Læsetid: 5 min.

Dansk Byggeri: Varmeudspil er ikke ambitiøst nok – der skal bruges både pisk og gulerod

Søndag fremlagde regeringen et varmeudspil, som skal påbegynde en udfasning af olie- og naturgasfyr. Det skal ske via afgiftsændringer og tilskudsordninger. Men forslaget er ikke ambitiøst nok, mener Dansk Byggeri, der opfordrer til at stille krav til danskerne om at udskifte olie- eller gasfyr i forbindelse med boligsalg. Men det er for dyrt for danskerne lige nu, lyder det fra klimaministeren
»Vi bliver nødt til at sige, at ligesom det også bliver forbudt at købe diesel- og benzindrevne biler, så kan vi også indføre, at man tvinges til at skifte energikilde til varmepumper eller få det koblet på fjernvarme, når man sælger sit hus,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

»Vi bliver nødt til at sige, at ligesom det også bliver forbudt at købe diesel- og benzindrevne biler, så kan vi også indføre, at man tvinges til at skifte energikilde til varmepumper eller få det koblet på fjernvarme, når man sælger sit hus,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Lars Havn Eriksen

18. maj 2020

Regeringen bør stille krav om, at danskerne skal udskifte deres olie- eller gasfyr.

Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Byggeri som reaktion på regeringens forslag til, hvordan man kan omstille energi- og varmeforsyningen, som klimaminister Dan Jørgensen (S) løftede sløret for søndag.

»Vi bliver nødt til at sige, at ligesom det også bliver forbudt at købe diesel- og benzindrevne biler, så kan vi også indføre, at man tvinges til at skifte energikilde til varmepumper eller få det koblet på fjernvarme, når man sælger sit hus,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Forslaget til omstilling i varmesektoren er et led i den klimahandlingsplan, som regeringen ventes at fremlægge sit forslag til onsdag. Regeringen vil afsætte 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme fra eksempelvis fjernvarme eller varmepumper.

Der er i dag omkring 80.000 oliefyr og 380.000 naturgasfyr i Danmark, og regeringens udspil vurderes at kunne nedbringe det med mellem 20.000 og 40.000 oliefyr og 50.000 til 80.000 gasfyr frem mod 2030. Det kan ifølge klimaministeriet nedbringe 0,7 millioner ton CO2 om året.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • David Zennaro
  • Gert Romme
Christian Skoubye, David Zennaro og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er lidt sjovt - at her mener Dansk byggeri, at der skal være krav til boligejerne. Det er fint men så skal krav vel gælde alle steder - hvad med at Dansk Byggeri selv levede op til krav angående lærlinge , kædeansvar, krav imod løndumpning osv.....

Håber at Folketinget kan få vedtaget en god og solid klimalov - men så skal Dan Jørgensen også meget længere frem i bussen. Brug dog chancen som sundhedskrisen har skabt og få gang i en grøn og bæredygtig omstilling på alle områder.

Mogens Holme, Markus Lund, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Steen K Petersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Pisken er der også allerede: Øgede afgifter på olien. Men det er jo ikke indtægter til D.B. !

Mogens Holme, Karsten Lundsby og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

det er vel ikke så svært at forlange, at alt nybyggeri bliver nul-energi huse, den teknologi findes og så kunne man jo f.eks. prøve at gøre det attraktivt for boligejere at installere solceller, det gik da vist meget godt sidste gang.

Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Set med mine briller tænker DB på sin egen tegnebog, og derefter klimaet. Men med det forslag, er der så ikke risiko for at huspriserne stiger? Hvis ja, hvem i den lavlønnede gruppe, har så råd til at købe eget hus? Indebærer det hele så ikke højere skatter og afgifter i et land, der ligger blandt verdens højeste skattetryk? Hvad med landbruget og industrien, hvis de bliver pålagt flere afgifter, er der så ikke mulighed for, at de flytter til et andet land, hvor de kan producere billigere? Derved mister DK indtægter, men landet bliver stadig forurenet fra andre lande, der bruger kulkraft, for så vidt jeg ved, kender vejret ikke noget til grænser.

Jacob Hejlesen

Det er helt tydeligt at vores nye regering svigter totalt. Jeg havde faktisk store forventninger til dem, men gud hvor er jeg blevet skuffet. Vi er blevet ført så meget bag lyset af en tom grøn klimasnak. Tænker at magten er vigtigst fremfor at gøre det rigtige.

Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar