremt indgribende form for overvågning.

Her bliver det afgjort med en rød eller grøn QR-kode på din telefon, om du får adgang til visse typer bygninger og offentlig transport. Selvfølgelig uden nogen indsigt i, hvad baggrunden for tildelingen af farvekoden er, eller hvad den baserer sig på.

Det er en form for kontrol, som man må formode ville have meget svært ved at vinde indpas i vestlige samfund, og spørgsmålet, som europæiske myndigheder og udviklere har skullet løse, er, hvordan man laver en app, der er baseret på frivillighed, men som alligevel kan hjælpe myndighederne i deres indsats med at stoppe smittespredningen.

Her har fokus været mere på smitteadvarsler og mulige redskaber til at opspore de smittedes nære kontakter end på apps, der kan kontrollere eller tjekke om for eksempel karantæner overholdes.

Det handler i høj grad om at balancere de tekniske muligheder med hensynet til privatlivet, samt hvordan man kan sikre, at brugerne får besked om smittefare på en sikker og præcis måde. Alle disse problemer skal så løses, uden at man går alt for meget på kompromis med selve appens funktion og effektivitet. Særligt her er der fortsat en risiko for, at hele projektet mest af alt er spild af tid og ressourcer.

Lancering udskudt

Foreløbigt er det ikke imponerende meget, vi ved om den danske app. Den har indtil videre fået navnet ’Smittestop’ og skulle ifølge DR Nyheder have været lanceret i forrige uge. En lancering, der altså foreløbigt er blevet udskudt på ubestemt tid, da der fortsat ikke virker til at være enighed om den grundlæggende tekniske løsning.

Problemet, man er stødt på, er, at de danske myndigheder har ønsket, at appen skulle hjælpe dem med to ting på én gang:

For det første skulle appen kunne give brugerne besked om, hvor mange sociale kontakter de har haft inden for en vis radius, og på sigt skulle det kunne kobles op med myndighedernes oplysninger om, hvem der er blevet smittet. Altså skal man som bruger af appen kunne modtage en advarsel, hvis man har været inden for en vis radius af en person, som siden er blevet konstateret smittet med coronavirus.

For det andet skulle oplysningerne om borgernes bevægelser også kunne danne grundlag for yderligere analysearbejde på mere overordnet niveau. Det kan blandt andet bruges til at give myndighederne indsigt i, hvordan borgernes risikoadfærd – i anonymiseret form – påvirkes, for eksempel ved forskellige typer af indgreb, ved særlige begivenheder eller i specifikke geografiske områder.

Det er i forhold til dette ønske, at det første fundamentale tekniske problem er opstået, da det på iPhones ikke er muligt at bruge telefonens bluetooth-funktion til at registrere nærhed til andre brugere og sende det til tredjeparter, mens telefonen er i hviletilstand.

I praksis vil det betyde, at appen ikke rigtigt vil fungere på iPhones, medmindre brugeren har appen kørende aktivt med skærmen tændt hele tiden, og dermed har man ekskluderet en stor del af befolkningen fra at være med i det i forvejen frivillige projekt. Resultatet ville med al sandsynlighed være, at man ikke ville opnå den brugerskare, der er nødvendig for, at appen kan fungere bare nogenlunde effektivt.

Tech-giganter står fast på princip

At Bluetooth-funktionen ikke virker på den måde, som myndighederne kunne tænke sig, skyldes iPhone-styresystemets design.

Apple og Google er kommet regeringerne i møde og er begyndt at arbejde på en måde, hvorpå funktionen kan bruges til at bekæmpe corona. Men de har stået stejlt på, at lagringen af mulige smittekontakter skal ske lokalt på telefonen og ikke samles på en central, statslig server.

Kort sagt vil de altså gerne bidrage til, at myndighederne kan bruge telefonerne til at advare de smittedes nære kontakter, men ikke til de andre formål om at kunne analysere befolkningens bevægelser i mere overordnet form.

Det er et princip, som er væsentligt rent privatlivsmæssigt, da alternativet vil indebære en stor grad af tillid til, at myndighederne opbevarer oplysningerne meget sikkert og ikke misbruger dem til formål, der går imod brugernes interesser. Begge dele er noget, der er sket talrige gange tidligere i overvågningsindsatser.

Flere regeringer er forståeligt sure på Apple og Google over, at de stiller sig i vejen for deres planer, og både Storbritannien og Frankrig er fortsat med at udvikle på den centraliserede model. I slutningen af sidste uge begyndte Storbritannien dog at signalere et kursskifte og virker nu til at forsøge at udvikle to apps på samme tid med hver deres tilgang.

Også Norge bruger en centraliseret model, hvor man bruger en kombination af bluetooth og GPS-signaler, men det har Det Europæiske Databeskyttelsesråd signaleret, at det anser for problematisk i forhold til EU-reguleringen.

Striden med techgiganterne har fået den franske digitaliseringsminister, Cédric O, til at kritisere Apple og Google for ikke at lade staterne gøre deres arbejde med at beskytte borgerne.

»Det er spørgsmål om sundhed og teknologisk suverænitet,« har han sagt.

Anderledes pragmatisk ser Tyskland ud til at have håndteret det ved at skifte til en decentral model, mens også EU-kommissær Margrethe Vestager har sendt et klart signal om, at det er vejen frem.

Flere danske it-ordførere har opfordret regeringen til at skifte kurs mod den decentrale model, og forhåbentlig vil et hastigt nedsat advisory-board af eksperter råde regeringen til det samme.

For grundlæggende er det faktisk tech-giganterne, der har fat i den lange ende. Den centraliserede løsning er problematisk, når det kommer til noget, der reelt er et overvågningstiltag. Og det er særligt uholdbart, når det stadig er uklart, hvor væsentligt det vil være for myndighederne i deres kamp mod pandemien.

Hvis borgerne skal gå på kompromis med hensynet til deres privatliv, så kræver det væsentligt bedre argumenter, end at myndighederne godt kunne tænke sig lidt mere data.

Den franske minister har ret i, at staterne har tabt suverænitet i forhold til teknologigiganterne. Men alternativet til dette suverænitetstab er heller ikke umiddelbart tiltalende. Skal en stat kunne diktere indretningen af noget, der vel grundlæggende er en kommunikationsteknologi, så det passer bedre til, hvad de ønsker at indsamle om borgerne? Det er normalt ikke ønskværdigt.

Vil det virke?

Mens danske myndigheder fortsat ikke har meldt ud, om de går efter den decentraliserede model eller fortsat insisterer på den centraliserede, er et spørgsmål stadig ganske påtrængende: Vil de her apps overhovedet virke særligt effektivt til at hjælpe myndighederne i bekæmpelsen af pandemien?

En mobiltelefon er grundlæggende designet til kommunikation og ikke til at registrere mulig smittespredning i en pandemi. Og der er grund til at være skeptisk over for, om den måde, Bluetooth-teknologien er designet på, nu også kan være en effektiv vej til at bekæmpe COVID-19.

For bare at tage problemet med de falske positive: Virussen overføres ved enten dråbesmitte eller kontaktsmitte. Og mens det selvfølgelig er korrekt, at fysisk afstand er en af de måder, man kan undgå virus på, er det ikke sikkert, at en mobiltelefons bluetooth-funktion er en særlig effektiv måde at måle det på.

Der er altså en stor risiko for, at man som bruger af appen vil få besked om, at man har været i nærheden af en smittet person, og hvad skal man så gøre? Tage hen og blive testet og isolere sig i flere døgn, indtil man får svar?

I ugevis har der ikke været klarhed om, hvordan myndighederne vil organisere kontaktopsporingen selv for bekræftede smittede, og man må spørge, om det ikke bare vil skabe mere kaos, hvis hundreder eller tusindvis af danskere får push-beskeder fra en app om, at de har været i nærheden af en smittet.

I starten af coronaens indtog i Danmark var det Styrelsen for Patientsikkerhed, der varetog opgaven med at opspore kontakter til dem, der var blevet smittet. Da epidemien tog fart, droppede man myndighedernes kontaktopsporing og har i stedet foreløbigt lagt op til, at det er op til den smittede selv at opspore dem, de har været i kontakt med, eventuelt med hjælp fra et »callcenter«.

Man har altså indtil videre ikke – som i flere andre lande – ansat massevis af mennesker til at hjælpe med den helt grundlæggende kontaktopsporing ved konstateret smitte. I stedet ser det altså ud til at kommunikationen af disse advarsler overlades til den smittede selv – muligvis suppleret af en app, der ikke har nogen særlig præcis indikation på, om smitten rent faktisk er sket.

Det virker ikke umiddelbart som en særlig effektiv måde at stoppe smittekæder på, og man kan derfor ikke lade være med at mistænke myndighederne for, at de – som så ofte før med teknologibegejstringen – tror, at en teknisk løsning overflødiggør reelt og grundigt arbejde.

Den slags sker ganske sjældent – og særligt sjældent, når den tekniske løsning skal hasteudvikles til at løse et kompliceret problem, som vi aldrig før har stået over for.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Flemming Berger
  • Johnny Christiansen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Flemming Berger, Johnny Christiansen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Med udgangspunkt i vores CPR-system der er totalt integreret i vores sundhedsystem,Danmarks Statistik har vi jo allerede vænnet os til et centralt system vi har haft i 50 år - og med forventningen om at det her vil ske i fremtiden ligger det lige for at de opsamlede data for nutiden skal være basis for fremtidige beslutninger.

Torben K L Jensen

PS : Google og Apple vil have alle oplysninger placeret i "skyen" - fuldstændig i overensstemmelse med "Overvågningskapitalismen" og deres algoritmer der vel og mærke er godt bevarede hemmeligheder så hvad der bedst - Google og Apple eller vores eget demokratiske centrale system ?

Vi har nogle meget kompetente og dygtige programmører her til lands. Frontend såvel som backend, der uden problemer begår sig i det internationale miljø.
Hvorfor definerer man så igen og igen i det offentlige nogle håbløse projekter, der ender med store, tunge og mere eller mindre ubrugelige løsninger?
Er det mon fordi udbyderne har nogle fuldstændig urealistiske og ofte tågede forestillinger om produktets anvendelighed?

Eva Schwanenflügel

Udover problemet med at en smitte-app vil give falske resultater i bunkevis, bør tiltroen til myndighedernes behandling af personoplysninger ligge på et minimalt sted.

Desuden har magten det ikke så nemt med at afskaffe deres instrumenter, når først de er taget i brug og fundet nyttige for bevarelsen af samme.

Efter den gode artikel i nærværende avis, kan man jo fortsætte (u)hyggen med de nedenstående..
Blot et lille udpluk af beskrivelser.

"Seruminstituttet sendte 2000 kvinders data til USA uden juridisk grundlag"
https://www.altinget.dk/artikel/serum-instituttet-sendte-2000-kvinders-d...

"Big BAD data er giftig"
https://www.version2.dk/blog/patientdataforening-big-bad-data-gift-kunst...

"Snowden advarer danske politikere mod masseovervågning"
https://www.dr.dk/nyheder/penge/snowden-har-en-advarsel-til-danske-polit...

Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Kim Øverup, Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Erik Winberg, Rolf Andersen, David Zennaro og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

@10/5/2020:22:19: Forkert. I forhold til smittespredningsfunktionalitet forholder det sig lige modsat. Det er de europæiske nationalstater der vil have det skal foregå i ‘skyen’, imens techgiganterne insisterer på at det skal foregå lokalt. Lidt paradoksalt er det her dem der insisterer på at bibeholde brugernes privatliv, mens staterne insisterer på masseovervågning.

Lillian Larsen, Thomas Tanghus og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Og hvis Apple her giver efter for staternes krav, hvad skulle i så fald stoppe Facebooks app fra igen konstant at masseovervåge i det omfang de gjorde tidligere?

Chris Ru Brix

Som det er nu, så stikker man i det mindste kun andre telefoner i nærheden til Facebook, mens man aktivt bruger appen.

Rolf Andersen

Der er nogle politikere, der har læst George Orwells '1984' som en manual til indretning af samfundet - og ikke som en advarsel :(

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Flemming Berger, Jane Doe og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Man har altså indtil videre ikke - som i flere andre lande – ansat massevis af mennesker til at hjælpe med den helt grundlæggende kontaktopsporing ved konstateret smitte. I stedet ser det altså ud til at kommunikationen af disse advarsler overlades til den smittede selv – muligvis suppleret af en app, der ikke har nogen særlig præcis indikation på, om smitten rent faktisk er sket ... Det virker ikke umiddelbart som en særlig effektiv måde at stoppe smittekæder på, og man kan derfor ikke lade være med at mistænke myndighederne for, at de - som så ofte før med teknologibegejstringen - tror, at en teknisk løsning overflødiggør reelt og grundigt arbejde."

En meget væsentlig konklusion, som offentligheden bør handle på!

Jeg hørte P1 Orientering i dag. 1. indslag var med Prof. Jørgen Gaul Andersen, som talte mere klart end nogen dansk ekspert jeg endnu har hørt, om behovet for at teste og opspore, hvis covid-19 skal inddæmmes. Gid flere forskere finder frem til lignende konklusioner og vinder gehør!
Der var flere interessante indslag, bl.a. om hvorfor smittetrykket bør suppleres med flere indikatorer.

1:29 - Danmarks corona-politik står og falder med test
56:25 - Myndighederne taler ikke længere om smittetryk

https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-05-11